Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Evalueringsrapport Dato: 15-04-2015 Sagsbeh.: Jeanette Grauballe Tlf.: 24908114 Jeaette.Grauballe@skanderborg.dk 2012-2014 Dok. nr.: 95907/15 Sag nr.: 14/30917
Notat Notat vedr.: Afsluttende evalueringsrapport Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade Indhold 1.0 Baggrunden for projektet... 3 2.0 Indsatser... 3 2.1 Etablering af hjerneskadekoordinatorfunktion... 4 2.2 Etablering af hjerneskadeteams... 9 2.3 Samarbejde med koordinerende sagsbehandler... 10 2.4 Inddragelse af frivilligområdet og interesseorganisationer:... 10 2.5 Kompetenceudvikling... 11 3.0 Erfaringer... 11 3.1 Personlig tryghed understøtter borgerens mestringsevne... 12 3.2 Professionel tryghed understøtter borgerens mestringsevne... 13 3.2.1 Hjerneskadekoordinatorens indsigt i borgernes ressourcer er forudsætning for realistisk progression... 13 3.2.2 Hjerneskadekoordinatorens rolle som formidler skaber tryghed for ansatte og borgere... 15 3.2.3 Hjerneskadekoordinatorens overblik og indsigt i igangsatte indsatser skaber tryghed for borgeren... 16 3.3 Mentorfunktionen... 17 3.3.1 Mentorfunktion giver de kommunale aktører et bedre helhedsindtryk af borgerens liv og funktionsevne... 17 3.3.2 Mentorfunktionen skaber mere effektive og målrettede praktikforløb for borgere med erhvervet hjerneskade... 18 3.3.3 Mentorfunktionen sparer sagsbehandlingen for tid og økonomiske ressourcer... 19 3.4 Tværfagligt samarbejde... 20 3.4.1 Hjerneskadeteamsene skaber et fagligt forum for sparring og koordinering i forbindelse med håndtering af avancerede og specialiserede hjerneskadeforløb... 20 3.4.2 Hjerneskadekoordinatoren skaber en faglig tryghed blandt de kommunale aktører... 21 3.4.3 Hjerneskadekoordinatoren sikrer en faglig brobygning til regionen... 22 3.5 Kompetenceudvikling... 23 3.5.1 Tilførsel af neurofaglig viden letter håndtering af avancerede og specialiserede hjerneskadeforløb... 23 3.5.2 Projektet har medvirket til at højne det faglige niveau og kvalitetsudvikle indsatser... 24 4.0 Konklusion... 25 5.0 Perspektivering... 25 2
1.0 Baggrunden for projektet Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 Forløbsprogrammerne for den samlede rehabiliteringsindsats for henholdsvis børn og voksne med erhvervet hjerneskade. I forbindelse med den efterfølgende finanslovsaftale blev der afsat midler til hjerneskadeområdet, herunder implementering af forløbsprogrammerne. Fokusområderne for forløbsprogrammerne var høj faglig kvalitet i det tværfaglig samarbejde mellem fagpersoner i samarbejde med borgeren og de pårørende, etablering af koordineringsfunktion for hjerneskadede borgere i kommunerne samt graduerede rehabiliteringstilbud. På baggrund af Sundhedsstyrelsens udgivelse af forløbsprogrammerne indgik Region Midt i samarbejde med regionens kommuner en politisk sundhedsaftale med det overordnede formål at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorovergange. I sundhedsaftalen blev kommunerne anbefalet at etablere en hjerneskadekoordinatorfunktion og hjerneskadeteams på henholdsvis børn/ungeområdet og voksenområdet. Skanderborg Kommune ansøgte efterfølgende om og modtog økonomisk tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade til etablering af en hjerneskadekoordinatorfunktion og hjerneskadeteam på børn/ungeområdet og voksenområdet. Indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade var forinden projektets tilblivelse funderet på engagerede medarbejdere og ledere, der med udgangspunkt i deres respektive fagligheder og fra hvert deres fagområde efter bedste evne forsøgte at koordinere forløbene for de borgere, som de kom i berøring med. Formålet med projektet i Skanderborg Kommune har således været at samle koordineringen af hjerneskadeforløbene og den samlede kommunale indsats, og dermed indarbejde rutiner og arbejdsgange baseret på forløbsprogrammernes samt sundhedsaftalens anbefalinger. Projektet er et tre årigt projekt, som er foregået i perioden 2012-2014 Formålet med hjerneskadekoordinatorfunktionen og de tværfaglige kommunale hjerneskadeteams har således været at: Muliggøre helhedsorienterede og effektive forløb for borgere med komplekse rehabiliteringsbehov baseret på faglige retningslinjer, faste procedurer og sagsgange. Sikre samarbejdet både internt i kommunen og i forhold til eksterne indsatser og fagligheder. Medvirke til at udvikle og understøtte den faglige opkvalificering af de involverede medarbejdere og ledere. Sørge for at der indarbejdes rutiner og arbejdsgange baseret på faglige retningslinjer og faste procedurer. Projektet og de dertilhørende puljemidler på 1,5 mio. kr. ophørte ved udgangen af 2014. 2.0 Indsatser På baggrund af projektet er følgende indsatser iværksat; 3
- Hjerneskadekoordinatorfunktion - Mentorfunktion - Hjerneskadeteams - Understøtning af koordinerende sagsbehandling - Kompetenceudvikling Indsatserne vil i det følgende blive udfoldet yderligere. 2.1 Etablering af hjerneskadekoordinatorfunktion På baggrund af de tildelte puljemidler ansatte Skanderborg Kommune pr. 1. september 2012 en hjerneskadekoordinator med solid neurofaglig viden, som i projektperioden skulle være det centrale omdrejningspunkt og tovholder aktiviteter og indsatser, der er igangsat i projektet. Hjerneskadekoordinatoren dækker såvel voksen- som børn/ungeområdet, hvor hjerneskadekoordinatoren skal sørge for forankring af en helhedsorienteret, koordineret og samarbejdende indsats på hjerneskadeområdet i Skanderborg Kommune. Aktiviteterne og indsatserne er i henhold til forløbsprogrammernes anbefalinger både rettet mod de konkrete borgere og mod planlægningen og udvikling af den samlede kommunale indsats. I projektperioden har der været udskiftning af hjerneskadekoordinator, idet koordinatoren ansat i 2012 stoppede pr. 1. oktober 2013. Stillingen blev genbesat pr. 1. januar 2014, hvor stillingen blev udvidet fra en 30 timer/uge stilling til 37 timer/uge. Udvidelsen af arbejdstiden er foretaget på baggrund af anbefalingerne i Midtvejsevalueringen, som pegede på, at det var vanskeligt for hjerneskadekoordinator i en 30 timers stilling at varetage koordinationsopgaver, lave opsøgende arbejde i forhold borgere, og samtidig skulle stå for projektets fremdrift og udvikling på voksen- og børn/ungeområdet. Pr. 1. marts 2014 ansatte Skanderborg Kommune yderligere en hjerneskadekoordinator i en 33 timer/uge stilling frem til 29. marts 2015. Koordinatoren har i særlig grad fokus på de erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade, og varetager i forlængelse heraf en mentorfunktion i stillingen som hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatorerne varetager følgende områder; Koordinering: Kontaktperson i Skanderborg Kommune i forbindelse med borgerens overgang fra region til kommune, hvor hjerneskadekoordinatoren sikrer overførelse af informationer i sektorovergangen til de relevante aktører i kommunen. Sikrer kommunal forberedelsestid før sektorovergang, hvilket bevirker, at tilrettelæggelse af det enkelte borgerforløb sker tidligt, herunder identifikation af den primære tovholder, relevante kommunale samarbejdspartnere og relevante indsatser Understøtter fælles målsætning og prioritering af indsatser i det kommunale regi ind i en fælles plan I samarbejde med relevante samarbejdspartnere vurderes og justeres indsatsen for den enkelte borger løbende Tovholder for samarbejdet med frivillige og interesseorganisationer 4
Borger/pårørende: Understøtter at den enkelte borger og dennes pårørende bliver sat i forbindelse med relevante indsatser i kommunen Inddragelse af borgere og pårørende i dialog om borgerens situation og behov, herunder også vejledning og rådgivning om eksisterende indsatser i kommunalt, regionalt, nationalt regi samt i det private marked og i forhold til frivilligområdet og interesseorganisationer Støtter borgeren i forhold til egenomsorg Hjerneskadeteam: Tovholder for den fortsatte udvikling af det tværfaglige kommunale hjerneskadeteam Planlægger de månedlige hjerneskadeteammøder samt supervision, herunder dagsorden, mødeledelse og referatskrivelse Skaber overblik over borgere, der er relevante at drøfte på hjerneskadeteamet Bidrager til vidensformidling i forhold til sagsbehandlere i Ældre og Handicap, Børn og Unge og Beskæftigelse og Sundhed Medvirker til kompetenceudvikling i kommunen indenfor hjerneskadeområdet. Deltager i den overordnede planlægning af den samlede kommunale indsats for borger med erhvervet hjerneskade Mentorfunktion; hvor der samarbejdes med borgere med erhvervet hjerneskade, sagsbehandlere i jobcenterets forskellige afdelinger, virksomhedskonsulenter samt praktikpladser. Mentorfunktionen centrerer sig om: Praktikforløb: Sparring og vejledning til ovennævnte grupper med udgangspunkt i neurofaglig viden og psykoedukation, eksempelvis i forhold til planlægning af praktikforløb Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, som ikke modtager kognitiv genoptræning ved ergoterapeut efter genoptræningsplanen (SUL 140), eksempelvis undervisning og træning i kompenserende teknikker med henblik på at bedre og/ eller kompensere for kognitive funktionsnedsættelser eller støtte på møder med sagsbehandler på jobcenter og lignende Tværsektorielt og tværkommunalt samarbejde: Hjerneskadekoordinatoren er i Skanderborg Kommune tovholder på samarbejdet med andre kommuner og regioner omkring udvikling, implementering og opfølgning på forløbsprogrammet. I projektperioden er der primært blevet etableret et tværsektorielt og tværkommunalt samarbejde med følgende: Aarhus Universitetshospital Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Hammel Neurocenter Hospitalsenheden Skive Neurocenter Apopleksiteam på Horsens Sygehus Hjerneskadesamrådet i Region Midt Institut for Kommunikation og Handicap Netværksmøder for hjerneskadekoordinatorer og projektleder 5
Kommunalt netværk vedrørende børn og unge Socialstyrelsens netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer Projekt Bristet drømme, nyt håb, som er Region Midt styrkede indsats for unge med erhvervet hjerneskade, og hvor der foregår et kommunalt og regionalt samarbejde. Data fra e-sundhed Figur 1 giver overblik over, hvor mange borgere fra Skanderborg Kommune, der i projektperioden 2012-2014 er udskrevet med aktionsdiagnosen erhvervet hjerneskade. Borgere udskrevet med diagnosen 'erhvervet hjerneskade' fordelt på alder i 2012-2014 9 borgere; 2% 306 borgere; 69% 130 borgere; 29% 0-17 år 18-64 år 65+ år Figur 1 - Kilde: e-sundhed Figuren illustrerer, at hovedparten af de udskrevne borgere er 65 år og opefter, og de udgør 69 % af de udskrevne borgere med aktionsdiagnosen erhvervet hjerneskade. De 18-64 årige udgør 29 % og den yngste borgere gruppe på 0-17 år udgør 2 %. Risikoen for at blive ramt af eksempelvis apopleksi 1 stiger eksponentielt med alderen, hvilket kan forklare den store andel af ældre borgere, som udskrives med erhvervet hjerneskade. Figur 2 giver et overblik over, hvor mange af de udskrevne borgere, som udskrives med en genoptræningsplan. Ud af de 445 borgere fra Skanderborg Kommune, som i projektperioden er udskrevet med aktionsdiagnosen erhvervet hjerneskade, er 233 udskrevet med en genoptræningsplan ifølge e-sundhed. 1 Apopleksi er en samlet betegnelse for blodpropper og blødninger i hjernen. 6
Antal borgere med erhvervet hjerneskader, der er udskrevet med en genoptræningsplan i 2012-2014 1 156 67% 76 33% 0-17 år 18-64 år 65+ år Figur 2 - Kilde: e-sundhed Figur 2 illustrerer, at aldersfordelingen på borgere, som udskrives med en genoptræningsplan lægger sig op af aldersfordelingen på borgere udskrevet med erhvervet hjerneskade. Hovedparten af borgere udskrevet med en genoptræningsplan tilhører derfor alderskategorien 65+år. I projektperioden er der også blevet implementeret nationale visitationsretningslinjer til graduerede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb i form af basal, avanceret og specialiseret forløb, sådan som det det anbefales i forløbsprogrammerne. Dette gælder også for anvendelsen af ICF klassificering. Data fra kommunal registrering i projektperioden Data fra e-sundhed baserer sig på borgere, der i projektperioden er udskrevet med aktionsdiagnosen erhvervet hjerneskade, og dermed dækker tallene ikke over borgere, som eksempelvis har en anden aktionsdiagnose, såsom kræfttumor i hjerne, og som følge deraf får en erhvervet hjerneskade. Derfor vil der i nedenstående data blive taget udgangspunkt i egen kommunal registrering, da det giver et mere retvisende billede af projektets datagrundlag. I projektperioden har 271 borgere, der er kategoriseret med en erhvervet hjerneskade, modtaget en genoptræningsplan i Skanderborg Kommune. Figur 3 illustrerer antallet af borgere, der i projektperioden har været tilknyttet hjerneskadekoordinatorer fordelt på alder. Kendetegnende for disse borgere er, at hjerneskadekoordinatorens involveringsgrad har været høj, og borgerkontakt med lille involveringsgrad, såsom besvarelse af et enkelt telefonopkald, er ikke medtaget i beregningen. 7
Antal borgere tilknyttet hjerneskadekoordinator i projektperioden fordelt på alder 12 18% 7 10% 49 72% 0-17 år 18-64 år 65+ år Figur 3 - Kilde: Kommunal registrering 68 borgere har været tilknyttet Skanderborg Kommunes hjerneskadekoordinatorer i projektperioden. Heraf har 49 borgere, dvs. 72 %, været i alderen 18-64 år, 12 borgere, dvs. 18 %, har været 65+ år og 7 borgere, dvs. 10 %, har været børn og unge. Den erhvervsaktive alderskategori, dvs. 18-64 årige, indeholder dog også borgere, som tilhører alderskategorien, men som er tilkendt førtidspension. Derudover har 13 borgere med tilgrænsende lidelser, som eksempelvis hjernerystelse, epilepsi, meningitis og lignende, været tilknyttet hjerneskadekoordinatorerne i Skanderborg Kommune. I forhold til den geografiske fordeling af de voksne borgere, der er tilknyttet hjerneskadekoordinatorerne ser det således ud; Geografisk fordeling af voksne borgere tilknyttet hjerneskadekoordinator i 2012-2014 30 7 13 11 Skanderborg Ry Hørning Galten Figur 4 - Kilde: Kommunal registrering Der er ikke praksis for, at børn og unge registreres på deres områdetilknytning, hvorfor figur 4 kun viser den geografiske fordeling af voksne borgere. Omtrent halvdelen af de hjerneskaderamte borgere, der er tilknyttet hjerneskadekoordinatorerne har bopæl i Skanderborg-området. De resterende borgere fordeler sig på de øvrige byområder, som er henholdsvis Ry, Hørning og Galten. 8
I figur 5 redegøres der for, hvorledes indsatstyperne fordeler sig. Indsatstyper fordelt på antal borgere tilknyttet hjerneskadekoordinator i perioden 2012-2014 29 38% 9 12% 39 50% Hjerneskadekoordinator -indsats Mentorindsats Bisidder på rehabiliteringsteam Figur 5 Kilde: Kommunal registrering Figur 5 illustrerer således, at 39 borgere er tilknyttet hjerneskadekoordinatorfunktionen. 29 borgere er tilknyttet den beskæftigelsesrettede mentorordning, hvoraf ni borgere har haft hjerneskadekoordinatoren tilknyttet som bisidder i rehabiliteringsteamet. Dermed fremgår disse ni borgere to gange i data, da de også er inkluderet i mentorindsatsen. 2.2 Etablering af hjerneskadeteams Der er blevet etableret et hjerneskadeteam på henholdsvis voksenområdet og børn/ungeområdet, hvor der forsat arbejdes på videreudvikling af hjerneskadeteamsenes organisering og funktion. Hjerneskadeteamet er et forum, hvor der samarbejdes med relevante fagområder omkring avancerede og specialiserede forløb. Teamet er et fagligt netværk og sagsbehandlingsforum, der kan koordinere disse forløb. For at understøtte det faglige niveau blev der i projektperioden tilknyttet ekstern faglig bistand i form af supervision af en neuropsykolog. Hjerneskadeteamet på voksenområdet havde opstart september 2012, og består, foruden de to hjerneskadekoordinatorer, af syv medlemmer, som repræsenterer forskellige fagområder indenfor ældre-, handicap-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Hjerneskadeteamet på børneområdet havde opstart december 2013, og teamet består, foruden hjerneskadekoordinator, af fire medlemmer, som alle er tilknyttet fagsekretariatet Børn & Unge. Hjerneskadeteamet på voksenområdet Hjerneskadeteamet på børn/ungeområdet Antal møder 17 12 Antal sager med supervision 5 4 9
Antal avancerede og specialiserede sager drøftet og afgjort 50 10 I ovenstående tabel er der redegjort for de to teams aktiviteter i forhold til antal møder, antal gange de har modtaget supervision af neuropsykolog og antal avancerede og specialiserede sager der er drøftet og afgjort i projektperioden. Hjerneskadeteamsenes opgaver er følgende; Vidensdeling i forhold til erhvervet hjerneskade Drøfte hensigtsmæssige tilbud og sagshåndtering i konkrete sager Præsentation af alle nye sager med henblik på faglig sparring Drøfte principelle forhold i samarbejdet internt og eksternt og bringe dette videre til relevante ledere og styregruppe på hjerneskadeområdet Fungere som sparringsgruppe for videreudviklingen af hjerneskadeområdet 2.3 Samarbejde med koordinerende sagsbehandler Hjerneskadekoordinatoren har siden august 2013 været koblet på projekt Sammenhængende forløb for dermed at sikre, hjerneskadeområdet tænkes ind i det større udviklingsprojekt. Projekt Sammenhængende forløb er uafhængigt af borgerens diagnoser og funktionsnedsættelser og understøtter således hjerneskadeprojektets målsætning om sammenhæng, effektivitet og helhedsorientering i indsatsen I borgerforløb som fordrer en tværfaglig indsats bliver borgerne tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, som har udvidede beføjelser. Dette bevirker, at der er faste procedurer og aftaler, der sikrer, at kommunen kommer tidligt ind i et forløb, at der er en tidligere kontakt mellem koordinator og borger/pårørende, og at der er et tættere samarbejde med almen praksis. 2.4 Inddragelse af frivilligområdet og interesseorganisationer: I projektperioden har Skanderborg Kommune etableret et samarbejde med Aflastningstjenesten og Selvhjælp Skanderborg i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Aflastningstjenesten tilbyder aflastning af pårørende i form af besøg hos den hjerneskaderamte, og Selvhjælp Skanderborg tilbyder selvhjælpsgrupper til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. På børneområdet er der et samarbejde med Hjerneskadeforeningen, som blandt andet har tilbudt kurser, som hjerneskadeteamets medlemmer har deltaget i. Derudover har hjerneskadekoordinatorerne i samarbejde med Skanderborg Kommunes frivilligkoordinator samt frivillige- og interesseorganisationer afholdt to arrangementer for borgere med erhvervet hjerneskade, pårørende og andre interesserede. Videre med livet når man bliver ramt af en hjerneskade 10
50 borgere deltog den 16. maj 2013 i arrangementet Videre med livet- når man bliver ramt af en hjerneskade. I arrangementet deltog også Hjernesagen og Selvhjælp Skanderborg. Konkrete resultater af arrangementet var, at en række frivillige blev rekrutteret til at foretage frivilligt socialt arbejde i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade. Derudover gav mere end 20 hjerneskaderamte og pårørende udtryk for, at de gerne ville være med til at igangsætte aktiviteter i Skanderborg, og en pårørendegruppe i selvhjælpsregi blev sat i gang. Efterfølgende har Hjernesagen i samarbejde med Skanderborg Kommune været tovholder på en månedlig klubaktivitet for borgere med erhvervet hjerneskade, hvor de mødtes til spisning og socialt samvær. Klubben var aktiv i et års tid men lukkede medio 2014 grundet organisatoriske udfordringer i klubben. At leve og udvikle sig med en erhvervet hjerneskade 70 borgere deltog den 1. september 2014, da hjerneskadekoordinatorerne i samarbejde med frivilligkoordinator i Skanderborg Kommune, Selvhjælp Skanderborg og Aflastningstjenesten afholdt arrangementet At leve og udvikle sig med en erhvervet hjerneskade. Arrangementet medførte blandt andet, at der blev dannet nye selvhjælpsgrupper, der blev rekrutteret nye frivillige til aflastningstjenesten, og at der arbejdes videre på opstart af klubaktiviteter for borgere med erhvervet hjerneskade i Skanderborg Kommune. 2.5 Kompetenceudvikling Derudover har Skanderborg Kommune i samarbejde med de øvrige kommuner i regionen ansøgt om og modtaget midler fra Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 til fælles kompetenceudvikling og understøttelse af specialiserede sager. De tildelte midler har resulteret i udviklingen af to uddannelsesforløb, henholdsvis nøglepersonsuddannelsen og styring af komplekse sager-uddannelsen, som 8 medarbejdere fra Skanderborg Kommune har deltaget i. Indenfor rammerne af ovenstående puljemidler blev der afsat midler til kurset Fælles afsæt i apopleksisamarbejde og udvikling af fælles informationsmateriale, Genstart, på hjerneskadeområdet, hvor der i forlængelse heraf blev afholdt en temadag med neurofagligt indhold, og hvor informationsmaterialet blev overleveret til kommunerne i regionen. Tre medarbejdere har deltaget i såvel kurset som temadagen. 3.0 Erfaringer I forbindelse med evalueringen af projektet er der blevet foretaget en kvalitativ undersøgelse af hjerneskaderamte borgere, pårørende og kommunale aktørers oplevelse af Skanderborg Kommunes rehabiliteringsindsats for borgere med erhvervet hjerneskade. Der er foretaget interviews af: Fem hjerneskaderamte borgere og en pårørende. De interviewede borgere lever alle i dag med den erhvervede hjerneskade som et skjult handicap, hvorimod eventuelle fysiske konsekvenser af hjerneskaden er bedret markant. 11
Derudover er der foretaget fokusgruppeinterview med; Hjerneskadeteamet på voksenområdet Hjerneskadeteamet på børn/ungeområdet Ledelse og udfører i Ældre og Handicap Ledelse i Børn og Unge Virksomhedskonsulenter fra Kompetencecenteret Der er i alle interviews taget udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide målrettet den/de interviewede. Udvælgelsesprocessen af borgere til interview har været underlagt krav om, at borgerens kognitive niveau muliggjorde gennemførelsen af et interview, ligesom et vist niveau af overskud har været påkrævet. Borgerinterviewene dækker kun voksenområdet, da det blev vurderet, at der på børn/ungeområdet ikke var forældre, der levede op til udvælgelseskravene. Dermed er der på ingen måde tale om en repræsentativ undersøgelse, idet hverken antallet af interviews eller udvælgelsesprocessen skaber grundlag herfor. Undersøgelsen bruges derimod til en udpegning af tematikker, som hos borgerne og den pårørende har særlig betydning for deres rehabiliteringsforløb i Skanderborg Kommune. 3.1 Personlig tryghed understøtter borgerens mestringsevne Den kvalitative undersøgelse peger på, at tryghed er den mest centrale tematik i borgerinterviewene, og tematikken lader sig opdele i henholdsvis personlig tryghed og professionel tryghed. Forudsætningen for at skabe begge former for tryghed er, at borgerne bliver mødt med forståelse og anerkendelse for deres nye livssituation og de udfordringer, der opstår i den forbindelse. De interviewede borgere giver udtryk for, at forståelse og anerkendelse i høj grad er noget, som de skal kæmpe for at opnå i såvel privatsfæren som i mødet med kommunale aktører, ligesom de personligt kan være udfordret på selvindsigten i forhold til deres nye livssituation. En borger udtaler i den forbindelse: Hvis jeg ikke havde hjerneskadekoordinatoren ville jeg føle mig lidt alene i verden, fordi det er så svært for andre at forstå, og jeg forstår det jo heller ikke selv altid. Susanne Hun tilføjer i forlængelse heraf: Min psyke ændrede sig markant, da jeg blev sat i forbindelse med hjerneskadekoordinatoren, og det kunne de også mærke herhjemme. Der var ligesom en fremtid for mig. Det var det, at jeg fik hjælp langt om længe, og at den hjælp var kompetent, som var med til at ændre min psyke. Det betyder rigtigt meget, at det er et menneske der ved, hvad det her handler om. Det er hendes forståelse og anerkendelse, og hendes måde at spørger indtil én. Det er en ufattelig lettelse at få noget forståelse og få lov til at give udtryk for sine frustrationer, og få støtte, vejledning og tro på, at man kan komme videre Susanne Den personlige tryghed hænger sammen med det, at blive mødt med anerkendelse og forståelse, og giver som borgeren her udtrykker det, tro på at det er muligt at komme videre, at mestre eget liv, efter en erhvervet hjerneskade. 12
Personlig tryghed kommer også til at handle om aflastning i forhold til familien, da de familiemæssige relationer kan komme under pres, når en pårørende rammes af en erhvervet hjerneskade. Borgerne fortæller: Hjerneskadekoordinatoren er den person, der har hjulpet mig allermest, og det kan godt være at det skulle være min mand, men han har også huset, Magnus, hunden og så har han sit eget arbejde at tænke på. Så han har rigeligt. Det er der jeg har hentet støtte i hjerneskadekoordinatoren Ditte Hjerneskadekoordinatoren har været en stor personlig hjælp i forhold til det personlige tab af arbejde og ægteskab, og hvad der følger deraf i forbindelse med min hjerneskade. Hjerneskadekoordinatoren har været en grædemur, en trøst og en hjælp, hun har lyttet og stadig fokuseret på mig og givet mig indsigt i mig selv Erik Jeg har nogle få gange uden din viden, hvor jeg har været kørt fuldstændig i sænk, ringet og snakket med hjerneskadekoordinatoren. Fra at være alene i verden om at få Kim til at fungere, så er der nu en at læne sig op ad, både i forhold til moralsk støtte men også hendes viden. Hjerneskadekoordinatoren har været en mega aflastning for mig. Brit, pårørende Borgerne beretter alle om, hvorledes den erhvervede hjerneskade, i varierende grad, har haft kognitive, psykiske, fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser for deres liv og livsudfoldelse. Personlig tryghed handler for disse borgere i høj grad om, at have én at dele sine tanker og frustrationer med, der har en forståelse for de problematikker som borgeren kæmper med, og som forstår det handicap den erhvervede hjerneskade har medført, om end det kan være et usynligt handicap. Borgerne giver udtryk for, at anerkendelse og forståelse af deres nye livssituation skaber en personlig form for tryghed og frigiver ressourcer, der øger deres egen evne til at mestre eget liv. 3.2 Professionel tryghed understøtter borgerens mestringsevne Undersøgelsen peger på, at hjerneskadekoordinatorerne har været medvirkende til at understøtte en professionel tryghed i borgerens møde med andre kommunale aktører. Den professionelle tryghed understøttes i særlig grad i forhold til følgende punkter: Hjerneskadekoordinatorens indsigt i borgerens ressourcer Formidling af borgerens situation, behov og ønsker Hjerneskadekoordinatorens overblik og indsigt i igangsatte indsatser Punkterne vil i de følgende blive udfoldet yderligere. 3.2.1 Hjerneskadekoordinatorens indsigt i borgernes ressourcer er forudsætning for realistisk progression I forbindelse med borgerens oplevelse af tryghed peger undersøgelsen yderligere på, at hjerneskadekoordinatorens indsigt i borgerens ressource er medvirkende til at skabe en professionel tryghed, hvor der i mødet med kommunen hverken forlanges for lidt eller for meget af borgeren. Leder i 13
Æ&H udtaler sig her om problematikken med at vurdere borgerens ressourcer og funktionsevne: Hvis man ikke omgås hjerneskaderamte til dagligt og har sjældnere med dem at gøre, så kan det være ret svært at spotte på adfærd og konsekvenser for borgerens liv, fordi man kan hurtigt forlades til at tro noget andet om funktionsniveauet og evnerne. Det fremgår af undersøgelsen, at det ikke kun er de kommunale aktører, som er udfordret i forbindelse med vurdering af borgerens ressourcer, også den hjerneskaderamte kan selv have svært ved dette. I den forbindelse udtaler en virksomhedskonsulent sig således: Hjerneskadekoordinatoren er god til at forklare, at borgeren ikke skal overforbruge sine ressourcer, netop fordi et overforbrug skaber et tilbagefald. Jeg oplever også, at borgerene ofte gerne vil mere end de kan, og der går hun ind og bremser, hvor hun gør opmærksom på, at vi skal være sikre på, at du magter det her, samtidig med at du skal magte det derhjemme. Og der tænker hun perspektiver ind, som vi jo ikke har indsigt i. Borgerne bekræfter i høj grad behovet for og virkningen af, at hjerneskadekoordinatoren varetager deres ressource i form af en bremsefunktion. Borgerne udtrykker sig eksempelvis således: Det vigtigste er, at hun er obs. på, at det ikke går så stærkt, som jeg gerne vil have det. Hun er god til at minde mig om, at jeg skal passe på mig selv. For mig er noget af det sværeste, at acceptere den afsindige træthed der nogen gange er, og der er hun rigtig god til at sige, at det er vigtigt at holde igen og prøve at mærke efter. Anne Det er dejligt at have én med som kan sige stop, hvis der forlanges for meget. Susanne Jeg har haft et meget aktivt arbejdsliv, hvor jeg har rejst en del, og jeg har siddet i en ledende stilling, så arbejdslivet har krævet mange timer. Hjerneskadekoordinatoren har været en stor hjælp i forhold til at give mig indsigt i, at jeg ikke længere kan blive ved med at køre i femte gear. Min krop kan ikke følge med, men mit hoved siger, at jeg skal. Erik Hvis borgerne overforbruger af deres ressourcer, får det konsekvenser for såvel deres deltagelse i kommunens igangsatte indsatser som ind i privatsfæren. I den forbindelse udtaler en virksomhedskonsulent: Jeg tænker, hvor langt kan man gå med borgeren? Vores job er at skaffe praktikker. Jeg har et eksempel på én borger, hvor det var for tidligt, hvor hjerneskadekoordinatoren går ind og stopper praktikken, og så giver vi ham ro. Hvis hun ikke havde været der, så havde vi lige presset ham en uge for meget, og så blev det det som væltede det hele, så 14
vedkommende skulle starte forfra. Men hjerneskadekoordinatoren udpeger de her risici for tilbagefald for sagsbehandlerne og for os virksomhedskonsulenter. Der lærer vi jo, at man ikke skal presse denne type borgere i samme grad som andre borgere, da det kan give tilbagefald, og det må jo være trygt for borgeren. Undersøgelsen peger dermed på, at hjerneskadekoordinatoren i forbindelse med sin indsigt i og varetagelse af borgernes ressourcer både hjælper de hjerneskaderamte borgere og de kommunale aktører med at opnå et realistisk indblik i borgerens ressourcer, hvilket opleves som tryghedsskabende for borgeren. 3.2.2 Hjerneskadekoordinatorens rolle som formidler skaber tryghed for ansatte og borgere Hjerneskadekoordinatorens formidling af borgerens situation, behov og ønsker til andre kommunale aktører har stor betydning for såvel de kommunale aktører som borgeren. En virksomhedskonsulent fra Kompetencecenteret har følgende oplevelse: Det er tit at man, i det korte møde man har med borgeren, ikke får belyst alle perspektiver, også fordi de tit ikke selv kan beskrive det. Der er hjerneskadekoordinatoren god til at beskrive deres situation, således at man forstår borgerens situation, og at borgeren selv får en fornemmelse af, hvad det er der er på spil. Så der bliver sat ord på problematikkerne. Virksomhedskonsulentens oplevelse bekræftes af borgerne, som eksempelvis udtaler sig således: Hun er god til at fortælle de andre, hvorfor jeg er, som jeg er, og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Det er en tryghed for mig. Ditte Hjerneskadekoordinatoren er god til at fortælle eksempelvis sagsbehandler om, hvad det konkret betyder, når man har slået hovedet som jeg har. Det er rart, at der er én, som ved, hvordan hjernen er bygget op, og ved hvordan det hænger sammen. Kim Hjerneskadekoordinatorens rolle som borgerens formidler skaber også tryghed hos de kommunale aktører, da de oplever, at hjerneskadekoordinatoren er med til at sikre, at de igangsatte indsatser er relevante for borgeren. En virksomhedskonsulent udtrykker det således; Som virksomhedskonsulent brænder man for at bringe borgeren videre og hjælpe dem, men i disse sager har man ikke altid en fornemmelse af, hvor man er henne, og der kan hun ligesom give os ro på i forhold til, at det vi gør, er det rigtige, så vi bliver mere trygge i det. Undersøgelsen peger dermed på, at hjerneskadekoordinatorens formidling af borgerens situation, behov og ønsker i høj grad bidrager til, at borgeren oplever en professionel tryghed i mødet med kommunen. Samtidig 15
bidrager hjerneskadekoordinatoren, på baggrund af sit kendskab til borgeren, til en mere målrettet sagsbehandling, som er med til at understøtte, at det ikke alene er de korrekte indsatser der iværksættes, men også at de rigtige indsatser iværksættes, hvilket skaber en tryghed hos de kommunale aktører. 3.2.3 Hjerneskadekoordinatorens overblik og indsigt i igangsatte indsatser skaber tryghed for borgeren Flere af de kommunale aktører giver udtryk for, at projektet har været medvirkende til at skabe en mere tydelig indgang til Skanderborg Kommune for borgere med erhvervet hjerneskade, hvor borgerne bliver mødt af en hjerneskadekoordinator og fagprofessionelle, der har et godt organisatorisk overblik over kommunen og de igangsatte indsatser. Medlem af hjerneskadeteamet i B & U udtaler sig således om effekten af dette: Jeg tror, at det giver en øget tryghed hos borgerne, fordi de kan nogle gange have fornemmelsen af, at kommunen er et stort system, og det er svært at overskue Denne antagelse bekræfter flere af de interviewede borgere, som blandt andet siger; Det har givet tryghed at have én kontakt ind i kommunen. Det er en professionel tryghed Anne Hjerneskadekoordinatoren er den der, for mig, har bundet trådene sammen, og det er en stor hjælp. Der er mange ting hun skal tage højde for, mange redskaber at have styr på, og hun skal have et overblik og en bred viden om, hvad vi kan. Hun har været uvurderlig for mig, for hun kan hjælpe med den praktiske del og den menneskelige del Erik Den tryghed, som hjerneskadekoordinatorens overblik og indsigt i igangsatte indsatser skaber, hænger i høj grad sammen med, at der ofte er tale om borgere, som inden hjerneskaden levede et liv uden det store kendskab til kommunen. Flertallet af borgerne havde således inden hjerneskaden eksempelvis ingen sagsbehandler, ingen kontakt til PPR og sundhedsplejersken har forældrene ikke været i kontakt med, siden barnet var lille. Dertil skal den tryghed, der opstår i forbindelse med hjerneskadekoordinatorens overblik og indsigt ses i lyset af følgerne af den erhvervede hjerneskade, herunder den ofte herskende træthed og hukommelsesbesvær. Leder i Æ&H understøtter denne problematik med følgende udtalelse: Det med hjerneskaderamte er, at overblikket forsvinder, og det er alle andre der skal danne et overblik. Så der ligger noget struktur i det at have en koordinator, fordi det er nødvendigt at alle sætter sig sammen, og man sørger for at få delt den viden. Andre borgere vil bedre kunne bære viden rundt, og selv oprette en form for sammenhæng, men de fleste hjerneskaderamte har svært ved det. 16
Den pågældende leder peger dermed på, at hjerneskadekoordinatoren sammen med øvrige fagpersoner kan være strukturskabende for den hjerneskaderamte borgere, og dermed bidrage til at skabe sammenhæng. Denne udtalelse bekræfter blandt andet borgeren Anne, som siger: Formålet med de forskellige indsatser i forløbet har været tydeligt for mig, og det betyder meget, at jeg har haft hjerneskadekoordinatoren med på sidelinjen til at hjælpe med overblikket, specielt i starten, hvor jeg ikke selv havde noget overblik Anne En udfører fra Æ&H bekræfter ligeledes lederens udtalelse: I de sager, hvor jeg har haft hjerneskadekoordinatoren inde omkring, der er det helt klart, at der er tryghed for borgerne, fordi hun ligesom er bindeleddet, de fornemmer den der sammenhæng og bindeled, selvom der også er alle mulig andre rundt omkring, fordi så er der én der ved, hvad det handler om, og som også kan oversætte, hvad der er på spil, og hvad de kan forvente Undersøgelsen peger dermed på, at hjerneskadekoordinatoren er en indgang til kommunen, som skaber en følelse af professionel tryghed blandt borgerne på baggrund af hjerneskadekoordinatorens kendskab til kommunen og de igangsatte indsatser. 3.3 Mentorfunktionen Mentorfunktionen, som er en særlig beskæftigelsesrettede del af hjerneskadekoordinatorfunktionen, har fokus på de erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade. I samarbejde med borgeren, sagsbehandlere i jobcenteret, virksomhedskonsulenter og virksomheder planlægges praktikforløb, som tager hensyn til borgerens situation, behov og ønsker. Undersøgelsen peger på, at mentorfunktionen: Giver et bedre helhedsindtryk af borgerens liv og funktionsevne Skaber mere effektive og målrettede praktikforløb for borgere med erhvervet hjerneskade Sparer sagsbehandlingen for tid og økonomiske ressourcer Ovenstående punkter vil blive yderligere udfoldet i det følgende. 3.3.1 Mentorfunktion giver de kommunale aktører et bedre helhedsindtryk af borgerens liv og funktionsevne En tematik under mentorfunktionen er det helhedsindtryk, som de kommunale aktører oplever at hjerneskadekoordinatoren i højere grad lykkedes med at opnå af den hjerneskaderamtes liv og funktionsevne. Et medlem af hjerneskadeteamet for voksne giver her sit bud på, hvorfor hjerneskadekoordinatoren får et dybere helhedsindtryk af borgeren: Det, der er rigtigt godt ved mentorfunktionen, er, at hun tager ud til folk. Jeg oplever ofte, hvor svært det er for folk at tage ind til noget som helst. Bare hvis de skal ind til Hjerneskadecenteret i Aarhus. Det er allerede en stor hurdle for dem, at skulle overskue det og bruge 17
ressourcer på det. Så det at hun kan tage derud, og få et indtryk af hvad der også foregår i hjemmet, så vi kan få beskrivelsen hele vejen rundt ret hurtigt. En virksomhedskonsulent udtaler sig i det følgende om effekten af hjerneskadekoordinatorens helhedsindtryk af borgeren: Afklaringerne går hurtigere, og de er nemmere, når hjerneskadekoordinatoren er med i drøftelserne om, hvilke muligheder der er, og hvor vi er henne, fordi vi har dem jo ikke derhjemme. Vi kan jo ikke se, hvor trætte de er, når de kommer hjem, men det kan hjerneskadekoordinatoren. Vi får et bedre helhedsindtryk af borgeren, end hvad vi normalt får ud af et kort møde med borgeren. Det helhedsorienterede perspektiv rundt om borgeren, som hjerneskadekoordinatoren, ifølge virksomhedskonsulenten, opnår, bekræftes blandt andet i denne borgeres udtalelse: Hjerneskadekoordinatoren har været en skytsengel, for hun har været med ind over så mange aspekter af mit liv, i forhold til genoptræning, jobcenter og parforholdet. Det er hele vejen rundt om mig Ditte Mentorfunktionen bidrager dermed til, at giver kommunale aktører et bedre og mere retvisende helhedsindtryk af den hjerneskaderamte borgers livs og ressourcer, hvilket influerer på den efterfølgende tematik. 3.3.2 Mentorfunktionen skaber mere effektive og målrettede praktikforløb for borgere med erhvervet hjerneskade De interviewede virksomhedskonsulenter peger på, at mentorfunktionen gør mere effektive og målrettede praktikforløb for hjerneskaderamte borgere mulig. I den forbindelse udtaler en virksomhedskonsulent eksempelvis: Kvaliteten af praktikken bliver bedre, fordi hjerneskadekoordinatoren er med til at sikre stabilitet i borgerens liv. Det at borgeren ved, at der er én man kan få hjælp af i forhold til andre aspekter af livet, og hvor hjerneskadekoordinatoren kan gå ind og hjælpe til, det betyder at borgeren ikke bliver stresset eller overbebyrdet, og så kan de bedre fokusere på deres praktik. Virksomhedskonsulenterne giver samstemmende udtryk for, at praktikforløbene bliver mere målrettede og dermed mere effektive på grund af hjerneskadekoordinatorens indsigt i de mange aspekter af borgerens liv, ligesom deres rolle som støtteperson betyder, at de i højere grad kan hjælpe den hjerneskaderamte borger med at løse eventuelle problematikker, som kommer i vejen for gennemførelsen af et praktikforløb. Virksomhedskonsulenterne giver i forlængelse heraf udtryk for, at mentorfunktionen også har en positiv effekt på virksomhederne. En virksomhedskonsulent uddyber i den forbindelse: 18
Når man ringer ud og fortæller, at hjerneskadekoordinatoren er med, så er der en tendens til, at virksomhederne er mere villige til at tage borgerne i praktik. Det er lidt ligesom om, at så ved de godt, at der er en med som er med til at hjælpe og vejlede den pågældende borger og dem som virksomhed, og dermed hjælper hjerneskadekoordinatoren jo også os virksomhedskonsulenter. En anden virksomhedskonsulent forklarer dette med at: Hjerneskadekoordinatoren er bedre end os til at svare på virksomhedernes spørgsmål om borgeren, hvilket skyldes, at hun har en langt dybere indsigt i borgernes liv. Virksomhederne kommer til at føle sig trygge. For normalt når vi snakker hjerneskader, så er begge parader oppe hos virksomhederne før man siger, at der kommer en koordinator med som kan hjælpe og vejlede dem, og så snart de møder hjerneskadekoordinatoren, så er der ingen problemer. Mentorfunktionen er dermed medvirkende til at skabe mere effektive og målrettede praktikforløb for kommunens hjerneskaderamte borgere 3.3.3 Mentorfunktionen sparer sagsbehandlingen for tid og økonomiske ressourcer Undersøgelsen peger også på, at mentorfunktionen sparer sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter for tid i forbindelse med denne type borgerforløb. En virksomhedskonsulent udtrykker det således: Vores samarbejde med hjerneskadekoordinatoren har været super godt. Jeg synes, at vores afklaring er gået hurtigere, det har været nemmere, og der har været en supergod dialog med hende, fordi hun er inde over og sige, hvad det er borgeren har af problemer osv.. En anden virksomhedskonsulent tilføjer i den forbindelse: Der er tid sparet ved at tilknytte en hjerneskadekoordinator. Man bruger ikke samme ressourcer, men man får trods det alligevel et bedre helhedsindtryk af borgeren. At mentorfunktionen hurtigt kan iværksættes bekræfter et medlem af hjerneskadeteamet for voksne, som siger: Mentorfunktionen, det er rigtigt hands-on-arbejde, som vi kan få iværksat ret hurtigt. Har hun tid til at tage med, så kan hun tage med, og så kan hun starte et forløb op ret hurtigt. Og det er forklaringen på, hvorfor vi ikke har brugt så mange penge. Jeg tror, at mange af beskrivelserne kan vi egentligt hente meget hurtigere hjem til meget billigere penge. Det er det, at de ikke er mere end et opkald væk, og at de hurtigt kan komme på en sag med den der neurofaglige viden og bringe den i spil. 19
Et andet medlem af hjerneskadeteamet supplerer: Grunden til, at vi ikke har brugt de eksterne tilbud i så høj grad som tidligere, er, at vi har brugt hjerneskadekoordinatorerne til at lave nogle af de der funktioner, som man ellers køber fra eksempelvis Hjerneskadecenteret. Vi har selv været i stand til at lave nogle tilbud, og det endda nogle rigtige gode tilbud, som borgerne også er tilfredse med. Undersøgelsen peger dermed på, at de kommunale aktører har en oplevelse af, at mentorfunktionen sparer de kommunale aktører for tid i sagsbehandlingen og kommunen for økonomiske udgifter i forbindelse med køb af dyrere eksterne tilbud. 3.4 Tværfagligt samarbejde Med afsæt i projektet er der blevet etableret hjerneskadeteams på voksenområdet og børn/ungeområdet, og dermed er der blevet udviklet et forum for tværfaglig samarbejde omkring avancerede og specialiserede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade i Skanderborg Kommune. Der har ikke tidligere været et lignende forum, hvorfor de kommunale aktører udpeger det tværfaglige samarbejde i hjerneskadeteamsene, som en væsentlig tematik. 3.4.1 Hjerneskadeteamsene skaber et fagligt forum for sparring og koordinering i forbindelse med håndtering af avancerede og specialiserede hjerneskadeforløb I forbindelse med hjerneskadeteamenes funktion peges der i høj grad på tværfaglighed og sparring som vigtige tematikker. Leder i Æ&H udtaler sig eksempelvis således: Fordelen ved hjerneskadeteamet er tværfagligheden, udveksling af faglighed og skabelsen af sammenhæng. Et medlem af hjerneskadeteamet på børne- og ungeområdet understreger også vigtigheden af det tværfagligheden, og udtaler i forlængelse heraf: Det giver rigtig god mening med tværfagligheden i teamet, og som vi har på tværs af vores afdelinger. Det giver helt klart et nemmere samarbejde, der glider nemmer, og et samarbejde, hvor man nemmere kan bruge hinandens fagligheder. Leder i B&U bekræfter, at måden hvorpå de kommunale aktører samarbejder omkring de hjerneskaderamte borgere har ændret sig med teamets tilblivelse, hvortil hun siger: Jeg hører også fra medarbejderne, at de ikke står fuldstændig alene, for det har de tidligere oplevet. Der er vi et helt net omkring barnet og familien til at støtte op og vi får lavet et sammenhængende forløb. Det er det store nye med det her projekt. Resultatet af det tværfaglige samarbejde omkring den hjerneskaderamte borger kommer til udtryk i følgende udtalelse fra en borger: 20
Min hjerneskadekoordinator var en stor hjælp til det første møde vi havde med min arbejdsgiver og min sagsbehandler, og det var et rigtigt fint møde, hvor alt foregik i fred og foredragelighed. Jeg opfattede det som om, at alle instanser kun var interesseret i at passe på mig. Anne Når det tværfaglige samarbejde lykkedes, er det ikke kun de kommunale aktører, som forstår, at de tilsammen udgør et net omkring den hjerneskaderamte borgere, også borgeren i dette citat fornemmer, at det tværfaglige samarbejde har et formål, som er borgerens ve og vel. 3.4.2 Hjerneskadekoordinatoren skaber en faglig tryghed blandt de kommunale aktører I forbindelse med de kommunale aktøres tværfaglige samarbejde med hjerneskadekoordinatoren lægges der i særlig grad vægt på den tryghed, som de forskellige aktører oplever grundet koordinatorens neurofaglige viden. Hos Æ&H udtaler en leder sig således: Når vi er et fagsekretariat på vores størrelse, så er det svært at have nogen, som har så specialiseret viden på alle områder, så derfor har vi simpelthen brug for nogen at læne os op ad, som vi ved vi kan kalde på, og som har de neurofaglige kompetencer. En udfører fra Æ&H præciserer: Det er også en faglig tryghed. Tidligere var det sådan, hvad er det lige jeg skal gå i gang med, men her ved vi, at vi har sådanne en ressourceperson, og der kan vi hente viden, og hende kan vi sparre med. Det giver en tryghed. At det tværfaglige samarbejde med hjerneskadekoordinatoren skaber en tryghed hos de kommunale aktører, er også en tematik, som ledelse genkender i B&U. En leder udtaler i den forbindelse sig således om det tværfaglige samarbejde med hjerneskadekoordinatoren: På medarbejderne hos mig giver det viden om, at vi sammen med hjerneskadekoordinatoren har dyrket det her felt godt op. Det giver enorm tryghed for resten af gruppen. Det betyder, at vi nok skal klare den, at vi har nogen der ved mere, som vi kan trække på banen, og at vi faktisk tænker sammen. Det giver jo også en enorm tryghed for hele organisationen, den der fornemmelse af at vi har styr og vi har kontrol, og at vi ikke skal finde ud af det selv. Det giver en enorm ro, tænker jeg. Leder I B & U. De kommunale aktører peger på, at resultatet af det tværfaglige samarbejde med hjerneskadekoordinatoren blandt andet er en mere grundig sagsbehandling på grund af hjerneskadekoordinatorens organisatoriske indblik i kommunen og de aktører og indsatser, som 21
kan være relevante i en pågældende sag. En udfører i Æ & H i den forbindelse: Borgerne får en mere grundig sagsbehandling. Hun sørger for alt forarbejdet, sikrer at der ikke bliver glemt nogen, som skal involveres, så borgeren er noget bedre stillet med en koordinator, som har viden rundt omkring i kommunen. Det tværfaglige samarbejde mellem kommunale aktører og hjerneskadekoordinatoren opleves eksempelvis sådanne af den hjerneskaderamte borger: Jeg har indtryk af, at det var hende der skabte forbindelse til Kildegården, til en ergo og en fys, og fik dem ind over. For mig var det nem og trygt, fordi hjerneskadekoordinatoren havde fortalt dem, hvem jeg var og hvilke behov jeg havde. Jeg følte, da jeg kom på Kildegården første gang, at fysioterapeuten vidste hvem jeg var, og at det var min sag. De var sat ind i det. Anne I det tværfaglige samarbejde mellem hjerneskadekoordinator og øvrige kommunale aktører udvikles der således en faglig tryghed blandt aktørerne i forhold til hjerneskadeområdet. 3.4.3 Hjerneskadekoordinatoren sikrer en faglig brobygning til regionen I forhold til tværfagligt samarbejde peger de kommunale aktører på, at hjerneskadekoordinatoren bidrager til, at Skanderborg Kommune på området for erhvervet hjerneskade er brobygget ind i Region Midt på et højt fagligt niveau. En udfører i Æ&H beskriver betydningen af hjerneskadekoordinatorens brobygning til regionen således: Hjerneskadekoordinatoren har stor betydning for Skanderborg Kommune, helt klart. For det første har vi fået nogen som går ind i sagen, når det er en erhvervet hjerneskade, og har stor viden og stor erfaring, men hun kender hele systemet i forhold til, hvad kan Hammel, hvad skal regionen tilbyde, hvad skal regionen ikke tilbyde osv., og så har hun en stor faglighed ned i sagen, men også stor viden i forhold til, hvad vi kan forlange at få til den her borger af regionen. Det har jeg ikke set før i lignende sager, at det er gået så nemt i forhold til, hvad skal vi huske, at få folk samlet ovs.. Et medlem af hjerneskadeteamet på børne- og ungeområdet udtrykker det således: Hjerneskadekoordinatoren bærer ting ud af kommunen og bærer ting ind i kommunen, som hun mener, kan være relevant. Det at have én med et forkromet overblik, men også en person der er opmærksom på, hvad der rører sig, eller hvad er det, der kan være 22
interessant og bringer det ind i teamet og kvalificerer det sammen med teamet. Undersøgelsen peger dermed på, at hjerneskadekoordinatoren medvirker til at sikre en faglig brobygning til regionen, hvorfra hun indhenter viden og informationer som drages ind i det tværkommunale samarbejde. 3.5 Kompetenceudvikling Undersøgelsen peger også på, at de kommunale aktører på såvel ledelsesniveau som udførerniveau oplever, at der med projektet er sket en kompetenceudvikling indenfor området af erhvervet hjerneskade i Skanderborg Kommune. De kommunale aktører peger alle på, at det er tilførslen af neurofaglig viden, som danner grundlaget for kompetenceudviklingen. 3.5.1 Tilførsel af neurofaglig viden letter håndtering af avancerede og specialiserede hjerneskadeforløb De kommunale aktører peger på, at tilførslen af neurofaglig viden består af flere elementer. Først og fremmest handler det om, at aktørerne, qua hjerneskadekoordinatorernes funktion, har fået en større forståelse og viden om det neurofaglige område. Eksempelvis udtaler en virksomhedskonsulent sig således: Jeg oplever, at hjerneskadekoordinatoren tilfører viden ind i vores felt, om hvad der sker i hjernen, hvilke mekanismer der træder i kræft ved sådan en skade, så jeg får indsigt i, hvordan de reagerer, hvorfor de reagere sådan, og hvilke mekanismer gør, at de kan få det nemmere. Og det er viden, man kan bruge til næste henvisning af en borger med erhvervet hjerneskade. Tilførslen af den neurofaglig viden omsættes, som virksomhedskonsulenten fortæller, til praksis næste gang hun modtager en ny borger med erhvervet hjerneskade. Omsætning af neurofaglig viden til praksis udgør det næste element i kompetenceudviklingen, og om dette udtaler et medlem af hjerneskadeteamet for voksne sig: Jeg tror, at mine borgere kan mærke en forskel, efter jeg er blevet en del af projektet. Jeg tør pludseligt italesætte de ting her som en skade, i stedet for alle de der psykiske overbygninger, der tit er kommet på, og som har taget en forkert drejning i en sag i min verden. Det er der nogle af mine borgere, som har givet udtryk for, er en lettelse for dem, at vi kan begynde at tale om den skade, som har gjort, at de har fået alle de andre ting, for det gør en forskel for dem, at det ikke er fordi de er psykiske syge. Dermed har tilførslen af neurofaglig viden været medvirkende til at sætte fokus på og italesætte hjerneskaden fremfor de psykiske problematikker, der opstår på grund af hjerneskaden. Det næste element i kompetenceudviklingen kommer i naturlig forlængelse af de kommunale aktørers nye indsigt og viden, og det omhandler de konkrete redskaber, som de kommunale aktører har 23