Titelblad December 2010 Aalborg Universitet Humanistisk Informatik, 3. semester Gruppe 4 Vejleder: Lasse Burri Gram-Hansen Typeenheder (96.4 sider/231.376 anslag) Betina Schrøder Jensen Julie Aaen Kjelgaard Kristian Wulff Lea-marie Tejlmand Østerberg Mads Reventlov Husted Nielsen
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 6 Problemfelt... 7 Privathed... 8 Facebook... 10 Undersøgelsesobjektet og kontekst... 13 Temarammeredegørelse... 14 Metode... 16 Projektets struktur... 16 Analyseramme... 17 Analysemetode... 19 Empirimetode... 21 Etiske overvejelser... 24 Interviewguide... 29 Præsentation af reliabilitet og validitet... 30 Empirikritik... 32 Teori... 35 Præsentation af Goffman... 35 Goffman... 36 Individet som enhed... 39 Ærbødighed og opførsel... 40 Rolledistance... 41 Backregion og frontregion... 41 Teknologiforståelse... 42 Web 2.0... 42 Identitet og Goffman... 44 Side 2 af 100
Online identitet og Goffman... 45 Analyse... 47 En del af Facebook... 48 Adfærd og kommunikation... 50 Manipulation og iscenesættelse... 53 Den sociale orden... 56 Den rette fremtræden... 58 Regelsæt... 59 Facade vs. privatliv... 62 Individernes roller... 68 Delkonklusion... 73 Diskussion... 76 Hvad er etik?... 76 Kritik af Løgstrup... 77 En tredimensionel tilgang til etisk refleksion... 77 Diskussion... 79 Overvågning via Facebook... 79 Værternes og lytternes relationer... 83 Delkonklusion... 87 Konklusion... 88 Perspektivering... 92 Procesbeskrivelse... 94 Ansvarsliste... 97 Litteraturliste... 98 Bøger:... 98 E- håndbøger:... 98 Artikler:... 98 Hjemmesider:... 98 Side 3 af 100
Indledning Internettet har været igennem en rivende udvikling inden for de seneste år. Måden, hvorpå vi færdes blandt hinanden, hvordan vi relaterer os og kommunikerer med hinanden, ser helt anderledes ud i dag, end den gjorde før 1991. Det var det år, den første offentlige udgave af World Wide Web så dagens lys. 1 Siden da er flere og flere brugere kommet til. Denne epokegørende opfindelse har skabt en hel ny virtuel verden, hvor folk lever en sekundær tilværelse på nettet med fællesskaber og virtuel identitet. Denne nye sfære indeholder tilsyneladende mange af de elementer og muligheder, som vi mennesker finder i den virkelige verden. Dette betyder, at mange mennesker i stadig højere grad lægger deres identitet og deres tid i den virtuelle verden. Vi vil i vores opgave tage udgangspunkt i et af internettets nyere fænomener, nemlig de sociale medier nærmere bestemt Facebook Når der tales om overvågning på arbejdspladsen, kan dette indebære brugen af Facebook. Dog ser man også overvågning i traditionel forstand i form af videokameraer. Der kan opstå etiske problematikker i forbindelse med forskellige teknologier som for eksempel internettet og overvågning og dermed har vi at gøre med en ny form for skjult overvågning. 2 I gruppen har vi blandt andet valgt at diskutere, hvorledes overvågningen kan kædes sammen med brugen af Facebook, og hvordan dette forholder sig på en given arbejdsplads. Desuden vil vi forholde os til, hvordan medarbejderne er påvirket af det samt hvilke holdninger de har til brugen af sociale medier. Ydermere vil vi undersøge hvad den rette adfærd er og hvilke holdninger de har til, at chefen eller deres kollegaer har mulighed for at holde øje med dem. Dette er blandt andet nogle af de emner, vi vil se nærmere på i dette projekt. Vi finder det relevant at beskæftige os med, da Facebook på arbejdspladsen er et emne, der er meget fremme i medierne. I og med at teknologien udvikler sig, skabes der også nye problemstillinger, som der skal tages højde for. Der er mange forskellige konflikter, der lurer, og en af de største er som sagt, hvorvidt der er tale om overvågning. Overvåger vi hinanden eller overvåger chefen sine medarbejdere? Mange ved nemlig ikke, om deres arbejdsgiver overvåger internetforbruget eller kontrollerer medarbejderne via videokameraer og adgangskort. I en rundspørge, som HK har foretaget, hvor der var 1500 deltagere, kunne det konkluderes, at hver tredje medarbejder ikke vidste, om der var overvågning på deres arbejdsplads. 3 Yderligere kan der findes samtlige ek- 1 http://www1998141.thinkquest.dk/internet/historie.htm 2 teknologifilosofi s. 54 3 http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/nyheder_om_overvaagning/hver_tredje_ved_ikke_om_de r_er_overvaagning_paa_jobbet Side 4 af 100
sempler på, hvordan overvågning har fundet sted og, hvordan enkelte personer er blevet ofre for denne overvågning, Fire kameraer holdt øje med 20-årige Kim Tanja Nørgaard, da hun arbejdede som natportier og rengøringsassistent på et hotel i Nordjylland. Direktørens kone kiggede hver dag båndene igennem for at tjekke, hvor lange pauser, hun holdt, og hvor godt hun gjorde sit arbejde. http://www.hk.dk/temaer/overvaagning_paa_arbejdspladsen/historier_fra_arbejdspladser/overvaage t_af_direktoerens_kone Sådan lyder en af flere historie. Et andet eksempel og mere aktuelt bud er skandalen om Ditte Okman, venstres pressemedarbejder. 4 Skandalen opstod, da hun blev afsløret i at have omtalt en række personer nedladende på sin Facebook profil og derefter var nødsaget til at opsige sin stilling. 5 Derved ser vi også, at det ikke blot er chefen, der holder øje med sine medarbejdere, men at vi også holder øje med hinanden, hvilket er muligt på en side som Facebook og andre sociale netværkssider. Derfor skal der overvejes nøje, hvad man ytrer sig om, i hvilken sammenhæng, til hvem og nogle gange tænke over hvilke konsekvenser dette kan give. I Ditte Okman sagen var hendes profil åben for alle, og derfor blev hun afsløret af en journalist. 6 Sådan en sag kan opstå både for hende så vel som for alle andre, og derfor er det især vigtigt, at den enkelte tager højde for, hvad denne ytrer sig om på en social side som Facebook. Facebook blev etableret i 2004 7 og er det mest relevante eksempel, da det anvendes over hele verden og af mange millioner mennesker. Det er blevet så almindeligt, at der i dag er to millioner danskere der benytter denne side, 8 og mere end 250 millioner profiler på verdensplan 9. Facebook er et format, nærmere bestemt en digital institution, som samler nogle af internettets mest populære sociale funktioner. Her er mulighed for at mødes og kommunikere med venner, som befinder sig langt væk i den fysiske verden, og alligevel er det meget mere end bare et chatrum. Facebook har også karakter af blogging, hvor personer kan fortælle alle de mennesker, den enkelte er parat til at kalde sine venner, om sine oplevelser. 10 En tredje og vigtig del af Facebooks funktion er dets evne som redskab til networking, en term man ofte forbinder med arbejdslivet, hvor et godt netværk kan 4 http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1324230.ece 5 http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1324230.ece 6 http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1324230.ece 7 http://da.wikipedia.org/wiki/facebook#cite_note-0 8 http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/80237/facebook-pa-jobbet 9 http://da.wikipedia.org/wiki/facebook#cite_note-0 10 http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/80237/facebook-pa-jobbet Side 5 af 100
betyde for eksempel gode jobmuligheder. På facebook finder du hurtigt et netværk og bliver venner med venners venner osv. Men også her opstår problemstillinger. På det seneste har befolkningen kunne se, høre og læse sig til, at folk mister deres arbejde eller mister muligheden for ønskejobbet netop på grund af deres udskejelser på Facebook. Ydermere har Facebook også bevæget sig så meget ind på selve arbejdspladsen, at der skabes nye problemstillinger og udfordringer vedrørende, hvor meget private aktiviteter i arbejdstiden skal fylde, derved kan spørgsmål som de følgende dukke op: Skal du være Facebook-venner med dine medarbejdere? Hvilke informationer deler dine medarbejdere på nettet? Og hvor meget Facebooker dine medarbejdere i arbejdstiden? http://www.lederweb.dk/strategi/kommunikation/artikel/80237/facebook-pa-jobbet Dette er en væsentlig iagttagelse og i sammenspil med de ovenstående problemstillinger, vil vi i vores opgave finde ud af hvilke holdninger, der blandt håndplukkede ansatte på en udvalgt arbejdsplads, florerer ved brugen af Facebook i arbejdstiden. I den forbindelse fokuserer vi på adfærd og spændingsfeltet imellem privatliv og arbejdsliv. Vi har valgt at interviewe ansatte samt en chef/it ansvarlig fra DR/P4 Nordjylland. Vi har netop valgt denne arbejdsplads, da de bruger computere i arbejdstiden. Det var en af de faktorer, vi tog højde for, da vi skulle udvælge den enkelte arbejdsplads. I problemformuleringen har vi taget højde for de problemstillinger vi har omtalt tidligere i dette afsnit og problemformuleringen lyder derfor således: Problemformulering Med udgangspunkt i Facebook søger vi gennem analyse og fortolkning at beskrive, hvordan udvalgte ansattes oplevelse af den sociale netværksside kan påvirke arbejdsmæssige relationer og skabe problemstillinger i virksomheden DR P4 Nordjylland. I forlængelse deraf diskuteres udvalgte etiske problemstillinger i relation til overvågning og adfærd på sociale netværk. I forlængelse heraf vil vi i det næste afsnit specificere nogle af de elementer, vi finder vigtige at belyse ud fra vores problemformulering. Side 6 af 100
Problemfelt Indledende defineres fænomenet Facebook og begrebet privathed. Begge er væsentlige at forstå for at sætte sig ind i det samspil, der foregår imellem dem. Umiddelbart kan det virke meningsløst at definere privathed, da de fleste mennesker allerede har en klar opfattelse af begrebet. Problemet ligger i, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad begrebet privathed indebærer, da mange mennesker har deres egen opfattelse af begrebets betydning. Dette gør det derfor svært at finde en entydig definition. Selvom vi i dette afsnit definerer aspekter af privathed ud fra udvalgt litteratur, vil definitionen stadig ikke være entydig. På trods af at vi i gruppen mener, at bogen Ret, privatliv og teknologi afdækker begrebet privathed i høj grad, skal det tages i betragtning, at der altid kan forekomme en revidering af denne opfattelse. Dette skyldes, at begrebet oftest beror på individuelle opfattelser og kan ændre betydning, når en ny kulturel kontekst opstår. Vi mener dog, at definitionen i dette afsnit afdækker begrebet ud fra en dansk kulturel kontekst, som er den, vi beskæftiger os med. I problemfeltet vil vi komme omkring de tre væsentligste faktorer, der danner baggrund for projektet. Følgende model illustrerer de tre faktorer og samspillet mellem dem. Figur 1 Side 7 af 100
Figuren illustrerer empiriske fokuspunkter, og hvordan disse hænger sammen. I den yderste cirkel er konteksten, som skal bruges til at skabe en forståelse af de problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med sociale netværk. Til konteksten hører teknologiforståelsen, som indebærer afsnit omhandlende web 2.0, identitetsforståelse og online identitet. Teknologiforståelsen såvel som begrebet online identitet skal være rammesættende for analysen og skal kædes sammen med de problemstillinger, som analysen fremhæver. Den midterste cirkel i modellen indebærer undersøgelsesobjektet. Det er i denne cirkel, at projektet skabes ud fra en empiriindsamling i form af en kvalitativ undersøgelse foretaget på arbejdspladsen DR P4 Nordjylland. I den inderste cirkel bliver konteksten og undersøgelsesobjektet til et sammenhængende projekt. Her præsenteres selve projektets case; Facebook, som er det fænomen, der er projektets omdrejningspunkt. Det er respondenternes adfærd og oplevelse i forhold til dette fænomen, som er det, der skaber projektets hovedfokus. På baggrund af konteksten skal disse to cirkler kædes sammen til en forståelse af, hvordan de tre cirkler som et samlet fænomen afspejler respondenternes oplevelse af virkeligheden. De tre faktorer, og hvad der ligger bag dem, vil blive forklaret yderligere i de følgende afsnit. Privathed Hvad den enkelte definerer som privat kan være meget forskelligt. Nogle betragter hjemmet som det mest private, mens andre mener, at tanker, oplevelser og viden er det mest private. Det kan være svært at sætte en finger på, hvad der gør, at man føler, at privatlivet bliver krænket i en given situation. Uanset hvad er der efterhånden, som teknologien har udviklet sig, blevet rykket ved definitionen af, hvad der er privat. Facebook er et eksempel på dette. Nogle deler deres dybeste hemmeligheder i et forum af et højt antal Facebook-venner og udefrakommende, der lige kigger forbi, fordi profilen er åben. Andre deler en frygt for manglende kontrol over private informationer og bruger udelukkende Facebook som instrument til at opretholde kontakten til familie, gamle venner og bekendte. Alt dette styres ved hjælp af profilens privatindstillinger. Privatlivet omfatter alt fra personlighed, navn, udseende og stemme til tanker, laden og gøren. Personoplysninger og menneskets biologiske egenskaber opfattes desuden også som beskyttelsesværdigt og privat. 11 Retten til privatliv knytter sig til begreberne integritet og værdighed. Integritet omfatter den fysiske og psykiske urørlighedszone individet har, og at denne er unik. I ordet værdighed ligger omverdenens betydning for det enkelte individ. Omverdenen skal respektere individet, uanset om individet ønsker det eller ej. Sidstnævnte bunder i et ønske om at 11 Blume, 2010, s. 62 Side 8 af 100
beskytte de svageste i samfundet. Samfundet sættes altså før individet, når det gælder værdighed. Netop derfor kan begrebet også ændre betydning og indhold, hvis samfundets normer ændres. 12 Ifølge bogen Ret, privatliv og teknologi skelnes der mellem fem former for privatliv: fysisk privatliv, psykisk privatliv, informationelt privatliv, kommunikativt privatliv og territorialt privatliv 13. Der er ingen klar skelnen mellem disse former for privatliv, og der kan i nogle tilfælde opstå sammenstød mellem dem. Et eksempel er, hvis du som bruger af Facebook bliver tagget på et billede af en ven, du ikke ønskede, at dine andre Facebook-venner skulle se. For eksempel hvis du er Facebook-ven med din arbejdsgiver, og arbejdsgiveren ser dig i en upassende situation på et billede, som du ikke havde intentioner om, at denne skulle se. Dette kan skabe en følelse af at være blevet krænket. Det fysiske, psykiske og til en vis grad det informationelle privatliv glider altså sammen. Internettets udvikling har præget det informationelle og kommunikative privatliv i høj grad. Om Facebook og lignende sociale netværkssiders betydning for dette citeres følgende fra Ret, privatliv og teknologi. 14 eller anden spredning af oplysninger, som individet måske selv, under tiden og sikkert ganske ofte uden blik for de mulige konsekvenser, har gjort tilgængelige på internettet, for eksempel på Facebook eller lignende portaler (Blume og Hermann, 2010, s.61-62) Retten til privathed er altså en tilstand, der angiver et område, fysisk og informationelt, hvor kun den enkelte har råderetten over, hvem der har adgang til hvilke områder og information. Det private som værende beskyttelsesværdigt knytter sig til en liberalistisk ideologi, der tager udgangspunkt i det enkelte individ. Modsætningen hertil er den socialistiske ideologi, der prioriterer kollektivet frem for individet. I den forbindelse skal de negative konsekvenser af privatlivsbeskyttelse overvejes. Blandt disse kan blandt andet nævnes afskæring af information af almen offentlig interesse, privathed som alibi for krænkelser samt privathed som normaliserende overfor samfundets adfærd og fænomener. 15 Ifølge føromtalte bog 16 bør mellemvejen mellem de to ideologiske tanker findes, da retten til privatliv ikke medfører en ret til isolation, men derimod fungerer som en definering af individets rolle i samfundet. 17 Hvordan rollen defineres, afhænger af samfundets dominerende politiske ideologi. Dette kaldes også for autonomiprincippet og går ud på, 12 Blume, 2010, s. 64-67 13 Blume, 2010, s. 57-58 14 Blume, 2010, s. 61-62 15 Blume, 2010, s. 64 16 Blume, 2010 17 Blume, 2010, s. 59-60 Side 9 af 100
at individet selv må vælge livspræferencer uden indblanding, kontrol eller tvang, så længe det er samfundsmæssigt acceptabelt. Privatlivet knytter sig først og fremmest til mennesket som et fysisk individ. Spørgsmålet er, om vi skal acceptere internettets skyggesider som nye livsvilkår, eller om de kræver, at samfundet forholder sig til dem og foretager de nødvendige foranstaltninger for at beskytte privatlivet. Facebook Den sociale side Facebook blev etableret i 2004 og er den mest kendte sociale netværksside. Facebook og lignende sociale netværkssider er baseret på iagttagelsen, at mennesker indgår i flere relationer, end de selv er klar over. Selvom to personer ikke kender hinanden, kan de alligevel have venner eller bekendte, der har relationer til hinanden. Facebook er et mødested, hvor der er mulighed for at dele interesser og møde nye venner. Det skal dog siges, at begrebet ven er baseret på en noget uskarp forståelse af ordet, i forhold til hvad der normalt forbindes med begrebet. I vores opgave vil dette begreb gå under betegnelsen Facebook-ven for at kunne skelne mellem den virkelige verdens relationer og relationerne på Facebook. 18 Facebook har et månedligt antal besøg på 132 millioner, heraf er de 560.000 danske. Facebook har gjort informationsdeling til noget naturligt, hvilket har medført, at mange er villige til at dele meget anden information end identifikationsdata med deres netværk. 19 Facebooks privatlivspolitik fra 2008 oplyser, at Facebook kan indsamle oplysninger fra andre kilder end brugeren selv. Andre brugere kan eksempelvis offentliggøre billeder af brugeren på Facebook og tagge denne. Ved tagging forstås der, at personer der optræder på billeder, får knyttet deres profil til disse billeder, idet en anden bruger tagger dem, på billedet. Billedet kan dermed blive set af brugerens netværk uden dennes samtykke. 20 Der er på denne måde skabt grobund for, at en stor mængde oplysninger, billeder med videre kan blive misbrugt og udnyttet til andre formål, end brugeren havde intenderet fra starten. Eksempler på misbrug har været overgreb på brugeres fysiske ejendom ved blandt andet indbrud og identitetstyveri. Det kan lade sig gøre ved blot få tilgængelige oplysninger at finde frem til en adresse og i situationer at udgive sig for at være en anden person. 21 Derudover kan oplysninger fra Facebook have en jobmæssig betydning. I føromtalte bog 22 fremgår det af en undersøgelse foretaget af jobportalen Careerbuilder.com i 2008, at ud af 3.100 adspurgte arbejdsgivere havde en fjerdedel brugt Facebook 18 Blume, 2010, s. 97-98 19 Blume, 2010, s. 97-98 20 Blume, 2010, s. 98 21 Blume, 2010, s. 98-99 22 Blume, 2010 Side 10 af 100
til at researche ansøgere til ledige stillinger. 34 procent af de adspurgte havde valgt at droppe ansøgere på baggrund af disse informationer. Det der især koster jobbet, er tegn på upassende opførsel på profil og billeder. 23 De fastsatte regler for Facebook angiver, at det er brugerens eget ansvar at kontrollere hvilke oplysninger, der er tilgængelige for hvem på brugerens profil. Dette skal gøres ved hjælp af Facebooks privatindstillinger. Når en profil oprettes, er brugerens profil og dermed oplysninger tilgængelige for enhver. Ønsker brugeren derimod en mere lukket profil, må dette ske på brugerens eget initiativ. En af de muligheder brugeren på Facebook har, er at beskytte sig selv eller i hvert fald tilpasse sin færden på Facebook. Dette kan gøres via de privatindstillinger, som websiden stiller til rådighed. Når man selv præger websidens indhold, kan det være nødvendigt at trække nogle grænser for, hvem den personlige information er tilgængelig for. I privatindstilingerne optræder forskellige niveauer af beskyttelse. Du kan vælge, at kun dem der er angivet som dine Facebook-venner, kan se dine aktiviteter, inddrage venners venner eller holde din profil åben for alle. Der er desuden mulighed for at blokere for bestemte personer, som du ikke har lyst til at interagere med. Dit navn, billede, køn og netværk er til gengæld muligt for alle at se, da dette er essentielt for, at du kan findes af gamle venner og tilføjes som en ven. 24 Desuden kan du kontrollere din brug af applikationer og websites, og hvilke informationer disse har om dig. Selvom Facebook i deres reglement lægger vægt på hensynet til privatlivet, er det generelt, at brugerne ikke på forhånd er informeret om den informationsdeling, der sker på Facebook. Der er dog mulighed for dette ved at læse Facebooks regler for privatlivsbeskyttelse, hvilket også skal ske på brugerens eget initiativ. En anden måde at bruge Facebook på er den, hvor den enkelte bruger benytter sin profil til at iscenesætte og skabe opmærksomhed omkring sig selv eller bruger den i markedsføringssammenhænge. Virksomheder har mulighed for at reklamere for produkter og lignende. Privatpersoner kan tilkendegive holdninger og interesser. Facebook åbner altså op omkring muligheden for identitetsskabelse. For at kunne forstå interaktionen på Facebook er det vigtigt at forstå teknologien bag dette. Først og fremmest har brugeren en profil, hvortil et antal relationer knytter sig. Det er disse relationer, som går under den førnævnte betegnelse Facebook-ven. Relationerne kan være alt fra familie til venner 23 Blume, 2010, s. 99 24 http://www.facebook.com/#!/privacy/explanation.php Side 11 af 100
og kolleger. 25 Brugerens profil består af en opslagsboks, som indeholder en række applikationer, som eksempelvis er væg, information og billeder. Her kan brugeren opgive ønskede personlige oplysninger samt dele statusopdateringer og billeder med andre brugere. Hvis brugeren vil tilføje yderligere applikationer, er der mulighed for dette. 26 På væggen fremgår brugerens aktiviteter, som kan ses af brugerens Facebook-venner. Statusopdatering er her en mulighed både på brugerens startside og væg. Statusopdateringerne deles af brugerens Facebook-venner på det, der kaldes for news feed. Dette er et forum, der fremgår på brugerens startside, hvor brugerens og dennes Facebook-venners statusopdateringer løbende offentliggøres. 27 Brugeren har i den forbindelse mulighed for at tilkendegive en positiv holdning til en Facebook-vens status eller anden form for deling ved hjælp af synes godt om funktionen. Brugeren klikker på denne, og en tilkendegivelse er dermed givet. 28 Vil brugeren skrive en kommentar til en deling, kan denne trykke på tilføj kommentar funktionen og skrive en kommentar i tekstboksen. 29 Det er dog ikke al kommunikation på Facebook, der offentliggøres for brugerens Facebook-venner. Brugeren har mulighed for at benytte funktionen beskeder, som fungerer som almindelig kommunikation over e-mail. 30 Ønsker brugeren ikke længere at have en profil på Facebook, har denne mulighed for enten at deaktivere eller slette sin profil. Ved deaktivering gemmes alle de givne oplysninger om brugeren på Facebook i tilfælde af, at denne ønsker at åbne sin profil igen. 31 På Facebook kan brugeren også oprette grupper, disse gruppe kan både være lukkede op åbne for udefrakommende, gruppen kan være forbeholdt et bestemt netværk, hvis den er dette er det kun personer fra det enkelte netværk der kan tilmelde sig gruppen. Til den enkelte gruppe er der en eller flere administratorer, disse administratorer skal godkende alle anmodninger eller sende personlige meddelelser ud til de personer der skal være medlem af den enkelte gruppe. I gruppen kan der eksempelvis deles link, videoer, billeder blandt de medlemmer gruppen har. 32 Ovenstående er en mere systemnær definition af Facebook. Det skal dog tilføjes, at i og med at Facebook er et univers for sig selv, er dette ikke en fyldestgørende definition. Dette er den 25 http://www.facebook.com/help/?guide 26 http://www.facebook.com/help/?page=812 27 http://www.facebook.com/help/?guide=explore_facebook 28 http://www.facebook.com/help/?section=using#!/help/?page=773 29 http://www.facebook.com/help/?section=using#!/help/?search=tilf%c3%b8j%20kommentar 30 http://www.facebook.com/help/?page=938 31 http://www.facebook.com/help/?page=406#!/help/?search=deaktiver 32 http://www.facebook.com/help/?page=826 Side 12 af 100
grundlæggende teknologi, som brugeren benytter sig af og beskrevet med det formål, at læseren skal kunne forstå sammenhængen mellem Facebook som case og empirien i den senere analyse. De egenskaber og muligheder som Facebook tilbyder, er først og fremmest en positiv udvikling af teknologien. Ikke desto mindre er sociale netværk som dette med til at rykke ved opfattelsen af, hvad der forstås ved privathed. Der skabes nogle risici ved den traditionelle privathed i denne nye verden af sociale netværk, som er dem vi først og fremmest vil koncentrere os om i vores projekt. Undersøgelsesobjektet og kontekst Problemformuleringen går ind og beskriver kernen af det, vi vil undersøge. For at kunne forstå dette, er vi nødt til at forstå konteksten og specificere undersøgelsesobjektet for denne. Projektets undersøgelsesobjekt skabes ved hjælp af empirisk indsamlet materiale i form af interviews foretaget i en afdeling af en virksomhed. Den udvalgte virksomhed er statsstyret og tegner sig for en stor del af den danske mediebranche. Et krav til afdelingen er selvfølgelig, at respondenternes daglige arbejde kræver, at de benytter en computer. I konteksten ligger der nogle retningslinjer, der kan have indflydelse på forholdet mellem arbejdsgivere og ansatte og deres brug af sociale netværk. Her gælder især lovgivning indenfor privatlivets beskyttelse og arbejdsgiverens overvågning af ansatte. Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er der i dansk lovgivning ingen klare rammer for, hvornår overvågning bliver strafbart, og hvornår det er tilladt. I den forbindelse skal det dog siges, at når der tales om overvågning gennem sociale netværkssider, er det ikke overvågning i traditionel forstand. Den er oftest skjult og svær at gøre strafbar, da det er op til brugeren at beskytte sig selv. Det er heller ikke påkrævet, at en arbejdsgiver informerer den ansatte om overvågning gennem sociale netværkssider, da dette ikke er strafbart. Manglen på juridisk opbakning i denne forbindelse har medført, at der er opstået et begreb, der kaldes for blød ret. Herunder nævnes virksomheders politik omkring privatlivsbeskyttelse og færden på internettet også kaldet privacy policy/privacy statement. 33 I den forbindelse vil vi se på, om der på arbejdspladsen findes en sådan politik omkring Facebook, og om denne har betydning for de ansattes færden på Facebook. I konteksten ligger også det, at der i medierne de senere år har været meget fokus på uheldige episoder, hvor privatliv og arbejdsliv er 33 Blume, 2010, s. 43 Side 13 af 100
blevet blandet sammen. Derfor søger vi at finde ud af, om dette har medført en adfærdsændring på arbejdspladser, ved at de ansatte er mere opmærksomme på at skelne privatliv og arbejdsliv. Problemfeltet handler i høj grad om at forsøge at gengive respondenternes virkelighed af, hvordan Facebook bruges og opleves på en arbejdsplads. I den forbindelse vil vi se nærmere på, hvilke etiske problemstillinger dette lægger op til. Både i forhold til virksomheden men også den virkelighed og kontekst den indgår i. Her vil det være interessant at diskutere, om der er aspekter af Facebook og dets funktioner, som er uhensigtsmæssige i arbejdslivet. Det er desuden relevant at se på, hvorvidt der i sammenblandingen af arbejdsliv og sociale medier bliver rykket ved opfattelsen af, hvad der er privat og professionelt. Til sidst vil vi diskutere, hvilke etiske problemstillinger en uofficiel overvågning og respondenternes adfærd på Facebook skaber. Vi vil i næste afsnit beskrive, hvordan vi vil opfylde semesterets temaramme i forhold til projektets indhold samt forklare semestrets kurser, og hvordan de hænger sammen. Det er ved hjælp af denne empiri, at vi vil få svar på vores spørgsmål, som er uddybet i problemformuleringen. Temarammeredegørelse Temarammen på 3. semester er Computeren som medie. Hermed bliver interaktion og formidling af information via computeren i et kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv sat i fokus. Hensigten med semestret bliver derfor, at vi skal kunne observere, beskrive og analysere computeren som medie ud fra en videnskabelig vinkel. Igennem dette semester bliver opgaven baseret på empiriske undersøgelser herunder forskellige undersøgelsesmuligheder, eksempelvis kvalitative interviews. Vi vil herunder se på, hvordan vores empiri bedst kan analyseres og fortolkes i henhold til vores problemformulering og ikke mindst temaramme. For at efterkomme temarammens krav på bedste vis har vi valgt vores fokus til at være, hvordan Facebook påvirker adfærden på en arbejdsplads. Valget af dette emne skyldes, at sociale medier i dagens Danmark er blevet et socialt kulturfænomen, som rigtig mange danskere efterhånden benytter sig af. Derfor er det interessant at undersøge fænomenet nærmere. Når det valgte emne skal analyseres i henhold til temarammen, har vi et ønske om selv at producere tekster i form af interviewmateriale. Side 14 af 100
For at kunne lave dette projekt, er vi igennem vores forelæsninger blevet undervist, så vi har kompetence til at kunne udarbejde en fyldestgørende opgave. Vi har stiftet bekendtskab med forskellige kurser i forbindelse med dette semester blandt andet Computeren som multimedie. Igennem kurset har vi opnået en forståelse for mediebegrebet, dets betydning i kommunikationssammenhænge samt dets udvidelse i relation til nye medier. Endvidere har vi fået indsigt i, hvilken funktionsmæssig og historisk udvikling computeren har gennemgået. Kurset Sprog, logik og formalisering drejer sig om logik og argumentation. Vi er blevet introduceret til Aristoteles, og hvordan han har defineret den klassiske logik. Vi har som studerende fået styrket det at analysere forskellige argumenter i forhold til den klassiske og moderne logik. Endvidere har vi fået kendskab til udsagnslogikken, der forekommer som et vigtigt redskab til at lave en formel analyse af argumenter samt de forskellige former for etisk argumentation. Dette kan bruges i forhold til at forstå og analysere den menneskelige sprogbrug og interaktion i forbindelse med computere og andre teknologier som et socialt og offentligt fænomen. Som studerende får vi på dette kursus indblik i, hvordan sproget kan opfattes både som en model og et medium, det vil sige som erkendelsesmetode og kommunikationsmedium. I forbindelse med kurset Grundlæggende informationsvidenskab har vi opnået en grundlæggende viden om, hvad Humanistisk Informatik er for en størrelse. I løbet af de 25 år som studiet har eksisteret, er det blevet revideret mange gange i henhold til computeren og den medierede interaktions udvikling i blandt andet et historisk perspektiv. Denne udvikling har udvidet de oprindelige grænser for, hvad der har været muligt at forske i. Vi har ydermere været inde over et nyt fagligt område inden for Humanistisk Informatik, kaldet IT-etik, der ligeledes er blevet præget af studiets faglige udvikling. Vi er endvidere blevet undervist i IKT, bruger og interaktion, hvor fokus har været at lære os studerende en metode til at analysere den interaktion, der foregår mellem mennesker via teknologiske interaktionsmedier. Dette sker med henblik på at ændre et grundelement i den nævnte konstruktion, så sammenspillet mellem mennesker og teknologiske medier bliver mere effektivt. Interaktionen består i ovenstående forbindelse af brugen af sproget samt brugen af eksempelvis computeren som medie. Kurset IT i organisationer har givet os et indblik i, hvordan de forskellige organisationstyper er bygget op via struktur og kultur. Derudover har det givet os indblik i, hvordan IKT forholder sig og bruges i organisatoriske processer samt hvilke metoder til studier af it i organisationer, der er relevante for besvarelsen af temarammen. Side 15 af 100
Indtil videre har vi fået kortlagt, hvilke kurser dette semester består af, samt hvordan vi vil opfylde dets temaramme i forhold til vores projekts udarbejdelse. I det følgende afsnit vil vi beskæftige os med, hvordan denne udarbejdelse gribes an. Ydermere vil kritik og overvejelser omkring denne metode gøre sig gældende i det næste afsnit og underafsnit. Projektets struktur Metode Idéen bag projektets struktur var at dele den op, på en sådan måde at læseren i de forskellige dele af opgaven præsenteres for det teoretiske materiale, der er nødvendigt for at forstå den eller de efterfølgende afsnit. På denne måde undgås det derfor, at læseren overdynges med informationer i starten, som først senere i opgaven skal skabe forståelse. Man taber med andre ord ikke læseren hen ad vejen. Indledningsvist har vi slået projektets aktualitet for nutiden fast. Det er her projektets ramme og kontekst på nuværende tidspunkt er blevet gjort tydelig for læseren. Samtidig er det her blevet specificeret præcist hvilken del af denne aktualitet, vi vil beskæftige os med, og derfor også hvilke dele vi vælger at undlade. Dette er gjort via problemformuleringen. I temarammeredegørelsen har vi forklaret på hvilken måde, vi opfylder semesterets krav til projektet. Når det så er gjort, er det i dette afsnit om projektets metode, at vi vil klargøre præcis på hvilken måde, vi vil opfylde vores problemformulering og samtidig anskueliggøre ud fra hvilken forståelse og hvilket aspekt, vi i analysen vælger at analysere ud fra. Dette gøres ved hjælp af analysemetode og observationsdesign. I afsnittet analysemetode klarlægger vi, hvordan den kommende analyse gribes an og med hvilket formål. Observationsdesign omhandler måden hvorpå, vi har valgt at gribe vores empiri an fra start til slut, hvilken betydning det har haft for vores opgave og hvilke overvejelser vi har gjort os. Dernæst præsenteres, i vores teoriafsnit, de af Erving Goffmans begreber, som vi har udvalgt til analysen. Efterfølgende introduceres et afsnit omkring teknologiforståelsen, som skal danne baggrund for analysen af online identitet. I sammenhæng med dette forklares derefter, hvordan online identitet og teknologi aspektet kan kædes sammen med de begreber, vi bruger af Erving Goffman. Efterfølgende præsenteres analysen og dens indeholdende temaer, der hver især behandler vigtige Side 16 af 100
analytiske observationer vedrørende vores empiriske materiale. Disse temaer opsummeres derefter i en delkonklusion, som lægger op til den efterfølgende etiske diskussion. I den etiske diskussion defineres først, hvad etik er, herunder en definition fra etisk råd. Herefter følger en kritik af Løgstrup, som skal redegøre for valget af 3D modellen. I sammenhæng med dette præsenteres 3D modellen som danner baggrund for diskussionsafsnittet. Derefter belyses de udvalgte problemstillinger fra analyse og empiri ud fra tre perspektiver indenfor etikken: utilitarismen, deontologien og ontologien. Ud fra disse perspektiver diskuterer vi i det første afsnit overvågning via Facebook udvalgte problemstillinger vedrørende overvågning via Facebook. I det efterfølgende afsnit værternes og lytternes relationer diskuteres udvalgte problemstillinger omhandlende forholdet mellem værterne og lytterne på Facebook. I dette afsnit tages udgangspunkt i udvalgte etiske problemstillinger, som er blevet afdækket gennem analysen. Dette er det andet afsluttende element, der sammen med analysens delkonklusion bestemmer udfaldet af den efterfølgende konklusion. Efter konklusionen tages tråden fra indledningen op igen og refleksioner vedrørende konteksten udenfor projektets ramme sættes i perspektiv i forhold til projektets konklusion. Sidste og afsluttende punkt er procesbeskrivelsen, som sætter ord på hele processen af projektets udarbejdelse fra start til slut. Alle elementer, ændringer og beslutninger tages op i dette afsnit og giver læseren en forståelse af projektets kurs. Fra at have forklaret projektets kurs og empiri i dette afsnit, vil vi i følgende afsnit beskæftige os med, hvordan denne empiri gribes an. Hertil vil vi tilføje kritik og overvejelser omkring denne metode. I næste underafsnit af metoden vil vi skabe en forståelse af, hvordan analysens struktur er opbygget samtidig med en kort præsentation af de teorier, vi vil benytte i vores analyse. Analyseramme For at strukturere analysen så den på bedste vis besvarer problemformuleringen, har vi valgt at udarbejde en analyseramme. Overordnet indeholder analysen kernen af problemformuleringen, som er fokus på adfærd i forhold til online identitet på Facebook. Her vil vi beskæftige os med spørgsmålene om, hvad der er teknologisk muligt på Facebook som et socialt netværk, hvordan Facebook påvirker de ansattes adfærd på arbejdspladsen og hvilke etiske problemstillinger, dette lægger op til i diskussionen. Måden hvorpå teknologi og adfærd hænger sammen og påvirker hinanden, illustre- Side 17 af 100
res ved hjælp af følgende model: Figur 2 Med udgangspunkt i vores temaramme Computeren som medium forsøger vi at afdække både teknologi og adfærd for til sidst at lade analysen lægge op til en etisk diskussion. Teknologien i form af begrebet online identitet fungerer som kontekst for analysen, og er rettet specifikt mod at kortlægge, hvad online identitet er i forhold til Facebook og vores respondenter. Teknologien skal til sidst samarbejde med analysen i delkonklusionen for at kæde konteksten sammen med empiriens fokus, som er adfærd. Som angivet i modellen ovenfor, illustrerer de to cirkler de teoretiske samspil, som ud fra vores case skal gøre en analyse af Facebook mulig. I forhold til den bedst mulige besvarelse af vores problemformulering finder vi, at Erving Goffmans mikrosociologiske teorier skal danne kernen af vores undersøgelsesobjekt. Konteksten for denne kerne er Facebook som en teknologi, hvad der forstås på Facebook, og hvordan det påvirker det at have online identitet på en social netværksside som Facebook. Med hensyn til begrebet adfærd tager vi afsæt i udvalgte begreber af Goffman. I denne forbindelse har vi udvalgt forskellige af Goffmans begreber, der opererer med den sociale samhandling mennesker imellem samt selvet og konteksten for dette. Disse begreber vil vi så bruge til at analysere vores interviews og dermed kortlægge, hvorledes respondenternes adfærd på Facebook hænger sammen med deres private og arbejdsmæssige adfærd og måde at fremstå på. Ydermere vil vi afdække, hvad eventuelle problemstillinger har og kan have af konsekvenser i forhold til dette. Alt dette vil vi i analysen se i forhold til vores teknologiforståelse om online identitet, og hvilke problemstillinger Goffmans begreber belyser og supplerer i forhold til dette. Side 18 af 100
Analysen skal afdækkes på den måde, at hvert enkelt analyseafsnit har en overskrift, der betegner de hovedområder, baseret på vores empiriske data, som vi ved hjælp af begreberne skal afdække for at nå frem til problemformuleringen. Disse hovedemner analyseres dernæst af den udvalgte teori, som passer på afsnittet. På denne måde undgår vi at lægge teori ned over analysen, men opnår derimod, at teorien tilpasser sig vores empiriske materiale og på den måde skaber analysen. I næste afsnit vil vi forklare præcis, hvordan de udvalgte begreber og afsnit skal hjælpe os med at kortlægge respondenternes adfærd på arbejdspladsen, Facebook og i forhold til begrebet online identitet. Analysemetode I dette afsnit vil vi klarlægge de begreber, vi har valgt at bruge i vores analyse i henhold til Goffmans teorier og forklare, hvordan vi finder begreberne relevante i forhold til vores problemformulering. De begreber vi opererer med er: Facework (ansigtsarbejde), individet som enhed, Ærbødighed og opførsel, Rolledistance, Backregion og frontregion. Begreberne skal belyse hvordan den online identitet på Facebook skaber problemstillinger ud fra en adfærdsmæssig synsvinkel. Begreberne og hvad de indeholder bliver præsenteret i vores teoriafsnit. Hvordan disse begreber benyttes i forhold til analysen, vil blive beskrevet længere henne i afsnittet. I vores problemformulering søger vi blandt andet at beskrive hvordan udvalgte ansattes oplevelse af den sociale netværksside kan påvirke arbejdsmæssige relationer og det er her at disse begreber bliver sat i fokus.. Som der er beskrevet i vores analyseramme, har vi valgt at stille temaer op efter respondenterne, for at opnå bedst mulige analyse i forhold til vores projekt. Her ses en model af vores fremgangsmåde i vores analyse: Tabel 1 Tema Respondent 1 1, 2, 3, 4 2 1, 2, 3, 4 3 1, 2, 3, 4 Side 19 af 100
4 1, 2, 3, 4 Derefter vil vi, som beskrevet ovenfor, analysere vores interviews og se, hvordan vores empiriske data stemmer overens med Goffmans begreber. Som nævnt i analyserammen har vi valgt denne metode, fordi at vi ikke vil lade teorien men derimod vores empiriske data bestemme analysen. Begreberne er gennemtænkt grundigt i forhold til vores problemformulering og i forhold til vores forforståelse. Disse temaer som vi bruger i vores analyse, er ligeledes tænkt ind i vores problemformulering og belyser forskellige dele af den. I det første tema en del af Facebook undersøger vi, hvordan de forskellige sociale, private og arbejdsmæssige situationer er inddelt i fora af deltagere. Dette gælder både i sociale sammenhænge som ved julefrokoster, men også Facebook som en helhed, arbejdsprofiler og arbejdspladsen som et forum. Dette vil vi blandt andet bruge til at forstå, hvordan Facebook som en teknologi er opbygget og derfor også sammenholde dette med vores teknologiforståelse. Begreberne der bruges i dette afsnit, er individet som enhed og ceremonielle regler som en del af begreberne ærbødighed og opførsel. I afsnittet adfærd og kommunikation bruges Goffmans begreber ansigtsarbejde og ærbødighed og opførsel. I denne sammenhæng lægger disse begreber op til undersøgelse af respondenternes adfærd på arbejdspladsen på Facebook og i forhold til begrebet online identitet. Under dette afsnit vil vi undersøge om de handlinger det enkelte individ udfører ved at benytte Facebook, kan få konsekvenser for virksomheden som en helhed og samtidig også få konsekvenser for det enkelte individ, der benytter sig af Facebook. Derved tror vi, at de enkelte individer holder øje med hinanden og har forventninger til hinandens adfærd. På denne måde spiller både de sociale og arbejdsmæssige relationer ind her, da dette både kan forekomme i privatlivet samt på arbejdspladsen. Samtidig søger vi i dette afsnit at fastslå, om de ansatte føler en gensidig forpligtigelse i forhold til at undgå tab af ansigt. Afsnittet manipulation og iscenesættelse omhandler den måde, hvorpå respondenterne opfatter Facebook som interaktionsmedie. I afsnittet vil vi se på respondenternes syn på overvågning gennem Facebook, og hvordan de forholder sig til dette. Hertil vil vi benytte os af begrebet ansigtsarbejde med fokus på aggressivt ansigtsarbejde samt brug af undvigelsesprocesser. Den sociale orden fortæller om, hvilket forhold chefen og de ansatte har til hinanden, og hvordan dette opretholdes. Derudover vil respondenternes holdning til det at være Facebook-ven med deres chef blive analyseret. Til dette bruger vi begreberne ærbødighed og opførsel. Temaet den rette fremtræden Side 20 af 100
handler om de oplysninger, vi giver på Facebook, og at de oplysninger i bund og grund kan have konsekvenser for andre og for os selv. Som overskriften fortæller, handler det om, hvad de enkelte respondenter mener, er den rette fremtræden. I den forbindelse vil vi se på, hvordan de ansatte interagerer i forhold til hinandens fremtræden på Facebook. Dette bliver analyseret ved hjælp af begreberne ærbødighed og opførsel, som kædes sammen med begrebet om ansigtsarbejde. Under afsnittet regelsæt fremgår virksomhedens holdning til regler for brugen af Facebook og respondenternes holdning til dette. Her benyttes begreberne om ærbødighed og opførsel med fokus på opfattelsen af et ceremonielt idiom, forventninger og forpligtigelse til opretholdelsen af den sociale orden. Afsnittet facade vs. privatliv belyser, hvordan arbejdslivet og privatlivet kan tørne sammen på en side som Facebook. Hertil benyttes begreberne backregion og frontregion til at skabe en forståelse af, hvordan respondenterne opfatter henholdsvis arbejdspladsen, privatlivet og Facebook i forhold til deres identitet både på og uden for Facebook. I afsnittet individernes roller vil vi undersøge, hvordan de ansatte gebærder sig på Facebook alt afhængigt af, om de ansatte befinder sig på arbejdspladsen eller i privaten. Vi vil i denne sammenhæng kæde respondenternes roller sammen med begreberne backregion og frontregion og se på, om de foretager en skelnen mellem rollerne i forhold til disse begreber. Her vil vi derfor bruge begrebet rolledistance og forbinde det med begreberne om backregion og frontregion. Som afsluttende punkt vil vi i delkonklusionen opsummere, hvordan det forholder sig i forhold til respondenternes opfattelse af samspillet mellem virksomheden, privatlivet og Facebook. Derudover hvordan dette samspil giver anledning til problemstillinger i forhold til respondenternes online identitet. Fra at have uddybet, hvordan vi vil gribe analysen an, vil vi nu gøre rede for vores valg og overvejelser af empiri og de beslutninger, vi har truffet omkring denne. Beslutningerne omhandler valg af undersøgelsesobjekt og vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Empirimetode I dette afsnit vil vi gøre rede for vores valg af empiri. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det kvalitative undersøgelsesdesign, da det er mest relevant for vores projekt og dermed besvarelsen af vores problemformulering. Det kan være svært via et kvantitativt analysedesign for eksempel et spørgeskema at få direkte svar på, hvor stor en rolle Facebook spiller i forhold til den ansatte, og om Facebook påvirker forholdet Side 21 af 100
mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Der er ualmindeligt mange svarmuligheder til besvarelse af ovenstående spørgsmål, da forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan variere meget, og da individerne er forskellige, bliver de også påvirket på forskellig vis. Det er derfor nemmere og mere fyldestgørende at interviewe ansatte, da der er mulighed for i en sådan situation at nuancere sit svar. For vores vedkommende giver det os mulighed for at uddybe deres svar, hvis ikke kommunikationen fra begge sider stemmer overens første gang. Ved et kvalitativt undersøgelsesdesign mindskes risikoen af misforståelser grundet ovenstående, hvilket ikke gør sig gældende i et spørgeskema. Hvis vores intention var at få et mere bredt billede af, hvordan det forholder sig med arbejdspladsernes brug af Facebook, så kunne en kvantitativ undersøgelse have været en mulighed. Dette er dog ikke er tilfældet, eftersom at vi kun har valgt en virksomhed, og at vores ønske er at komme ind til kernen af de bagvedliggende årsager, hvilket er svært med kvantitative undersøgelser. Samtidig ønsker vi, at vi løbende kan ændre eller supplere med spørgsmål og få mere ud af interviewet. Dette er igen svært ved forud stillede spørgsmål ved en kvantitativ undersøgelse, hvor vi ikke har mulighed for, blandt andet at bede om uddybning i en situation, hvor det kunne have været nødvendigt. I henhold til opgavens fokus har vi sat vores målgruppe til at være ansatte i virksomheden DR P4 Nordjylland. Vi vil transskribere alle vores interviews for at give det mest nuancerede billede af de ansatte og arbejdsgiverens forhold til Facebook samt deres interne forhold. Dermed har vi valgt at se bort fra de kvantitative undersøgelser. Der er også flere forskellige kvalitative metoder, og her vil kun beskæftige os med forskningsinterviews. Dette gør vi, da vi ønsker at finde respondenternes egne tanker og holdninger til Facebook og ikke, hvad en eller to af disse har af tanker. Dette kunne ske ved et fokusgruppe-interview. Vi ønsker at grave ind til respondenternes inderste holdninger og synspunkter om Facebook på arbejdspladsen. Samtidig vælger vi også fokusgruppeinterview fra, da respondenternes svar er fortrolige. Derved kunne det virke hæmmende på respondenterne, hvis de skulle sidde og fortælle om private emner i forhold til Facebook på arbejdspladsen vs. privatlivet foran deres kollegaer. Det kvalitative forskningsinterview er en forskningsmetode, der har potentiale til at beskrive den daglige livsverden for respondenten. 34 Forskningsinterview er ikke en fuldstændig åben og fri dialog mellem ligestillede parter, da den interviewede er i en privilegeret position som den vidende. Det assymetriske magtforhold lægger i selve formen for interviewet, det er primært en envejsdialog i 34 Kvale, 2009, s. 47 Side 22 af 100
interviewpositionen. Intervieweren har en videnskabelig kompetence, som gør, at vedkommende kan igangsætte, afslutte samt definere hele interviewsituationen og er den, der stiller spørgsmålene. 35 Vi har valgt at forholde os til en hybrid form for hermeneutik og fænomenologi. I forhold til den fænomenologiske tilgang vil vi forsøge at skabe et billede af, hvad fænomenet Facebook er for en størrelse, som udgør en del af den danske sociale kultur, da en tredjedel af den danske befolkning har en profil på den nævnte sociale netværksside. 36 Vi lægger alle vores fordomme og forforståelser på hylden for at få det mest klare og nuancerede billede af vores respondenters svar. Dermed vil vi også i interviewsituationen og transskriberingen forsøge at gå til sagen selv ved hjælp af vores analysetemaer og derved undgå at lægge en teori ned over vores empiriske data og se på fænomenet ved så vidt muligt at sætte os uden for vores forforståelse, da vi ikke har i sinde at kigge på intentionen bag udsagnene fra vores respondenter. Vi vil også forholde os til det fænomenologiske begreb livsverdenen, som er den verden, vi lever i og den verden, vi i dagligdagen tager for givet og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved. 37 Vores respondenter lever i en verden, hvor de er vant til at bruge sociale medier, og derved sætter de ikke spørgsmålstegn ved disse. Brugen bliver en del af deres livsverden. Vi vil beskrive denne livsverden, som vores respondenter oplever den. Gennem den hermeneutiske tilgang vil vi sætte fokus på vores egne fordomme og forforståelser, blandt andet for hvordan Facebook påvirker menneskelige relationer, og hvad vi opfatter som privatliv. Det er samtidig her væsentligt at tage højde for, at vi ikke analyserer den direkte interaktion mellem medarbejderen og Facebook eller medarbejderne imellem. Derimod analyserer vi respondenternes gengivelse af interaktionen. Hvis vi skulle have gjort dette, skulle vi have anvendt deltagende observation, hvilket vi dog ikke har haft mulighed for, da vi i sådan en situation skulle have benyttet adgangskode til Facebook og andre private oplysninger for at få adgang til de ansattes interaktion på Facebook. Vi er samtidig klar over, at vores forforståelse præger os, og det afspejles i vores interviewguide. Grundet vores hermeneutiske indgangsvinkel har vi derfor valgt, med vores forforståelse i tankerne, at ændre på interviewguiden, sådan at vores empiri fokuserer mere på den adfærdsmæssige del end direkte overvågning. Til at starte med havde vi en forforståelse om, at overvågning finder sted på arbejdspladsen. I og med at vores opgave ændrede sig og vi valgte DR P4 Nordjylland som virk- 35 Kvale, 2009, s. 93 36 http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/de-gamle-indtager-facebook-de-unge-soger-vaek/ 37 Zahavi, D, 2003, s. 30 Side 23 af 100