Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i japanstudier (revideret afgørelsesbrev) Bacheloruddannelsen i japanstudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar 2009. Akkrediteringsrådet 19. april 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 09-054947 Dok nr. 1288738 Side 1/4 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt
5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i japanstudier Bachelor of Arts (BA) in Japanese Studies Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B japansk A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Japansk A kan erstattes af propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS Styrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 17, stk. 2. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7690. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6559 AUDD 6559 KOT: 22280 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for japansk.
Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Side 3/4 Høring Idet universitetets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 29. april 12.00 på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Eller på e-mail: ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bachelor- og kandidatuddannelse i japanstudier Århus Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009
Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 12 Bacheloruddannelsens struktur... 13 Kandidatuddannelsens struktur... 14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 15 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 18 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 20 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 23 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 25 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 27 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer... 34 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 39 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 42 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte... 44 Tilskudsmæssig indplacering... 47 Titel... 47 Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser... 47 Den normerede studietid... 48 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 48 Legalitetskontrol... 48 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 48 Censorkorps... 48 Sprog... 49 Adgang... 49 De faglige mindstekrav... 49 Parallelforløb og fællesuddannelser... 50 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 50 Andre forhold... 50 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for japansk sprog og kultur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for japansk sprog og kultur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier består af: Kernefaglig ekspert Professor Mark Teeuwen, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant Fagkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen Studerende Stud.mag. Michael S. Christensen, græsk og idéhistorie, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 1. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 12. februar 2010 Bemærkninger 29/10 - indhentet supplerende dokumentation ang. beskæftigelsestal og VIP/STUD-ratio 26/11 - indhentet supplerende dokumentation ang. frafaldsopgørelse 21/12 - indhentet supplerende dokumentation om afklaring af STÅ-opgørelse Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er UBST, der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk. 1. Afgørende for, at UBST kan træffe denne afgørelse er, at universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. 5
Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene) (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6
Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i japanstudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. 7
Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i japanstudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2), idet det vurderes at være uklart, hvad beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender er. IHO s strategi for at øge de studerendes kompetence- og jobbevidsthed med henblik på bl.a. at mindske ledigheden blandt dimittender vurderes positivt af akkrediteringspanelet. 8
Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 9
Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Århus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 20 Kandidatuddannelsen: 1 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 67 Kandidatuddannelsen: 4 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2 Kandidatuddannelsen: 0 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Kandidatuddannelsen: 10
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med bacheloruddannelsen er at 1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Akademiske kompetencer og kvalifikationer En bacheloruddannelse med centralt fag i Japanstudier giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne japansk. - Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og metoder. - Forståelse for centrale problemstillinger indenfor moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold. - Evne til selvstændigt at finde informationer om problemstillinger med relation til det moderne Japan, samt til at kunne analysere disse problemstillinger og indplacere dem i deres kontekst såvel synkront som diakront. - En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal evne til selv at kunne anvende forskellige videnskabelige metoder. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: - Evne til at analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle sin indsigt skriftligt og mundtligt. - Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. - Evne til at arbejde systematisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. - Evne til at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af kulturelle forskelle og til at forstå andres virkelighedsopfattelser. - Evnen til at indgå i fagligt samarbejde med andre, herunder at give og modtage kritik (bilag 1). 11
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med kandidatuddannelserne er at 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Akademiske kompetencer og kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - sikre færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardjapansk - forståelse af væsentlige kultur- og samfundsvidenskabelige tilgange til studiet af moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold - færdighed i at anvende generelle kultur- og samfundsvidenskabelige teorier på japanske problemstillinger - færdighed i selvstændigt og kritisk at analysere centrale problemstillinger inden for moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold - færdighed i at finde, vurdere og kritisk analysere informationer med relation til Japan, herunder især japansksproget kildemateriale - færdighed i skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende blive i stand til: - at kommunikere mundtligt og skriftligt på japansk i forskellige sammenhænge - at agere kompetent og selvstændigt i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge i Japan - at arbejde metodisk, selvstændigt, tværdisciplinært og kritisk med komplekse problemstillinger - at planlægge, organisere og gennemføre projektforløb - at formidle forskningsresultater mundtligt og skriftligt i både akademiske og ikke-akademiske kontekster (bilag 2). 12
Bacheloruddannelsens struktur A-linjen, 120 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 1. semester 2.semester 3. semester 4.semester Japansk 1 Japansk 3 Japansk 5 Skriftlig japansk 5 ECTS Japansk 2 Japansk 4 Japansk 6 Mundtlig sprogfærdighed 1 Introduktion til Japans historie: Overblik 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Studium generale Oversættelse fra japansk Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger 5 ECTS 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter 5 ECTS Metode 5 ECTS 5. semester 6.semester 7.semester 8. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 5 ECTS Tekstanalyse Suppleringsfag 30 ECTS Suppleringsfag 30 ECTS Klassisk japansk 5 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 3 Feltrapport Historie: Emneområde Samfund: Emneområde B-linjen, 135 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 1. semester 2.semester 3. semester 4.semester Japansk 1 Japansk 3 Japansk 5 Skriftlig japansk 5 ECTS Japansk 2 Japansk 4 Japansk 6 Mundtlig sprogfærdighed 1 Introduktion til Japans historie: Overblik 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Studium generale Oversættelse fra japansk Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger 5 ECTS 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter 5 ECTS Metode 5 ECTS 5. semester 6.semester 7.semester 8. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 5 ECTS Tekstanalyse Bachelorprojekt 15 ECTS Sidefag 30 ECTS Klassisk japansk 5 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 3 Sidefag 15 ECTS Feltrapport Historie: Emneområde Samfund: Emneområde 13
Kandidatuddannelsens struktur A-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Oversættelse fra japansk 2 Valgfag/praktik 30 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 4 Speciale 30 ECTS Analyse og kommentar Projekt 2 Projekt 1 Forskningsoversigt B-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Sidefag 30 ECTS Sidefag 3 0 ECTS Japansk sprog 20 ECTS Japanstudier/valgfag Speciale 30 ECTS C-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Tekstanalyse Emneområde Mundtlig sprogfærdighed Speciale 15 ECTS 4 30 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 2 Valgfag/praktik Mundtlig sprogfærdighed 3 15 ECTS Projekt 2 Forskningsoversigt D-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Sidefag Sidefag Japansk sprog Speciale 30 ECTS 15 ECTS 20 ECTS 30 ECTS Valgfag 15 ECTS Japanstudier/valgfag/praktik 14
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier har en løbende dialog med det humanistiske fakultets aftagerpanel, der blev nedsat i 2005 og udvidet i 2009. Aftagerpanelet omfatter ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt repræsentanter fra undervisningssektoren, eksportvirksomheder og konsulentbranchen, og 22 interne medlemmer. De interne medlemmer er 3 repræsentanter fra hvert af de 7 studienævn, herunder studielederen og næstformanden (studerende) samt fakultetets prodekan for uddannelser. En gang årligt afholder aftagerpanelet en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Den første konference blev afholdt i januar 2009, hvor Institut for Historie og Områdestudiers (herefter IHO) repræsentanter i panelet bl.a. drøftede karrierevejledning og vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer med en gruppe af de eksterne medlemmer. Foruden den årlige konference afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. Eksempelvis blev der afholdt møde i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny studiestruktur på det humanistiske fakultet. Her diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik og formidling i de tofaglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud til alle fakultetets kandidatstuderende bestående af bl.a. projektorienteret forløb i gymnasieskolen og fagdidaktik (for japanstudiers vedkommende fremmedsprogsdidaktik) (dokumentationsrapport, s.3f). Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af dialogen med aftagerpanelet i nogen grad anvendes til at udvikle japanstudiers relevans og kvalitet. Det vurderes på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget, at aftagerpanelet ikke er uddannelsesnært. Universitetet har kommenteret dette i sit høringssvar: Aarhus Universitet bemærker, at det ikke er hensigten med det rådgivende aftagerpanel på Det Humanistiske Fakultet at dublere eller erstatte dén uddannelsesnære dialog med aftagere, som uddannelserne har bl.a. via censorkorps og alumnenetværk. Diskussionerne i Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel drejer sig om mere generelle og fælleshumanistiske temaer fx om modeller for forskningssamarbejder, overgang fra uddannelse til job, behovet for humanistiske kompetencer på arbejdsmarkedet, osv. Desuden inddrages panelet i udvikling af nye og eksisterende uddannelser jf. universitetslovens 13 A. Således har drøftelserne med aftagerpanelet i 2009 blandt andet inspireret til indførelsen af en ny studiestruktur tiltag som også får direkte indflydelse på ordningerne for kinastudier og japanstudier (både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen). Der kan tilsvarende gives flere andre eksempler på, at drøftelserne med aftagerpanelet har haft og vil få en direkte afsmittende effekt på uddannelserne i kinastudier og japanstudier blandt andet øget fokus på karrierevejledning (2007), udvikling af tværfaglige valgfag (2010), justering af bachelor- og kandidatbeviser (2010/11). (høringssvar af 1. februar 2010). 15
Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen En del af kontakten med aftagere foregår gennem uformelle netværk med virksomheder og organisationer med interesse for Japan. Ifølge universitetet modtager afdelingens forskere jævnligt henvendelser fra bl.a. alumner, eksportvirksomheder og organisationer. Det kan være henvendelser i form af konkrete spørgsmål, bestilling af foredrag eller forespørgsler vedrørende forskning i japanske forhold. Japanstudier deltager med en repræsentant i arrangementer afholdt af Den Japanske Ambassade i Danmark, fx kejserens fødselsdag og udpegelse af honorarkonsul. Dialogen med aftagere omfatter endvidere censorkorpset for japanstudier, hvor der sidder en række repræsentanter for aftagere af uddannelsens dimittender, fx Udenrigsministeriet og oversætterbranchen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen gennem censorkorpset får konkret feedback på, hvordan uddannelsens form og indhold står mål med det aktuelle aftagerbehov (dokumentationsrapport, s.3f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en uformel, men løbende dialog med relevante aftagere, og at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, om end det ikke vurderes at ske systematisk. Herunder vurderes det, at dialogen bidrager generelt til uddannelsens overblik over de aktuelle aftagerbehov såvel som mulighederne for projektorienterede forløb, mens det er uklart, hvordan der samles op på dialogen til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet har kommenteret dette i sit høringssvar: Det fremgår, at akkrediteringspanelet noterer sig, at dialogen faktisk anvendes, og universitetet opfatter derfor, at uklarheden drejer sig om systematikken i opfølgningen. Opfølgningen er systematisk for så vidt, at alle indtryk fra aftagerkontakt drøftes på afdelingsmøder. Desuden foregår rapporteringen fra og møderne med censorkorpset systematisk, jf. censorbekendtgørelsens 7. Universitetet finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at implementere mere systematik i et så lille miljø. (høringssvar af 1. februar 2010). Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Østasiatisk Netværk er et netværk for alumner, studerende og undervisere (i alt 148 medlemmer). Netværket, som har eksisteret siden 2005, arrangerer faglige og sociale arrangementer, og desuden udveksles via hjemmesiden (www.ostasiatisk.dk) viden om stillingsopslag, udstillinger, bøger, foredrag mv. (dokumentationsrapport, s.3). Den uformelle kontakt mellem undervisere og dimittender vurderes at være god, ikke mindst i kraft af det relativt lave antal dimittender. Det vurderes også på baggrund af høringssvaret nedenfor, at der er etableret en formaliseret og systematisk kontakt med dimittender gennem dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet bemærker dog på baggrund af mødet med de studerende, at Østasiatisk Netværk i ringe grad anvendes og er kendt af dem. Aarhus Universitet ønsker at påpege, at der gennemføres systematiske kandidatundersøgelser, idet der indsamles data om beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier årligt. Dette gælder for alle universitetets kandidatuddannelser, og der indsamles data om kandidater, som er dimitteret ½-1½ år før undersøgelsestidspunktet og 4½-5½ år før undersøgelses-tidspunktet. Hver kandidat indgår således to gange i dataindsamlingen i løbet af sit liv. Pga. den lave population udgives der imidlertid ikke årlige rapporter om beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier. Rapporterne udgives med et passende interval (dvs. når der er et tilstrækkeligt antal besvarelser). Aarhus Universitet skal beklage, at dette ikke fremgik tilstrækkeligt tydeligt af akkrediteringsrapporterne. (høringssvar af 1. februar 2010). 16
Universitetet har kommenteret anvendelsen af Østasiatisk Netværk: Østasiatisk Netværk er et af de bedst fungerende alumnenetværk ved Det Humanistiske Fakultet. Det er normen, at alle alumner melder sig ind. Netværkets arrangementer er velbesøgte, og normalt er cirka halvdelen af de besøgende studerende ved afdelingen. Universitetet finder således, at netværket er aktivt, og indfrier formålet om at bidrage til at etablere kontakt mellem studerende og alumner. Opfølgningsproceduren og ansvarsfordelingen er formaliseret på den måde, at en fast VIP fra hvert studium er repræsenteret i bestyrelsen for Østasiatisk Netværk (pt. Stig Thøgersen og Anemone Platz). I kraft af bestyrelseshvervet deltager medarbejderne i planlægning af netværkets arrangementer og varetager afdelingens opfølgning på tiltag og feedback fra netværket. (høringssvar af 1. februar 2010). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende. Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 3: Notat vedr. ny studiestruktur på Det Humanistiske Fakultet Bilag 8: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 9: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel Bilag 10: Nyhedsbrev fra Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, april 2009 17
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Japanstudier har indtil videre uddannet så få bachelorer og kandidater, at uddannelsen hverken figurerer i Videnskabsministeriets beskæftigelsestal eller i universitetets egne beskæftigelsesundersøgelser. I forbindelse med denne akkreditering har IHO gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse af dimittender fra henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. Det fremgår af universitetets undersøgelse, at 14 af 35 bachelorer, der dimitterede i perioden 2005-2009, fortsatte på kandidatuddannelsen i japanstudier. Af de resterende 21 bachelorer har 11 besvaret spørgeskemaet, og heraf er 8 fortsat i videre uddannelse. De øvrige tre er i beskæftigelse som henholdsvis IT-manager i et japansk firma, leder af en eksportafdeling med relation til Japan og musiker (dokumentationsrapport, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at det er sandsynliggjort, at minimum 90% af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Det bemærkes dog, at personerne i undersøgelsen er dimitteret inden for de sidste 4 år, og at det ikke fremgår, hvad beskæftigelsessituationen er for nyuddannede (4-19 måneder efter fuldførelsen) jf. Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uddannelser. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af de 21 personer, der har gennemført kandidatuddannelsen i japanstudier/japansk i perioden 2000-2009 har 12 deltaget i undersøgelsen. Heraf har 10 angivet at være i fuldtidsbeskæftigelse, mens 2 er ledige. De 10 beskæftigede vurderes i overvejende grad at have relevant beskæftigelse, dvs. beskæftigelse, der svarer til uddannelsesniveauet. De konkrete stillingsbetegnelser omfatter eksempelvis følgende: - kommunikationschef - managing director - marketingkoordinator - teknisk projektleder - personlig assistent (Bilag 6). Universitetet har oplyst, at en enkelt af dimittenderne hører under kategorien nyuddannede. Den nyuddannede har ikke besvaret spørgeskemaet (supplerende dokumentation af 29. oktober 2009). Akkrediteringspanelet vurderer, at datagrundlaget ikke kan danne baggrund for en bestemmelse af, hvordan dimittendernes ledighed forholder sig til ledigheden for hovedområdet på landsplan, hvor 85% af de nyuddannede humanister var i beskæftigelse i 2008. Således foreligger alene oplysninger for godt halvdelen af dimittenderne, hvor det ses, at 10 af 21 er i beskæftigelse, 2 er ledige, og beskæftigelsessituationen for resten er ukendt. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det humanistiske fakultet siden 2002 har arbejdet målrettet med at højne de studerendes kompetence- og jobbevidsthed. Som konkrete tiltag ved IHO er følgende nævnt: 18
- Inddragelse af rollemodeller i form af alumner. Alumnerne er tilgængelige for de studerende via Østasiatisk Netværk og ved et årligt karrierearrangement, hvor alumner inviteres til at fortælle om deres beskæftigelse. - Projektorienterede forløb, som de kandidatstuderende ifølge universitetet normalt benytter sig af i forbindelse med ophold i Japan. - Indføjelse af kompetenceprofiler i studieordninger i 2005, der ekspliciterer de enkelte fags kompetencemål. - Oprettelse af en karrierevejleder-stilling i 2007 og videreuddannelse i 2008 af karrierevejlederen i karrierecoaching ved Mercuri Urval. - Årgangsmøde for bacheloruddannelsens 2. årgang om valg af side- eller suppleringsfag samt de uddannelses- og jobmæssige konsekvenser heraf (dokumentationsrapport, s.7). IHO s strategi for at øge de studerendes kompetence- og jobbevidsthed med henblik på bl.a. at mindske ledigheden blandt dimittender vurderes positivt af akkrediteringspanelet. Som nævnt under kriterium 1 vurderes Østasiatisk Netværk dog i ringe grad at blive anvendt af de studerende, og det fremgik desuden af mødet, at de studerende ikke havde oplevet inddragelse af rollemodeller i form af alumner fra japanstudier. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende, idet det vurderes at være uklart, hvad beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender er. IHO s strategi for at øge de studerendes kompetence- og jobbevidsthed med henblik på bl.a. at mindske ledigheden blandt dimittender vurderes positivt af akkrediteringspanelet. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-7 Bilag 5: Dimittendundersøgelse juni 2009: spørgeskemaer Bilag 6: Dimittendundersøgelse juni 2009: besvarelser Bilag 7: Oversigt over karrierevejledningstilbud på fakultets- og universitetsniveau. Supplerende dokumentation af 29. oktober 2009 Høringssvar af 1. februar 2010 19
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Undervisningen dækkes af tre faste videnskabelige medarbejdere og en forskningspraktikant, evt. med støtte fra DVIP (se kriterium 4): - Forskningspraktikanten Yui Suzuki (YS) er tilknyttet afdelingen for en 1-årig periode. Hun har erfaring med at undervise japansk som fremmedsprog og underviser i konversation og skriftlige øvelser. - Japanskfødte og dansktalende Mariko Hayashi (MH), er studielektor og varetager sprogundervisning, fortrinsvist på propædeutisk niveau. Studielektoren og forskningspraktikanten har ingen forskningsforpligtelser. Den øvrige undervisning varetages af: - Lektor Annette Skovsted Hansen (ASH), som er uddannet historiker, og forsker i Japans sproghistorie, Japans moderne politiske kulturhistorie, globalisering og udviklingsbistand og - Lektor Anemone Platz (AP), som er uddannet sociolog og japanolog, og har særlig forskningsmæssig interesse i japansk familie- ungdoms- og kultursociologi. Desuden har instituttet i 2008 ansat Adrian Favell (AF), som er sociolog med forskningsinteresse i Japan. Adrian Favell er pt. tilknyttet blandt andet kandidatuddannelsen i japanstudier som gæsteforelæser (dokumentationsrapport, s.9). Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har anskueliggjort sammenhængen mellem uddannelsens fire moduler, dens forskningsområder og VIP som gengivet nedenfor: Modul Disciplin Underviser Sprog Skriftlig japansk Studielektor Mariko Hayashi (MH) Mundtlig sprogfærdighed MH og forskningspraktikant Yui Suzuki (YS) (2009:YS) Oversættelse fra japansk Lektor Anemone Platz (AP), lektor Annette Skovsted Hansen (ASH), MH (FO9: AP) Tekstanalyse AP, ASH (FO9:AP) Historie, samfund og kultur Introduktion til Japans historie ASH Introduktion til Japans samfund og AP kultur Metode AP Feltrapport AP Samfund: Emneområde AP Historie: Emneområde ASH Studium generale Studium generale Ane Bislev (adjunkt i kinastudier) 20
Bachelorprojekt Bachelorprojekt ASH, AP, professor Adrian Favell (AF) (dokumentationsrapport, s.9) Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består ligeledes af fire moduler, hvor universitetet har vist sammenhængen mellem disse, uddannelsens forskningsområder og VIP: Modul Disciplin Underviser Japansk sprog Mundtlig sprogfærdighed 4 MH, YS Oversættelse fra japansk 2 AP, ASH Analyse og kommentar AP, ASH Japanstudier Projekt 1 AP, ASH, AF Projekt 2 AP, ASH, AF forskningsoversigt AP, ASH, AF Valgfag/praktik Valgfag 1-3 AP, ASH, AF Praktik 1-3 AP, ASH Speciale Speciale AP, ASH, AF (dokumentationsrapport, s.9f) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de fagområder, der undervises i, i nogen grad er dækket af forskning ved IHO. Vurderingen bygger på oversigterne ovenfor og de vedlagte CV er og publikationslister. Forskningen ved japanstudier fokuserer på det moderne Japans historie, kultur og samfund, og underviserne i sprogfagene er ikke aktive forskere inden for sprog. På besøget blev det klarlagt, at sprogdelen af uddannelsen betragtes som et redskab og som sådan underordnet den del af uddannelsen, der omhandler det japanske samfund. Underviserne i sprogfagene er japanskfødte og uddannede i fremmedsprogspædagogik. Akkrediteringspanelet vurderer, at sprogdelen med omlægningen af uddannelsen til et områdestudium kan betragtes som redskabsfag, men bemærker, at sprogdelen udgør en væsentlig del af uddannelsen, både i forhold til ECTS (se s. 11-12) og de beskrevne mål i kompetenceprofilen. Derfor bemærkes det kritisk, at undervisningen i sprog i mindre grad er forskningsdækket. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen generelt understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Det bemærkes dog kritisk at være uklart, hvordan følgende dele af kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen understøttes: - færdighed i skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper - at formidle forskningsresultater mundtligt og skriftligt i både akademiske og ikke-akademiske kontekster. (Bilag 2) Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen På baggrund af universitetets redegørelse (dokumentationsrapport, s.13f), fagbeskrivelserne (bilag 1) og mødet med de studerende vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen løbende giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at anvende dem. Her står fagelementet studium generale centralt, som giver de studerende en generel forståelse af videnskabelighed med et særligt fokus på områdestudiernes tradition og videnskabelige position (dokumentationsrapport, s.23). Gælder kun for kandidatuddannelsen 21
Akkrediteringspanelet vurderer her tilsvarende, at de studerende løbende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Det vurderes også, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer. Denne vurdering er særligt knyttet til følgende redegørelse: På kandidatuddannelsen er det særligt disciplinen Tekstanalyse og modulet Japanstudier som er tilrettelagt med henblik på, at de studerende bliver fortrolige med væsentlige fagrelevante teorier og metoder såvel fra den internationale som fra den japanske forskning. Gennem de studerendes selvstændige arbejde, overvejende gennem frie hjemmeopgaver med selvvalgt problemstilling, opøves erfaring med og færdigheder i at forvalte de teoretiske og metodiske aspekter i en konkret sammenhæng. Disciplinen Tekstanalyse støtter udviklingen af en kompetent faglig omgang med originalsproget materiale. Dermed opøves de forskningsmetodiske kompetencer, som yderlige understøttes af specialet. (dokumentationsrapport, s.14). Hernæst har universitetet eksemplificeret, hvordan de studerende gennem konkrete fag opnår forskningsmetodiske kompetencer, hvor bl.a. faget Histories of Global Networks, som er baseret på underviserens igangværende forskningsprojekt, er nævnt. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 8-16 Bilag 1: Studieordning for bacheloruddannelsen i japanstudier Bilag 2: Studieordning for kandidatuddannelsen i japanstudier Bilag 20: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 22
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende videnskabelige medarbejdere har ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen: - Studieleder, lektor Søren Hein - Fagansvarlig for Asienstudier, medlem af studienævnet, lektor Anemone Platz - Lektor Annette Skovsted Hansen - Studielektor Mariko Hayashi Det fremgår af dokumentationsrapporten, at studielederen og alle VIP på japanstudier deltager i tilrettelæggelse af uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 17). I bilag er vedlagt CV er og publikationslister for de fire ovennævnte (bilag 20), og akkrediteringspanelet vurderer, at de ansvarlige VIP er placeret centralt i det relevante forskningsmiljø. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Forholdet mellem VIP og studerende på bacheloruddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Propædeutikken forløber samtidig med den ordinære uddannelse, og derfor har det ikke været muligt at udarbejde oversigten alene for den ordinære uddannelse (supplerende dokumentation af 29. oktober 2009). Der sker et væsentligt frafald på propædeutikken (se under kriterium 6), og det vurderes, at VIP/STUD-ratioen reelt er lavere, end det fremgår af nedenstående: Bacheloruddannelsen i japanstudier 2006 2007 2008 Antal faste VIP ansat ved afdelingen 3 3 3 Studenterbestand 1/10 indskrevne 56 65 67 STUD/VIP-ratio 18,7 21,7 22,3 (dokumentationsrapport, s. 18). Gælder kun for kandidatuddannelsen Forholdet mellem VIP og studerende på kandidatuddannelsen ses herunder: Kandidatuddannelsen i japanstudier 2006 2007 2008 Antal faste VIP ansat ved afdelingen 3 3 3 Studenterbestand 1/10 indskrevne 5 4 4 STUD/VIP-ratio 1,7 1,3 1,3 (dokumentationsrapport, s. 18). 23