HORSENS CENTRALRENSEANLÆG MILJØKONSEKVENS- VURDERING

Til Horsens Vand Dokumenttype Rapport Dato September 2011 Miljøkonsekvensvurdering af udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg på Natura 2000 området N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave HORSENS CENTRALRENSEANLÆG MILJØKONSEKVENS- VURDERING

HORSENS CENTRALRENSEANLÆG MILJØKONSEKVENSVURDERING Revision 2 Dato 2011-09-14 Udarbejdet af PML Kontrolleret af JEPR Godkendt af Beskrivelse JEPR Miljøkonsekvensvurdering af udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg på Natura 2000 området N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Ref. Rambøll Lysholt Allé 10 DK-7100 Vejle T +45 7941 5100 F +45 7941 5101 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. Indledning 1 2. Projektbeskrivelse 1 2.1 Nuværende anlæg 1 2.2 Fremtidigt anlæg 2 3. Påvirkning fra anlæg 3 3.1 Eksisterende belastning fra udledning 3 3.2 Fremtidig belastning fra udledning 4 3.3 Øvrige påvirkninger 6 4. Tilstanden i Horsens Fjord og farvandet øst herfor 6 4.1 Fysiske forhold 6 4.2 Generelle udvikling 6 4.3 Koncentrationer af næringsstoffer og klorofyl 6 4.4 Ålegræs 7 4.5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller 9 5. Natura 2000 områder 10 5.1 Natura 2000 område N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 10 5.2 Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 11 5.2.1 Marine naturtyper 11 5.2.2 Terrestriske naturtyper 18 5.2.3 Arter 19 5.3 Fuglebeskyttelsesområde F36 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og Ramsarområde R 13 21 6. Bilag IV arter 29 6.1 Marsvin 29 7. Andre arter 30 7.1 Tejst 30 8. 3 områder 31 9. Kumulative effekter 31 9.1 Eksisterende aktiviteter 31 9.2 Fremtidige planer og aktiviteter 32 10. Samlet vurdering 32 10.1 Anlæg 32 10.2 Drift 32 11. Afværgeforanstaltninger 34 12. Konklusion 34 13. Referencer 34

BILAG Bilag 1 Oversigt over 3-områder ved Horsens Fjord (www.miljoeportalen.dk)

1 1. INDLEDNING Horsens Vand A/S planlægger en renovering og udbygning af centralrenseanlægget på Alrøvej 10, 8700 Horsens. Ved den planlagte udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg dimensioneres anlægget til en kapacitet svarende til 165.000/210.000 PE1 (65%/85% fraktil). Baggrunden for udvidelsen af rensningsanlægget er ønsket om at reducere belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer. Målsætningen for reduktion af næringsstofbelastningen i Horsens Fjord er bl.a. formuleret i udkast til Vandplan for Horsens Fjord samt spildevandsplanen for Gl. Horsens. I projektet indgår nedlæggelse af de nedslidte renseanlæg i Søvind, Haldrup, Gedved og Hovedgård og etablering af en transportledning, der tilslutter spildevandet fra de fire byer og et mindre antal enkeltejendomme til centralrenseanlægget. En udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg vil være nødvendig for at kunne håndtere den forventede tilvækst i spildevandsmængden og for at reducere aflastningsmængder. Da projektet kan påvirke et Natura 2000-område, N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, skal der jf. Bek. Nr. 408 af 1. maj 2007 foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 2. PROJEKTBESKRIVELSE 2.1 Nuværende anlæg Horsens Centralrenseanlæg. Horsens Centralrenseanlæg (Fig. 1) er et traditionelt renseanlæg med mekanisk, biologisk rensning af spildevandet med kvælstof og fosforfjernelse (MBNDK). På anlægget opsamles og behandles spildevandsslammet til produktion af biogas, som anvendes i en biogasmotor til el og varme, som delvist anvendes ved drift af anlægget. Spildevandet tilføres anlægget via indløbsbygværket placeret på ejendommens nordvestlige del. Herfra føres spildevandet via sandfang til primærtanke og derfra til procestanke og efterklaringstank. Udledning af det rensede spildevand sker fra udløbsbygværket på ejendommens nordlige del til Horsens Fjord. Renseanlægget er dimensioneret til 63.000/105.000 PE og er godkendt til 151.800 PE. Den nuværende belastning (2009) af anlægget udgør 150.000/190.000 PE.

2 Figur 1. Placering af Horsens centralrenseanlæg. Søvind Renseanlæg Anlægget blev etableret i slutningen af 1960 erne, og er i dag godkendt til en behandlingskapacitet svarende til 4.950 PE. Recipient er Søvind Bæk. Anlægget er i dag utidssvarende hvad angår bygning, bygværker, maskindele og elinstallationer. Haldrup Renseanlæg. Anlægget blev etableret i slutningen af 1960 erne, og er i dag godkendt til en behandlingskapacitet svarende til 500 PE. Recipient er Haldrup Bæk. Anlægget er utidssvarende hvad angår bygning, bygværker, maskindele og elinstallationer. Endvidere har der i perioder været problemer med overholdelse af udlederkrav. Anlægget er derfor ikke egnet til videreførelse. Gedved Renseanlæg Anlægget blev etableret i 1980, og er i dag godkendt til en behandlings-kapacitet svarende til 4.900 PE. Recipient er Tolstrup Å. Hovedgård Renseanlæg Anlægget blev etableret i 1975, og er i dag godkendt til en behandlings-kapacitet svarende til 3.900 PE. Recipient er Ørskov Bæk. Anlægget er i dag utidssvarende og en udbygning skønnes ikke mulig. 2.2 Fremtidigt anlæg Horsens Centralrenseanlæg Renseanlæggets dimensionering øges med udvidelsen fra 63.000/105.000 PE (hhv. 60 og 85 % fraktil) til 165.000/210.000 PE. Dimensionering af det fremtidige anlæg er baseret på baggrund af den nuværende belastning, opgjort på grundlag af interne analyser fra 2009, samt på et ønske om en vis reserve-kapacitet. Den overordnede funktionalitet af anlægget ændres ikke. Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård Rensningsanlæg nedlægges og der etableres en pumpeledning til kloakoplandet som tilledes Horsens centralrenseanlæg.

3 3. PÅVIRKNING FRA ANLÆG 3.1 Eksisterende belastning fra udledning Kvælstof og fosfor Belastning med kvælstof (N) og fosfor (P) fra Horsens, Søvind, Haldrup, Gedved og Hovedgård rensningsanlæg samt 27 enkeltejendomme (Tabel 1). Kg N/år Kg P/år Horsens Centralrenseanlæg* - Afløb fra renseanlæg 53.491 951 - Aflastninger** 14.518 1.360 Søvind Renseanlæg* - Afløb fra renseanlæg 2.638 323 - Aflastninger - - Haldrup Renseanlæg** -Afløb fra renseanlæg 884 18 -Aflastninger - - Gedved Renseanlæg** -Afløb fra renseanlæg 4.770 162 -Aflastninger - - Hovedgård Renseanlæg** -Afløb fra Renseanlæg 2.797 216 -Aflastninger - - 27 enkeltejendomme*** 303 69 I alt 79.401 3.099 Tabel 1. Årlig belastning 2005-2010 for rensningsanlæg omfattet af projektet.* Beregninger udført af Horsens Forsyning på baggrund af afløbskontroldata. ** Ved beregning af de aflastede mængder er anvendt tal fra Horsens Forsyning samt /6/ *** Forudsætning: 3 PE pr. ejendom, 1 PE svarer til 4,4 kg N og 1,0 kg P /7/, rensningsgrad (trix-tank) 15 % /8/. Belastning med miljøfremmede stoffer og tungmetaller Der foreligger analyseresultater fra indløbsvand og udløbsvand fra Horsens Centralrenseanlæg 2007 af en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller: Koncentration indløb Kravværdi til anlæg Bek. 1022 * Stof μg/l μg/l μg/l DEHP (phtalat) 0,31 1,3 Alkylbenzen <20,00 8 NP (Nonylphenol) <0,70 0,3 Phenanthren (tilhører PAH) <0,01 Findes ikke Benz(ghi)perylen <0,1 Bly 0,52 10 0,34 Chrom 3,5 10 3,4 Kobber 4,7 20 2,9 Nikkel 4,8 20 3 Zink 33 200 7,8 Sølv 0,47 10 0,2 *årsgennemsnitsværdi for kystvande, der ikke må overskrides, jf. Bek.1022 af 25.august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Tabel 2. Koncentrationer af miljøfremmede stoffer (årsmiddelværdi 2007) og tungmetaller (gennemsnit af årsmiddelværdier 2005-2010) i udløbsvand fra Horsens Centralrenseanlæg. Tallene er beregnet ud fra afløbskontrolskemaer fra perioden 2005-2010.

4 Det ses i tabel 2, at koncentrationen af tungmetaller i udløbsvandet ligger væsentligt under de eksisterende kravværdier til anlægget. Til sammenligning er i Tabel 2 vist kravværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i Bek.1022 af 25.august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Det vil sige kravværdier som Horsens Fjord med tilgrænsende havområder skal kunne overholde. Det vurderes, at der i recipienten (Horsens Fjord) vil ske en betydelig opblanding, således at de resulterende koncentrationer bliver langt lavere end kravværdierne i Bek. 1022. Der er dog ikke ifølge /5/ foretaget målinger af niveauerne af ovennævnte stoffer i vandfasen i Horsens Fjord mv., så den aktuelle tilstand mht. disse stoffer kendes ikke. 3.2 Fremtidig belastning fra udledning Kvælstof og fosfor I den fremtidige situation (efter gennemførelse af projektet) kan belastningen opgøres således: Kg N/år Kg P/år Horsens Centralrenseanlæg* - Afløb fra renseanlæg 43.609 995 - Aflastninger 3.424 327 Søvind Renseanlæg - Afløb fra renseanlæg 0 0 - Aflastninger** - - Haldrup Renseanlæg -Afløb fra renseanlæg 0 0 -Aflastninger** - - Gedved Renseanlæg** -Afløb fra renseanlæg 0 0 -Aflastninger - - Hovedgård Renseanlæg** -Afløb fra Renseanlæg 0 0 -Aflastninger - - 27 enkeltejendomme 0 0 I alt 47.033 1.322 Tabel 3. Fremtidig belastning fra rensningsanlæg omfattet af projektet.* Beregninger udført med MIKE URBAN /6/. ** Ingen data. En gennemførelse af projektet vil betyde, at belastningen til Horsens Fjord fra Horsens Centralrenseanlæg, Søvind og Haldrup renseanlæg samt 27 enkeltejendomme vil falde med 32.368 kg N og 1.777 kg P. I forslag til vandplan for Horsens Fjord /5/ er der frem til 2015 regnet med et fald i udledning fra rensningsanlæg, regnvandsbetingede udledninger og enkeltejendomme på 28.600 kg N og -0,09 kg P (kun renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger), se Tabel 4. Projektets gennemførelse vil derfor betyde opfyldelse af base-line kravet i 2015. Den procentvise andel af belastningen fra Horsens Centralrenseanlæg og tilhørende regnvandsbetingede udledninger af den samlede bruttobelastning til Horsens Fjord vil efter projektets gennemførelse udgøre 4,5 % for kvælstof og 6,4 % for fosfor i base-line situationen.

5 Tabel 4. Næringsstofbelastning Horsens Fjord 2001-2005 og 2015 (fra /5/). Tungmetaller og miljøfremmede stoffer I den fremtidige situation (efter gennemførelse af projektet) vurderes det, at udledninger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil blive mindre end i den nuværende situation. Dette begrundes i, at fire mindre rensningsanlæg, Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård med mindre effektiv rensningseffektivitet tilsluttes det større Horsens Centralrenseanlæg med udbygget rensning. Således citeres i /5/ resultater fra det nationale overvågningsprogram, der viser, at udledning fra normalt belastede renseanlæg udbygget med både kvælstof og fosforfjernelse ved en god fortynding i vandområdet normalt ikke vil give anledning til overskridelser af miljøkvalitetskravene. Omvendt peger undersøgelser på, at lavt udbyggede anlæg med ringe fortynding af udledningen med særlig sandsynlighed giver overskridelser af miljøkvalitetskravene. Idet en større del af spildevandet i den fremtidige situation ledes gennem Horsens Centralrenseanlæg i stedet for som tidligere at aflastes, vil det betyde en større omsætning af miljøfremmede stoffer og dermed en mindre koncentration i udløbet.

6 3.3 Øvrige påvirkninger Det vurderes, at der ikke vil være væsentlig udledning af ammoniak eller andre emissioner fra renseanlægget, der kan forårsage en forøgelse af atmosfærisk nedfald af kvælstof. 4. TILSTANDEN I HORSENS FJORD OG FARVANDET ØST HERFOR 4.1 Fysiske forhold Horsens Fjord omfatter vandområderne Horsens Inderfjord og Horsens Yderfjord. Horsens Fjord er en middelstor fjord med et overfladeareal på ca. 77,5 km 2. Horsens Inderfjord (ud til Borre Knob) har areal på ca. 41 km 2 og et vandvolumen på ca. 0,132 km 3. Middelopholdstiden for vandet i fjorden er om sommeren ca. 18 dage /5/. Fjorden har en snæver rende ud mod det sydlige Kattegat med en dybde op til 22 meter mellem Snaptun og Hjarnø, hvorigennem den største del af vandudskiftningen i fjorden foregår. Resten af fjorden er lavvandet med en middeldybde på 2,9 meter. Kun 5 % af fjordens vand befinder sig på større dybde end 6 meter, hvilket betyder, at der sjældent er lagdeling i fjorden. Vandområdet Endelave og Kystvandet fra Norsminde Fjord omfatter kystvandet umiddelbart nord for Vejle Fjord, kystvandet ud for Horsens Fjord og strækker sig nordpå indtil Norsminde Fjord. Vandområdet omfatter også farvandet rundt om Endelave. Dybden i området er op til omkring 25 meter i de dybeste områder. Området dækker en stor del af den østlige del af Habitatområde H 52. Det vurderes, at effekter af udvidelse af Horsens Centralrenseanlæg først og fremmest vil vise sig i Horsens Fjord, som er den primære recipient, og at der ved overgangen til havet øst for og omkring Endelave vil ske en betydelig opblanding. Hovedvægten er derfor lagt på at vurdere effekten af projektet på Horsens Fjord. 4.2 Generelle udvikling Kystvandene i hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord har gennem årene været væsentlig belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land, og for det åbne farvand har belastningen fra atmosfæren også væsentlig betydning /5/. Det har generelt betydet store opblomstringer af fytoplankton og hurtigtvoksende makroalger i fjorde og laguner og mange steder en tilbagegang i udbredelsen af ålegræs. Intensive iltsvind i de dybere dele af området har haft en negativ indflydelse på bundfaunaen i store dele af kystområderne. De år det har været værst, har iltsvindet foranlediget en omfattende bunddyrdød. I selve Horsens Fjord er der påvist en effekt af tilstedeværelse af miljøfarlige forurenende stoffer på dyr. Store områder af Horsens Fjord og havbunden ud for fjorden er blevet skrabet i mange år i forbindelse med muslingefiskeriet, hvilket har påvirket plante- og dyrelivet og mange arters mulighed for genetablering. 4.3 Koncentrationer af næringsstoffer og klorofyl Den hidtil gennemførte vandmiljøindsats har reduceret udledningen af næringsstoffer fra land, hvilket gennem 1990 erne og fremefter har medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene, se Figur 2.

7 Figur 2. Udviklingen i Total-N, Total-P og klorofyl 1989-2007 i Horsens Inderfjord (efter /5/). Klorofylniveauet viser dog kun et fald gennem første halvdel af perioden, og har endog haft en stigende tendens de senere år. Som følge af den fortsat relativt høje belastning med næringsstoffer - kvælstof især og fosfor - er vinterniveauerne af begge næringsstoffer fortsat for høje med deraf følgende vækst af plankton og énårige makroalger og forringede lysforhold i vækstsæsonen. Det er fortsat kvælstof, der primært begrænser algevæksten i kystvandsområderne, men der forekommer også perioder typisk et par måneder i forårsperioden med fosforbegrænsning varierende i omfang fra område til område /5/. 4.4 Ålegræs Den økologiske tilstand i kystområderne er i den første vandplan /5/ overvejende baseret på en vurdering af dybdeudbredelsen af ålegræs, som er tæt korreleret med den generelle vandkvalitet i kystområderne. Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsageligt opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget vækst af plankton og énårige makroalger.

8 Figur 3. Dybdeudbredelsen af ålegræs i Horsens Yderfjord vist som søjler med standardafvigelse samt miljømål (stiplet linie) /5/. Det fremgår af Figur 3, at dybdeudbredelsen af ålegræs ligger langt under miljømålet. På baggrund af den målte dybdeudbredelse af ålegræs i forhold til miljømålet, klassificeres miljøtilstanden i Horsens Inderfjord og Horsens Yderfjord som dårlig, og i Endelave og Kystvandet fra Norminde Fjord samt Norsminde Fjord er den klassificeret som ringe*. Trods de registrerede fald i tilførslen af næringsstoffer, har miljøtilstanden i vandområderne generelt ikke ændret sig tilstrækkeligt i gunstig retning, og det er nødvendigt yderligere at reducere påvirkningen med især kvælstof, men også fosfor. Der er således ingen af vandområderne, hverken åbne eller lukkede, der har opnået en god økologisk tilstand mht. de biologiske kvalitetselementer, vurderet ud fra den nuværende tilstand af dybdegrænse af ålegræs. I alle områder vurderes tilstanden at være ringe eller dårligere. Fremtidig tilstand Det vurderes i /5/, at en reduktion af kvælstofpåvirkningen på 4-6 %, fordelt på både rensningsanlæg og landbrugsareal i forbindelse med opnåelse af Base-line 2015, ikke vil være tilstrækkelig til, at miljømålene kan opfyldes i kystvandsområderne, herunder Horsens Fjord. De planlagte fosforreduktioner er meget varierende fra område til område, men er så begrænsede i hovedvandoplandet, at de ikke forventes at bidrage væsentligt i forhold til målopfyldelse. For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for ålegræs. Denne indsats er opgjort til 114 tons N/år (Tabel 5) og forventes gennemført under initiativerne til grøn vækst gennem en fordeling af den landsdækkende reduktion på 9.000 tons. *Beregnet ud fra forholdet mellem den aktuelle dybdeudbredelse af ålegræs og udbredelsen i referencetilstanden (baseret på historiske data), kaldet EQR /5/. I referencetilstanden er EQR=1, mens klassegrænserne høj-god (H-G) er 0,9, god-moderat (G-M) er 0,74, moderat-ringe (M-R) er 0,5 og ringe-dårlig (R-D) er 0,25.

9 Tabel 5. Nuværende og fremskreven kvælstofbelastning samt indsats for Horsens Fjord samt de øvrige kystvande i Hovedvandopland Horsens Fjord (efter /5/). 1) % reduktion i forhold til 2001-05 2) Det er her forudsat at den atmosfæriske deposition er uforandret, svarende til den nuværende situation 3) Det er her forudsat, at der ikke iværksættes indsats til nedbringelse af den atmosfæriske kvælstofdeposition 4) Indsatsen er svarende til 9.000 tons kvælstof på landsplan. 4.5 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller I de marine vandområder inden for Hovedvandopland Horsens Fjord er der iflg. /5/ undersøgt for forekomsten af specifikke forurenende stoffer i sediment og muslinger. Undersøgelserne dækker Horsens Inder- og Yderfjord. For tungmetaller og organiske specifikke forurenende stoffer er der udført undersøgelser i perioden 1997-2007. Der er desuden undersøgt effekter af specifikke forurenende stoffer (TBT) på snegle. For Norsminde Fjord samt området Endelave og kystvandet fra Norsminde findes ingen data /5/. Fra Horsens Inder- og Yderfjord foreligger der analyser af kviksølv i blåmuslinger, der overskrider miljøkvalitetskriteriet, jf. Bilag 3 del C i Bek.1022 af 25.august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Tabel 6). Tabel 6. Indhold af kviksølv i blåmuslinger fra Horsens Fjord.

10 Der er i hovedvandopland Horsens Fjord ikke foretaget målinger for indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i vandfasen hvortil der er fastsat miljøkvalitetskrav. Den økologiske tilstand med hensyn til miljøfarlige stoffer er således ukendt i hovedvandopland Horsens Fjord /5/. Herudover er der foretaget målinger af TBT-indholdet i muslinger samt undersøgelser af kønsforstyrrelser hos konksnegle i området. Disse undersøgelser viser, at indholdet er over den vejledende værdi for signifikant påvirkning af populationen af konksnegle, og at indholdet falder med øget afstand fra Horsens Havn /5/. TBT stammer i første række fra frigivelse fra bundmaling i både. Den kemiske og økologiske tilstand for Horsens Inder- og Yderfjord er således ikke god /5/. 5. NATURA 2000 OMRÅDER 5.1 Natura 2000 område N 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Natura 2000 området, der består af Habitatområde nr. H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og Fuglebeskyttelsesområde nr. F36 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, har et areal på 45.823 ha, hvoraf 81 ha er statsejet. Horsens Fjord er et karakteristisk østjysk fjordlandskab med fligede morænekyster og lavt vand. I fjorden ligger øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø, som alle er lave og flade med strandenge og laguner langs kysterne. Mens Alrø og Hjarnø er domineret af intensivt landbrug, ophørte landbrugsmæssig udnyttelse af Vorsø for over 50 år siden, og øen henligger som urskov. Horsens Fjord er lavvandet, og bunden består af aflejret materiale. Tidevandsskiftet og vinden blotlægger vadeflader, der er nogle af de største i Østdanmark. Både i og uden for fjorden forgår der en evig vandring af materialer. Nogle steder udlignes kysten, og ved øerne dannes forland med strandvolde og laguner. Mellem Endelave og Tunø opbygges lave sandgrunde, der blottes ved ebbe. Uden for den opbygges rev og holme. Store, veludviklede stenrev findes ved Søby Rev og ved Endelave. På land findes der på alle områdets øer, på nordsiden af Horsens Fjord samt mellem Hov og Gylling Næs store veludviklede strandenge med enkelte kystlaguner. Figur 4. Afgrænsning af Habitatområde H 52 (vandret skravering) og F 36 (lodret skravering). Ramsarområde R 13 er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområdet /1/.

11 5.2 Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave Udpegningsgrundlaget for H 52 er følgende /4/: Afgrænsningen af habitatområdet er vist på Figur 4. 5.2.1 Marine naturtyper 1110 Sandbanker Figur 5. Udbredelse af naturtype 1110 Sandbanker i Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave /1/. Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Naturtypen 1110 Sandbanker omfatter iflg. /2/ sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra land. Arealet af naturtype 1110 Sandbanker udgør i H 52 ifølge basisanalysen 10.039 ha /3/ og udbredelsen af naturtypen i habitatområdet er vist på Figur 5.

12 Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig for sandbanker på grund af for stor belastning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet og fra havbrug samt invasive arter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod naturtypen sandbanker. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for naturtypen 1110 sandbanker i positiv retning.

13 1140 Vadeflader Figur 6. Udbredelse af naturtype 1140 Vadeflader i Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave /1/. Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Vadeflader (mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe). Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af invertebrater. Der er ikke specificeret nogen liste over karakteristiske arter for denne naturtype /2/. Arealet af naturtype 1140 Vadeflader udgør i H 52 ifølge basisanalysen 467 ha /3/ og udbredelsen af naturtypen i habitatområdet er vist på Fig. 6. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig for vadeflader på grund af for stor belastning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet og fra havbrug samt invasive arter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning i form af fosfor og kvælstof fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse, vil udgøre en trussel mod naturtypen vadeflader. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Store mængder makroalger som søsalat kan opformeres og drive rundt i området og bevirke iltsvind ved nedbrydning. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 25 tons/år og af fosfor på ca. 1,4 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin.

14 For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for naturtypen 1140 Vadeflader i positiv retning. 1150 *Lagune Figur 7. Udbredelse af naturtype 1150 Lagune i Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave /1/. Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Områder med mere eller mindre brakt vand, som er helt eller næsten helt adskilt fra havet af sandbanker, rullesten, klipper eller lignende. Saltholdigheden varierer typisk temmelig meget afhængig af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Kystlaguner kan være bevoksede eller vegetationsløse, og placering og omfang kan ændres under oversvømmelser. Mindre vandsamlinger afskåret fra havet af strandvolde m.v. hører også under definitionen /2/. Arealet af naturtype 1150 Lagune udgør i H 52 ifølge basisanalysen 58,3 ha /3/ og udbredelsen af naturtypen i habitatområdet er vist på Figur 7. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig for laguner på grund af for stor belastning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet og fra havbrug samt invasive arter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod naturtypen lagune. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder.

15 Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 25 tons/år og af fosfor på ca. 1,4 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for naturtypen 1150 Lagune i positiv retning. 1160 Bugt Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Naturtypen har følgende karakteristiske arter: Ålegræs, smalbladet og dværg-bændeltang, alm. havgræs, arter af vandaks og bentiske alger. Dyr: Bentiske invertebrat samfund. Naturtypen findes i store dele af de indre danske farvande, idet disse generelt er lavvandede set i international sammenhæng /2/. Arealet af naturtype 1160 Bugt udgør i H 52 ifølge basisanalysen 2.628 ha /3/ og udbredelsen af naturtypen i habitatområdet er vist på Figur 8. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig for bugter på grund af for stor belastning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet og fra havbrug samt invasive arter.

16 Figur 8. Udbredelse af naturtype 1160 Bugt i Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave /1/. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod naturtypen bugt. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende.

17 Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for naturtypen 1160 Bugt i positiv retning. 1170 Rev Figur 9. Udbredelse af naturtype 1170 Rev i Habitatområde H 52 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave/1/. Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev /2/. Arealet af naturtype 1170 Rev udgør i H 52 ifølge basisanalysen 16.704 ha /3/ og udbredelsen af naturtypen i habitatområdet er vist på Figur 9. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig for rev på grund af for stor belastning af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra oplandet og fra havbrug samt invasive arter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning i form af fosfor og kvælstof fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod naturtypen rev. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder. Bundfaunaen i naturtype 1170 påvirkes formentlig kun meget sjældent af iltsvind, da områderne ligger over normal springlagsdybde /4/. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bund-

18 dyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for naturtypen 1170 Rev i positiv retning. 5.2.2 Terrestriske naturtyper Følgende 3 naturtyper grænser op til de marine habitattyper, og det vurderes, om der vil være en påvirkning. For de øvrige terrestriske naturtyper vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning fra projektet, idet påvirkningen vil bestå af udledning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til det marine miljø. 1220 Strandvold med flerårige planter Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Udbredelsen af naturtypen inden for habitatområdet er endnu ikke publiceret. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig på grund af risiko for tilgroning med rynket rose. udgøres jf. ovenstående af invasive arter som rynket rose. Det vurderes, at der ikke vil være negativ påvirkning fra projektet, idet påvirkningen bestående af udledning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til det marine miljø vil formindskes, og eventuelle oversvømmelser vil være kortvarige og sjældent forekommende. Bevaringsstatus påvirkes derfor ikke i negativ retning. 1310 Enårig strandengsvegetation Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Udbredelsen af naturtypen inden for habitatområdet er endnu ikke publiceret. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig på grund af risiko for tilgroning med vadegræs. udgøres jf. ovenstående af invasive arter som vadegræs. Det vurderes, at der ikke vil være negativ påvirkning fra projektet, idet påvirkningen bestående af udledning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til det marine miljø vil formindskes, og eventuelle oversvømmelser vil være relativt kortvarige. Bevaringsstatus vurderes derfor ikke at påvirkes i negativ retning.

19 1330 Strandeng Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Naturtypen er vidt udbredt inden for habitatområdet og udgør ca. 411 ha fordelt på 69 områder /3/. Hertil kommer områder langs sydsiden af fjorden (Boller Enge), der ikke er en del af habitatområdet, men indgår i DEVANO kortlægningen som 1330 strandeng. Afstanden til det nærmeste strandengsområde er ca. 470 m. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig på grund af tilgroning, udtørring, forekomst af problemarter og invasive arter samt fragmentering. ne udgøres jf. ovenstående af udtørring, hvor der ikke er naturlig hydrologi, samt tilgroning, f.eks. med tagrør, og invasive arter, f. eks rynket rose. Det vurderes, at der ikke vil være påvirkning fra projektet, idet påvirkningen bestående af udledning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til det marine miljø vil formindskes, og eventuelle oversvømmelser vil være kortvarige og sjældent forekommende. Bevaringsstatus påvirkes derfor ikke i negativ retning. 5.2.3 Arter 1364 Gråsæl Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Gråsælen var tidligere en almindelig og udbredt sælart i de danske farvande og ynglede frem til omkring 1900 på uforstyrrede lokaliteter ved de danske kyster. I dag forekommer arten som en lille bestand på nogle få øer i Kattegat, Østersøen og Vadehavet. I de seneste år er der konstateret nogle få ungefødsler og en svag positiv udvikling i forekomsten. Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ofte samlet i små flokke. Gråsæl lever især af fisk, men tager også krebsdyr og blæksprutter /9/. I H 52 er gråsæl ikke konstateret ynglende /3/, men Møllegrund og Svanegrund vil være potentielle ynglelokaliteter. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet ugunstig på grund af forstyrrelse på potentielle ynglesteder. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod gråsæl, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens og fiskefaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder gråsæl. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for arter og fugle som gråsæl, spættet sæl, skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. Sælers reproduktionsevne og immunforsvar kan ligeledes være truet af miljøfarlige stoffer.

20 For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for gråsæl i positiv retning. 1365 Spættet Sæl Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H 52 Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark med populationer i Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og Østersøen. Den danske bestand er vurderet til i alt ca. 11.500 individer. Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Fisk udgør størstedelen af den spættede sæls føde, men den tager også blæksprutter og krebsdyr. I H 52 yngler spættet sæl på Svanegrunden og Møllegrunden ved Endelave, hvor bestanden er i fremgang /4/. Bevaringsprognosen er i /4/ vurderet gunstig, idet bestanden er i fremgang. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel mod spættet sæl, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens og fiskefaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder spættet sæl. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for arter og fugle som gråsæl, spættet sæl, skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. Sælers reproduktionsevne og immunforsvar kan ligeledes være truet af miljøfarlige stoffer. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bund-

21 dyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. I forbindelse med udledningstilladelsen vil der blive fastsat en række krav i medfør af Bek.1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, der sikrer, at kravværdierne for indholdet af miljøfremmede stoffer i kystvande ikke overskrides for Horsens Fjords vedkommende. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for spættet sæl i positiv retning. 5.3 Fuglebeskyttelsesområde F36 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave og Ramsarområde R 13 Udpegningsgrundlaget for F 36 er følgende: Skarv Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 I Danmark yngler skarven ved fjorde, lavvandede kyster og ved større søer. De største kolonier findes ved Toft Sø i Lille Vildmose, på Vorsø i Horsens Fjord og ved Brændegårds Sø på Sydfyn. I de kolonier, hvor rederne placeres i træer, kan mængden af afføring (guano) være så stor, at den dræber de træer, som rederne er placerede i. Kolonien på Vorsø omfatter ca. 4000 par /9/. Skarven lever udelukkende af fisk. Udover at yngle på Vorsø, er skarven en almindelig trækgæst inden for fuglebeskyttelsesområdet. Den danske ynglebestand ligger stabilt på 36.000 41.000 par. Bevaringsprognosen for skarv er i /4/vurderet ugunstig på grund af fødemangel som følge af effekter af iltsvind samt mulig effekt af fiskeri og jagt. For ynglefuglenes vedkommende også mangel på egnede, uforstyrrede redepladser. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder skarv, der lever af fisk.

22 Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for skarv i positiv retning. Klyde Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 I Danmark yngler klyden i spredte kolonier fortrinsvis på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor den ikke kan nås af ræve. Ca. halvdelen af den danske bestand findes på kun syv lokaliteter. Store kolonier findes i Vadehavet, i de vestjyske fjorde, på Læsø og Saltholm. Ynglebestanden i Danmark er på omkring 5.000 par /9/, og bestanden er svagt faldende. Ynglebestanden udviser stor variation i F 36, med et maks. antal ynglepar på 65 par /3/. Bevaringsprognosen for klyde er i /4/vurderet ugunstig på grund af for få egnede og tilpas uforstyrrede ynglelokaliteter. mod klyden vil være forstyrrelse på ynglepladsen, rovdyr samt manglende egnede ynglelokaliteter. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke bevaringsstatus for klyde i negativ retning. Havterne Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Havterne yngler på småøer og holme, hvor der ikke er rovdyr, der kan æde æg og unger. Fuglene yngler i kolonier, og reden er tit placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation. Føden består især af småfisk, som fanges ved styrtdykning. Havterne tager dog også større vandinsekter. Den danske bestand udgjorde i 1990 erne 8-9000 par /9/. I Horsens Fjord findes den største og mest stabile koloni på Hjarnø og Alrø Poller. Ynglebestanden i F36 udviser betydelig år til år variation med ca. 400 par som maks. antal ynglepar, men som helhed er bestanden stabil /4/. Bevaringsprognosen for havterne er i /4/vurderet ugunstig på grund af for få egnede og tilpas uforstyrrede ynglelokaliteter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget:

23 Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder havternen, der lever af fisk. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, herunder havterne. Projektets gennemførelse vil således påvirke bevaringsstatus for havterne i positiv retning. Dværgterne Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Dværgterne yngler i kolonier på sandede eller grusede strande uden vegetation, men indimellem træffes arten også ved søbredder inde i landet. Fuglene lever af småfisk og andre små dyr, som de fanger ved dykning på lavt vand. Den danske bestand udgør ca. 500 par /9/. I F36 yngler 0-2 par /4/. Bevaringsprognosen for dværgterne er i /4/vurderet ugunstig på grund af for få egnede og tilpas uforstyrrede ynglelokaliteter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder dværgternen, der lever af fisk. i form af forstyrrelser og rovdyr vurderes ikke at være relevante i denne sammenhæng. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, herunder dværgterne. Projektets gennemførelse vil således påvirke bevaringsstatus for dværgterne i positiv retning. Splitterne Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Splitterne yngler i eller tæt på hættemågekolonier på småøer, der er ubeboede, og hvor ræven ikke kan komme ud. Vegetationen skal være lav. Fuglene lever især af fisk, specielt tobiser, som de fanger ved at dykke ned i stimerne. Den danske ynglebestand udgør ca. 4000 par /9/. Der er i perioden 1985 til 2005 kun registreret ynglende splitterner inden for F36 på Søby Rev i årene 1985 og 1986. Arten er i 2006 genindvandret til Hjarnø med en ynglebestand på 105 par /4/. Der er formodninger om, at kolonien er opstået ud fra en forladt lokalitet i Odense Fjord.

24 Bevaringsprognosen for splitterne er i /4/vurderet ugunstig på grund af for få egnede og tilpas uforstyrrede ynglelokaliteter. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder splitternen, der lever af fisk. i form af forstyrrelser og rovdyr vurderes ikke at være relevante i denne sammenhæng. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, herunder splitterne. Projektets gennemførelse vil således påvirke bevaringsstatus for splitterne i positiv retning. Bjergand Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Bjerganden forekommer i Danmark næsten udelukkende som træk- og vintergæst. Om dagen er bjergænderne inaktive, og de ligger samlet i store flokke på havet langt fra kysterne. Ud på aftenen trækker fuglene til fourageringsområderne, som er de lavvandede kystområder. Bjergænderne lever af muslinger og snegle, som de dykker efter i nattetimerne. Den danske vinterbestand af overvintrende bjergænder tæller omkring 20.000 fugle, når der er flest /9/. Flest bjergænder kan ses ved Bøjden Nor, ved Endelave og Samsø samt i Hevring Bugt. Den danske vinterbestand af bjergand er siden 1970 erne faldet stærkt, da vinterbestanden i stort omfang er flyttet til Holland, hvor arten lever af den indvandrede vandremusling. I F36 er bestanden i 2006 på 1/6 af niveauet i slutningen af 1980 erne (10.650 i slutningen af 1980 erne) og ½ af bestanden i 1996. Bestanden i Horsens Fjord ligger ikke stabilt i F36, men ses også meget længere inde i fjorden. Max. antal registreret de seneste år er 1100 eksemplarer(5.3.2006). Bevaringsprognosen for bjergand er i /4/vurderet ugunstig på grund af fødemangel som følge af effekter af iltsvind samt mulig effekt af fiskeri og jagt. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning i form af fosfor og kvælstof fra diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse samt havbrug udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder bjerganden. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene.

25 i form af forstyrrelser, fiskeri og jagt vurderes ikke at være relevante i denne sammenhæng. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for bjergand i positiv retning. Edderfugl Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Selvom edderfugle kan dykke ned til 20 meter, søger de helst ind mod de lavvandede områder for at søge føde. Blåmuslinger er edderfuglens foretrukne fødeemne, men også andre muslinger, snegle, krabber og søstjerner udgør en stor del af fødegrundlaget. Hvert år overvintrer flere hundrede tusinde edderfugle i Danmark. De ankommer i oktober-november fra yngleområderne nord for Danmark og trækker nordpå igen i det tidlige forår. Bestanden talte i 1970'erne ca. 500.000 fugle, 800.000 omkring 1990, men siden er antallet faldet, og i 2000 blev der kun talt omkring 320.000 edderfugle. Nogle af de vigtigste rasteområder er Vadehavet og farvandet omkring Læsø, Storebælt, Lillebælt og det Sydfynske Øhav /9/. I F36 er der sket en markant nedgang i antallet af rastende fugle, fra 80.000 i 1983 til 22.150 i 1994 /4/. Det max. observerede antal de seneste år er 4912 den 4.3.2007 /10/. Derimod er ynglebestanden steget. Bevaringsprognosen for edderfugl er i /4/vurderet ugunstig på grund af fødemangel som følge af effekter af iltsvind samt mulig effekt af fiskeri og jagt. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder edderfuglen. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugte og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bund-

26 dyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for edderfugl i positiv retning. Fløjlsand Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Fløjlsanden yngler ikke i Danmark. Den opholder sig i småflokke på forholdsvis dybt vand langt fra kysterne, hvor de dykker efter krebsdyr, fisk og muslinger. Et egnet levested er f.eks. en blåmuslingebanke med rigelig forekomst af muslinger, som fuglene kan udnytte uden at blive forstyrret. Flere tusinde fugle kommer fra yngleområderne i bl.a. Finland og Nordrusland for at fælde svingfjerene og for at overvintre. Fældningen sker i august-september primært i Sejerøbugten og i det nordlige Kattegat. Omkring 4.000 fældende fløjlsænder kan ses i danske farvande i august. Vinterbestanden i Danmark udgør cirka 15.000 individer. I april-maj trækker fuglene igen til ynglestederne nordpå /9/. I F36 er der kun meget sporadiske optællinger. I 1983 optaltes 3000 rastende fløjlsænder. Siden er der ikke optalt over 400 i området (1991), oftest langt færre (<100). Bestanden er derfor nedadgående, uden at der kan peges på en årsag til tilbagegangen /4/. Bevaringsprognosen for fløjlsand er i /4/vurderet ugunstig på grund af fødemangel som følge af effekter af iltsvind samt mulig effekt af fiskeri og jagt. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder fløjlsanden. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugte og rev, og for fuglene skarv, bjergand, ederfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrensean-

27 læg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for fløjlsand i positiv retning. Hvinand Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Danmark er træk- og overvintringsområde for tusindvis af hvinænder. De fleste fugle ankommer i november, og i januar-februar kan bestanden være på omkring 50.000 individer. Hvinænderne holder fortrinsvis til langs de lavvandede og beskyttede kyster, men kan også forekomme i større søer. Hvinandens fødevalg er bredt og inkluderer blandt andet muslinger, snegle, fisk og krebsdyr og vandplantefrø. For at et område er egnet som levested for hvinand skal der være relativt uforstyrrede fourageringsområder /9/. Den overvintrende bestand i F36 anslås til ca. 3.000 individer. Det max. observerede antal de seneste år var 2786 den 6.1.2008 /10/. Bevaringsprognosen for hvinand er i /4/vurderet ukendt på grund af manglende viden om bestandens udvikling. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder hvinanden. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for hvinand i positiv retning. Stor skallesluger Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Stor skallesluger er en almindelig vintergæst med en overvintrende bestand på ca. 10.000 individer. De fleste overvintrende store skalleslugere ses i søer og vandløb, men de forekommer også i store antal i fjorde, laguner og ved lavvandede kyster. Et egnet fødesøgningsområde er et ufor-

28 styrret område, hvor stor skallesluger kan finde tilstrækkelige mængder fisk, eksempelvis karpefisk eller ål og hundestejler. Den overvintrende bestand er ukendt, max. antal observeret de seneste år har været 71 den 5.2.2006 /10/. Bevaringsprognosen for stor skallesluger er i /4/vurderet ukendt på grund af manglende viden om bestandens udvikling. Følgende trusler er vurderet at være relevante i forhold til en påvirkning fra rensningsanlægget: Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder stor skallesluger. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For miljøfremmede stoffer og tungmetallers vedkommende vil en gennemførelse af projektet betyde, at tilførslen af disse stoffer formindskes, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for stor skallesluger i positiv retning. Hjejle Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Hjejlen er en talrig trækfugl og fra marts til april raster op mod 100.000 individer i Vadehavet, Nord- og Vestjylland. Fra juli-november raster endnu flere hjejler i Danmark, spredt på flere lokaliteter /9/. Hjejlen lever af smådyr som orme og insekter som fuglene især finder i enge, græsmarker og på vadeflader. I F36 vurderes det, at der årligt raster ca. 20.000 hjejler /4/. Bevaringsprognosen for stor hjejle er i /4/vurderet ukendt på grund af manglende viden om bestandens udvikling. mod hjejle kan udgøres af forstyrrelse på rastepladser samt tilgroning af rastepladser. Projektet vurderes ikke at påvirke bestanden af hjejle.

29 Lille kobbersneppe Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F36 Tusindvis af små kobbersnepper fra både den nordskandinaviske og den nordsibiriske ynglebestand raster i Danmark, når de er på vej til og fra overvintringsområderne i henholdsvis Vesteuropa og Vestafrika. Fuglene ankommer i marts-maj og igen i august-september. Vadehavet er den vigtigste rasteplads, men store flokke ses også på f.eks. Tipperne og i Nissum og Odense Fjorde. Under forårstrækket kan der stå op mod 40.000-50.000 små kobbersnepper i Vadehavet. Den lever af børsteorme og andre bunddyr, som den finder på vadefladerne. I F36 raster årligt 3.000-3.500 individer /4/. Bevaringsprognosen for lille kobbersneppe er i /4/vurderet ugunstig på grund af fødemangel som følge af effekter af iltsvind samt mulig effekt af fiskeri og jagt. mod lille kobbersneppe vil udgøres af forstyrrelser af rastepladserne. Næringsstofbelastning fra spildevand, dambrug, havbrug og diffuse kilder som f.eks. jordbruget og spredt bebyggelse udgør en trussel, idet næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter, som finder deres føde i disse marine områder, herunder lille kobbersneppe. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. Projektet vurderes ikke at påvirke bestanden af lille kobbersneppe i negativ retning mht. forstyrrelser. Projektets gennemførelse vil således samlet set ikke påvirke bevaringsstatus for lille kobbersneppe negativt. 6. BILAG IV ARTER I habitatdirektivets artikel 12 er udpeget en række dyre- og plantearter (Bilag IV-arter), der skal ydes en særlig beskyttelse overalt, hvor de forekommer inden for EU's område. For dyrearternes vedkommende gælder, at de ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres levesteder. For plantearternes vedkommende gælder, at de ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. 6.1 Marsvin Beskrivelse og udbredelse i Habitatområde H52. Marsvinet forekommer i alle danske farvande på alle dybder fra ½ m og ned til 200 meter. Marsvin er dog sjældent i Øresund og Østersøen øst for Gedser /9/. Den hyppigste forekomst har marsvinet i Storebælt og Lillebælt, og det må forventes, at den også af og til forekommer i H 52. Føden består primært af fisk som torsk og sildefisk, men marsvinet tager også blæksprutter og krebsdyr. : Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have en negativ indflydelse på marsvinene. I nærværende projekt må det forventes, at tilførsel af næringsstoffer vil være en trussel gennem en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigt-

30 dybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning og fiskene påvirkes negativt af iltsvind, og hermed fødegrundlaget for marsvinet. For næringsstoffernes vedkommende vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget marsvinet. Projektet vurderes ikke at påvirke bestanden af marsvin i negativ retning mht. forstyrrelser, undervandsstøj og lign. Projektets gennemførelse vil således samlet set påvirke bevaringsstatus for marsvin i positiv retning. 7. ANDRE ARTER 7.1 Tejst Beskrivelse og udbredelse i Fuglebeskyttelsesområde F 36: Tejsten er ikke på udpegningsgrundlaget for F 36, men er med 1100 ynglepar en ret sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler med ca. 16 par på Endelave /12/, der ligger inden for F 36. Den lever af mindre fisk som tangspræl og tobis, samt bløddyr, som den fanger på forholdsvist lavt vand. Den yngler mellem store stenblokke, i klippesprækker og i klinter, hvor den udgraver redehuller. : ne mod bestanden omfatter olieforurening, jagt, fangst i fiskenet og forstyrrelser på ynglepladsen. : Projektets gennemførelse vil betyde, at udledningen af næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil formindskes, og at fødegrundlaget i form af fisk og smådyr forbedres. De øvrige forhold nævnt under trusler vurderes ikke relevante if. med dette projekt.

31 8. 3 OMRÅDER Figur 10. Udsnit af 3 områder omkring Horsens Fjord (www.miljoeportalen.dk). Et kort dækkende et større område er vist i Bilag 1. Beskrivelse og udbredelse Langs Horsens Fjord er udpeget en række 3 områder, der især omfatter eng og strandeng, men også mindre partier af mose (strandsump) og overdrev. De udstrakte strandengsområder inderst i fjorden (Fig. 10) indgår tillige i DEVANO overvågningsprogrammet som 1330 strandeng. Naturtilstanden vurderes i disse områder af Naturstyrelsen som moderat /11/. For eventuelle forekomster af 3 områder inden for habitatområdet, der er af samme naturtype som en udpeget naturtype inden for habitatområdet, gælder, at 3 området ikke må påvirkes negativt ved en gennemførelse af projektet. : ne udgøres jf. ovenstående af udtørring, hvor der ikke er naturlig hydrologi, samt tilgroning, f.eks. med tagrør, og invasive arter, f. eks rynket rose. Det vurderes, at der ikke vil være påvirkning fra projektet, idet påvirkningen vil bestå af en mindre udledning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller til det marine miljø, og eventuelle oversvømmelser vil være kortvarige og sjældent forekommende. Bevaringsstatus påvirkes derfor ikke i negativ retning. 9. KUMULATIVE EFFEKTER 9.1 Eksisterende aktiviteter Udover udledningen fra Horsens Centralrenseanlæg og Søvind, Haldrup, Gedved og Hovedgård Renseanlæg, sker der udledning til Horsens Fjord direkte eller indirekte via vandløb fra Punktkilder Rensningsanlæg, regnvandsbetingede udledninger, dambrug og havdambrug.

32 Diffuse kilder Arealafstrømning (naturbidrag og landbrugsbidrag) samt enkeltejendomme. Den nuværende belastning fra Horsens Centralrenseanlæg og Søvind og Haldrup Renseanlæg udgør ca. 8,0 % af den samlede belastning med kvælstof og ca. 14,4 % af den samlede belastning med fosfor. Efter projektets gennemførelse vil belastningen udgøre henholdsvis 4,5 % for kvælstof og 6,4 % for fosfor i base-line situationen i 2015. I /5/ (se Tabel 4) er det tillige i base-line situation forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra dambrug og havbrug ikke stiger, og at belastningen fra landbrug og spredt bebyggelse falder. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000 området i positiv retning. 9.2 Fremtidige planer og aktiviteter Det er i "Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord" /5/ vurderet, at der i forhold til base-line 2015 er behov for en yderligere reduktion af belastningen med kvælstof til Horsens Fjord på 114 tons N/år. Dette forudses gennemført ved tiltag i medfør af planen for Grøn Vækst i perioden frem til 2015 som en del af den landsdækkende reduktion af kvælstoftilførslen til de marine områder på 9.000 tons N. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Horsens Fjord. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Horsens Fjord og Natura 2000 område N 56. 10. SAMLET VURDERING 10.1 Anlæg I anlægsfasen vurderes det, at der ikke vil ske påvirkninger af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, idet arbejdet vil ske på land, og der vil eksempelvis ikke finde arbejde sted under vand, der kan udsende væsentlig støj. 10.2 Drift I driftsfasen vil mulige påvirkninger bestå i: 1. Næringsstofbelastning fra udledning af renset spildevand og aflastning af spildevand i situationer med ekstrem belastning. Næringsstofbelastningen medfører en stor produktion af planktonalger, der resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens og fiskefaunaens sammensætning påvirkes negativt af iltsvind, og dermed påvirkes også de arter af fugle, samt sæler og marsvin, som finder deres føde i disse områder. 2. Miljøfarlige stoffer er en trussel for dyre- og plantelivet på naturtyperne sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev, og for fuglene skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand og stor skallesluger gennem påvirkning af bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for disse arter. Der er fundet kviksølv i muslinger, som overstiger kvalitetskravene i Bek. 1022 af 25. august 2010. Sælers reproduktionsevne og immunforsvar kan ligeledes være truet af miljøfarlige stoffer. ad 1. For de marine naturtypers vedkommende (1110 sandbanker, 1140 Vadeflader, 1150 laguner, 1160 Bugter og 1170 rev) vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af kvælstof på ca. 32 tons/år og af fosfor på ca. 1,8 tons/år. Dette vil alt andet lige betyde en forbedring af miljøtilstanden i fjorden gennem en formindskelse af algevæksten, øget udbre-

33 delse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget, samt sæler og marsvin. For de kystnære terrestriske naturtypers vedkommende (1220 Strandvold med flerårige planter, 1310 Enårig strandengsvegetation og 1330 Strandeng) vurderes, at der ikke vil være påvirkning fra udledning af næringsstoffer fra projektet (og denne bliver i alle tilfælde formindsket, jf. pkt. 1), idet eventuelle oversvømmelser vil være kortvarige og sjældent forekommende. For de øvrige terrestriske naturtyper vurderes det, at disse ikke vil blive påvirket på grund af deres beliggenhed uden kontakt med det marine miljø. For arterne 1364 Gråsæl og 1365 Spættet Sæl samt Bilag IV arten Marsvin gælder det, at faldet i udledningen af næringsstoffer vil betyde formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for de to sælarter. For fuglearterne skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand, stor skallesluger, klyde, dværgterne, havterne, splitterne og lille kobbersneppe vurderes det, at faldet i udledningen af næringsstoffer vil betyde formindskelse af algevæksten, øget udbredelse af ålegræs samt formindsket udbredelse af iltsvind. Dermed vil det også gavne bunddyr og fisk, der udgør fødegrundlaget for de nævnte fuglearter. For hjejle vurderes der ikke at være nogen påvirkning, da arten i stor udstrækning fouragerer på terrestriske lokaliteter som enge og marker. ad 2. For de marine naturtypers vedkommende (1110 sandbanker, 1140 Vadeflader, 1150 laguner, 1160 Bugter og 1170 rev) vil gennemførelsen af projektet betyde et fald i tilførslen til Horsens Fjord af disse stoffer, idet spildevandet fra de mindre renseanlæg i Haldrup, Søvind, Gedved og Hovedgård vil blive ledt til det større anlæg Horsens Centralrenseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Desuden vil de aflastede mængder fra Horsens Centralrenseanlæg blive betydeligt mindre, og en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Mindre mængder vil blive optaget i planter og dyr, der udgør fødegrundlaget for fugle, samt sæler og marsvin. For de kystnære terrestriske naturtypers vedkommende (1220 Strandvold med flerårige planter, 1310 Enårig strandengsvegetation og 1330 Strandeng) vurderes, at der ikke vil være påvirkning fra udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra projektet (og denne bliver i alle tilfælde formindsket, jf. pkt. 1), idet eventuelle oversvømmelser vil være kortvarige og sjældent forekommende. For de øvrige terrestriske naturtyper vurderes det, at disse ikke vil blive påvirket på grund af deres beliggenhed uden kontakt med det marine miljø. For arterne 1364 Gråsæl og 1365 Spættet Sæl samt Bilag IV arten Marsvin gælder det, at en mindre mængde af disse stoffer vil derfor blive udledt direkte til recipienten. Mindre mængder vil blive optaget i planter og dyr, der udgør fødegrundlaget for sæler og marsvin. Risikoen for påvirkning af reproduktionsevne og immunforsvar hos sælarterne formindskes. For fuglearterne skarv, bjergand, edderfugl, fløjlsand, hvinand, stor skallesluger, dværgterne, havterne, splitterne og lille kobbersneppe vurderes det, at en mindre mængde miljøfremmede stoffer og tungmetaller vil betyde, at mindre mængder vil blive optaget i planter og dyr, der udgør fødegrundlaget for fuglene, og dermed vil bevaringsstatus for disse arter blive påvirket i positiv retning. For hjejle vurderes der ikke at være nogen påvirkning, da arten i stor udstrækning fouragerer på terrestriske lokaliteter som enge og marker.

34 11. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger, da der er tale om positive eller neutrale påvirkninger fra projektet. 12. KONKLUSION Med baggrund i ovenstående konkluderes, at for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for N 56 og Bilag IV arter, der er tilknyttet det marine miljø, vil en gennemførelse af projektet påvirke bevaringsstatus i positiv retning. De resterende naturtyper og arter vil ikke påvirkes af projektet. 13. REFERENCER /1/ http://miljoegis.mim.dk 4.2.2011. /2/ Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 549: 39 s. /3/ Vejle Amt og Århus Amt. 2007. Natura 2000 Basisanalyse - H 42 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. 77 pp. /4/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Okt. 2010. Forslag til Natura 2000- plan 2009-2015. Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Natura 2000-område nr. 56, Habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36. /5/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Okt. 2010. Forslag til Vandplan. Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. /6/ Krüger A/S.2010. Horsens Centralrenseanlæg. Supplement til skitseprojekt. Notat, 6 pp. /7/ Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter MBLs kap. 3 og 4. /8/ http://www.blst.dk/vand/spildevand/rensning_bundfaeldningstank.htm. /9/ www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse /10/ www.dofbasen.dk /11/ http://prior.dmu.dk/ /12/ www.fugleognatur.dk

0-1 BILAG 1 OVERSIGT OVER 3-OMRÅDER VED HORSENS FJORD (WWW.MILJOEPORTALEN.DK)

0-2