Bilag 1: Notat om udkast til vandområdeplan 2015 til 2021 for Vandområdedistrikt Sjælland

Transkript

1 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: Sagsnr.: 15/3875 Dokumentnr.: 52986/15 Bilag 1: Notat om udkast til vandområdeplan 2015 til 2021 for Vandområdedistrikt Sjælland Notatets formål: Notatet har til formål, at give Teknik og Miljøudvalget en orientering om indholdet af de 2. generations vandplaner kaldet vandområdeplaner der er i høring i perioden 22. december 2014 til 23. juni Vandplaner ( ) og Vandområdeplaner ( ). Danmark er omfattet af 23 vandplaner. Heraf har Vordingborg Kommune andel i 2 (2.5 Smålandsfarvandet og Østersøen). De ny vandområdeplaner dækker større områder. Danmark er inddelt i 4 vandområdedistrikter. Vordingborg Kommune er dækket af den vandområdeplan, der omfatter vandområdedistrikt Sjælland. Forslaget til Vandområdeplan for Sjælland og det tilhørende materiale kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. Link: I modsætning til vandplanerne for perioden , så skal vandområdeplanen ikke følges op af en kommunal vandhandleplan. Det beror på, at vandplanerne udarbejdes i henhold til Lov om Miljømål, mens vandområdeplanerne udarbejdes i henhold til en anden (nyere) lovgivning Lov om Vandplanlægning. Vandplanerne indeholder en række retningslinjer for administrationen af vandområderne (eks. målsætninger for vandløb, søer og kystvande). Vandområdeplanen indeholder ikke retningslinjer. Til gengæld udarbejdes bekendtgørelser, der skal dække målsætninger mv. De enkelte indsatsområder: Nedenfor gives en oversigt over vandområdeplanens indhold i forhold til Vordingborg Kommune som geografisk område. Oversigten er opdelt i overfladevand (vandløb, søer og kystvande), spildevand samt drikkevand. Først et resume af indsatskravene. Dernæst en uddybning af de enkelte områder. 0. Kort resume af de enkelte indsatområder: Vandløb, søer og kystvande: Indsatsen på vandløb svarer til den indsats, der blev aftalt med vandrådene og indstillet af kommunen. Der er ingen restaureringskrav i forhold til søer og kystvande. Spildevand: Der er indsatskrav til 3 regnbetingede udledninger. Et i 2016 og 2 inden udløb af 2. planperiode (2021). Der er ikke planlagt indsats i forhold til renseanlæg. Spredt

2 bebyggelse: Samtlige ejendomme, der udleder spildevand i områder med rensekrav skal gennemføre en forbedret spildevandsrensning inden udgangen af 2. planperiode. Grundvand: der er ingen indsatskrav. 1. Vandløb, søer og kystvande (overfladevand): 1.1 Vandløb Målsætninger: På vandløbsområdet opereres med to miljømål: Økologisk tilstand og kemisk tilstand. Alle målsatte vandløb i Vordingborg Kommune skal opnå god kemisk tilstand. Hoveddelen af de målsatte vandløb skal opnå god økologisk tilstand, ét vandløb skal opnå høj økologisk tilstand mens ca. 11 vandløbsstrækninger skal opnå godt økologisk potentiale, se Figur 1. En del af de målsatte vandløb er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, dvs. de får udskydelse af tidsfristen, se Figur 2. Grunden til udskydelser af indsatser i vandområdeplanen er primært begrundet i følgende to punkter: 1) Der foreligger ingen eller utilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet, og der kan følgelig ikke peges på en løsningsmodel. 2) Der vil være uforholdsmæssige store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Figur 1 Viser målsatte vandløb i vandområdeplanen ( ). ( ----) = Høj økologisk tilstand, (----) = økologisk tilstand, (----) = t økologisk potentiale. Billede taget fra MiljøGIS. 2

3 Figur 2 Viser målsatte vandløb i vandområdeplanen ( ) der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, dvs. de får udskydelse af tidsfristen. (----) = Udskydelse af tidsfrist, vandløb, (o) = Udskydelse af tidsfrist, spærringer. Billede taget fra MiljøGis. Forskelle mellem vandplan 1 og vandområdeplan. Med undtagelse af en enkelt vandløbsstrækning er det de samme vandløb, der er målsat i vandområdeplanen, som der var målsat i vandplanerne ( ) - i daglig tale vandplan I. Der er sket et par ændringer i målsætningerne for de enkelte vandløb. Ét vandløb er gået fra at være målsat i vandplan I med god økologisk tilstand til nu at skulle opnå høj økologisk tilstand, mens ca. 12 mindre vandløbsstrækninger er gået fra at være målsat i vandplan I med godt økologisk potentielle (stærkt modificerede vandløb) til at skulle opnå god økologisk tilstand (naturlige vandløb). I praksis ingen forskel på hvilken faunaklasse (faunaklasse 5) der skal opnås for at opfylde målsætningen. Vandløbsindsatser og vandråd. Vandområdeplanen lister dårlige fysiske forhold og spildevandspåvirkning i vandløb som de væsentligste årsager til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. For at imødekomme indsatsbehovet er der defineret et indsatsprogram. Indsatsprogrammet for vandløbene i Vandområde distrikt Sjælland består af fysiske forbedringer i form af restaureringstiltag og fjernelse af spærringer. Vandløbsindsatserne er fastlagt ud fra forslag udarbejdet af kommunerne med bistand fra vandrådene. De vandløbsindsatser der fremgår af vandområdeplanen, er de samme indsatser, der blev indsendt som forslag fra vandrådene. D.v.s., at for Vordingborg Kommunes vedkommende, så er indsatserne lig med de indsatser, der var enighed om i den lokale arbejdsgruppe. Vandløbsindsatserne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside. I bilag 2 i Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer uddybes indsatsprogrammernes udførelse således: Det bemærkes endvidere, at foranstaltningen eller foranstaltningerne skal gennemføres med henblik på at sikre målopfyldelse i hele vandløbsforekomsten. Det er herved dog ikke nødvendigvis en forudsætning, at foranstaltningen gennemføres i hele 3

4 vandløbsforekomsten. Dette beror på en konkret vurdering. Foranstaltningerne gennemføres af kommunerne ( ). Vandløb Ellestedrende (o3463_b og NYK2348) Keldemose bæk (NYK-872) Virkemidler 1. Udlægning af groft materiale 2. Fjernelse af fysiske spærringer Strækning 1.: 1,615 km 2.: 4 m 1. Åbning af rørlagte strækninger m. efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning 1.: 308 m Landsledgrøft (o3415) 1. Udlægning af groft materiale 2. Etablering af sandfang 1-2.: 2,180 km Tubæk (o8173_b og o3005) 1. Genslyngning 2. Udlægning af groft materiale Polmerende (o3449) Risbæk (NYK-2665) Rydsbæk (o3338 og NYK1307) 1. Udlægning af groft materiale 1.: 8,660 km + 0,705 km 2.: 8,660 km 1.: 0,506 km 1. Fjernelse af fysiske spærringer 1.: 17m 1. Udlægning af groft materiale 2. Åbning af rørlagte strækninger m. efterfølgende hævning af bund og/eller genslyngning 1.: 1,614 km 2.: 242 m Snertinge Vandløb (o3522_x) 1. Genslyngning komb med afv. 2. Etablering af miniådale 3. Etablering af træer 4. Etablering af sandfang 1-4.: 6,558 km T.T. Fakse bugt (o3452) Øster Egesborg Vandløb (o3471) 1. Udlægning af groft materiale 1.: 1,222 km 1. Genslyngning 2. Udl. groft mat. m. træplantning 1-2.: 2,930 km Tabel 1 (se næste side) Viser de vandløb, hvor der foreligger et indsatsprogram, hvilke virkemidler der skal bruges og på hvor lang en strækning det påvirker. Man skal være opmærksom på at strækning er et udtryk, for den vandløbsstrækning der bliver påvirket af det anførte virkemiddel og ikke den strækning, hvorpå virkemidlet udføres på. 4

5 1.2 Søer Målsætninger: I forhold til søerne opereres med to miljømål: Økologisk tilstand og kemisk tilstand. Alle målsatte søer i Vordingborg Kommune skal opnå god kemisk tilstand samt god økologisk tilstand på nær én, der kun skal opnå ringe økologisk tilstand (Hestofte Sø etableret m.h.p. kvælstoffjernelse). Der er 11 søer, der er målsat. I vandplan I var der målsat 10 søer, 9 af dem skulle opnå god økologisk tilstand og en skulle opnå høj økologisk tilstand, se Tabel 2 (næste side). Tabel 2 Viser målsatte søer i vandplan I ( ) og vandplan II ( ) og hvilken økologisk tilstand de skulle/skal opnå. Hovedvan dopland Søer 2.5 Hulemosen Aborresø Busemarke Mose Hunosø Liselund Søer 5 (Skriversøen) Maglemosen Storre Gedde Sø UgledigeLekkende Sø Hestetofte Sø Sø N. for Stege Even Vandplan I, målsætning økologisk tilstand Høj Vandplan II, målsætning økologisk tilstand Ikke målsat Ringe 8 af de søer der er målsat i vandområdeplanen, menes ikke at kunne opnå målopfyldelse inden den 22. december Disse søer er derfor omfattet af undtagelsesbestemmelserne, dvs. de får udskydelse af tidsfristen. 2 af de målsatte søer har allerede opnået målopfyldelse, mens 1 sø har ukendt tilstand, se Tabel 3. 5

6 Tabel 3 Viser målsatte søer i vandområdeplanen og deres indsatsbehov samt om de er omfattet af undtagelsebestemmelsen. Hovedvan dopland 2.5 Søer Hulemosen Aborresø Busemarke Mose Hunosø Liselund Søer 5 (Skriversøen) Maglemosen Store Gedde Sø Ugledige-Lekkende Sø Hestetofte Sø Sø N. for Stege Even Indsatsbehov kg fosfor/år Udskydelse af tidsfrist Målopfyldelse Målopfyldelse Ukendt tilstand Søindsatser: Vandområdeplanen lister tilførslen af fosfor til søerne som den væsentlige årsag til, at de ikke har god økologisk tilstand. For at imødekomme indsatsbehovet er der defineret et indsatsprogram. Indsatsprogrammet for søerne består i Vandområdedistrikt Sjælland af sørestaureringer og etablering af fosforvådområder mv. I Vordingborg Kommune er sørestaurering ikke fremsat som en indsats. For vandområde 2.5 Smålandsfarvandet er fosforvådområder listet som en indsats. Her skal der fjernes min. 260 kg fosfor/år via vådområder. Der er endnu ikke truffet afgørelser om den konkrete placering af fosforvådområderne. 1.3 Kystvande Målsætninger: Kystvandene har to miljømål: Økologisk tilstand og kemisk tilstand. Alle kystvande i Vordingborg Kommune skal opnå god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Disse miljømål er uændret fra vandplan I. Alle kystvandene omkring Vordingborg Kommune skal opnå en samlet god økologisk tilstand inden den 22. december 2021, dog mener man i vandområdeplanen, at Præstø Fjord og Stege Nor ikke kan nå målopfyldelse til 2021, og de er begge derfor omfattet af undtagelsesbestemmelserne, dvs. de får udskydelse af tidsfristen. Indsatsprogram: Vandområdeplanen lister den store tilførelse af kvælstof til kystvandene som den væsentlige årsag til, at der ikke er god økologisk tilstand i kystvandene. For vandområde 2.5 Smålandsfarvandet (flere kommuner) er indsatsbehovet opgjort til i alt 112 tons kvælstof og for vandområde Østersøen (flere kommuner) er indsatsbehovet opgjort til i alt 25 tons kvælstof. For at imødekomme indsatsbehovet er der defineret et indsatsprogram. Indsatsprogrammet for kystvandene består bl.a. af følgende to indsatser, der betegnes som de væsentlige for vores vandområdedistrikt: 6

7 Vådområder indgår som en indsats for at forbedre kystvandene. I vandområde 2.5 Smålandsfarvandet skal der fjernes ca. 4 tons kvælstof /år via etablering af vådområder og i vandområde Østersøen skal der fjernes ca. 1 tons kvælstof/år. Den konkrete placering af vådområder udvælges af Vandoplandsstyregruppen. I vandplan I skulle der via vådområder fjernes 136 kvælstof /år i vandopland 2.5 Smålandsfarvandet, og 22 tons kvælstof /år i vandopland Østersøen. Udtagning af lavbundsjorde er ligeledes en indsats for at forbedre kystvandene. Her er der i vandområdeplanerne kun angivet et omfang på landsplan og ikke på vandområdedistrikterne. På landsplan skal der udtages ca ha lavbundsjord med en effekt på ca. 150 tons kvælstof. Det fremgår ikke af vandområdeplanen, hvordan disse udtagelser konkret bliver foretaget. Der var ikke afsat et specifikt areal af lavbundsjorde til udtagelse i vandplan I. I miljørapporten til vandområdeplanen står der vedrørende udtagningen af landbrugsarealer at: udtagningen kan både være til veje, byudvikling, etablering af natur (fx overdrev eller skov), eller arealerne kan omlægges til ekstensivt drevne græsningsarealer. 2. Spildevand: 2.1 Vandområdeplan - ændringer i forhold til vandplanerne (vandplan 1): Vandområdeplanerne er ændret væsentligt i forhold til de nuværende vandplaner på spildevandsområdet. Der er langt større fokus på spildevandets negative betydning for vandmiljøet, og især er der sat fokus på spildevand fra den spredte bebyggelse. Eksempelvis vurderer Naturstyrelsen, på baggrund af basisanalysen fra 2014, at ca km vandløb, ud af km vandløb på Sjælland, ikke opfylder miljømålsætningen på grund af spildevandudledninger. Væsentligste ændring er, at indsatsten omkring forbedrede spildevandsrensning fra den spredte bebyggelse, skal være gennemført ved udgangen af 2021 for hele kommunen. I den nuværende vandplan er der ikke en egentlig fristdato, for hvornår påbuddene skal være givet, men et minimumsantal og en frekvens på mindst 5 påbud pr borger / år. I vandområdeplanen for Sjælland er det beskrevet, at spildevandsindsatsens for den spredte bebyggelse skal være gennemført i første og anden planperiode, således at effekten kan indsatsen kan ses på vandmiljøet i tredje planperiode ( ). En anden væsentlig ændring er, at indsatskravene bliver beskrevet i en bekendtgørelse om indsatskrav. Denne ændring ses som en skærpelse i forhold til kommunerne pligt til at gennemføre indsatskravet, da en bekendtgørelse er en højere retskilde end en plan. I bekendtgørelsen står der, at kommunerne skal gennemføre forbedret spildevandrensning fra ejendomme i det åbne land. Kommunen skal således sikre at alle ejendomme i det åbne land, der er beliggende i et område med rensekrav, eller der udleder spildevand til et område med rensekrav, skal have gennemført den fornødne forbedrede spildevand rensning. Kort over områder med rensekrav for hver enkelt kommune er medtaget i bekendtgørelsen. Den nye bekendtgørelse er i høring sammen 7

8 med vandområdeplanerne. Af andre ændringer kan det nævnes, at retningslinjerne i de tidligere vandplaner er bortfaldet og i nogen grad er indskrevet i selve vandområdeplanen eller bekendtgørelserne. Således er frekvensen på 5 påbud om forbedret spildevandsrensning pr borgere pr. år opretholdt. For Vordingborg betyder det minimum påbud / år. Der er nogle enkelte ændringer i områderne med rensekrav, da der bortfalder nogle områder med rensekrav på Vestmøn. Hvor mange ejendomme der er tale om, vides ikke, det antages at være omkring 130 ejendomme. Rensekravene omkring Stege Nor og Præstø Fjord opretholdes. Se nedenstående kort figur 3. I den reviderede vandplan fra 2014 er et mindre område med rensekrav, nordvest for Lundby, kommet til. Der er tale om 7 ejendomme, der nu får rensekrav. Figur 3 Ændringer i rensekrav i forhold til de gældende vandplaner. Gul markering er områder der udgår og grøn markering er områder der kommer til. Udtræk fra MiljøGIS 8

9 2.2 Indsatskrav Indsatskrav i Vandområdeplan for Sjælland er beskrevet/gengivet i MiljøGIS, som kan findes på miljøministeriets hjemmeside. Se nedenstående kort figur 4. Endvidere er indsatsen for den spredte bebyggelse beskrevet i bekendtgørelse om indsatsprogrammer. Spildevandsindsatsen bygger oven på den tidligere besluttede indsats fra 1. vandplansperiode. Renseanlæg Der er ikke planlagt nogen indsats for renseanlæg, større end 30 Pe, da den indsats der skal ske, er udført i 1. vandplansperiode. Der var tale om nedlæggelse af Skaverup Renseanlæg. Regnbetingede udledninger Der er indsatskrav for 3 regnbetingede udledninger i kommunen. Ifølge vandplan skal indsatsen for 40 % af de regnbetingede udledninger gennemføres i første vandplanperiode. I vandområdeplan er denne frist forlænget til 30. oktober Indsatsens for de sidste 60 % skal udføres i anden planperiode. Det betyder for Vordingborg, at der skal ske en indsats for 1 regnbetinget udløb inden 30. oktober 2016 og en indsats for 2 regnbetingede udløb i anden planperiode. De 3 regnbetingede udledninger ligger syd for Køng og ligger meget tæt. Vandløbet Nørremose Grøft, nord for Avnø Fjord, vil blive forbedret af indsatsen. Det vil give mening at håndtere indsatsen samtidigt, og i den nuværende spildevandsplan er området planlagt separatkloakeret efter En separatkloakering vil opfylde indsats kravet. Spredt bebyggelse Samtlige ejendomme, der udleder spildevand i områder med rensekrav, skal gennemfører en forbedret spildevandsrensning inden udgangen af anden planperiode. Det vil sige udgangen af I bilag 2, tabel 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal Vordingborg have gennemført forbedret spildevandsrensning for minimum 782 ejendomme inden 30. oktober Dette krav opfylder kommunen endnu ikke, da der er givet påbud eller kloakeret på 738 ejendomme. Kravet om minimum 782 påbud, skal ses i lyset af at Naturstyrelsen bruger BBR-udtræk til at kortlægge, hvem der udleder spildevand til recipienterne. Både Naturstyrelsen og vi er bekendt med, at der er meget store fejl i afløbskoderne i BBR, hvorfor ordet minimum indgår. Hvor mange påbud der reelt skal gives vides endnu ikke. Se afsnit om problem stillinger som har indflydelse på forvaltningsområdet. 9

10 Figur 4 Indsatskrav på spildevandsområdet, udtræk fra MiljøGIS 2.3 Problemstillinger som har indflydelse på forvaltningsområdet. Indsatskravet for den spredte bebyggelse er bygget på udtræk fra afløbskoderne i BBR. Det er en kendt problemstilling af disse oplysninger er kraftigt fejlbehæftede og kan ikke efter administrationens mening danne grundlag for at give påbud om forbedret spildevandsrensning. Det er derfor en nødvendighed at undersøge udledningen fra hver enkelt ejendom, så det sikres, at kun ejendomme der udleder spildevand modtager et påbud. Ifølge vandområdeplanerne skal kommunen sikre, at den samlede spildevandsindsats skal være gennemført inden udgangen af anden vandplanperiode. Der er områder i kommunen, hvor der ikke er udpeget rensekrav i MiljøGIS, men hvor udledning af spildevand, sker til vandløb der ledes gennem nedenstrømsliggende områder med rensekrav. Hvordan disse områder skal håndteres er usikkert. Ifølge side 65 i vandområdeplanen kan der være ejendomme, der ligger udenfor det angivende opland, hvor betingelserne for at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning er opfyldt. Det er nødvendigt, at Naturstyrelsen præciserer hvordan denne problemstilling skal håndteres, da det kan betyde, at flere ejendomme skal have påbud om forbedret spildevands rensning. 2.4 Faktuelle fejl Der er en del datarester (fejlregistrerede områder) på laget med renseklasser i MiljøGIS. 10

11 Det antages at disse rester ikke er gyldige og eventuelle ejendomme beliggende i disse rester ikke skal have påbud. På MiljøGIS er der et lag med ukloakerede ejendomme for hele kommunen. Der er en del fejl i dette lag, da blandt andet området med nykloakeringer, stadig er markeret som ukloakeret. Denne fejl har dog ingen praktisk betydning for den videre sagsbehandling, da disse ejendomme vil have opfyldt kravet om forbedret spildevandsrensning, via kloakering. 3. Grundvand. 3.1 Vandområdeplan - ændringer i forhold til vandplanerne (vandplan 1): Vandområdeplan vandområdernes afgrænsning og typologi Grundvandsforekomsterne er ændrede væsentligt i forhold til vandplan 1. Der er sket store ændringer i forhold til afgrænsning af terrænnære -, regionale - og dybe grundvandsforekomster. Ændringerne er sket på baggrund af en revision af grundvandsforekomsterne, der er foretaget som forarbejde til vandplan 2. De terrænnære og de regionale grundvandsforekomster har kontakt til overfladevand, f.eks. vandløb og søer. De dybe grundvandsforekomster har ingen kontakt til overfladevand. Arealudbredelsen af de regionale grundvandsforekomster er væsentlig større end tidligere. Derfor vil der være flere vandindvindinger, der har betydning for vandløbenes tilstand. Vandområdeplan- påvirkninger og arealanvendelse Vandindvinding: Der er mange fejl i disse oplysninger. Vandindvindingen er vist som cirkler med forskellig farve angivelse og cirkelstørrelse. Jo større indvinding jo større cirkel. Fejlen består i at Naturstyrelsen har lavet et udtræk fra Jupiter (database), og det ser ud til, at boringer der er sløjfet, er taget med som aktiv vandindvinding. Det betyder f.eks., at Mørkeskov vandværk, der har en gennemsnitlig indvinding på ca m3 i perioden , og er registreret med 24 boringer i Jupiter, får vist en meget lille indvinding pr. boring på ca m3/år. Men de 17 boringer ud af de 24 er sløjfede, og der anvendes kun 7 boringer til vandindvinding. Så det reelle billede bør vise at der indvindes ca m3/boring ( m3 / 7 boringer). Udtræk fra Jupiter er lavet forkert. Fejlen er så generel, at der ikke gives høringssvar på hver enkelt boring. Naturstyrelsen bør udarbejde et nyt GIS temakort for vandindvinding. Vandområdeplan - vandområdernes tilstand Grundvand. Kemisk tilstand: Der er et nyt grundlag for vurderingen af den kemiske tilstand, idet der skal vurderes i forhold til flere kemiske parametre. Vi kan konstatere, at der er flere grundvandsforekomster i ringe kemisk tilstand end i vandplan 1. Før var der kun terrænnære grundvandsforekomster i ringe tilstand, nu er der også dybe grundvandsforekomster i ringe tilstand. En ændring i forhold til vandplan 1 er, at der er grundvandsforekomster, der ikke er 11

12 vurderet for kemisk tilstand og får udsagnet ukendt tilstand. Grundvand. Kvantitativ tilstand: Der er et nyt grundlag for vurdering af den kvantitative tilstand, idet det nu vurderes om den aktuelle indvinding er større end 30 % grundvandsdannelse. I vandplan 1 var procentsatsen 35 %. Det betyder, at der nu ikke er grundvandsforekomster i ringe kvantitativ tilstand, hvilket der var i vandplan 1. Grundvand. Samlet tilstand. Den samlede tilstand er en kombination af den kemiske tilstand og den kvantitative tilstand, og der er samlet set flere grundvandsforekomster i god samlet tilstand i forhold til vandplan 1. Grundvand, Kemisk trend. Kemisk trend er en ny tilstandsvurdering i forhold til vandplan 1. Kemisk trend viser de grundvandsforekomster, der har væsentlig opadgående trend for forurenende stoffer. Ved en væsentlig opadgående trend sker der en overskridelse på 75 % af kvalitetskravet eller tærskelværdien for det pågældende stof. Der findes ingen grundvandsforekomst med kemisk trend i kommunen. Vandområdeplan Miljømål: Målet for god kemisk tilstand for alle grundvandsforekomster er uændret. Der er suppleret med et mål for vending af en negativ trend i grundvandskvalitetsudviklingen for stoffer med kvalitetskrav og tærskelværdier. Målet for god kvantitativ tilstand for alle grundvandsforekomster er uændret og suppleret med et mål for påvirkning af de terrestriske økosystemer, som er afhængig af grundvandsforekomsten. Undtagelser for opfyldelse af målet for god kvantitativ tilstand senest 2021 forekommer ikke i kommunen og er uændret. Undtagelser for opfyldelse af god kvalitativ tilstand senest 2021 forekommer i kommunen. Undtagelsen er gældende for alle de grundvandsforekomster, hvor tilstanden er ringe, hvilket gælder for en del af de dybe og terrænnære grundvandsforekomster. Temaet vandområdernes tilstand viser, at vi ikke har områder med kemisk trend. Til trods herfor er målet god kemisk tilstand og vending af trend udpeget flere steder i kommunen. Det opfatter vi modstridende. Vandområdeplan - Beskyttede områder De udpegede drikkevandsforekomster er uændrede i forhold til vandplan 1. De udpegede nitratfølsomme indvindingsområder er uændret i forhold til vandplan 1, vi har et område på Møn nær Borre, indtil videre. 3.2 Vandområdeplan - Indsatsprogram Ingen indsatser for grundvand 12

13 3.3 Faglige problemstillinger i forhold til ændringer og indsatskrav Der er ingen planlagte indsatser på grundvandsområdet for indeværende planperiode , selvom vi har grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand. Grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand er undtaget for indsatskrav. Undtagelsen skyldes den naturlige langsomme nedsivningshastighed for grundvand, hvilket gør at virkningen af den generelle regulering af beskyttelsen af grundvandet ikke kan nå at indtræde inden Det grundvand vi pumper op til drikkevand er minimum år gammelt. Når der konstateres en kemisk trend, skal den vendes, når den når 75 % af kravværdien. Det anser vi som et problem af samme årsag som ovenfor nævnt, da der er en langsom grundvandsdannelse. Det vil være for sent et tidspunkt for en reaktion i forhold til de geologiske / hydrogeologiske forhold for kommunen. Vi vil anbefale at procentsatsen fastsættes ud fra de geologiske / hydrogeologiske forhold, og det kan betyder store regionale forskelle. Målopfyldelsen af god kvantitativ tilstand i grundvandsforekomster viser at den aktuelle vandindvinding er bæredygtig. 3.4 Problemstillinger der har indflydelse på forvaltningen af fagområdet Retningslinje 38 til 45, der omhandlede grundvand i vandplan (1) er ikke overført til denne vandområdeplan Vi mener derfor, at der mangler et administrationsgrundlag til opfyldelse af vandområdeplanen. Naturstyrelsen har udarbejdet nye bekendtgørelser som regulerer og fastlægger emnet, bl.a. OSD (drikkevandsområder) Disse bekendtgørelser omfatter ikke de nævnte retningslinjer fra vandplan 1, som danner grundlag for den nuværende administration. 13