LANCERING AF HVIDBOG 30.8.2011 UNIKT INDBLIK I RENOVERING Analyseansvarlig Mikkel Havelund, Advice A/S
Indhold 1. Afgrænsning, metode og proces 2. Omfanget af renovering 3. Tre nedslag i hvidbogen Renovering er der et efterslæb? Energirenovering målsætninger og incitamenter Er renovering produktiv og innovativ? 4. Efter hvidbogen?
Formål Interessentanalyse: Renoveringsområdet er underbelyst Overblik over eksisterende data og analyser på området Indgang for yderligere vidensopbygning Udpege indsatsområder for aktører i branchen og lovgiverne 3
Afgrænsning Kilderne taler for sig selv Forskellig natur og dybde/grundighed og mulige partsinteresser? Vi dokumenterer/refererer Ikke kritisk gennemgang af forudsætninger/validitet I mindre grad: Arkitektur/æstetik, demokrati (brugerbehov) og håndværksmæssige forhold Der er stadig mange hvide pletter på landkortet 4
Viden og proces 5
Hvidbogens indhold Vi har valgt at belyse renovering ud fra fire vinkler + overblik 1. (Renoveringens omfang) 2. Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter 3. Energirenovering 4. Produktivitet inden for renovering 5. Produktudvikling og innovation inden for renovering - Hver vinkel har et kapitel i hvidbogen 6
Overblik over renovering 2,52 mio. bygninger Bygningsareal: 716 mio. m 2. Bygningsformuen : 3.700 mia. kr.* 87,5 mia. kr. til renovering** (2010) 2,4% af bygningsformuen. 51% af bygge- og anlægsbranchen (nybyggeri: 23%) + 50 mia. kr. i sort arbejde og gør-det-selv * Markedsværdi ekskl. grunde. ** Hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private). 7
Overblik over renovering 8
1. Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter
Hvorfor renovere? Bygninger har i princippet evigt liv Efter 20-30 år stiger vedligeholdelse og renovering til et konstant niveau Bygninger er et aktiv, men investeringen skal holdes ved lige Pant, salgsværdi, brugsværdi, kollektiv værdi Dyrt at udskyde renovering ved eskalerende forfald Forventninger: Nybyggeri i højere standard, nye brugerbehov, grundværdier Energikriser og -fokus 10
Renoveringsefterslæb Er ikke en entydig størrelse: Af betydning foruden teknisk/fysisk behov: Brugerbehov, tidshorisont, information (totaløkonomi), konjunkturer, likviditet, partsinteresser Område Efterslæb Kilder Kommuner 4,4-25 mia. i 2011-12 COWI for KL og Dansk Byggeri Regioner 16,4 mia. kr. Danske Regioner (uddrag) Staten 3,1 mia. kr. Rigsrevisionen Fredede herregårde 1,5 mia. kr. Dansk Bygningsarv Almene boligbyggerier 8,1 mia. kr. pr. år Landsbyggefonden Parcelhuse 10-23 mia. kr. Projekt Renovering, BAT-Kartellet Andelslejligheder 1 mia. kr. pr. år BAT-kartellet Erhvervsejendomme? Privat udlejning? Ejerlejligheder? Alle bygninger 181 mia. kr. BAT-Kartellet 11
Vedligeholdelse og renovering Faktorer, der påvirker renoveringsindsatsen Krav i bygningsreglementet Regulering af udlejningsområdet Beskatning og afgifter Fradrag eller puljer, der fremmer renovering Finansieringsmuligheder, renteniveau, ejendomspriser (efterspørgsel) Klimabevidsthed og energimærkers betydning for prisudvikling Bevidsthed om vigtigheden af renovering, herunder kampagner og politisk bevågenhed (Uklare) incitamenter for offentlige bygningsejere 12
Vedligeholdelse og renovering Løsninger Mere effektiv offentlig renovering (udbud, handlingsplaner, større driftsenheder) Bedre benchmarking-muligheder Styrkelse af offentlige bygningsejeres incitamenter til renovering (målsætninger, totaløkonomi, tidshorisont) Skabe økonomiske incitamenter (energiskatter, statsstøttede finansieringsmuligheder, tilskudsordninger osv.) Opstil bygningskulturelle kriterier for renovering Opstille en vejledende grænse mellem renoveringer og nedrivninger. 13
2. Energirenovering
Energirenovering Status 43 % af det samlede energiforbrug bruges i bygninger. Relativ hurtig forældelse af eksisterende bygningsmasse (øgede energikrav for nye bygninger, udsigt til højere energipriser, begyndende prispåvirkning) Energirenovering skal ske i forbindelse med almindelig renovering for at være rentabel. CO2-neutralt samfund i 2050 Massivt (marginalt) investeringsbehov på op til 428 mia. kr. og en energibesparelse på 73 %. (SBI s mest vidt rækkende scenarie) 15
Energirenovering Barrierer - hvorfor energirenoverer ejerne ikke i større omfang? Manglende økonomiske incitamenter (energipriser, afgifter og puljer). Få krav til eksisterende byggeri og de kan omgås. Manglende viden/overblik (totaløkonomi, best practice, byggeledelse). Energimærker fører til få gennemførte forbedringer og har (indtil nu) haft begrænset effekt på prisdannelse. Energibesparelser har i lang tid været lavinteresse og er i konkurrence med forbrugsgoder. Prisfald på boliger reducerer friværdier til investering. Privat udlejning: Paradoksproblemet. Erhverv: Ejer lejer problematik. Det offentlige: Kort tidshorisont, dårlig økonomi, ejer-lejer, manglende teknisk indsigt. 16
Energirenovering Løsninger Langsigtede, politiske mål for bygningsbestanden Løsning af paradoksproblemet Det offentlige som frontløbere (også ESCO) Udbredelse af ESCO-modeller Økonomiske incitamenter (beskatning efter energimærke, tilskud til tiltag ud over bygningsreglementets krav) Støtte af demonstrationsprojekter Bedre totaløkonomisk overblik og rådgivning (standarder, uddannelse, rådgiveransvar) Udvikling af pakkeløsninger (håndværkere, finansiering og garanteret energibesparelse) Kampagner rettet mod offentligheden Styrkelse af energimærkeordning (synlighed, erhverv og hele det offentlige med) 17
3. Produktivitet og innovation
Produktivitet og innovation 19
Produktivitet og innovation Løsninger Forbedring af metoderne til samarbejde: Partnering, forventningsafstemning og kollektive bonussystemer. Procesværktøjer som Lean og mere præfabrikation i renoveringsopgaver. Kvalitetssikring og et bredt fokus på forskellige typer af kvalitet. (Fortsat) digitalisering af byggeriet. Styring af de offentlige bygherrers efterspørgsel (puljer og regler) kan mindske konjunkturudsving Satsning på uddannelse og forskning kan øge innovationsgraden, kvaliteten og konkurrenceevnen i byggeriet. Fremme en innovationskultur på byggepladser og i virksomheder Udvide samarbejdet mellem virksomhederne og videninstitutioner som GTSinstitutterne og universiteterne Udbrede kendskabet til innovationsordningerne. 20
Efter hvidbogen Hvem har bolden? Politiske indgreb? Målsætninger Hvordan brydes hønen eller ægget problematik? Paradoksproblemet Stærkere incitamenter gennem afgifter, tilskud, oplysning Aktørerne i branchen? Fokus på specialisering/effektivisering Bedre løsninger for rådgivning / total økonomisk overblik Leverancepakker / one-stop shopping Behov for mere viden? Dokumentation af best practice Ensartede begreber/standarder (efterslæb, statistikker for vedligehold/renovering, totaløkonomi) Fælles forståelse for kvalitet herunder bygningskulturelle kriterier for renovering og brugerdemokrati 21