Skanderborg Kommune Adelgade Skanderborg. Sendt pr mail til og

Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Sendt pr mail til skanderborg.kommune@skanderborg.dk og Susanne.Skarup@skanderborg.dk Skanderborg den 25. juni 2015 Høringssvar, fornyet høring Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk. Renosyd har modtaget Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projektforslag, som Skanderborg Kommune har sendt i fornyet høring den 28. maj 2015. Vi henviser til vores første høringssvar af 23. december 2014, idet vores bemærkninger og synspunkter i dette høringssvar stadig er gældende. Vi mener fortsat, der er tre væsentlige hovedpunkter, som efter vores vurdering taler for, at Skanderborg Kommune færdiggør det igangværende strategiarbejde med en kommunal varmeplan, inden der træffes afgørelser om at etablere ny forbrændingskapacitet i kommunen. 1. Hold fast i det gode samarbejde. Trepartsaftalerne fra 2009 balancerer og tilgodeser de tre parters interesser mest optimalt, inklusive Odder Kommune og hele Skanderborg Kommune. Projektforslaget tilsigter en ensidig suboptimering for borgerne i Skanderborg by. Beregninger fra AffaldVarmeÅrhus viser tilmed, at varmeprisen i projektforslaget ikke bliver billigere for borgerne og at samfundsøkonomien i projektforslaget ikke er bedre, end fortsatte varmeleverancer fra Varmeplan Århus. 2. Der mangler ikke varmekapacitet i Skanderborg, som vi har redegjort for i vores første høringssvar. Projektforslaget indebærer, at der investeres i ny forbrændingskapacitet, der forventes at skulle producere ca. 185.000 MWh pr. år. Men i 2013 var den manglende varmeproduktion i Skanderborg kun på ca. 57.000 MWh, som blev leveret fra Varmeplan Århus. 3. Sammenhængende forsyningsnet giver sikkerhed. Region Midtjylland arbejder på at skabe sammenhængende forsyningsnet og strategiske samarbejder. Projektforslaget efterlader Skanderborg by med en varmeforsyning i ø-drift, som efter vores vurdering, på den lange bane, indebærer en unødvendig risiko, som kommunen ikke behøver at påtage sig, når der med forbindelsen til Varmeplan Århus allerede ér adgang til et større forsyningsnet. Juridisk problemstilling Det er Renosyds vurdering, at der er en række væsentlige juridisk problemstillinger i projektforslaget, som betyder, at projektforslaget ikke opfylder varmeforsyningslovens krav, og at Skanderborg Kommune derfor ikke, efter vores vurdering, kan godkende projektforslaget. Vi fremsendte med vores første høringssvar et juridisk notat, hvori der er redegjort for dette. Side 1 af 2

Med dette høringssvar vedlægger vi endnu et juridisk notat, som godtgør, at forudsætningerne for projektforslaget ikke er korrekte. Af konklusionen i det juridiske notat fremgår bl.a.: Fortsatte leverancer fra Varmeplan Århus er den relevante reference, da det er den varmelevering, der er i dag, og referencen skal vise en fortsættelse af den nuværende situation. Projektet fra 2005 (som lægges til grund for projektforslaget) er ikke blevet gennemført, og er ikke længere relevant, da de samfundsøkonomiske beregninger, der i sin tid lå til grund, ikke længere er aktuelle. Miljømæssig vurdering af projektforslaget emissioner og næringsstoffer I Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter til kollektiv varmeforsyning, 26, stk. 1, præciseres det, at kommunalbestyrelsen inden endelig godkendelse skal foretage en energimæssig, samfundsmæssig og miljømæssig vurdering af projektet (vores fremhævning). Vi henleder opmærksomheden på projektforslagets tabel over emissioner (side 5 i COWI s notat med supplerende oplysninger af 30. april 2014), der viser at Varmeplan Århus alternativet er den miljømæssigt bedste løsning på samtlige emissionsparametre. Det fremgår ikke af projektforslaget, hvad der sker med næringsstofferne i processen (side 5 i selve projektforslaget): Der planlægges anvendt vådt biomasse som f.eks. efterafgrøder, enggræs, lyng og vådt halm, som hidtil stort set ikke er blevet anvendt til fjernvarmeproduktion. Der prioriteres biomasse i nærområderne. Skanderborg og Odder Kommuner har ultimo 2014 godkendt en Affaldsplan, som bl.a. betyder, at Renosyd skal igangsætte analyser af, hvordan kommunerne kan undgå tab af vigtige næringsstoffer ved at udsortere det organiske affald. Kravet kommer fra den nationale Ressourcestrategi. Det giver således ikke mening, hvis Skanderborg Kommune godkender projektforslaget, hvor næringsstoffer brændes af, når Renosyd og resten af samfundet netop nu analyserer store investeringer i biogasscenarier, for at sikre næringsstofferne fra det kildesorterede organiske dagrenovation. Sammenfattende anbefaler Renosyd, at Skanderborg Kommune færdiggør det igangværende strategiarbejde med en kommunal varmeplan, inden der træffes beslutninger om at etablere ny forbrændingskapacitet i kommunen. Med venlig hilsen Renosyd Kristian Skovhus Bestyrelsesformand Annemette Fuglsang Direktør Side 2 af 2

Horten Advokat Eigil Worm Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 163865 NOTAT VARMELEVERANCER FRA VPA TIL SKANDERBORG 1. INDLEDNING OG KONKLUSION 1.1 Indledning Advokat Pernille Aagaard Truelsen har i brev af 9. april 2015 til Skanderborg-Hørning Fjernvarme, som er videresendt til Skanderborg Kommune, anført, at fortsatte leverancer fra Varmeplan Aarhus (VPA) ikke skulle være en mulig reference, da hun ikke anser det for en lovlig mulighed. Hun har yderligere anført, at VPA ikke har hjemmel til at levere varme til Skanderborg området, og at dette skulle være udelukket af den netop gennemførte ændring af varmeforsyningsloven. Endelig har hun anført, at anlægsomkostninger hos VPA vil skulle indgå forholdsmæssigt i den samfundsøkonomiske beregning i projektet, og at dette ville skulle ske med en gennemsnitsberegning. 1.2 Konklusion Det nedenstående notat kan sammenfattes på følgende måde. Fortsatte varmeleverancer fra VPA er den relevante reference, da det er den varmelevering, der sker i dag, og referencen skal vise en fortsættelse af den nuværende situation. Hvis behandling af projektforslaget fører til godkendelse af et projekt, der indebærer fortsatte varmeleverancer fra VPA, vil sådanne leverancer under alle omstændigheder være lovlige. Dette er udtrykkeligt anført i den netop vedtagne ændring af varmeforsyningsloven i dennes 2b, stk. 2. Et således nyt projekt vil således netop medføre, at det for Aarhus kommune utvetydigt vil være lovligt at levere varmen til Skanderborg området, da der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene, og der vil foreligge et godkendt projekt herom. http://gohorten/cases/sag568/163865/dokumenter/notat varmeleverancer fra VPA til skanderborg tilrettet 120615.docx Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229

Projektet fra 2005 er ikke blevet gennemført og er ikke længere relevant, da de samfundsøkonomiske beregninger, der i sin tid lå til grund, ikke længere er aktuelle. Side 2 Projektet fra 2005 er ikke efterlevet. Et godkendt projekt er ikke til hinder for, at man fortsætter med de hidtidige varmekilder. Varmeleverancerne, der er foregået siden 2005 fra VPA er lovlige, og Skanderborg Kommunes tilsyn med disse forhold har derfor været korrekt. Samfundsøkonomiske beregninger udføres netop for at se, hvilken yderligere belastning der sker af samfundsøkonomien ved gennemførelse af et projekt. Da investeringer i anlæggene i Aarhus og drift- og vedligeholdelse af transmissionsledningen vil være uændret, uanset om der opføres et flisanlæg i Skanderborg, er omkostningerne til disse anlæg irrelevante for opgørelsen af den samfundsøkonomiske belastning. De skal derfor ikke medtages. Det er normalt, at man opgør de samfundsøkonomiske belastninger marginalt, netop fordi det er det, der er det relevante. At man opgør substitutionspriser marginalt er uden betydning, da det drejer sig om forbrugerpriser og ikke om samfundsøkonomiske beregninger. 2. REFERENCE Det fremgår af reglerne om projekter, at referencen skal være en fortsættelse af den hidtidige situation set som modsætning til, at man gennemfører projektforslaget. Den nuværende situation er, at der leveres varme fra VPA, og dette skal derfor også være referencen. Over for dette gøres det gældende, at denne reference ikke skulle være lovlig, og være i strid med varmeplanlægningen. Dette er ikke korrekt jfr. nedenfor. 3. VARMEPLANLÆGNINGEN Der henvises af Pernille Aagaard til, at VPA efter projektgodkendelsen af 11. juni 2005 ikke længere lovligt skulle kunne forsyne Skanderborg med varme. Det er et faktum, at projektet fra 2005 ikke er gennemført. Det er også et faktum, at VPA fortsat leverer varmen efter de aftaler, som efter projektets godkendelse er indgået mellem VPA og Skanderborg-Hørning Fjernvarme. Den omstændighed, at et projekt er godkendt, betyder ikke nødvendigvis, at projektet skal udføres, og er ikke til hinder for, at man, indtil man måtte udføre projektet, fortsætter med varmeleverancer som hidtil. Projektet fra 2005 er ikke blevet gennemført og er ikke længere relevant, da de samfundsøkonomiske beregninger, der i sin tid lå til grund, ikke længere er aktuelle.

Side 3 Projektet fra 2005 er forældet og er ikke længere relevant, da de samfundsøkonomiske beregninger ikke svarer til situationen i dag, og derfor ikke kan danne grundlag for dispositioner i 2015 2016. Man kan ikke lade et projekt ligge i så mange år og herefter benytte det som grundlag, da det er et afgørende led i varmeforsyningslovens regler om projekter, at de samfundsøkonomiske beregninger er så opdaterede som muligt. Det i 2005 godkendte projekt kan derfor ikke længere anses som det gældende og relevante varmeplanmæssige grundlag, idet det tværtimod vil være nødvendigt at gennemføre et nyt projekt, hvilket også er det, der foreslås med det foreliggende projektforslag. Der er ikke grundlag for, at parternes aftale og den fortsatte varmeleverance fra VPA skulle være ulovlig. Skanderborg Kommunes tilsyn har derfor været korrekt udført. Fortsatte varmeleverancer fra VPA er den korrekte reference som fortsættelse af den hidtidige situation og ikke udelukket af det gamle projekt fra 2005, som ikke er relevant. For god ordens skyld bemærkes, at de anførte muligheder for varme fra Tvis, Hammel eller Horsens mv. ikke kan være referencer, da de ikke er en fortsættelse af den hidtidige situation. Det ville derimod kunne overvejes, om de skal medtages som alternativer, hvis der er en formodning for, at disse alternativer vil kunne være samfundsøkonomisk mere fordelagtige end referencen og de i øvrigt i projektforslaget opstillede alternativer. 4. MÅ VPA LEVERE VARME TIL SKANDERBORG OMRÅDET Det anføres af Pernille Aagaard, at den netop gennemførte ændring af varmeforsyningsloven skulle udelukke, at VPA kan levere varme til Skanderborg. Efter den ændrede varmeforsyningslovs 2b, stk. 2, kan en kommune netop varetage varmeforsyningsvirksomhed med henblik på varmeforsyning i andre kommuner, hvis udvidelsen af kommunens forsyningsområde er sket som følge af gennemførelse af et projekt eller som følge af overtagelse af en virksomhed, og der er fysisk forbindelse mellem varmedistributionsnettene i og uden for kommunen. Som bekendt er der fysisk forbindelse fra VPA til Skanderborg, og kravet om fysisk forbindelse er således opfyldt. Meningen med 2b, stk. 2, mht. krav om projekt er, at en kommunen skal kunne forsyne andre kommuner, hvis der gennemføres et projekt herom,

dvs., at det efter projektreglerne konstateres, at dette er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige alternativ af de foreliggende. Side 4 Denne efterprøvelse er nøje beskrevet i motiverne til den nye 2b, stk. 2. Betragtningen er her, at man ønsker at give kommunale varmeforsyningsvirksomheder samme mulighed som andre (private) varmeforsyningsvirksomheder for hvem det afgørende alene er, hvad der er det samfundsøkonomisk bedste. Hvis behandlingen af projektforslaget viser, at fortsat varmeleverance fra VPA til Skanderborg er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige, vil VPA således netop have hjemmel til at fortsætte leverancerne med grundlag i, at behandlingen af projektforslaget ender ud, at det er dette, der skal gennemføres (og dermed fortsættes). Meningen med bestemmelsen er ikke, at der forinden skal foreligge et historisk projekt herom, men at der er noget, man (også nu) kan gennemføre et projekt om. Det er derfor også klart, at varmeleverancer fra VPA netop er relevante, da et projekt vil kunne godkende dette efter den ændrede varmeforsyningslov, uanset hvorledes forholdene i øvrigt måtte have været. Det nævnes i øvrigt også i lovmotiverne, at der er større forsyningsnet henover kommunegrænserne omkring de store byer, herunder Aarhus og København. Lovændringen skaber således utvetydig hjemmel for, at VPA kan levere varmen med grundlag i et projekt, og at VPA derfor også kan være reference, og at der under alle omstændigheder skal ses på, om fortsatte varmeleverancer fra VPA er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. 5. HVORLEDES SKAL DE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNIN- GER OPGØRES MHT. TRANSMISSIONSLEDNING OG ANLÆG HOS VPA. De samfundsøkonomiske beregninger tilsigter at opgøre den yderligere belastning af samfundsøkonomien, som en gennemførelse af et projektforslag vil medføre. Hvis der i forvejen findes et varmeproduktionsanlæg, skal omkostningerne til, at dette er blevet opført, således ikke medregnes, da samfundet jo allerede er blevet belastet hermed, uanset om det allerede er afskrevet over varmepriserne eller ikke. De investeringer, som under alle omstændigheder vil blive gennemført, vil tilsvarende ikke medføre en merbelastning af samfundsøkonomien ved at projektet blev gennemført, når de bliver foretaget uafhængig af, om projektet gennemføres.

Der skal derfor kun medregnes omkostninger til anlæg i Aarhus og til transmissionsledningen, i det omfang samfundsøkonomien bliver mere belastet ved at fortsætte med leverancer fra VPA til Skanderborg-Hørning Fjernvarme. Side 5 Anlæggene i Aarhus opføres imidlertid uændret og uden hensyn til, om projektet i Skanderborg godkendes og gennemføres eller dette ikke er tilfældet. Tilsvarende findes transmissionsledningen allerede i forvejen. Den skal endvidere holdes i drift, vedligeholdes mv. af hensyn til leverancerne fra Renosyd til VPA, hvorfor der heller ikke mht. omkostninger til transmissionsledningen er nogen forskel på, om flisprojektet i Skanderborg gennemføres eller ikke. Der skal derfor ikke medregnes omkostninger hverken til anlægget i Aarhus eller til transmissionsledningen i de samfundsøkonomiske beregninger for flisprojektet i Skanderborg. Det ligger i de samfundsøkonomiske beregningers natur og sigte, at der således netop skal ses på de marginale omkostninger. Den omstændighed, at man i forbindelse med substitutionspriser, som er et spørgsmål om forbrugerpriser, ser på gennemsnitsberegninger og ikke marginalbetragtninger, er uden enhver relevans for de samfundsøkonomiske beregninger. Det er helt normalt, at man i de samfundsøkonomiske beregninger opstiller marginalberegning, netop fordi det kun er den marginale effekt, der er relevant. Den nævnte afgørelse fra Energiklagenævnet af 12. marts 2014 siger intet om, hvorvidt der kan ses på marginale beregninger. Afgørelsen siger kun, at man skal se på de relevante investeringer i de to situationer, altså fortsat individuel naturgas eller gennemførelse af fjernvarme. Det er klart, at der her er forskel samfundsøkonomisk set, og det er derfor helt normalt, at man skal se på denne forskel, da det netop er forskellen, der er relevant, og man derfor kan opgøre det marginalt. Afgørelsen har ikke noget at gøre med, om man skal medtage investeringsomkostninger i samfundsøkonomien, hvis disse investeringsomkostninger allerede er afholdt eller alligevel vil blive afholdt. Der foreligger da heller ikke nogen som helst indikation i Energistyrelsens vejledning eller andetsteds om, at man ikke kan se på den marginale effekt samfundsøkonomisk. Det er tværtimod det relevante. Hellerup, den 22. juni 2015 Horten Eigil Worm

Skanderborg kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Sendt pr mail til skanderborg.kommune@skanderborg.dk og Susanne.Skarup@skanderborg.dk Skanderborg den 23. december 2014 Høringssvar Projektforslag for nyt biomassefyret fjernvarmeværk Renosyd har med interesse modtaget Skanderborg Hørning Fjernvarmes projektforslag for et nyt biomassefyret fjernvarmeværk. Vi har sammenfattet vores bemærkninger og synspunkter i tre overordnede hovedpunkter: 1. Hold fast i det gode samarbejde I 2009 blev der indgået nye aftaler om varmeforsyning i Skanderborg. Aftalerne blev indgået i et trepartssamarbejde mellem Århus Kommune/Affald Varme Århus (Varmeplan Århus), Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Renosyd. I forbindelse med indgåelse af aftalerne, godkendte byrådet i Skanderborg nye projektforslag med investeringer på over 80 mio. kr. Senere har Renosyd investeret for yderligere 8 mio. kr. Trepartssamarbejdet bygger på aftaler, der balancerer og tilgodeser de tre parters interesser mest optimalt. Renosyd mener derfor, det både er i parternes og Skanderborg Kommunes interesse, at dette samarbejde fortsættes. 2. Der mangler ikke varmekapacitet Det er Renosyds opfattelse, at forslaget om at bygge et nyt varmeværk ikke skyldes manglende varmekapacitet i Skanderborg, men at det tilsyneladende er et spørgsmål om afregningspriser mellem Affald Varme Århus og Skanderborg-Hørning Fjernvarme. Vi er derfor meget tilfredse med, at alle parter i sagen, på et møde den 19. december 2014, har givet tilsagn om, at de vil søge at finde en forhandlingsløsning. Beregninger fra Affald Varme Århus viser, at det må være muligt at forhandle en aftale, der er økonomisk attraktiv for Skanderborg Kommune. 3. Det kan blive dyrere for affaldskunderne Hvis Skanderborg-Hørning Fjernvarmes projektforslag gennemføres, er det Renosyds vurdering, at det kan medføre en risiko for, at Renosyds samarbejde med Affald Varme Århus bliver bragt til ophør. Konsekvensen vil være, at Renosyds varme ikke kan afsættes fuldt ud hele året, hvilket vil medføre en stigende varmepris. Hvis Renosyds varmepris stiger, kan det betyde en stigende affaldspris for alle borgere i Skanderborg og Odder kommuner. I det følgende redegør vi yderligere for vores bemærkninger og synspunkter../. Renosyds høringssvar er suppleret med et juridisk notat vedr. kraftvarmekrav Side 1

Hold fast i det gode samarbejde Siden 2009 har der været et godt samarbejde mellem Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Renosyd gennem den centrale driftstyring i Varmeplan Århus. Det skyldes, efter Renosyds opfattelse, at samarbejdet bygger på aftaler, der ikke blot tilgodeser én af parterne. Aftalerne blev derimod indgået med en fælles intention om, at sikre en økonomisk balance mellem parterne. I forbindelse med indgåelse af aftalerne, etablerede Renosyd en transmissionsledning til Stilling og byggede en ny pumpehus -tilbygning på vores kraftvarmeværk. Dette var en investering på ca. 30 mio. kr. Siden har samarbejdet bl.a. givet mulighed for, at Renosyd har kunnet investere yderligere 8 mio. i et røggaskondenseringsanlæg, som giver en ca. 20 % højere energiudnyttelse. Skanderborg-Hørning Fjernvarme opførte i 2010 et nyt flisanlæg til ca. 54 mio. kr. Samarbejdet giver fjernvarmeselskabet mulighed for, at levere varme til Varmeplan Århus. Hvis der er ø-drift i Skanderborg, kan overskydende varme ikke afsættes om sommeren. Situationen er altså tilsvarende Renosyds, hvor aftalen om varmeleverancer til Varmeplan Århus giver mulighed for at udnytte anlæggenes kapacitet fuldt ud. Fuld kapacitetsudnyttelse giver optimal økonomi! For Renosyd er det glædeligt, at parterne igen, gennem forhandling, forsøger at finde en løsning, hvor parternes interesser i videst muligt omfang søges tilgodeset. Det giver mulighed for at fortsætte det gode samarbejde, som giver alle parter optimale vilkår. Der mangler ikke varmekapacitet Forslaget om at bygge et nyt biomassefyret fjernvarmeværk er, efter Renosyds opfattelse, primært baseret på, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme anser afregningspriserne mellem Affald Varme Århus og Skanderborg-Hørning Fjernvarme for at være for høje. Det er Renosyds vurdering, at der ikke er behov for at etablere ny varmekapacitet i Skanderborg. De varmeproducerende anlæg i Skanderborg leverer, gennem samarbejdet i Varmeplan Århus, tilstrækkelig varme til at dække varmebehovet i Skanderborg, jf. tabellen nedenfor, som viser varmeproduktion og varmebehov i 2013. 2013 MWh Renosyds kraftvarmeværk (24 MW) ca. 144.000 Skanderborg-Hørnings flisanlæg (25 MW) ca. 174.000 Skanderborg-Hørnings træpilleanlæg (12 MW) ca. 3.000 Samlet varmeproduktion ca. 321.000 Varmebehov i Skanderborg ca. 203.000 Varme leveret fra AVA (incl. Renosyd) til Skanderborg ca. 57.000 Som det ses, var den manglende varmeproduktion i 2013 blot 57.000 MWh, som er leveret af Affald Varme Århus i vinterhalvåret. Dette er ikke, efter Renosyds opfattelse, et tilstrækkeligt grundlag til at etablere et nyt varmeværk på 30 MW, der iht. projektforslaget forventes at skulle producere ca. 185.000 MWh om året. Det ses endvidere af tallene, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Renosyd gennem samarbejdet i Varmeplan Århus, har mulighed for at producere og sælge ca. 30 % Side 2

mere varme, end der er behov for i Skanderborg. På den måde udnyttes anlæggenes produktionskapacitet fuldt ud, hvilket er med til at optimere økonomien. Renosyds varmeproduktion i 2014 forventes at blive endnu højere, ca. 172.000 MWh. Risiko for bortkøling igen, hvis projektforslaget godkendes Renosyds væsentligste interesse i trepartssamarbejdet er, at vi, i modsætning til før 2009, kan afsætte al den varme, der produceres på Renosyds kraftvarmeanlæg, uden bortkøling af store mængder affaldsvarme i dele af året. Renosyds varme bliver ledt til en fordelingscentral i Stilling, hvorfra det - alt efter behovet - fordeles til Skanderborg eller sendes videre ind til Varmeplan Århus. Det betyder, at al den varme, der kan produceres på Renosyds kraftvarmeværk, kan afsættes hele året. De nye aftaler fra 2009 har også medført, at Renosyd nu producerer endnu mere varme på den samme mængde affald, idet der i 2013 er installeret et røggaskondenseringsanlæg (en varmeveksler). Med den trækker vi nu 2-4 MWh ekstra varme ud af røggassen på den samme mængde affald! Det betyder at energiproduktionen er øget med ca. 20 %. Renosyds varmepris er en omkostningsbestemt pris, hvor omkostningerne fra kraftvarmeværket fordeles med 40 % til affaldskunderne og 60 % til varmekunderne. Hvis projektforslaget realiseres, er det Renosyds vurdering, at det kan medføre en risiko for, at Renosyds affaldsvarme ikke kan afsættes fuldt ud. Dette kan betyde stigende omkostninger for Renosyds affaldskunder, som er borgerne i hele Skanderborg og Odder kommuner. Varmekunderne, der iht. projektforslaget, stilles en lavere varmepris i udsigt, er derimod kun borgerne i Skanderborg-Hørning Fjernvarmes forsyningsområde. Der er efter Renosyds opfattelse ingen grund til at løbe denne risiko, når der ikke mangler varmekapacitet i Skanderborg. Det er afgørende for Renosyds økonomi og kommunens og regionens klimaplaner, at affaldsvarmen også fremover vil kunne afsættes fuldt ud, så der ikke skal bortkøles varme en del af året. Dette er en forudsætning for at holde den lave varmepris. Krav om kraftvarmeproduktion Renosyd mener ikke, at projektforslaget, der indebærer opførelsen af et varmeværk uden el-produktion, opfylder varmeforsyningslovens krav. Renosyds el-producerende ovnlinie er i sin tid etableret iht. lovgrundlaget om kraftvarmeproduktion. Vi henviser til redegørelsen i det juridiske notat, som vedlægges som bilag. Sammenfatningen i den juridiske redegørelse gengives her. Projektet er på en række punkter i strid med projektreglerne. Det gælder mht. referencen, som skal være inklusiv leverancerne fra VPA. Der skal være tale om et kraftvarmeprojekt, da Skanderborg er forsynet fra Studstrupværket. Projektet drejer sig ikke om kraftvarme. Ophør af at benytte ledningen til Århus kræver et nyt, godkendt projekt med aktuelle samfundsøkonomiske beregninger heraf og på et korrekt grundlag. Det foreliggende projekt bygger på den urigtige opfattelse, at man kan henvise til projektet fra 2005 som grundlag for ophør med at aftage varme fra Studstrupværket. Projektet fra 2005 kan ikke danne et sådant grundlag, da det ikke er realiseret og heller ikke vil blive realiseret i forbindelse med det nu forelagte projektforslag. Side 3

Projektet fra 2005 byggede på urigtige oplysninger om ledningen til Århus og dermed på urigtige samfundsøkonomiske beregninger, ligesom de samfundsøkonomiske beregninger ikke kan danne grundlag for dispositioner 10 år senere, når det ikke er blevet realiseret. Hensigten med at forsyne Hørning skal medtages i projektet, hvilket også fører til kraftvarmekrav. Hørning skal så med i projektforslaget. Skal Hørning ikke forsynes, skal det foreslåede værk være tilsvarende mindre. Projektet er således i strid med de gældende regler og kan ikke godkendes af Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunes strategiske varmeplan Det er efter Renosyds opfattelse ikke hensigtsmæssigt at etablere ny forbrændingsteknologi, når Regeringen i oktober 2013 har udsendt en Ressourcestrategi, der sigter på, at det organiske affald skal kunne udnyttes til biogas inden år 2022. Biomassen kan jo kun bruges én gang! Det er et mål i Ressourcestrategien, at der i de kommende år udvikles nye teknologier, der kan nyttiggøre det organiske affald og biomasse til biogas og sikre næringsstofferne, hvilket ikke er muligt med forbrændingsteknologien. Godkendelse af projektforslaget vil derfor, efter Renosyds opfattelse, give et stærkt uhensigtsmæssigt teknologisk lock-in (fastlåsning). Renosyd anbefaler, at Skanderborg Kommune færdiggør det igangværende strategiarbejde med en kommunal varmeplan, inden der træffes beslutninger om at etablere ny forbrændingskapacitet i kommunen. Med venlig hilsen Renosyd Kristian Skovhus Bestyrelsesformand Annemette Fuglsang Direktør Side 4

Horten Advokat Eigil Worm Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 163865 NOTAT SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARMES PROJEKTFORSLAG FOR ET NYT BIOMASSEFYRET FJERNVARMEVÆRK 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 Indledning Skanderborg-Hørning Fjernvarme har til Skanderborg Kommune fremsendt et projektforslag for et nyt biomassefyret fjernvarmeværk. Projektet er fra oktober 2013 og revideret i marts 2014 og i august 2014. Der er endvidere fra COWI, som har forestået udarbejdelsen af projektforslaget, fremsendt memo af 19. september 2004, revideret 30. september 2004, og et regneark med beregninger for leveringer fra Studstrup, der benævnes alternativ 4. I dette notat kommenteres notatet set i forhold til de for varmeprojekter gældende regelsæt. 1.2 Sammenfatning Opsummering Projektet er på en række punkter i strid med projektreglerne. Det gælder mht. referencen, som skal være inklusive leverancerne fra Varmeplan Århus (VPA). Der skal være tale om et kraftvarmeprojekt, da Skanderborg er forsynet fra Studstrupværket. Projektet drejer sig ikke om kraftvarme. Ophør af at benytte ledningen til Aarhus kræver et nyt, godkendt projekt med aktuelle samfundsøkonomiske beregninger heraf og på et korrekt grundlag. http://gohorten/cases/sag568/163865/dokumenter/notat projektforslag med ændrigner 221214.docx Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229

Det foreliggende projekt bygger på den urigtige opfattelse, at man kan henvise til projektet fra 2005 som grundlag for ophør med at aftage varme fra Studstrup Værket. Side 2 Projektet fra 2005 kan ikke danne et sådant grundlag, da det ikke er realiseret og heller ikke vil blive realiseret i forbindelse med det nu forelagte projektforslag. Projektet fra 2005 byggede på urigtige oplysninger om ledningen til Aarhus og dermed på urigtige samfundsøkonomiske beregninger, ligesom de samfundsøkonomiske beregninger ikke kan danne grundlag for dispositioner 10 år senere, når det ikke er blevet realiseret. Hensigten med at forsyne Hørning skal medtages i projektet, hvilket også fører til kraftvarmekrav. Hørning skal så med i projektforslaget. Skal Hørning ikke forsynes, skal det foreslåede værk være tilsvarende mindre. Projektet er således i strid med de gældende regler og kan ikke godkendes af Skanderborg Kommune. Ophør af brug af transmissionsledning Ophør af at benytte en transmissionsledning kan ikke ske, fordi en aftale ophører, men kræver et projekt iht. projektbekendtgørelsens detaljerede regler herom. Det kan derfor ikke som det er gjort i projektet forudsættes, at man bare ophører med at aftage varme fra VPA. Projektforslaget fra 2005 om ophør med at aftage varme fra VPA er ikke blevet realiseret i mere end 10 år. Det afgørende for varmeprojekter er, at de bygger på helt opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. Projektet, der ikke er blevet opfyldt i 10 år, kan derfor ikke danne grundlag for ophør med at aftage varme fra transmissionsledningen. Dette kræver et nyt projekt, der vurderes ud fra de aktuelle forhold og en hertil svarende samfundsøkonomisk beregning. VPA skal med i referencen, der er benyttes en forkert reference Der aftages i dag varme fra VPA, og dette skal derfor indgå i referencen. Den omstændighed, at parternes aftale udløber, ændrer ikke på dette, ligesom det i sig selv kræver et projekt, hvis man skal ophøre med at benytte transmissionsledningen. Central kraftvarme medfører, at der kun kan etableres kraftvarme Skanderborg forsynes i dag fra VPA, og varmen kommer overvejende fra Studstrupværket.

Dette fremgår også af projektet. Side 3 Afgørende i varmeplanmæssig henseende er således, hvilken produktionsenhed der i sidste instans trækkes på, og som skal producere mere varme eller mindre varme afhængig af aftaget. Det er Studstrupværket, hvilket også fremgår af projektet. Skanderborg er derfor forsynet med central kraftvarme fra Studstrupværket, hvorfor det er en følge af projektbekendtgørelsens 13, at der kun kan etableres kraftvarme i Skanderborg, og ikke, som foreslået i projektet, kedelvarme. Det er hensigten at forsyne Hørning, og så skal det med i projektforslaget Det fremgår af parternes forhandlinger, at hensigten med projektet er efterfølgende at forsyne Hørning med det nyetablerede anlæg. Det er i strid med projektreglerne, at dette så ikke inddrages nu i projektet. Hørning er forsynet centralt fra Studstrupværket, og der kan derfor kun blive tale om kraftvarme også af denne grund. Værket er for stort uden Hørning Værket er, som anført, langt større, end der er behov for uden Hørning. Det er også et forhold, Energiklagenævnet tillægger betydning i sine afgørelser. Der skal derfor regnes samfundsøkonomisk på et værk, som ikke skal forsyne Hørning, og som har en realistisk størrelse, ligesom der i øvrigt skal være tale om et kraftvarmeværk. Kommunen kan ikke godkende et projekt, hvis det ikke overholder projektreglerne Kommunen kan kun godkende et projekt, hvis dette er i overensstemmelse med projektreglerne. Hvis det er tvivlsomt, om projektet overholder reglerne, kan kommunen ikke godkende projektet. Projektansøgeren må så henvises til at få afklaret forholdet ved om ønsket at klage til Energiklagenævnet over et afslag på godkendelse. En kommunen kan derimod ikke godkende et projekt, man finder tvivlsomt, idet en sådan tvivl ikke kan begrunde, at kommunen træffer en afgørelse, der ikke er det fornødne grundlag for. 2. PROJEKTET FRA 2005 I det nye projektforslag henvises der til et projektforslag, der blev godkendt af kommunen i 2005.

Projektforslaget indebar, at der skulle opføres ny flisvarmekapacitet, og at Skanderborg Fjernvarme skulle ophøre med at aftage varme fra Varmeplan Århus. Side 4 Efter projektet var blevet påklaget til Energiklagenævnet, endte det med, at Skanderborg Fjernvarme indgik aftale med VPA om fortsat aftag af varme fra VPA. Det blev samtidig som led i et større aftalekompleks aftalt, at Renosyd leverer sin varme til VPA, og at Skanderborg Fjernvarme til VPA leverer den varme, som Skanderborg ikke selv havde behov, for fra den i medfør af projektet opførte fliskedel. I det nu fremlagte projektforslag fremstilles det således, at man uden videre kan afbryde koblingen til VPA's transmissionsledning, når aftalerne med VPA udløber. En sådan kobling er imidlertid en del af transmissionssystemet, og efter projektbekendtgørelsen 566 af 2/6 2014, 3, stk. 1, jf. bilag 1, nr. 2.1, kræver etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger et projekt. Skanderborg-Hørning Fjernvarme kan således ikke ophøre med at benytte koblingen og afbryde denne, uden at der foreligger et projekt herom. Det projekt, der blev godkendt i 2005, kan ikke danne grundlag herfor. Formålet med varmeprojekter er at vurdere, hvad der er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt. Dette vurderes ud fra samfundsøkonomiske beregninger. De samfundsøkonomiske beregninger sker ud fra de foreliggende forhold, herunder normalt energistyrelsens beregningsforudsætninger. Grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger ændrer sig således løbende. Man kan derfor ikke som påtænkt ultimo 2016 afbryde koblingen med grundlag i et projekt, der er godkendt i 2005. Det kræver et nyt projekt med nye beregninger, således at det kan vurderes, om det i dag er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt at afbryde denne forbindelse og ophøre med at bruge transmissionsledningen, hvis det skal ske. Det fremgår eksempelvis af Energiklagenævnets afgørelse af 16. maj 2013, j.nr. 1021-12-185-11, at et projekt skal revideres ud fra de nyeste samfundsøkonomiske beregninger og forudsætninger, hvis der sker ændring i dette, fra projektet indsendes til kommunen, og inden projektet er blevet godkendt. Det var ikke sket i den pågældende sag, hvorfor godkendelsen blev ophævet.

Denne afgørelse illustrerer betydningen af, at man ser på de aktuelle samfundsøkonomiske beregninger og forudsætninger herfor. Side 5 Dette fører til, at man ikke kan benytte et projekt, som ikke er realiseret, og som ligger så langt tilbage i tid, at grundlaget for de samfundsøkonomiske beregninger klart vil være anderledes på det tidspunkt, projektet ønskes realiseret. Projektet blev således netop ikke realiseret, idet Skanderborg Fjernvarme fortsatte med at aftage varme fra VPA og stadig gør dette. Når man i en periode på mere end 10 år fortsætter med at aftage varme, kan man ikke med grundlag i et projekt fra før denne 10-års periode ændre dette forhold. Det kræver et nyt projekt herom. Det er således ukorrekt og i strid med det grundlæggende formål med varmeprojekter, når det i projektet anføres, at kontrakten udløber ultimo 2016, og at Skanderborg-Hørning Fjernvarme "derfor afbryder" forbindelsen. Dette er ikke et retligt grundlag for noget sådant, og det er tilsvarende ikke i overensstemmelse med regelsættet, når det blot i projektet i øvrigt anføres, at "når Skanderborg-Hørning Fjernvarmes forbindelse til VPA's transmissionsledning afbrydes". En sådan "afbrydelse" kræver et godkendt projekt herom, som ikke ligger langt tilbage i tiden, og kan ikke blot tages som en forudsætning i det nu fremlagte projektforslag, som derfor på dette punkt er i strid med reglerne om varmeprojekter. Efter projektbekendtgørelsen er det ophør af brug af en transmissionsledning, som er det, der kræver en godkendelse. Det er imidlertid klart, at hvis man foretager en afbrydelse af forbindelsen, ophører man også med at benytte transmissionsledningen. Selvom man ikke foretager en afbrydelse, kræver det stadigvæk et projekt at ophøre med at benytte ledningen. Det, der blev godkendt i projektet fra 2005 bemærkes var endvidere kun, at erstatte varmeaftaget fra VPA med øget varmeaftag fra Renosyd's affaldsforbrændingsanlæg og ny træflisfyret varmecentral. Dette projekt blev som anført ikke realiseret. Der blev bygget en ny træflisfyret varmecentral, men denne blev ikke benyttet til erstatning af varmeaftaget fra Varmeplan Aarhus, og aftaget fra Varmeplan Aarhus blev heller ikke erstattet med øget varmeaftag fra Renosyd. Projektet indeholdt ikke isoleret en godkendelse af ophør af aftag fra Studstrupværket, idet det klart fremgår, at et eventuelt ophør af varmeaftag fra Studstrupværket skulle ses i direkte sammenhæng med, at varmen så skulle komme fra et træflisfyr og fra Renosyd. Dette fremgik også utvetydigt af Energistyrelsens godkendelse af projektet af 22. juni 2005.

Det blev i denne anført, at det netop var forudsat, at gennemførelsen af projektforslaget førte til en øget udnyttelse af affaldsvarmen som angivet i projektforslaget. Side 6 Dette er ikke blevet tilfældet og vil heller ikke blive det. Tværtimod, bygger det nu forelagte projektforslag på, at Renosyd fortsat skal sende sin varme til Aarhus, således at der ikke bliver tale om en realisering af dette også for Energistyrelsen afgørende led i projektet fra 2005. På samme måde gælder, at det oprindelige projektforslag fra 2005 netop forudsatte, at det flisfyr, der dengang blev godkendt, skulle erstatte varmen fra Aarhus. Det har man heller ikke gjort. Realiteten er derimod, at det nu foreliggende projektforslag drejer sig om endnu et biomasse-varmeværk, som på ny skal erstatte varmen fra Aarhus. Hvis projektet fra 2005 var blevet realiseret, ville varmen fra Aarhus allerede være erstattet, og der ville ikke være grundlag for at fremlægge et projektforslag om endnu et biomasse-varmeværk for at erstatte varmen fra Aarhus en gang til. Der er således i det hele tale om, at indholdet af projektforslaget fra 2005 ikke er realiseret og ikke bliver realiseret, hvorfor man ikke kan bygge på projektforslaget mht. ophør af aftag af central kraftvarme. Yderligere bemærkes, at projektet fra 2005 på afgørende måde byggede på oplysninger om, at ledningen til Aarhus var i dårlig stand. Begrundelsen i 2005 var netop, at ledningen til Aarhus ikke kunne forventes at blive benyttet i fremtiden på grund af den dårlige stand. Dette har utvetydigt vist sig ikke at være tilfældet. Det fremgår af Energistyrelsens udtalelse af 30. maj 2013, at det var en væsentlig forudsætning for projektforslagets positive samfundsøkonomi, at transmissionsledningen menes at være i dårlig stand. Energistyrelsen anfører lige ud, at denne forudsætning har vist sig ikke at holde. Projektet har derfor bygget på urigtige oplysninger, hvilket også må medføre, at det ikke kan lægges til grund for ophør af aftag af central kraftvarme. Tilsvarende fremgår det af Energistyrelsens nævnte udtalelse, at projektet fra 2005 byggede på en urigtig opfattelse af forudsætningsskrivelsernes betydning, en retsopfattelse der senere blev ændret. Energistyrelsen anfører tillige om projektet fra 2005, at det kun blev delvist gennemført, og at forbindelsen til Aarhus blev bevaret. Energistyrelsens udtalelse er således på linje med de ovenfor anførte synspunkter.

3. HVAD ER REFERENCEN Side 7 I et varmeprojekt skal der redegøres for, hvad der er referencen, dvs. den varmeforsyning, der vil være tale om, hvis man ikke udarbejder og gennemfører et projekt om ændringer. I projektet anføres det, at referencen er Skanderborg-Hørning Fjernvarmes egne anlæg i form af træflis, træpiller og gas og olie. Dette er ikke korrekt, og projektet er derfor mht. reference (heller) ikke i overensstemmelse med kravene i projektbekendtgørelsen. Skanderborg-Hørning Fjernvarme modtager i dag varme fra VPA. Den aktuelle situation i Skanderborg fremgår sådan nogenlunde af projektet på side 14. Det anføres dog fejlagtigt, at varmeleverancen på typisk 25 % fra VPA skulle være fra Renosyd, medens det varmeplanmæssigt, som det fremgår nedenfor, er varme, der i sidste instans trækkes på Studstrupværkets kapacitet. Der er derfor varmeplanmæssigt set ikke er tale om varme fra Renosyd men fra Studstrupværket. VPA er interesseret i at fortsætte denne leverance, og der er derfor intet grundlag for, at de nuværende forhold ikke skulle være referencen. Den omstændighed, at en aftale udløber, ændrer ikke på dette. Det er ikke et krav efter varmeforsyningsloven, at der er en aftale om noget sådant. Varmeprisen er under alle omstændigheder reguleret af varmeforsyningslovens regler, og hvilke varmekilder der kan anvendes, fastlægges netop i varmeprojekter. Da det som anført under pkt. 2 ikke er således, at forbindelsen til VPA uden videre afbrydes eller kan afbrydes, er VPA således også efter udløb af parternes aftale en mulighed for varmeforsyning, og da den svarer til den nuværende, er det det, der er referencen. Dette har væsentlig betydning i det foreliggende projekt. Som det fremgår af projektforslagets s. 19, er der regnet marginalt. Det betyder, at resultaterne kun kan anvendes til at sammenligne referencen og projektet. Da referencen er forkert, er beregningerne derfor ikke udført korrekt. Fortsat levering fra VPA skal ikke blot tages ind som et løst alternativ, men som, reference for at projektforslaget overholder kravene. 4. ER SKANDERBORG FORSYNET CENTRALT 4.1 Regelsættet Efter projektbekendtgørelsens 13 må der kun godkendes projekter med kraftvarme, hvis kapaciteten er over 1 MW, og fjernvarmenettet forsynes af et centralt kraftvarmeanlæg.

Det er ikke et krav efter projektbekendtgørelsens 13, at nettet udelukkende forsynes at et centralt kraftvarmeværk. Side 8 4.2 Studstrupværket Skanderborg Fjernvarmenet forsynes af VPA. VPA's varme kommer i meget betydelig grad fra Studstrupværket, som netop er et centralt kraftværk, jf. bekendtgørelse 565 af 2/6 2014, 17, stk. 2, nr. 15, jf. 17, stk. 1. I parternes leveringsaftale fra maj 2009 anføres det om den varme, der leveres fra VPA til Skanderborg Fjernvarme: "Den distribuerede varme hidrører i det væsentlige fra varmeproduktion på Studstrupværket (ejet af DONG Energy A/S)." Det fremgår således direkte af parternes aftale, at varmen i det væsentlige hidrører fra Studstrupværket. Det fremgår tilsvarende af memo af 19. og 30. september 2014 fra COWI på s. 3: "Da affaldsvarme har en høj prioritet i VPA-systemet, så bliver det Studstrupværkets varmeproduktion, der kommer til at korrigere for ændringer i Skanderborg varmeaftag fra VPA." Selvom det sammesteds postuleres, at det er varme fra Renosyd, er realiteten således, at varmeaftaget modsvarer en tilsvarende produktion på Studstrupværket. Det afgørende er, hvorledes den varmemængde, der aftages af Skanderborg Fjernvarme fra VPA, i sidste instans tilvejebringes, hvilket sker ved en tilsvarende varmeproduktion på Studstrupværket. Når der ses på varmeplanlægning er det afgørende, hvilken enhed der i sidste instans producerer varmen, hvilket viser sig ved, om den skal producere mere, når der aftages mere, og mindre ved at der aftages mindre. Det er dette hensyn, der giver sig udslag i projektbekendtgørelsens 13 med krav om kraftvarme, således at der skal produceres el i de anlæg, der kan etableres, hvis man ophører med at aftage varmen fra et centralt kraftværk, der i sagens natur producerer el. Hvorledes varmen måtte løbe i rørene, er derimod ikke det relevante ved varmeplanlægning i et varmeprojekt. Det fremgår da også af projektet på s. 11, nederst, at Renosyd efter Skanderborg Fjernvarmes opfattelse ikke berøres af projektet, hvilket viser, at man heller ikke hos Skanderborg Fjernvarme anser Renosyd for leverandør. Det er fuldt korrekt, at Renosyd leverer til VPA, medens Skanderborg- Hørning Fjernvarme får fra VPA og som anført i sidste instans fra Studstrupværket.

Projektet vil derfor først få konkret betydning for Renosyd, når Renosyds aftaler med VPA udløber i 2028, hvor det vil være af væsentlig betydning også for Renosyd, hvilket varmemarked der er i Skanderborg. Side 9 Det fremgår også af Energistyrelsens udtalelse af 30. maj 2013, at man ikke kan udelukke, at der er tale om forsyning fra et centralt kraftvarmeanlæg, og at Skanderborg Hørnings fjernvarmenet derfor fortsat er omfattet af kraftvarmekravet som følge af forsyning fra et centralt kraftvarmeanlæg. Energistyrelsen har i senere udtalelser kommenteret, hvad virkningen ville være, hvis forsyningen fra Studstrupværket måtte blive afbrudt. Dette forudsætter imidlertid, at der er det fornødne retlige grundlag for at ophøre med at aftage varme fra Aarhus, hvilket der netop ikke er, jf. bemærkningerne ovenfor til projektet fra 2005. 4.3 Hørning Som det fremgår af memoet fra COWI på s. 2, har der været ført forhandlinger mellem Skanderborg Fjernvarme, VPA og Renosyd. Under disse forhandlinger har VPA og Renosyd påpeget, at det foreslåede anlæg er alt for stort i forhold til det reelle behov, selv under de postulerede forudsætninger. Skanderborg-Hørning Fjernvarme bemærkede som svar herpå, at man efterfølgende ville kunne forsyne Hørning fra de anlæg, man på denne måde ville råde over, og at anlægget, når det allerede var opført, ikke ville veje tungt i samfundsøkonomien mht. investering, når Hørning efterfølgende skulle inddrages. Der er tale om et møde, der er afholdt hos Skanderborg Kommunen med deltagelse af repræsentanter for kommunen. Realiteten er derfor, at Skanderborg-Hørning Fjernvarme opfører det nye værk for også at kunne levere til Hørning. Hørning er tilsvarende forsynet fra VPA og dermed fra Studstrupværket. Hørnings aftag fra VPA kan derfor ikke erstattes med noget, der ikke er kraftvarme, jf. projektbekendtgørelsens 13. Det er i strid med projektreglerne og Energiklagenævnets praksis at der etableres et flisanlæg i Skanderborg med henblik på efterfølgende at kunne levere til Hørning, uden at dette medtages i projektet, og uden at projektet overholder de krav, der gælder ved etablering af ny varmekapacitet til Hørning. Det kan således ses af Energiklagenævnets afgørelse af 18. maj 2009, j.nr. 1021-45, at man lægger vægt på realiteten og intentionen bagved et projektforslag. I den pågældende sag ønskede man at etablere en transmissionsledning mellem et naturgasfyret kraftvarmeanlæg og et flisanlæg.

I realiteten skulle flisanlægget dermed være en yderligere produktionsenhed i det naturgasforsynede område, hvilket var i strid med reglerne i projektbekendtgørelsens 15. Side 10 Det blev også anført, at kraftvarmeværket ikke havde behov for en ekstra varmeproduktionsenhed, hvilket der også blev lagt vægt på. Projektgodkendelsen blev underkendt, da projektet ikke opfyldte 15. Der kan også henvises til Energiklagenævnets afgørelse af 7. maj 2013, j.nr. 1021-12-153-31. Der var i sagen spørgsmål om at udnytte en industrivirksomheds varme, der var blevet opfattet som overskudsvarme. Anlægget ville således kunne levere en meget stor del af det, de lokale varmeværker havde behov for. Energiklagenævnet analyserede sig frem til, at der ville blive tale om en merindfyring hos industrivirksomheden, og at der derfor ikke reelt var tale om overskudsvarme. Projektgodkendelsen blev derfor underkendt. Også her kan man se, at Energiklagenævnet lægger afgørende vægt på, at projektet skal behandles ud fra det, der er realiteten i sagen. 5. VÆRKETS STØRRELSE OG DIMENSIONERING Som det fremgår ovenfor, er realiteten, at værket dimensioneres til også at forsyne Hørning, uden at dette er angivet i projektet. Udover at det er i strid med kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsen 13, er det, som anført, også i øvrigt i strid med projektbekendtgørelsen. Der er således i det hele ikke behov for et værk af denne størrelse. Postulaterne i projektet om, at det er nødvendigt at kunne forsyne hele Skanderborg-området uden varme fra VPA, bygger således på den fejlagtige forudsætning, at forbindelsen til VPA kan afbrydes og reelt også på tanken om at forsyne Hørning efterfølgende. Af den ovennævnte afgørelse fra Energiklagenævnet af 18. maj 2009, kan det også ses, at Energiklagenævnet lægger vægt på, om der overhovedet er behov for en sådan varmekapacitet. Der skal derfor samfundsøkonomisk i stedet regnes på det relevante. 6. DET ALMINDELIGE KRAFTVARMEKRAV Ud over det ufravigelige kraftvarmekrav i projektbekendtgørelsens 13 gælder der for de anlæg, der ikke måtte være omfattet af denne regel, et yderligere kraftvarmekrav efter projektbekendtgørelsens 11.

Denne regel er ikke aktuel i den foreliggende situation, hvor projektbekendtgørelsens 13 gælder. Side 11 For en fuldstændigheds skyld kommenteres dog disse regler, da de er kommenteret i projektforslaget. Efter projektbekendtgørelsens 11 skal anlæg med en kapacitet over 1 MW være indrettet som kraftvarmeanlæg. Det gælder dog ikke, hvis det er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt med et varmeproducerende anlæg. Ved vurderingen heraf er det af afgørende betydning, at forudsætningerne i beregningerne opstilles korrekt. Udover at Studstrupværket skal være reference, skal der også opstilles andre, mulige alternativer. Dette gælder f.eks. etablering af kraftvarmekapacitet i den relevante størrelse i Skanderborg. Mht. varme fra Studstrupværket bemærkes, at dette under alle omstændigheder vil producere varme og blive ombygget, ligesom ledningen under alle omstændigheder vil blive vedligeholdt og drevet af hensyn til varmeleverancerne fra Renosyd til VPA. Det samme gælder mht. omkostninger til drift og vedligeholdelse. Det kan eksempelvis nævnes, at de i projektforslaget fra 2005 givne oplysninger om, at transmissionsledningen til Aarhus ikke kunne holde, for længst har vist sig at være urigtige, hvorfor der er anledning til en meget kritisk vurdering af de oplysninger, der gives i det foreliggende projekt. 7. KOMMUNENS STILLINGTAGEN TIL FORSLAGET Hvis kommunen finder det tvivlsomt, om kravene i projektbekendtgørelsen er opfyldt, kan kommunen ikke godkende projektet, da den kun kan godkende projekter, der opfylder projektbekendtgørelsens krav. Dette hindrer ikke projektansøgeren i at få afklaret spørgsmålet retligt, idet et afslag på en godkendelse kan indbringes for Energiklagenævnet som klageinstans. At kommunen anser det for tvivlsomt, om projektet overholder projektreglerne, kan derimod ikke begrunde, at kommunen godkender projektet, uden at have det fornødne grundlag herfor. Hellerup, den 22. december 2014 Horten Eigil Worm