5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på byfornyelsen, reduktioner i anlægsarbejderne og bortfald eller beskæring af en række boligsociale initiativer. Herudover introduceres en række ændringer i vilkårene for den almene boligsektor. Det forventede rammeforbrug til byfornyelse nedsættes i hvert af årene 2002 til 2005 med mere end en trediedel fra 2 mia. kr. til 1,25 mia. kr. Dermed signalerer den nuværende regering et væsentligt langsommere tempo i indsatsen for at bringe de dårligste boliger op på et mere tidssvarende niveau. Forslaget vil, i takt med at de lavere investeringsrammer får effekt, betyde en mærkbar nedgang i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Anlægsbudgettet i 2002 nedsættes med 230 mio. kroner netto. I forhold til SR-regeringens finanslovforslag er anlægsudgifterne især lavere på trafikområdet (140 mio. kroner) og det gamle boligministeriums område (118 mio. kroner), mens forsvarets anlægsbudget forhøjes (med 100 mio. kroner). Regeringen forventer en indtægt på 225 mio. kroner i 2002 i forbindelse med salg af Rigsarkivets grund i Ørestaden. 55 mio. kroner spares i mindsket tilskud til kommunale miljø- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. På det boligsociale område ophæver regeringen fra 2002 al statslig støtte til beboerrådgivning i belastede sociale områder og på byudviklingsområdet spares godt 30 mio. kroner. Sekretariatet for Kvarterløft nedlægges. SR-regeringens aftale med kommunerne om en stigning i det almennyttige boligbyggeri (kommuneaftalen) indgår i regeringens finanslovforslag, og den kommunale grundkapital falder som følge heraf fra 14 til 7 procent. Regeringen finansierer de øgede statslige udgifter til almene boliger et beløb i størrelsesordenen 580 mio. kroner hvert af årene 2002-2004 gennem en aktivering af Landsbyggefondens midler. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\bolig-3-ln.doc
2 REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN Opsplitningen af det tidligere Boligministeriums ressort på det nuværende Økonomi- og Erhvervsministerium, Socialministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har ikke gjort det lettere at få et samlet overblik over regeringens politik på boligområdet. Der er dog (mindst) fire områder, hvor regeringen lægger op til en ændret politik i forhold til den tidligere regering. Der lægges op til væsentlige nedskæringer på byfornyelsen, anlægsarbejderne og en række boligsociale initiativer. Herudover introduceres en række ændringer i vilkårene for den almene boligsektor. Det forventede rammeforbrug til byfornyelse nedsættes i hvert af årene 2002 til 2005 med mere end en trediedel fra 2 mia. kr. til 1,25 mia. kr., jf. tabel 1. Dermed signalerer den nuværende regering et væsentligt langsommere tempo for byfornyelsen. Forslaget vil, i takt med at de lavere rammer får effekt, betyde en mærkbar nedgang i bestræbelserne på at oprette de mange nedslidte og utidssvarende boliger (uden f.eks. bad). Samtidig vil det betyde en mærkbar nedgang i aktiviteten i bygge- og anlægssektoren. Statens udgifter til byfornyelse falder med ca. 360 mio. kroner i 2002, og de kommunale udgifter falder med ca. 220 mio. kroner. Men kommunerne får ikke lov at beholde de penge, de sparer på byfornyelsen. Pengene overføres i stedet som en indtægt på statens budget. Anlægsbudgettet i 2002 nedsættes med 230 mio. kroner netto, jf. tabel 2. I forhold til SR-regeringen sparer den nuværende regering især på anlægsudgifterne på trafikområdet (140 mio. kroner) og det gamle boligministeriums område (118 mio. kroner), mens forsvarets anlægsbudget forhøjes væsentligt (med 100 mio. kroner). Nettobesparelsen på anlægsbudgettet på de 230 mio. kroner i forhold til SR-regeringens finanslovforslag betyder ikke nødvendigvis, at anlægsaktiviteten vil falde svarende til dette beløb. Hvis aktiviteten falder mindre end nettoudgifterne, skyldes det, at aktiviteten er blevet finansieret på en anden måde end gennem øgede statslige udgifter, f.eks. gennem salg af byggegrunde (regeringen forventer en indtægt på 225 mio. kroner i 2002 i forbindelse med salg af Rigsarkivets grund i Ørestaden).
3 På det boligsociale område ophæver regeringen fra 2002 al statslig støtte til beboerrådgivning i belastede sociale områder og sparer herved 15 mio. kroner årligt. Finansieringen af de ca. 74 boligrådgivere har hidtil været delt mellem staten (60 pct.) og Landsbyggefonden (40 pct.). Det vil herefter være op til Landsbyggefonden hvis midler der også er bud efter i forbindelse med finansieringen af det almennyttige boligbyggeri at løse denne sociale opgave. På byudviklingsområdet spares 30 mio. kroner. Denne besparelse er sammensat af en reduktion i Byudviklingspuljen på ca. 44 mio. kroner og en stigning på ca. 15 mio. kroner i udgifterne til Byer for alle lokale integrationshandlingsplaner mv. Sekretariatet for Kvarterløft nedlægges, og opgaven overflyttes til departementet. Udgifterne til forskning og oplysning på boligområdet reduceres med 10 mio. kroner i 2002, mens støtten til økologisk byggeri (20 mio. kroner) og alternative boliger for unge (5 mio. kroner) bortfalder. SR-regeringens aftale med kommunerne om en stigning i det almennyttige boligbyggeri (kommuneaftalen) indgår i regeringens finanslovforslag. Staten og kommunerne bidrager til finansieringen af det almene boligbyggeri, og får til gengæld en anvisningsret til 25 procent af lejemålene (blandt andet). En stigning i det almennyttige boligbyggeri medfører derfor øgede udgifter for staten og kommunerne. Som led i SR-regeringens kommuneaftale fra 2001 er kommunernes bidrag til finansieringen af det almene boligbyggeri imidlertid sat ned (idet den kommunale grundkapital falder fra 14 til 7 procent). Regeringen finansierer de øgede statslige udgifter til almene boliger et beløb i størrelsesordenen 580 mio. kroner hvert af årene 2002-2004 gennem en aktivering af Landsbyggefondens midler. Regeringen henter herudover 213 mio. kroner i kommunerne i 2002. De 213 mio. kroner svarer til kommunernes gevinst i 2001 som følge af den nedsatte grundkapitalprocent. I forhold til SR-regeringens finanslovforslag sparer regeringen 18 mio. på udgifterne til andelsboliger og ekstra 8 mio. hentes i kommunerne, fordi forventninger om øget konkurrence og effektivitet i det almene byggeri antages at give en kommunal besparelse i denne størrelsesorden.
4 Tabeller Tabel 1 viser VK-regeringens og SR-regeringens investeringsrammer vedrørende byfornyelse på finanslovforslagene for 2002. Tabel 1. Investeringsrammerne for byfornyelse: Regeringens finanslovforslag i forhold til SR-regeringens 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Mio. kroner VK-regeringens ramme 1249 1249 1250 1250 SR-regeringens ramme 1999 1999 2000 2000 Forskel -750-750 -750-750 Kilder: Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, januar 2002 og Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, 2001. Tabel 2 viser den nuværende regerings og SR-regeringens anlægsbudgetter på finanslovforslagene for 2002. Anlægsbudgetterne vises brutto og netto. Nettoudgifterne viser alle udgifterne fratrukket alle indtægerne på anlægsbudgettet og er dermed udtryk for statens samlede udgifter til området. Bruttoudgifterne viser de statslige anlægsudgifter. Tabel 2. Regeringens anlægsbudget på finanslovforslaget for 2002 i forhold til SR-regeringens 2002 mio. Kroner Diverse indtægter Anlægsudgifter brutto Anlægsudgifter netto Regeringen 5731,8 3969,1 Regeringen SR 5847,0 4198,5 Forskel -115,2-229,4 Heraf Finans- og Økonomi- og Erhvervsministeriet 225-302,9-117,9 Forsvarsministeriet 0 100 100,0 Beskæftigelsesministeriet 0-19,4 Undervisningsmin. og Ministeriet 58 66,5 8,3 for Videnskab mv. Kulturministeriet -20,4-12,5 Miljøministeriet -26,1-26,1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug -20,2-20,1 og Fiskeri Trafikministeriet 200 57,9-140,0 Kilder: Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, januar 2002 og Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, 2001.
5 Regeringens beslutning om at standse byggeriet af et nyt Rigsarkiv i Ørestaden medfører et fald i Finansministeriets anlægsudgifter i størrelsesordenen 410 mio. kroner. Afviklingsomkostningerne i forbindelse med projektet er imidlertid foreløbigt sat til 107 mio. kroner. Hvis afviklingen af projektet bliver dyrere end disse 107 mio. kroner, vil ekstraudgifterne blive optaget på forslaget til tillægsbevillingsloven for 2002. I alt falder anlægsudgifterne på Finansministeriets område (tidligere Boligministeriet) med godt 300 mio. kroner, jf. tabel 2. Hertil kommer en stigning i indtægterne på 225 mio. kroner som følge af salget af Rigsarkivets grund i Ørestaden. Dette giver tilsammen en besparelse på 525 mio. kroner. Det er dog kun en del af denne samlede besparelse, der slår ud i en besparelse på Finansministeriets nettoudgifter på anlægsbudgettet, idet en del af anlægsudgifterne er lånefinansierede. Forsvarsministeriets anlægsudgifter stiger med 100 mio. kroner i forhold til SR-regeringens finanslovforslag. De forøgede anlægsudgifter finansieres fuldt ud via øgede statslige bevillinger. Trafikministeriets anlægsudgifter stiger med 58 mio. kroner brutto. Men Trafikministeriet skal ud at hente ekstra ca. 200 mio. kroner hos andre end staten for at finansiere denne merudgift, fordi det samlede anlægsbudget for Trafikministeriet forringes med 142 mio. kroner (målt i forhold til SRregeringens forslag). 55 mio. kroner spares ved at reducere puljen til statslig medfinansiering af miljø- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, som amter, kommuner og boligselskaber iværksætter som led i lokale trafikhandlingsplaner (pgf. 28.21.21). Puljen reduceres fra 60 mio. kroner årligt til 5 mio. kroner årligt. Reduktionen må antages at medføre en tilsvarende nedgang i den kommunale anlægsaktivitet. Undervisningsministeriets anlægsudgifter stiger med 66 mio. kroner i forhold til SR-regeringens forslag, men da det samlede anlægsbudget kun forøges med 8 mio. kroner, skal ca. 58 mio. kroner hentes andre steder. Anlægsudgifterne for Miljøministerieret og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri falder, og budgetterne for de to ministerier beskæres tilsvarende. Også Kulturministeriets anlægsudgifter og budget falder.
6 Bilag Tabel B1 viser forskellen mellem den nuværende regerings og SRregeringens finanslovforslag for 2002 for udvalgte paragraffer på Økonomiog Erhvervsministeriets område. Tabel B1. Udvalgte paragraffer på Økonomi- og Erhvervsministeriets område: Regeringens finanslovforslag i forhold til SR-regeringens 2001 2002 2003 2004 2005 Forskel i mill. Kroner 8.41 Alment boligbyggeri (inkl. 560,9 586 586 12 ungdomsboliger og kollegier) 8.42 Andelsboliger -18,4-18,4-18,4-18,4 8.43 Byfornyelse -70,2-357 -327,2-291,9-292 8.44 Hensættelser vedr. alment 213 0 0 0 boligbyggeri og andelsboliger 8.46 Forskning og udvikling vedr. -0,4-1,1-1,9-2,5 byer, boliger og byggeri 8.37.79 Reserver og budgetregulering på overførselsrammen. Budgetregulering vedr.: 12. reduktion af byfornyelsesrammen * 14. øget konkurrence og effektivitet i byggeriet* 70. nedsættelse af grundkapital i 2001* 80. nedsættelse af grundkapital i 2002-4** -218-8 -213-219 -8 0-219 -8 0-219 -16 0-578 -578-578 0 Noter: * Overførsel af kommunale midler. ** Aktivering af Landsbyggefondens midler (fondens fremtidige indtægter) Kilder: Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, januar 2002 og Forslag til Finanslov for finansåret 2002, Finansministeriet, 2001.