HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET Vintereksamen 2006/07 Skriftlig prøve i: 18235 Finansieringsret/insolvensret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Ved besvarelsen af Insolvensopgaven bedes I starte på ny side Finansieringsret (spørgsmål 1-3) En varm junidag var Tom Høyer Poulsen ude at køre en søndagstur, da han kom forbi speedbådsforhandleren, Jes Thomas Roldskov A/S. 3 uger forinden havde Tom Høyer Poulsen fået stjålet sin speedbåd fra sin trailer i indkørslen, da han ikke havde været hjemme, så han gik indenfor for at se nærmere på udvalget. Efter at have talt med Jes Thomas Roldskov indehaver af Jes Thomas Roldskov A/S, fik Tom Høyer Poulsen fremvist flere forskellige speedbåde i en fornuftig prisklasse. Efter nøje overvejelser udvalgte han en speedbåd, en Bombardier Speedster200, som han sidst på eftermiddagen testede i havnen. Båden kostede kr. 250.000. Idet Tom Høyer Poulsens hustru sædvanligvis kritiserede ham for ikke at være impulsiv, indgik han efter prøveturen på stedet aftale om køb af båden. Han fik endda forhandlet prisen ned til kr. 245.000. Tom Høyer Poulsen udstedte og underskrev herefter et dokument med følgende indhold (der bortses fra bestemmelser om renter og afdrag):
2 Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, erkender herved at være Jes Thomas Roldskov A/S et beløb stort kr. 245.000, skriver tohundredefirtifemtusinde 00/100, skyldig. Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, accepterer endvidere, at jeg ikke kan gøre krav mod Jes Thomas Roldskov A/S af nogen art gældende overfor en eventuel senere erhverver af retten ifølge nærværende dokument. Jes Thomas Roldskov A/S opfyldte i forbindelse med aftalens indgåelse oplysningsreglerne i kreditaftalelovens 9. Dagen efter, mandag, pantsatte Jes Thomas Roldskov A/S det af Tom Høyer Poulsen udstedte dokument til René Tønnesen. Imidlertid glemte René Tønnesen ved en fejl dokumentet på Jes Thomas Roldskov s skrivebord, da han forlod hans kontor. Tom Høyer Poulsen, der kendte René Tønnesens bror, fik dagen efter ad denne vej kendskab til, at René Tønnesen var begyndt at yde finansiering til en del af byens handlende mod at få sikkerhed i blandt andet kundeudeståender. René Tønnesens bror kunne endvidere forklare, at René Tønnesen havde fået sikkerhed i en del af Jes Thomas Roldskov A/S udeståender, herunder udeståendet med Tom Høyer Poulsen, for det havde René Tønnesen fortalt ham, og han havde set overdragelsesaftalen. Tom Høyer Poulsen, der pga. Jes Thomas Roldskov A/S overdragelse af diverse kundeudeståender, frygtede, at det gik skidt for Jes Thomas Roldskov A/S rent økonomisk, og at Jes Thomas Roldskov A/S derfor ville kræve større afdrag af ham, erhvervede herefter en fordring på Jes Thomas Roldskov A/S fra Omegnsbanken. Som Tom Høyer Poulsen sagde, kunne det gøre senere gavn i det indbyrdes forhold at have en klemme på Jes Thomas Roldskov A/S. Fordringen, der var ubestridt fra Jes Thomas Roldskov A/S side, lød på kr. 45.000. I marts måned, 10 måneder efter købet, faldt kølen pludselig af båden. Tom Høyer Poulsen henvendte sig herefter til Jes Thomas Roldskov A/S og fremsatte krav om reparation, subsidiært et forholdsmæssigt afslag mod at han selv fik båden repareret. Jes Thomas Roldskov A/S afviste Tom Høyer Poulsens krav under henvisning til, at båden intet fejlede, da Tom Høyer Poulsen købte den, og at han selv måtte have været skyld i fejlen. Dagen efter gav René Tønnesen, der ikke var vidende om hændelsesforløbet, Tom Høyer Poulsen meddelelse om overdragelsen af Jes Thomas Roldskov A/S krav på Tom Poulsen til
3 René Tønnesen. Dokumentet, som Tom Høyer Poulsen havde underskrevet, lå endnu på Jes Thomas Roldskov s skrivebord. Tom Høyer Poulsen fik herefter udbedret manglen hos den sagkyndige forening, De Danske Speedbådsentusiaster, der konstaterede, at manglen var til stede ved hans køb af båden. Udbedringsomkostningerne beløb sig i kr. 30.000 (begge oplysninger skal lægges til grund ved besvarelse af opgaven). Idet Tom Høyer Poulsen i henhold til skylddokumentets bestemmelser på dette tidspunkt havde afdraget kr. 170.000, stoppede han betalingerne til René Tønnesen, da han ikke mente sig forpligtet til at afdrage de resterende kr. 75.000 pga. manglerne ved båden samt hans krav mod Jes Thomas Roldskov A/S på kr. 45.000. René Tønnesen blev rasende og fremsatte under advokattrussel sit krav på betaling af de resterende kr. 75.000 under henvisning til, at han ikke var involveret i retsforholdet mellem Tom Høyer Poulsen og Jes Thomas Roldskov A/S, og at skylddokumentet desuden sort på hvidt angav, at Tom Høyer Poulsen ikke kunne gøre krav gældende mod andre end Jes Thomas Roldskov A/S. 1. I hvilket omfang er Tom Høyer Poulsen forpligtet til at betale til René Tønnesen? (Hele ovenstående hændelsesforløb skal tages i betragtning ved løsningen af opgaven) Tom Høyer Poulsen ejede en mindre ejendom, hvorfra han drev virksomheden Tryksa ApS, der lavede tryksager primært til lokale erhvervsdrivende. Han havde mange faste kunder, så han havde en god stabil indtjening, men hans produktionsapparat var ved at være slidt ned, og det medførte flere fejl end tidligere og deraf følgende problemer med at opretholde kvaliteten og færdiggøre tryksagerne til den aftalte tid. Han havde derfor talt med sin gode ven Hans Graff om mulighederne for at opføre en større bygning på ejendommen, som skulle rumme produktionen og samtidig skulle produktionsapparatet moderniseres. Hans var grafisk designer og ville efter mange år som arbejdstager ger-
4 ne være selvstændig, så han bedre selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid, nu hvor han ikke længere var helt ung. De to besluttede derfor, at det ville være til fordel for dem begge at opføre en bygning, som kunne rumme såvel Tryksa ApS som Hans virksomhed. Da Hans ikke havde en opsparing fra sin tid som arbejdstager, var det Tryksa ApS, der finansierede opførelsen af bygningerne, og Hans betalte så en fast månedlig husleje til Tryksa ApS. En stor del af byggeriet var finansieret ved et ordinært pantebrev i ejendommen. Det tinglyste beløb var 3.500.000 kr. Byggeriet medførte at Tryksa s likviditet var blevet mere stram end tidligere, så derfor havde Tom Poulsen i den lokale andelskasse fået udvidet virksomhedens hidtil usikrede kassekredit. Pga. den økonomiske situation var det dog blevet aftalt, at kassekreditten skulle sikres ved et skadesløsbrev på kr. 500.000, der skulle udstedes med sikkerhed i ejendommen. Skadesløsbrevet var tinglyst efter det ordinære pantebrev. Det var i aftalen mellem andelskassen og Tryksa ApS aftalt, at skadesløsbrevet skulle rykke op efterhånden som der blev afdraget på det foranstående pantebrev. Efter et års tid begyndte Tryksa ApS efterhånden at få problemer med at betale afdragene på det foranstående pantebrev, og Tom Poulsen opnåede en aftale om, at virksomheden fik henstand med afdragene i juni og juli måned. Ved et tilfælde fik andelskassen kendskab til den bevilligede henstand, og da man var klar over, at Tryksa ApS havde betalingsvanskeligheder, meddelte andelskassen Tom Poulsen, at man betragtede kassekreditten som misligholdt og dermed forfalden, som følge af, at andelskassen nu ikke kunne rykke op som forudsat. Tom Poulsen protesterede naturligvis herimod og anførte, at andelskassen ikke var berettiget til at opsige kassekreditten på grundlag af henstanden. 2. Hvordan skal den opståede konflikt løses? Det viste sig hen over sommeren at Tryksa s betalingsproblemer ikke var forbigående, og virksomheden indledte derfor akkordforhandlinger med sine kreditorer. Efter lange forhandlinger blev det konstateret, at man ikke kunne nå frem til en ordning, og en af kreditorerne indgav konkursbegæring mod Tryksa. Under konkursbehandlingen blev ejendommen solgt for kr. 3.200.000.
5 Det ordinære pantebrev var nedbragt til kr. 2.900.000, men eftersom det gennem længere tid var blevet misligholdt, var der påløbet en del renter, og der opstod nu tvivl om, hvorvidt fortrinsretten for renterne blev bevaret forud for de efterstående pantrettigheder. 25.000 kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå mere end 12 mdr. forud for indgivelsen af konkursbegæringen. 10.000 kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå inden for det sidste år, mens 2.500 kr. vedrørte påløbne, ikke-forfaldne renter. Endelig var der påløbet kr. 15.000 i morarenter. 3. Du skal vurdere, hvorledes de nævnte rentebeløb skal placeres i prioritetsordenen? Insolvensret (spørgsmål 1-5) BJ Entreprise A/S (BJ), der var en af Jyllands største entreprenørvirksomheder, havde i en årrække haft stigende omsætning og indtjening. BJ havde specialiseret sig i opførelse af moderne kontorer for en stor Islandsk kapitalfond (ISK). De enkelte byggeopgaver blev udført i totalentreprise med BJ som totalentreprenør og med ISK som bygherre. I forbindelse med opførelse af et større byggeri på Tuborg Havn i foråret 2005 opstod der problemer med inddækninger på taget med det resultat, at der trængte vand ind i ejendommen. Der var uenighed mellem BJ og ISK om årsagen hertil. BJ havde foreslået en afhjælpningsmetode, som ISK ikke kunne acceptere. Parterne blev på et møde den 18/4-2005 enige om at afholde syn og skøn til afdækning af manglernes omfang og udbedringsomkostningerne. BJ havde den 10/4-2005 sendt en aconto faktura til ISK på kr. 5.000.000,00 for det samlede arbejde udført i 1. kvartal 2005 i overensstemmelse med den mellem parterne aftalte betalingsplan. Af dette beløb udgjorde kr. 4.000.000,00 betaling for arbejde med taget. ISK afviste som følge af problemerne at betale noget beløb før syn og skøn havde fastslået manglernes omfang og afhjælpningsomkostningerne.
6 Som følge heraf kom BJ i alvorlige økonomiske problemer. BJ kunne ikke betale løn til sine ansatte eller betale sine underleverandører, og byggeriet gik derfor i stå. På et hasteindkaldt bestyrelsesmøde i BJ den 1/5-2005, hvor også selskabets revisor Vinther deltog, blev det besluttet, at lade BJ s direktør Juul kontakte advokat Falk med henblik på at undersøge mulighederne for en rekonstruktion af selskabet. Den 15/5-2005 blev der afholdt møde mellem direktør Juul og advokat Falk. Advokat Falk anbefalede, at selskabet skulle anmelde betalingsstandsning med henblik på at undersøge mulighederne for en akkord med kreditorerne. Både direktør Juul og den øvrige bestyrelse i BJ var af den opfattelse, at anmeldelse af betalingsstandsning var et utrolig dårligt signal at sende. I håb om en hurtig afklaring af manglernes omfang, besluttede ledelsen at afvente resultatet af syn og skøn før den endelige beslutning om anmeldelse af betalingsstandsning. Direktør Juul afholdte den 20/5 et møde med selskabets bank, Byggebanken, der accepterede en forhøjelse af kassekreditten fra kr. 4.000.000,00 til kr. 5.000.000,00 mod transport i BJ s tilgodehavende hos ISK i henhold til faktura af den 10/4-2005. Byggebanken denuncierede samme dag overfor ISK. BJ kunne herefter fortsætte med færdiggørelsen af andre dele af byggeriet. Afholdelse af syn og skøn trak imidlertid ud, da der under forberedelsen af skønstemaet opstod uenighed. Én af BJ s underleverandører (U), der havde udført el-entreprisen, gik den 10/7-2005 konkurs og kurator i U s konkursbo rejste krav overfor BJ om betaling af U s tilgodehavende kr. 1.500.000,00 for udført arbejde under entreprisen.
7 Da BJ ikke betalte indgav kurator i U s konkursbo, advokat Jensen, den 1/8-2005 konkursbegæring mod BJ. Konkursdekret blev afsagt den 10/8-2005 og advokat Falk blev udpeget som kurator. Trækket på kassekreditten i Byggebanken var på dette tidspunkt ca. kr. 6.000.000,00. Syns- og skønsrapporten modtog advokat Falk og ISK den 15/9-2005. Konklusionen i rapporten var, at der skulle udskiftes en del af tagkonstruktionen. Skønsmanden anslog udbedringsomkostningerne til kr. 2.000.000,00. Advokat Falk meddelte den 16/9-2005 overfor advokat Jensen at konkursboet ville afhjælpe manglerne ved taget. Samtidig opgjorde advokat Falk BJ s samlede tilgodehavende for arbejde udført efter den 1/4-2005 til kr. 3.000.000,00 og rejste herefter et samlet krav overfor ISK om betaling af kr. 8.000.000,00. ISK meddelte den 17/9-2005, at de ikke kunne acceptere, at konkursboet skulle afhjælpe manglerne og meddelte samtidig, at de ville modregne udbedringsomkostningerne i konkursboets krav. Under sit arbejde med konkursboet konstaterede advokat Falk, at en af BJ s vareleverandører (V) havde fået nedbragt sit tilgodehavende på en varekredit med ca. kr. 1.000.000,00 i perioden fra den 1/5-2005 og frem til konkursen. Af korrespondance mellem BJ og V fremgik bl.a., at V havde truet med at stoppe for yderligere leverancer. Advokat Falk konstaterede, at en del af nedbringelsen var sket ved, at BJ den 1/5-2005 overfor V havde givet transport i BJ s tilgodehavende hos ISK vedrørende et andet byggeri på kr. 500.000,00. Dette tilgodehavende forfaldt til betaling med kr. 250.000,00 henholdsvis den 11/5-2005 og den 11/6-2005. V havde foretaget behørig denunciation og ISK havde betalt til V. Spørgsmål 1: Skal ISK acceptere at konkursboet afhjælper manglerne? Spørgsmål 2: Uanset din besvarelse af spørgsmål 1 bedes du give en begrundet redegørelse for om ISK kan modregne?
8 Spørgsmål 3: Hvis det lægges til grund, at boet afhjælper, og der efterfølgende viser sig at være mangler ved det udførte arbejde, hvilken status har da ISK s eventuelle erstatningskrav i konkursordenen? Der skal ved besvarelsen af spørgsmål 1-3 ses bort fra entrepriseretlige regler, herunder reglerne i ABT og AB92. Spørgsmål 4: Kan transporten overfor Byggebanken opretholdes? Spørgsmål 5: Kan nedbringelsen af V s tilgodehavende omstødes?
9