Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Relaterede dokumenter
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Studiedesigns: Alternative designs

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Analyse af binære responsvariable

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Optimering af stikprøver vha. registre. Peter Linde, DST Survey

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Dynamisk statistisk modellering af vedligeholdelsesbehandling af børn med akut lymfoblastær leukæmi

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING

Eksperimentelle undersøgelser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Effektmålsmodifikation

Epidemiologiske associationsmål

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Traumatologisk forskning

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Program. 1. ensidet variansanalyse. 2. forsøgsplanlægning: blocking. 1/12

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Potentielle udfald og kontrafaktisk kausalitet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Eksperimentelle undersøgelser

ASCO Brystkræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Traumatologisk forskning

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

Effektmålsmodifikation

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Population attributable fraction

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

RANDOMISEREDE FORSØG:

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Fra protokol til fondsansøgning

Arbejdsdokument Evidenstabel

Systematisering af den tidlige palliative indsats ved lungekræft

Kursus 02323: Introducerende Statistik. Forelæsning 12: Forsøgsplanlægning. Peder Bacher

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Epidemiologiske mål Studiedesign

Transkript:

Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 analytiske: Undersøgelsesenheden er individer tværsnitsundersøgelser follow-up undersøgelser case-referent undersøgelser Epidemiologisk design II Randomiserede undersøgelser Eksperimentelle undersøgelser randomiserede undersøgelser parallelle grupper overkrydsningsundersøgelser Design elementer randomisering blinding placebo behandling Randomisering I Randomisering II etablering af sammenlignelige grupper undgå confounding fra kendte og ukendte confoundere in the absence of differences in effect, the outcomes of the compared populations could be expected to be identical Sammenlignelighed sygdomme behandlere/behandlinger 1

Blinding Placebo behandling sikring af ensartet informationskvalitet fra de sammenlignede grupper. undgå informationsbias (follow-up studie, information om effekt af eksponering) sikring af sammenlignelige behandlingsregimer treatment with the agent is contrasted with comparable treatment without the agent nødvendigt for blinding Udvælgelse af potentielle deltagere I Udvælgelse af potentielle deltagere II Inklusionskriterier mange restriktioner homogen population god intern validitet begrænset ekstern validitet få restriktioner inhomogen population begrænset intern validitet med mindre meget stort studie god ekstern validitet ved store studier Eksklusionskriterier optimere studiet fri for konkurrerende sygdomme (confounding) relativt godt helbred (langtidsstudier) kontraindikation overfor behandling indkøringsperiode test samarbejdsevne og -vilje Styrkeberegning Randomisering Beregninger effekthyppighed i referencegruppen forventet effekt af intervention forventet bortfald Tidligere erfaringer sikkerhedsintervaller fra tidligere sammenlignelige studier Etablering af sammenlignelige grupper Randomiseringsprincipper randomisering af enkeltpersoner simpel randomisering stratificeret randomisering blok randomisering randomisering af grupper 2

Simpel randomisering Stratificeret randomisering Lodtrækningsprincip uden hukommelse plat og krone tilfældige tal Små undersøgelser ikke sammenlignelige grupper forskellige antal personer i grupperne Store undersøgelser sammenlignelige grupper næsten lige mange personer i grupperne Deltagerne opdeles i mere sammenlignelige undergruppe inden randomisering kendte potentielle confoundere sygdomme sammenlignelighed som ved simpel randomisering ikke nødvendigvis lige mange personer i grupperne Blok randomisering Randomisering af grupper Mindre blokke af deltagere randomiseres efter definerede randomiseringsskemaer AABB, ABAB, ABBA, BBAA, BABA, BAAB større blokke sikrer uigennemskuelighed lige mange personer i grupperne kombinere med stratificeret randomisering mere optimal fordeling af potientielle confoundere Enkeltpersoner ikke uafhængige samme praktiserende læge aktiv- og placebogruppen deler information Randomiseringsenheden er en gruppe styrkeberegninger sammenlignelighed dataanalyse Baseline karakteristika Blinding Beskrivelse af deltagerne ekstern validitet deltagerne (demografi) sygdomme (klinik) intern validitet sammenlignelige grupper kendte potentielle confoundere små eksperimenter, stratifikation Enkelt Dobbelt behandlere Tredobbelt behandlere de som monitorerer studiet 3

Compliance og bortfald Compliance deltagernes samarbejde intervention (kontrol) øvrige forpligtelser motivation indkøringsperiode Bortfald udgår af studiet efter randomisering minimeres Faktorielle undersøgelser To eller flere interventioner testes på samme tid flere parallelle studier i ét Behandling a + - + + + - + Behandling b - + - anvendelse sikker på, at der ikke optræder interaktion ønsker at beskrive interaktion flere deltagere modtager potentielt aktiv behandling (rekruttering, compliance) - - Overkrydningsundersøgelser I Overkrydningsundersøgelser II Aktiv Indkøring Randomisering Forudsætninger stabile kroniske sygdomme Placebo Udvaskning Placebo Aktiv ingen ændring af basissygdom på grund af behandling Fordele mindsker interindividuel variation mindre studier Ulemper carry-over effekt følsomme for bortfald Overkrydsningsundersøgelser III Dataanalyse... the potential for biased estimates of treatment effect from poor cross-over designs led the Food and Drug Administration in 1977 to conclude that such designs are a second choice to completely randomized or randomized block designs. Analysestrategi intention-to-treat analyse begrænser confounding per protokol analyse ingen randomiseringsgevinst management analyse som observerende undersøgelse 4

European Coronary Surgery Group: Coronary artery bypass surgery in stable angina pectoris; Survival at two years. Lancet 1979; i:369-73 Eksperimentelle undersøgelser Fordele begrænser risiko for bias Behandlingsresultat Overlevede Døde I alt Randomiseret til medicinsk behandling Kirurgi 48 2 50 Medicin 296 27 323 Randomiseret til kirurgisk behandling Kirurgi 354 15 369 Medicin 20 6 26 Ulemper kun forebyggelse og behandling ressourcer generaliserbarhed 5