Stop for sygedagpenge - udeblivelse - forveksling af mødedatoer -!



Relaterede dokumenter
Partshøring ved standsning af sygedagpenge. 3. marts 2009

UDSKRIFT DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

Af afgørelsen af 31. januar 2011 fra Patientforsikringen, der blev sendt direkte til A fremgår:

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Tilbagebetaling af sygedagpenge

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - raskmelding - passivitet - ferie - arbejdsgivers partsstatus - partshøring - refusion

Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Bevismæssig vurdering af om brev med mødeindkaldelse var kommet frem til sygedagpengemodtager. Fri proces

1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014

Retten i Herning. Udskrift af dombogen DOM

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

D O M. Sagen angår en prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 23. september 2011.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 27. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. februar 2018

Standsning af dagpengeudbetaling efter sygedagpengeloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014

UDSKRIFT AF ØSTUK LANDSRETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

D O M. afsagt den 21. april 2017 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Hanne Kildal og Chris Olesen) i ankesag

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

RETTEN I AARHUS DOM. afsagt den 13. marts 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 24. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Bevismæssig vurdering af om brev med mødeindkaldelse var kommet frem til sygedagpengemodtager. Fri proces

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

Fri proces under anke til højesteret

afsagt den 29. marts 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 10. september 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M. Afsagt den 4. maj 2018 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne.)).

B HMD UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

D O M. afsagt den 15. maj 2018 af Vestre Landsrets 14. afdeling (dommerne John Lundum, Poul Hansen og Elisabeth Mejnertz) i ankesag

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

København, den 11. september 2012 J.nr /JSC/JML 6. advokatkreds K E N D E L S E

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Tilbagebetaling af bistandshjælp

D O M. afsagt den 24. maj 2017 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Jens Hartig Danielsen, Esben Hvam og Anne Knie Andresen (kst.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] på vegne [klager] klaget over [indklagede].

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Ankestyrelsens begrænsning af klagetema i arbejdsskadesag. 19. januar 2009

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

Protokollat med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag FV Foreningen af Speciallæger som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod

RETTEN I HJØRRING. Region~åstande er: Udskrift af dombogen DOM. mod

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

DOM. afsagt den 19. januar 2017 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Esben Hvam, Lars E. Andersen og Olav D.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 31. marts 2017

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

1778/2010: yderligere erstatning for erhvervsevnetab og og smerte.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 31. marts 2015

D O M. Afsagt den 25. marts 2014 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Mogens Kroman, Ole Græsbøll Olesen og Finn Morten Andersen).

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Principafgørelse hjemviste sager

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

KEN nr 9518 af 27/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2019

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X på vegne af Y klaget over advokat A.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

HØJESTERETS KENDELSE

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Transkript:

Stop for sygedagpenge - udeblivelse - forveksling af mødedatoer - hjemvisning til Ankestyrelsen Vestre Landsrets dom af 21. juni 2007 14. afd., sag B-0966-06 Sgr. (advokat Therése Kemp) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) Ugeskrift for Retsvæsen UfR 2007.2502V Afsagt af dommerne: Ulrik Jensen, Eva Staal og Susanne Eskesen (kst.) Denne sag drejer sig om, hvorvidt det er med rette, at sagsøgte, Ankestyrelsen, har stadfæstet en afgørelse fra Det Sociale Nævn om stop af sygedagpengeudbetaling til sagsøgeren, Sgr., med virkning fra den 23. marts 2005. Parternes påstande Sgr., der har anlagt sagen den 5. marts 2006, har principalt påstået Ankestyrelsen tilpligtet at anerkende, at hun er berettiget til modtagelse af sygedagpenge fra den 23. marts 2005 og indtil videre. Subsidiært har Sgr. nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at Ankestyrelsens afgørelse af 3. april 2006 er ugyldig, hvorfor sagen skal hjemvises til fornyet behandling. Ankestyrelsen har principalt påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Sagen angår Det er om baggrunden for sagen bl.a. oplyst, at Sgr. havde første fraværsdag på grund af sygdom den 5. april 2004. Sgr. boede dengang i Kolding Kommune, og det fremgår af kommunens journaludskrift, at fraværsårsagen var psykiske problemer og tennisalbue. Den 26. maj 2004 noteredes det i journalen, at Sgr. havde ringet og meddelt, at hun af flere årsager fortsat var sygemeldt. Kommunen indhentede lægeoplysninger fra Sgr.s praktiserende læge, og lægen sendte i juni 2004 en generel helbredsattest til kommunen. Sgr. kunne på grund af sygdom ikke komme til en opfølgningssamtale med sagsbehandleren den 23. september 2004, hvorfor dette møde blev aflyst, og Sgr. mødte i stedet til samtale den 8. oktober 2004. Senere i oktober måned anmodede kommunen om journaloplysninger fra de sygehuse, hvor Sgr. var blevet behandlet, med henblik på at vurdere de fremtidige erhvervsmuligheder. Den 13. december 2004 orienterede Sgr. Kolding Kommune om, at hun omkring årsskiftet skulle flytte til Fredericia Kommune, og hun forespurgte, hvordan hun skulle forholde sig for 1 af 7

fortsat at få udbetalt sygedagpenge. Kolding Kommune meddelte Sgr., at hun hurtigst muligt skulle kontakte den nye bopælskommune. Fredericia Kommune sendte den 24. januar 2005 et brev til Sgr., hvori kommunen meddelte, at der ikke længere kunne udbetales sygedagpenge til hende, da hun skønnedes ikke mere at opfylde betingelserne i dagpengelovens 5. Denne afgørelse klagede Sgr. over. Fredericia Kommune modtog yderligere lægelige oplysninger, og på den baggrund genoptog kommunen udbetaling af sygedagpenge. Den 8. marts 2005 blev Sgr. indkaldt til et møde med sagsbehandleren den 22. marts 2005 kl. 10.00. Det fremgik af brevet, at Sgr. som modtager af sygedagpenge var forpligtet til at medvirke til sagens oplysning, hvorfor udeblivelse fra samtalen ville medføre stop af sygedagpenge. Det var endvidere oplyst, at der skulle ringes afbud på et nærmere angivet telefonnummer, såfremt Sgr. var forhindret i at komme. Sgr. kom ikke til mødet, hvorefter sagsbehandleren samme dag sendte dette brev til Sgr.: "... STOP AF SYGEDAGPENGE PÅ GRUND AF UDEBLIVELSE FRA SAMTALE Du har været indkaldt til opfølgningsmøde tirsdag den 22.03.2005, men har ikke henvendt dig eller i øvrigt reageret på indkaldelsen, hvorfor du ikke længere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Sidste beregningsdag er d. 31.03.2005 Retten til sygedagpenge bortfalder ifølge Dagpengelovens 8 stk. 1, nr. 3, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning efter samme lovs 24 stk. 1 og 2. Den 23. marts 2005 sendte Sgr. dette brev til kommunen: "... Den 8. marts modtager jeg et brev fra dig, hvor du indkalder til et møde tirsdag den 22 marts kl. 10. Det er med stor beklagelse at jeg ikke møder op den dag, men jeg har på en eller anden måde fået indprentet at det var den 23 marts. Der findes ingen undskyldninger for denne fejl fra min side, men måske er det pga. vores situation, idet vi står i flytterod. Jeg har endvidere bedt min mand om at tage fri fra arbejde den 23 marts, da jeg ville have ham med til denne samtale, og har også sagt nej til en undersøgelse på sygehuset med min datter, samme dag. Jeg har det utrolig dårlig med at tage fejl af datoen, ikke mindst at det er misbrug af din afsatte tid til mig. Jeg havde fået henlagt dit brev og fandt det desværre for sent til at rette fejlen og jeg beklager dybt. Jeg håber du vil afsætte en ny tid til en samtale med mig. Fredericia Kommune sendte den 1. april 2005 sagen til Det Sociale Nævn, Vejle Statsamt. Kommunen anførte i forbindelse med fremsendelsen, at kommunen i anledning af klagen havde genvurderet afgørelsen, men ikke fundet grundlag for at ændre den. Det Sociale Nævn traf på et møde den 21. juni 2005 beslutning om at tiltræde kommunens afgørelse med den ændring, at dagpengestoppet skulle være sket med virkning fra den 23. marts 2005. Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, der den 21. juli 2005 afviste at behandle sagen. Sgr.s fagforening anmodede herefter Det Sociale Nævn om at genvurdere sagen. Den 29. september 2005 meddelte Det Sociale Nævn fagforeningens advokat, at nævnet ikke havde fundet anledning til at genoptage sagen, idet der ikke var påvist fejl eller mangler i grundlaget for afgørelsen. Det Sociale Nævn skrev endvidere følgende i genoptagelsesafslaget: 2 af 7

"... Nævnet finder ikke, at der er sandsynliggjort en rimelig grund til udeblivelsen i Sgr.s sag, idet hun var indkaldt til mødet i kommunen i god tid, og da hun i forbindelse med indkaldelsen blev orienteret om konsekvenserne ved udeblivelse. Endvidere har hun ikke angivet anden årsag til udeblivelsen end fejllæsning af mødedatoen. Nævnet har i den forbindelse lagt til grund, at det er en meget enkel handling at indprente sig den korrekte dato. Med hensyn til vurderingen af om der skal være sket flere udeblivelser, før der kan statueres manglende "medvirken", bemærkes det, at bestemmelsen i 8, stk. 1, nr. 3 er nyere (vedtaget d. 18. december 1998) end 8, stk. 1, nr. 1 og 2. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (LF 110 98/99) at: "Forslaget om at sygedagpengeudbetalingen også skal bortfalde, når den sygemeldte undlader at medvirke ved den kommunale sygedagpengeopfølgning, skal ses som en understregning af vigtigheden af den kommunale opfølgning - herunder den sygemeldtes medvirken ved denne opfølgning. Det er en forudsætning for bortfald af dagpengeretten, at kommunen har underrettet den sygemeldte om konsekvensen af den pågældende nægtelse/undladelse". Samtidig er der i dagpengeloven flere regler om kommunens løbende pligt til opfølgning for at modvirke unødigt langvarige dagpengeudbetalinger, og indførelsen af 8, stk. 1, nr. 3 var, jf. bemærkningerne, udtryk for en skærpet opmærksomhed herpå. Lovgivers ønske om strenge krav til den sygemeldtes medvirken understreges også af, at 8, stk. 1, nr. 3 i modsætning til 8, stk. 1, nr. 1 ikke er en "så længe" - bestemmelse. Proportionalitetsprincippet skal således vurderes i lyset af, at en ønsket tæt opfølgning i dagpengesager bliver vanskeliggjort, hvis der ikke samtidig er strenge krav til den sygemeldtes medvirken. Endvidere bemærkes det, at nok mister Deres klient sit tidligere forsørgelsesgrundlag, men hun henvises dog samtidig til muligheden for at søge kontanthjælp. Da der således kun er inddraget lovlige kriterier i forbindelse med skønsudøvelsen, og da konsekvensen direkte har hjemmel i loven finder nævnet, at afgørelsen af 22. juni 2005 fuldt ud er i overensstemmelse med dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3, og ikke mere byrdefuld end tilsigtet med loven. Ankestyrelsens begrundelse i afgørelsen af 3. april 2006 er sålydende:... Begrundelsen for afgørelsen: Ankestyrelsen finder, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at De havde taget fejl af datoen for mødet. Ankestyrelsen vurderer, at De ikke har udvist tilstrækkelig omhu, når De ikke havde sørget for at notere Dem ugedagen og datoen for, hvornår De skulle møde i kommunen. Ankestyrelsen vurder på det grundlag, at De uden rimelig grund har undladt at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. 24 og 8, stk. 1, nr. 3 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er lov nr. 852 af 20. december 1989, som senest er bekendtgjort i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004. Vi henviser desuden til, at De var informeret om konsekvensen af udeblivelse. Ankestyrelsen er derfor kommet til det samme resultat som nævnet med hensyn til bortfald af dagpenge. 3 af 7

Bemærkninger til klage: Til det anførte om proportionalitetsprincippet bemærkes, at reglen i dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3 blev indført pr. 1. januar 1999 ved 2 i lov nr. 1038 af 23. december 1998 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension, (Styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering m.v.). Ifølge bemærkningerne til loven skal forslaget om, at sygedagpengeudbetalingen også skal bortfalde, når den sygemeldte undlader at medvirke ved den kommunale sygedagpengeopfølgning også ses som en understregning af vigtigheden af den kommunale opfølgning - herunder den sygemeldtes medvirken ved denne opfølgning. Det fremgår yderligere af bemærkningerne til loven, at det er en forudsætning for bortfald af dagpengeretten, at kommunen har underrettet den sygemeldte om konsekvensen af den pågældendes nægtelse/undladelse. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til loven, at der efter gældende praksis ikke udbetales dagpenge fra det tidspunkt, hvor dagpengemodtageren undlader at modtage nødvendig behandling. Der er foreslået en mindre lempelse af denne regel, således at dagpengeretten generhverves, når den sygemeldte på et senere tidspunkt skifter mening. Reglen om generhvervelse af dagpengeretten blev dog kun tilføjet i 8, stk. 1, nr. 1 om behandling, men ikke i 8, stk. 1, nr. 3.... Sagsfremstilling: Det fremgår af sagen, at De har været sygemeldt på grund af tennisalbue og psykiske problemer siden april 2004. I forbindelse med opfølgning af Deres dagpengesag blev De ved brev af 8. marts 2005 indkaldt til samtale i kommunen den 22. marts 2005 kl. 10. Af indkaldelsen fremgik det, at hun var forpligtet til at medvirke til sagens oplysninger, og at udeblivelse fra samtalen ville medføre stop af sygedagpenge. De udeblev fra samtalen den 22. marts 2005 uden at melde afbud eller i øvrigt at kontakte kommunen. Kommunen traf den 22. marts 2005 afgørelse om at stoppe udbetalingen af dagpenge den 31. marts 2005, jf. dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3, idet De var udeblevet fra opfølgningsmøde samme dag. I klagen har De redegjort for, at der var tale om misforståelse, idet De troede, at mødet var den 23. marts 2005. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet bemærkede med hensyn til stoptidspunktet, at De ikke var berettiget til dagpenge efter udeblivelsesdagen den 22. marts 2005. Nævnet finder dog samtidig, at De burde være parthørt forud for afgørelsen om bortfald af dagpenge. Sagen blev herefter af Deres fagforbund påklaget til Ankestyrelsen, der den 21. juli 2005 afviste at behandle sagen. På grundlag af fornyet henvendelse har Ankestyrelsen efterfølgende den 26. januar 2006 meddelt, at sagen havde generel betydning, og at vi ville behandle den. Ankestyrelsen har i den forbindelse modtaget kopi af stævning af 1. november 2005 fra Det Sociale Nævn. I Stævningen er nedlagt påstand om, at nævnet tilpligtet at anerkende, at sagsøger er berettiget 4 af 7

til modtagelse af sygedagpenge fra den 23. marts 2005 og indtil videre. I Stævningen er blandt andet gjort gældende, at myndigheden i henhold til proportionalitetsprincippet er forpligtet til at foretage en afvejning mellem sagsøgers manglende fremmøde til opfølgningssamtalen, herunder årsagen, og resultatet af den trufne afgørelse. Forklaringer Sgr. har forklaret, at hun blev syg på grund af slidgigt i skulderen og en tennisalbue. Hun boede da i Kolding Kommune. Hun havde en fin kontakt med denne kommunes medarbejdere, og hun mødte op til møder, når hun blev indkaldt. Hun har aldrig nægtet at samarbejde med kommunen, og hun har også indhentet de lægelige oplysninger, som hun er blevet bedt om. Hun flyttede sammen med sin mand til Fredericia Kommune ved årsskiftet 2004/2005. Hun ringede til Kolding Kommune for at høre, hvordan hun skulle forholde sig for at bevare retten til sygedagpenge. Fredericia Kommune stoppede udbetalingen af sygedagpenge, da kommunen mente, at hun ikke var fuldt uarbejdsdygtig. Hun klagede over afgørelsen, og kommunen genoptog udbetalingen af sygedagpenge efter at have modtaget lægelige oplysninger. Hun modtog brevet af 8. marts 2005 om mødet den 22. marts. Hun ville gerne komme til opfølgningsmødet, men hun bildte sig ind, at mødet var den 23. marts. Om aftenen den 22. marts fandt hun brevet i en bunke papirer, som hun rodede igennem. De boede på dette tidspunkt i en lille lejlighed, mens de ventede på at kunne flytte ind i et hus, som skulle sættes i stand. Hun ringede straks næste morgen til kommunen for at tale med sagsbehandleren. Henriette Jørgensen var ikke til stede, og hun talte med en anden sagsbehandler, der fortalte, at der var blevet sendt et brev dagen før om bortfald af sygedagpenge. Den dame, hun talte med, mente, at afgørelsen kunne tages op. Hun sendte derfor et brev til kommunen, hvori hun redegjorde for, hvorfor hun havde taget fejl af datoen. Hun skrev brevet, før hun modtog kommunens brev af 22. marts 2005, idet hun fik sen post. Efter påske ringede hun igen for at tale med Henriette Jørgensen. Henriette Jørgensen lovede at tale med sin foresatte. Kommunen fastholdt imidlertid afgørelsen. Hendes mand tjente for meget, så hun var ikke berettiget til at modtage kontanthjælp, men hun fik et engangsbeløb på 3.000 kr. Hun modtog ikke tilbud om revalidering. Siden 1. juli 2006 har hun været døgnplejer. Parternes argumenter Sgr. har til støtte for sin påstand anført, at hun ikke har undladt at medvirke til kommunens opfølgningsindsats uden rimelig grund på den måde, som udtrykket i dagpengelovens 24 og 8, stk. 1, nr. 3, må forstås. Som det fremgår af sagens bilag, har hun i hele sygeperioden medvirket til opfølgningssamtaler samt til de undersøgelser og behandlinger, som Kolding Kommune og Fredericia Kommune har anset for nødvendige. Det kan lægges til grund, at udeblivelsen fra mødet den 22. marts 2005 skyldtes en forglemmelse og ikke på nogen måde var udtryk for manglende samarbejdsvilje. Hun sendte straks, hun blev opmærksom på forglemmelsen, og før hun havde modtaget kommunens brev af 22. marts 2005, et brev til sagsbehandleren, hvori hun undskyldte forglemmelsen. En enkelt udeblivelse i et længerevarende sygedagpengeforløb på grund af en undskyldelig forglemmelse kan ikke betegnes som en undladelse af uden rimelig grund at medvirke til kommunens opfølgningsindsats jf. dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen kræver et subjektivt tilregnelsesmoment, der overstiger simpel uagtsomhed, og der er tale om simpel uagtsomhed i det foreliggende tilfælde. Afgørelsen om stop af sygedagpenge er tillige i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, idet en sådan afgørelse medfører fuldstændigt bortfald af sygedagpengemodtagerens forsørgelsesgrundlag. Det er derfor uden betydning, at kommunen havde 5 af 7

redegjort for konsekvenserne af udeblivelse. Kommunen var som følge af proportionalitetsprincippet forpligtet til at foretage en afvejning af på den ene side årsagen til det manglende fremmøde og på den anden side resultatet af afgørelsen. Denne afvejning foretog kommunen ikke, før den sendte brevet af 22. marts 2005 med meddelelsen om, at der blev stoppet for udbetalingen af sygedagpenge. Ankestyrelsen har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 3. april 2006 om ophør af ret til sygedagpenge med virkning fra den 23. marts 2005. Ankestyrelsen har med baggrund i sin sammensætning og store erfaring med dagpengesager truffet afgørelsen på grundlag af alle relevante oplysninger, og der er ikke fejl eller mangler i grundlaget for afgørelsen. Der foreligger ikke det sikre grundlag, der kræves for at tilsidesætte en afgørelse fra Ankestyrelsen. Sgr. udeblev uden rimelig grund fra opfølgningsmødet den 22. marts 2005, og hun undlod dermed at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats, og retten til dagpenge bortfaldt herved, jf. dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3. Det er ikke en rimelig udeblivelsesgrund, at Sgr. har taget fejl af datoen. Sgr. var i god tid blevet indkaldt til mødet, og Sgr., der var blevet informeret om konsekvensen af udeblivelse, skulle have sikret sig, at hun ikke glemte ugedagen og datoen for mødet. Det fremgår af ordlyden af 8, stk. 1, nr. 3, og af bemærkningerne til lovforslaget, at retten til at modtagedagpenge bortfalder i tilfælde af udeblivelse uden rimelig grund. Ordlyden af denne bestemmelse er strengere end ordlyden af andre bestemmelser i den sociale lovgivning, hvor der f.eks. kun bliver tale om karantæne i udeblivelsestilfælde. Kommunen begik en fejl ved ikke at undersøge grunden til udeblivelse, før den traf beslutning om bortfald af dagpenge, men kommunen revurderede sagen, da den modtog Sgr.s brev af 23. marts 2005, og foretog herefter en konkret væsentlighedsvurdering. Fejlen kan derfor ikke tillægges betydning. Ankestyrelsens afgørelse er ikke i strid med proportionalitetsprincippet, idet Sgr. blev henvist til at søge kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. På grund af ægtefællens indtægt var Sgr. ikke berettiget til kontanthjælp, men dette er uden betydning for proportionalitetsvurderingen. Såfremt retten finder, at udeblivelsen fra mødet den 22. marts 2005 ikke kan medføre bortfald af dagpenge, gøres det til støtte for hjemvisningspåstanden gældende, at sagen bør hjemvises med henblik på vurdering af, hvor længe efter den 23. marts 2005 Sgr. var berettiget til at modtage sygedagpenge. Sygedagpengeudbetalingen havde i marts 2005 stået på i lang tid, og sygedagpenge er en korttidsydelse. Sgr. kan derfor ikke få medhold i påstanden om, at hun skulle være berettiget til sygedagpenge "indtil videre". Begrundelse og konklusion Dommerne Ulrik Jensen og Susanne Eskesen udtaler: Sgr. blev den 22. marts 2005 opmærksom på, at hun samme dag skulle have været til opfølgningssamtale, og den følgende morgen rettede hun henvendelse til Fredericia Kommune og forklarede, at udeblivelsen skyldtes en misforståelse. Hun skrev et brev til kommunen og anmodede om et nyt mødetidspunkt til en opfølgningssamtale. Først senere samme dag modtog hun Fredericia Kommunes afgørelse om bortfald af sygedagpenge, som var truffet dagen før, uden at kommunen havde forhørt sig om årsagen til udeblivelsen. Selv om det ikke kan anses for undskyldeligt, at Sgr. forvekslede mødedatoerne, giver en konkret vurdering af det anførte hændelsesforløb ikke grundlag for at statuere, at Sgr.s udeblivelse var udtryk 6 af 7

for, at hun uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. dagpengelovens 8, stk. 1, nr. 3. Disse dommere stemmer således for at tage parternes subsidiære påstande om hjemvisning til følge. Dommer Eva Staal udtaler: Det var første gang efter flytningen til Fredericia Kommune, at Sgr. skulle til møde med denne kommunes sagsbehandler som led i kommunens opfølgningspligt efter dagpengelovens 24, stk. 1-3. Sgr. glemte datoen, idet hun bildte sig ind, at mødet skulle afholdes den 23. marts 2005. Selv om Sgr. på det pågældende tidspunkt levede i flytterod, kan dette efter min opfattelse ikke undskylde, at Sgr. ikke sikrede sig, at hun ikke glemte datoen og mødetidspunktet. Sgr.s udeblivelse fra mødet må derfor betegnes som en undladelse af uden rimelig grund at medvirke ved kommunens opfølgning, og retten til dagpenge bortfaldt derfor. Kommunen begik en fejl ved ikke at partshøre Sgr., før beslutningen om bortfald af dagpenge blev truffet, men da kommunen efter modtagelsen af Sgr.s brev revurderede sagen, kan fejlen ikke tillægges betydning. Jeg finder heller ikke, at afgørelsen er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, og jeg stemmer derfor for at tage Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og sagen hjemvises derfor til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal betale sagsomkostninger til Sgr. med i alt 30.000 kr. Beløbet omfatter 1.330 kr. til retsafgift, 6.500 kr. til udgifter til ekstrakt og materialesamling og resten til advokatbistand. Thi kendes for ret: Denne sag hjemvises til fornyet behandling. Ankestyrelsen skal betale sagens omkostninger til Sgr. med 30.000 kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. www.hrjura.in +45 31181138 7 af 7 URL TELEFON