Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette fantastiske sagt videre, hvem ville høre på dem? Og hvem skulle lede dem og bane vej for deres budskab, når deres Herre forlod dem? Så mange uafklarede spørgsmål fyldte dem. Da blev det pinse! Det ændrede deres situation afgørende. Og pinsen har betydet en ny situation lige siden for kirken og troen, for vidnesbyrdet og tjenesten. Vi lever i pinsens tidsalder! Derfor er det vigtigt, at vi lader os forny i de livsvilkår, pinsen giver os. Vi får nemlig lov at leve med både påskehåb og pinsetro, mens vi i Kristi kirke er på vej, personligt og med hinanden, mod fuldendelsen på evighedens store opstandelsesdag. Denne bog tager udgangspunkt i kirkens tekster til ugerne mellem påske og pinse som hjælp til andagt og eftertanke. Disse uger, som fik afgørende betydning for de første disciple, har nemlig stadigvæk meget at give os til fordybet kristentro. Hver andagt munder ud i nogle få ord om Helligåndens vejledning og virke i dit liv. Ja, og i din menigheds liv! Helligånden taler hver dag igennem ordet om Jesus. Ordene er ledsaget af billeder. Ønsket med disse ord og billeder er, at de må være en hjælp til nu at fylde os med påskeglæde og pinseforventning. Disse uger i kirkens gamle kalender er nemlig sprængfyldt med godt nyt til os! Thomas Kristensen 5
Påskedag Mark 16,6-7:»Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«det kommer helt bag på kvinderne, at de hverken får brug for salve eller hjælpere ude ved graven! Det umulige er sket: Stenen er væltet fra, og Jesus er der ikke længere. Opstandelsen er et faktum! Det er påske! Der er sat en ny udvikling i gang. Nu er der ingen vej tilbage. Det er ikke til at fatte. Kvindernes umiddelbare reaktion ved synet af den tomme grav er forfærdelse. Hvad er der dog sket? Hvem kan dog finde på at fjerne et lig? Og selv da englen fortæller dem, hvad der er sket, og hvad de nu skal gøre, bliver det ikke spor bedre: Kvinderne flygter, rystede og ude af sig selv og får ikke sagt noget til nogen om det, de har set. I hvert fald ikke de første timer. Opstandelsen er i den grad uventet. Selvfølgelig, døden plejer altid at vinde. Det er også vores erfaring. Men englens budskab er klart og umisforståeligt:»han er opstået, han er ikke her gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Der skal I se ham, som han har sagt jer det.«kvinderne er ude af sig selv, men inden aften har de dog fået denne afgørende besked fortalt til de nærmeste disciple. Ikke underligt, at det får følger for disse kvinders og for disciplenes selvforståelse og fremtid at høre englens budskab og siden selv at se og røre ved den Opstandne! Og heller ikke underligt, at dette ufattelige sidenhen har ændret liv og verden for alle os, som hører om det og tror og takker. Med Jesu opstandelse er alt ændret. En dag vil Herren også oprejse dig og dine af graven! Det er påskens stærke nyhed til dig. Helligånden bereder nu vej for dig mod den dag, hvor det skal blive virkelighed. 7
2. påskedag Luk 24,21:»Vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete.«sætningen:»vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel,«fortæller, at disciplene endnu ikke har ladet sig overbevise. Jesus døde jo i fredags! Så er der ikke mere. Det er forfærdeligt ikke at have noget håb. Men det er endnu værre at erfare, at det, jeg håbede på, glippede! Men de kunne alligevel ikke gøre sig fri af det, de havde hørt tidligere på dagen om den tomme grav og englebesøg. Var der alligevel et spirende håb i deres sind? Måske kan vi sige, at ligesom de to disciple var halvvejs hjemme i Emmaus, var de også halvvejs mellem tvivl og tro på opstandelsen! Netop dér i deres forvirring møder Jesus dem! Det er der noget opmuntrende i også for os: Jesus vil møde os på»halvvejen«og ikke blot, når vi har det hele på plads! For der er så meget både menneskeligt og åndeligt, vi kun er halvvejs i. Men Jesus går sammen med os for at give os tro og fylde os med håb! Jesus tager fat langt tilbage i bibelhistorien for at repetere for disciplene, hvad der handler om Messias. Dermed åbner han deres øjne for, at det ikke er så mærkeligt, at deres Mester ender som en smerternes mand på korset. Han døde ikke forgæves, som de frygter, men blev»gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred«(es 53,5). Denne opklaring får det til at brænde i hjerterne på dem. Og da de kommer hjem, bliver»det halve«til en hel og frydefuld opdagelse. De genkender Jesus, da han beder til bords og velsigner måltidet. Sådan gjorde han jo også ved bespisningen af de fem tusinde, og da han indstiftede nadveren! Jesus åbnede Skriften for dem. Det vil han også gøre nu for dig og mig med sin Ånd! Helligånden vil lade os se både Jesu og vores egen død i lyset af opstandelsens kraft og løfte. 9