Vandområdeplaner

Relaterede dokumenter
Status for Vandplanerne

Vandområdeplaner for anden planperiode

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Konference om Vandløb og Vandråd

Arbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Vandplanerne den videre proces

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Vandområdeplanerne er informationsredskaber uden bindende elementer. Bindende mål findes i tilhørende bekendtgørelser.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Biologiske vandløbsundersøgelser

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Høringssvar til forslag til De statslige vandområdeplaner for planperioden

Vandområdeplaner indhold og hovedudfordringer

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Præsentation af en vandplan

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

Hvordan læses en vandplan?

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Plantekongres : Målrettet indsats

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Implementering af vandplanerne

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:


Vandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer

KØGE BUGT Vandråd 2017

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Høringssvar til forslag til vandområdeplan med tilhørende bekendtgørelser

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Implementering af Vandrammedirektivet

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. idaba Den 1. april 2014

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Møde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

1.15 Det Sydfynske Øhav

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Høringssvar til nyt vandplankoncept. Forslag til Lov om vandplanlægning.

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Vandplaner set fra kommunalt synspunkt

Bilag 1: Notat om udkast til vandområdeplan 2015 til 2021 for Vandområdedistrikt Sjælland

Vandområdeplaner Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Transkript:

Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen

Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast til indsatsprogram Næringsstofindsats for kystvande Vandløb fysiske forhold Samlet indsatsprogram 2015-201 Videre proces SIDE 2

Formel for vandplanlægning Miljømål - tilstand = målafvigelse Miljømålet er fastlagt ved interkalibrering. Målafvigelsen skal håndteres. Det kan ske ved: At gøre indsats overfor presfaktorer At gøre brug af direktivets undtagelsesbestemmelser SIDE 3

Koncept for vandplanlægning 2015-21 Lov om vandplanlægning Bindende elementer fastlægges i to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om miljømål Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Vandområdeplanerne er ikke-bindende informationsdokumenter: Plandokumenter plan for hvert vandområdedistrikt MiljøGIS fælles for alle planer SIDE 4

Indsatsprogram 2015-2021 Næringsstofindsats for kystvande SIDE 5

Miljømål for kystvande SIDE 6

Samlet miljøtilstand for kystvande SIDE 7

Marine presfaktorer N og P fra diffuse kilder (landbrug) og punktkilder (renseanlæg) Klimaændringer Fiskeri med bundtrawl Muslingefiskeri med bundskrab Råstofindvinding på havet Sejlrender (udgravning/vedligeholdelse af) Klapning Sluseanlæg SIDE 8

Udvikling af modelværktøjer Overordnet formål: Modellerne anvendes til at beregne målbelastning af fjorde og kystvande samt et evt. indsatsbehov At bidrage til at skabe grundlag for en målrettet arealregulering De marine modeller er udviklet af forskningsinstitutionerne DCE (Aarhus Universitet) og DHI (Dansk Hydraulisk Institut) i perioden 2013-15. Den afgørende faktor er lysets mulighed for at gennemtrænge vandet SIDE 9

Delvandoplandene til de enkelte kystvandområder SIDE 10

Indsatsbehov og målbelastning Målbelastning for hele Danmark: ca. 42.000 tons N/år Reduktions som følge af baselineeffekt: ca. 8.400 tons N/år Nuværende belastning for hele DK: ca. 56.900 tons N/år Indsatsbehov (ud over baselineeffekt): 7.800 tons N/år Mulighed for øget belastning (efter baselineeffekt): 1.200 tons N/år NB: En rent faglig vurdering, der viser den acceptable kvælstofbelastning, hvis man vil indfri miljømålet. SIDE 11

SIDE 12

SIDE 13

Vandområdeplanens forslag til marin indsats Der er alene truffet politisk beslutning om, at der med vandområdeplanerne skal ske en reduktion på ca. 1.600 tons kvælstof. Ca. 1,5 mia. kr. er afsat til kvælstofindsats: Vådområder (8.800 ha) skal nedbringe kvælstofbelastning med ca. 1.150 tons. Denne indsats er fuldt ud finansieret. Udtagning af landbrugsjord (5.400 ha), opkøb af dambrug og stenrev. Denne indsats er også fuldt ud finansieret. Stenrev i Limfjorden Tværministerielt udvalg ser nu på beregningen, manko, målrettet regulering, undtagelser, konsekvenser, usikkerheder mv. Beslutninger træffes efter sommerferien. SIDE 14

Usikkerheder på modelresultater Usikkerhederne er vurderet af DHI/DCE Usikkerheden på målbelastningen er som gennemsnit for vandområderne på 16%. Usikkerheden på målbelastningen er samlet set for alle 119 vandområder på 4%. Usikkerheden på indsatsbehovet er på vandområdeniveau typisk på 20%. Usikkerheden på indsatsbehovet er samlet set for alle 119 vandområder på 10%. SIDE 15

Indsatsprogram 2015-2021 Vandløb Fysiske forhold SIDE 16

Vandløb omfattet af vandområdeplanerne På baggrund af arbejdet i Vandløbsforum har regeringen besluttet, at vandområdeplanerne ud af samlet ca. 70.000 km vandløb omfatter ca. 19.000 km vandløb. Heraf er ca. 750 km udpeget som kunstige vandløb og ca. 800 km udpeget som stærkt modificerede vandløb. SIDE 17

Indsatsprogram 2015-2021 Vandløb - målopfyldelse Samlet længde vandløb i Danmark Km vandløb i vandområdeplaner i høring Km vandløb uden målopfyldelse* Km vandløb med fysisk indsatsbehov Dertil kommer et indsatsbehov i forhold til spildevand *jf. risikovurdering i basisanalysen 70.000 km 19.000 km 10.400 km 6.300 km Biologiske kvalitetselementer Smådyr DVFI Fisk Planter SIDE 18

Indmeldinger fra kommuner og vandråd Indmeldinger fra kommuner og vandråd Naturstyrelsen modtog primo oktober forslag fra alle kommuner. Forslagene er næsten fulgt uændret i de udkast til vandområdeplaner, der er sendt i høring. Enkelte steder har der dog været behov for justeringer, hvis rammer for økonomi eller indsats (krav om fuld målopfyldelse) ikke er blevet holdt. SIDE 19

Forslag til indsatsprogrammer for vandløb Samlet set er der foreslået indsatser, der ifølge kommunerne vil skabe forbedringer og give målopfyldelse på op til 3.700 km vandløb via: Indsatser i ca. 1.800 km vandløb Fjernelse af ca. 220 spærringer Etablering af ca. 40 okkerbassiner Ændret vedligeholdelse indgår ikke alle indsatser er mod fuld erstatning. Nogle indsatser vil givetvis ikke blive gennemført, hvis de fx ved projektering viser sig uforholdsmæssigt dyre. SIDE 20

Betingelser for udpegning af stærkt modificerede vandområder Et vandområde kan udpeges som stærkt modificeret, hvis: a) de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på miljøet generelt eller visse menneskelige aktiviteter, herunder fx bebyggede arealer eller landbrugsmæssig dræning, og b) formålet med de menneskelige aktiviteter på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. En udpegning skal begrundes i vandområdeplanen og revideres hvert 6. år. Udpegningen skal baseres på bedste viden ny viden kan ændre udpegningen. Bordet fanger ikke. SIDE 21

Indsatsprogram 2015-2021 Medie Kvælstof Indsats Ca. 1.600 t N (op til 8.800 ha vådområder samt andre virkemidler) Vandløb, forbedring af fysiske forhold Vandløb, fjernelse af spærringer Vandløb, etablering af okkerbassiner Ca. 1800 km Ca. 220 stk. Ca. 40 stk. Spildevand, spredt bebyggelse Spildevand, regnbetingede udledninger Spildevand, renseanlæg Ca. 6.700 ejendomme Ca. 360 ejendomme 14 anlæg Søer, restaurering Søer, opkøb af dambrug Søer, fosforvådområder Op til 20 stk. Ca. 50 stk. Ca. 900 ha Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Påbud og indsamling af yderligere viden SIDE 22

Videre proces Vandområdeplaner er i offentlig høring til 23. juni 2015 Regeringen vil efter sommerferien træffe beslutning om indsatsniveau mv. for kvælstofindsatsen, herunder om en ny målrettet regulering. Vandområdeplaner og bekendtgørelser vedtages endeligt senest 22. december 2015. Indsatserne gennemføres. Der gennemføres en evaluering af vandrådenes arbejde med henblik på bl.a. at vurdere, om vandrådene skal fortsætte med nye opgaver. SIDE 23

Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: nst@nst.dk www.naturstyrelsen.dk