Sandhedsbegrebet set i forhold til Forskningskommunikation

Sandhedsbegrebet set i forhold til Forskningskommunikation Bachelor projekt Studerendes navn: Christian Aarslev Larsen Årgang: 2007 Vejleders navn: Trine Schreiber Maj 2010 Antal ord: 7091 Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen Danmarks Biblioteksskole

Abstract: I denne opgave vil jeg beskrive og gennemgå kommunikationen imellem forskerverdenen og den brede befolkning. Med udgangspunkt i interviews med forskere fra Handelshøjskolen CBS, vil jeg analysere denne kommunikation, og den brede befolkning er repræsenteret ved de journalistiske medier. Et punkt i denne kommunikation er sandhedsbegrebet. I forbindelse med sandhedsbegrebet vil jeg fokuserepå følgende: den rethavende- og den pluralistiske forskertype, som den er opstillet af Claus Holm (2006). Problematikken i denne sammenhæng afhænger af forskernes kontakt til medier (og dermed den brede befolkning), og hvordan man som forsker færdes i denne sammenhæng. I opgaven vil jeg, på baggrund af førnævnte interviews, argumenterefor, at disse to typer formentligt ikke findes i Danmark i deres rene former, men at de nærmere synes at smelte sammen til én enkelt forskertype. I forbindelse med netop analysen af førnævnte typer, vil jeg behandle den kommunikationsstrategi, som benyttes på CBS. Heri indgår bl.a. CBS forskeres tilgang til medierne. Forskernes kommunikation med medierne vil blive behandlet ud fra Universitetslovens Formålsparagraf. Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.2. Problemfelt og problemformulering...1 2. Metodiske og teoretisk overvejelser... 2 2.1. Metode domæneanalyser:...2 2.2. Metode: interviews...2 3. Teori... 5 3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet...5 3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper...7 3.4. Claus Holms: Kommunikationens ideal- og forfaldsformer...9 3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave?...10 3.6. CBS s kommunikationsstruktur...10 3.6. Ekspertdatabasen...11 4. Analyse... 12 4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene...12 4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt Hvilke strategier anvender de to forskere i forhold til at komme ud med deres budskab?...13 4.1.3. Ledelsesaspektet...15 4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling prodekaninterviewet...16 4.3. Analyse af CBS s ekspertdatabase Find en ekspert...18 4.4. Diskussion...22 5. Konklusion og perspektiv... 24 Kilder:... 26 Bilag 1: Spørgeguide efter de tre interviews. Bilag 2: CBS s organisationsdiagram. 0

1. Indledning Min nysgerrighed i forhold til de videnskabelige forskeres tilgang til sandhedsbegrebet blev vakt, da jeg så en artikel i Humaniora -magasinet om, at forskerne i dag selv skriver mange af de debatindlæg, som omhandler forskning i pressen. Det satte en undren i gang om, hvorfor der ikke er mere kommunikation imellem lægmænd og forskere. Jeg begyndte at lægge mærke til, at når der skulle bruges forskere til emner inden for samfundsvidenskab og humaniora, brugte især de elektroniske medier CBSforskere til af være eksperter. Det gav en ny undren, hvorfor kun CBS-forskere? Hvad kan de, som andre forskere ikke kan? Eller skulle man måske spørge: Hvordan kan det være at CBS-forskere er bedre til at komme i kontakt med medierne? Mange spørgsmål, men en forelæsning om forskningsformidling på Danmarks Biblioteksskole gav mig en idé til, hvordan jeg kunne komme ind til kernen af dette problem, nemlig ved at se på hvordan CBS-forskerne ser på sandhedsbegrebet, og hvordan kommunikationen med de journalistiske medier håndteres hos dem? 1.2. Problemfelt og problemformulering På basis af kvalitative interviews med to forskere og med prodekanen for formidling på CBS samt en analyse af CBS s ekspertdatabase vil jeg i dette projekt arbejde ud fra følgende problemformulering. Problemformulering - Hvilken sammenhæng er der mellem forskerens tilgang til sandhedsbegrebet (Claus Holm) og forskerens tilgang/adgang til medierne? - Hvilke kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri? Første forskningsspørgsmål søges primært besvaret på baggrund af forskerinterviewene, hvorimod det næste spørgsmål i højere grad tager udgangspunkt i interviewet med prodekanen og analysen af ekspertdatabasen. 1

2. Metodiske og teoretisk overvejelser 2.1. Metode domæneanalyser: Analyser af ekspertdatabasen experts@cbs sker ud fra Elisabeth Hoff-Clausens Online Ethos, som opstiller en metode med tre punkter: Æstetik, disponering og karakteristiske udsagn. Denne metode anvendes til analyse af kampagnesites med brugerne som informanter. Jeg vil bruge metoden i denne analyse med mig selv som bruger og derved komme med en analyse af ekspertdatabasen. Under karakteristiske udsagn går jeg dog mere ind på brugen af sprog og rangorden. 2.2. Metode: interviews Kvalitative interviews med to forskere og prodekanen for formidling på CBS. I forhold til problemformuleringen har jeg valgt at inddrage tre interviews, som jeg selv har foretaget. Hovedformålet med at inddrage disse tre interviews er at indhente empirisk information til at kunne analysere og diskutere min problemformulering. 1 I det næste vil jeg kort redegøre for de metodiske overvejelser, som jeg har gjort i den forbindelse. Tematisering: Min indgangsvinkel til disse interviews er en hypoteseafprøvning, idet mine interviews er delvis strukturerede (semi-strukturerede), og jeg har således udarbejdet en tilnærmelsesvis standardiseret spørgeguide, hvor jeg på forhånd har formuleret og prioriteret en række spørgsmål i forhold til specifikke relevante temaer (se bilag 1). 2 Udarbejdelsen af spørgeguide for de tre interviews: 1 Kvale, Steinar (1997) s. 104-105 2 Kvale, Steinar s. 104 2

Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering. Hvordan gik interviewene? Det første interview var med den ene af to forskere fra afdelingen Ledelse, Politik og Filosofi (FLPF). Dette fandt sted på forskerens eget kontor, og det gav mig den fordel, at jeg løbende kunne se informantens ansigtsudtryk, og dermed aflæse evt. usagte tilføjelser til interviewet. Det andet interview var med forskeren fra Finansiering (FF), som dog ikke befandt sig i landet, hvilket resulterede i, at nævnte interviewet måtte foregå via telefon, og uden mulighed for at aflæse informantens ansigtsudtryk. Mit sidste interview var med prodekanen for Formidling, som ligeledes måtte foregå via en mobiltelefonisk forbindelse, hvilket gav nogle tekniske problemer med at holde forbindelsen under hele interviewet, men med et par afbrydelser og en smule god tålmodighed, lykkedes det til sidst. Design Jeg har tilstræbt at opbygge interviewene således, at interviewpersonerne gradvist ledes frem mod det egentlige tema. Ved den indledende samtale, hvor interviewaftalerne kom i stand, har jeg derfor, som nævnt, kun valgt at informere dem om det overordnede tema (forskningsspørgsmålet). Under selve interviewet informeredes de gradvist. Etiske aspekter i forbindelse med interviews Steinar Kvale(1997) skriver meget præcist, om hvad man skal være opmærksom på angående informering af informanterne: Informeret samtykke indebærer, at forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens generelle formål og om designet i hovedtræk såvel som om mulige risici og fordele ved at deltage i forskningsprojektet 3 Hvis man sammenholder dette citat med min fremgangsmåde i forhold til mine interviewpersoner, har jeg ringet og e-mailet med informanterne og aftalt tider, og i 3 Kvale, Steinar s. 118 3

denne forbindelse fortalt om hovedtrækkene i min undersøgelse. Derefter har jeg fået mine interviewpersoners samtykke til, om de ville deltage i denne undersøgelse. Ydermere har jeg, i overensstemmelse med Kvales anbefalinger, meddelt personerne, at deres private data ikke vil blive publiceret i undersøgelsen. 4 Spørgeguide før de tre interviews Spørgeguide for interviewet med prodekan for formidling Hvad gøres der konkret for at forskerne skal kommunikere bedre med de journalistiske medier? Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk forskertype? Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en pluralistiske forsker? Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen? Hvad gøres der politisk for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand? Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen find en ekspert har på profilering af forskerne til de journalistiske medier? Spørgeguide til interviewet med forskerne Har du konkret oplevet problemer med at holde sandhedsværdien, når du har skullet kommunikere din forskningsviden videre til journalistiske medier? I hvor høj grad vil du omformulere dit budskab, så det giver mening for journalisten? Hvilke strategier lægger du, for at kunne komme ud med dit budskab? Hvor meget skal man som forsker gøre for at formidle sin forskning? Synes du at ledelsen på CBS gør nok for, at I som forskere er klar til at imødekomme de journalistiske medier? 4 Fortrolighed i forskning drejer sig om, at private data, der kan identificere interviewpersonerne, ikke bliver rapporteret. Kvale, Steinar(1997), s. 120. 4

3. Teori I dette afsnit vil jeg først ud fra Leif Becker Jensen præcisere nogle af rammerne ud fra det videnskabelige sandhedsbegreb og dernæst, på baggrund af Claus Holms teorier, se nærmere på de to forskertyper; henholdsvis rethaveren og pluralisten, som netop har hver deres tilgang til sandhedsbegrebet i en kommunikationssammenhæng. Jeg har benyttet Universitetslovens Formålsparagraf til at undersøge, hvilken fordeling forskningstyperne har. Ydermere har jeg beskrevet Claus Holms bud på fordeling af hhv. Ideal- og Forfaldsformer. Da begrebet kommunikationsstrategi er flertydigt, har jeg udarbejdet en tilgangsvinkel til begrebet, set ud fra denne opgaves formål og indhold. Eftersom Handelshøjskolens (CBS) kommunikationsstruktur er et område, som er meget lidt tilgængeligt rent informationsmæssigt, har jeg lavet en beskrivelse bygget på det begrænsede materiale, jeg har haft adgang til. Til sidst vil jeg kort beskæftige mig med Ekspertdatabasen, nærmere bestemt oprettelsestidspunktet og graden af benyttelse. 3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet I bogen, Fra patos til logos videnskabsretorik for begyndere, beskæftiger Leif Becker Jensen sig med, hvordan videnskaben arbejder rent retorisk og med videnskabens erkendelsesproblemer i forhold til spørgsmålet: Hvad er sand viden? Indledningsvist skriver Jensen følgende om videnskabens formål i et videnskabsretorisk perspektiv: Videnskabens formål er at skaffe ny og sand viden om virkeligheden, og tilsvarende er det den videnskabelige retoriks formål at få accepteret denne viden som sand ved offentligt at fremlægge en overbevisende argumentation for dens holdbarhed. (Jensen 2004, s. 28) Det er derfor ikke nok for forskeren at finde nye resultater, der skal også skabes en konsensus i forskerkredse om disse nye resultater, og dette kræver altså, ifølge Leif Becker Jensen, at forskeren er i stand til at overbevise sine forskerkolleger om holdbarheden af resultaterne. 5

Efter at forskeren har tilegnet sig en ny erkendelse skal denne altså, for reelt at producere ny viden til forskningsfeltet gennem videnskabsretorikken, søge at vinde anerkendelse for sine nye resultater. Blandt andet med udgangspunkt i videnskabsfilosoffen Thomas S. Kuhn opstiller Leif Becker nedenstående 6 fundamentale påstande for videnskabsretorik. Beckers 6 påstande om videnskab og forskning: 1. Problem formålet med videnskaben er at løse problemer og, som han skriver meget kort, uden problemer ingen videnskab. 2. Ny viden og erkendelse uden søgen efter ny viden ingen videnskab. 3. Sande svar uden sandhedssøgning ingen videnskab. 4. Offentlig aktivitet uden offentlig kontrol og accept ingen videnskab. 5. Retorisk aktivitet uden forpligtende retorisk ingen videnskab. 6. Etisk ideal uden en forpligtende etik for forskning ingen videnskab. 5 I sammenhæng med denne opgave vil jeg i særlig grad rette fokus mod den 3. påstand om sandhedssøgning, 4. påstand om opnåelse af offentlig accept og endelig 5. påstand, som retter sig imod den forpligtende retoriske aktivitet. I forhold til sandhedsbegrebet skelner Becker Jensen grundlæggende mellem en daglig sandhed, hvor vi selv udgør referencerammen, og en videnskabelig sandhedsforståelse, hvor referencerammen netop ligger ud over os selv som privatpersoner og er fælles med andre. (Becker Jensen 2004, s. 19). I forhold til påstand 4 og spørgsmålet om at vinde den offentlige accept er klarlæggelsen af referencerammen et centralt punkt, som har sit udgangspunkt i 5 Bearbejdet ud fra Becker Jensen 2004, s. 13. 6

omdiskuterede erkendelsesteoretiske problemer. Under behandlingen af punktet forforståelse behandler Becker således spørgsmålet, om vi er i stand til at forholde os objektivt til vores egen forforståelse, eller om vi i virkeligheden ikke kan se ud over vores egen næsetip, forstået således at vi har svært ved at afgøre præcist, hvor vores egen referenceramme slutter. (Becker Jensen 2004, s. 24) Med hensyn til 5. påstand, som går på at få viden accepteret ved at argumentere overbevisende for den 6, er spørgsmålet grundlæggende: Hvad skal der til for at argumentere overvisende i en videnskabelig sammenhæng? En vigtig forudsætning er, at forskeren er i stand til at følge de gældende normer og diskurser inden for den givne videnskabelige genre, og dette vil som hovedregel resultere i at mange forskere vil tilstræbe en vis konservatisme af frygt for at træde ved siden af genren. Fælles for alle tre påstande er, i forhold til formidlingsaspektet, problemet med at finde et klart skel imellem en videnskabelig og en mere dagligdags sandhed. Det genfinder man hos Claus Holm i hans opstilling af forskellige forskertyper, som vil blive behandlet i det næste afsnit. 3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper Ifølge Claus Holm (Holm 2006) er der overordnet set to former for forskertyper, henholdsvis rethaveren og pluralisten. Rethaveren er karakteriseret ved, at denne ønsker at følge den videnskabelige sandhed, forstået således at sandheden kun kan videregives inden for den videnskabelige sprogbrug. Pluralisten derimod ser ingen problemer i at ændre det sproglige udtryk, sådan at den videnskabelige viden bliver tilgængelig for brugere uden for det videnskabelige fællesskab. (Holm 2006, s. 18f) I Claus Holms formulering siger rethaveren: Hvis I ikke forstår det, så må I gøre jer større anstrengelser. (ibid. s. 18) Heroverfor siger pluralisten: Hvis I ikke kan forstå det, jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer (ibid. s. 19). 6 Jensen, Leif Becker (2004) s.26 7

Efter rethaverens opfattelse svigter pluralisten som udgangspunkt sit ansvar over for den videnskabelige korrekte viden, og omvendt mener pluralisten, at rethaveren er intolerant og at denne svigter sine formidlingsmæssige forpligtelser over for det samfund, som betaler hans forskning. Spørgsmålet om, hvilken position forskerne bør indtage, hænger på denne måde også sammen med en større diskussion af universiteternes formidlings- og kommunikationsforpligtelse. 3.2.1. Sandhedsbegrebet og kommunikationsforpligtelsen Ifølge universitetslovens formålsparagraf skal der kommunikeres ud til offentligheden ud fra et grundlæggende princip om ligeværdighed: 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Af formålsparagraffens stk. 3 fremgår det, at universiteterne, udover at skulle bidrage med ny viden til vækst og velfærd, også skal deltage i den offentlige debat og sørge for generelt at udveksle viden med det omgivende samfund. Dette taler klart for en pluralistisk tilgang til sandhedsbegrebet. Men hvis man retter blikket mod samme paragrafs stk. 2, som netop betoner det videnskabs-etiske aspekt, trækkes perspektivet over mod rethaverens position. At begge positioner er indeholdt i universitetets formålsparagraf, kan ses som udtryk for, at problematikken er til stede hele vejen igennem den tankegang som universitetet er opbygget efter. Dog må man sige, at hovedvægten ligger på den pluralistiske tilgang. Dette udleder jeg ikke mindst af, at det i stk. 3 gøres til universitets opgave at tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Og heraf fremgår det i øvrigt, at man på universitet også har brug for en kommunikationsstrategi. 8

3.4. Claus Holms: Kommunikationens ideal- og forfaldsformer Figur 1: Claus Holms Forskningskommunikationens troværdighed abonnerer på et balanceideal 7 Dette kort (se figur 1.) viser Claus Holms bud på fordelingen af ideal- og forfaldsformer. Kortet er, som vist, inddelt i fire felter. Feltet omhandlende stat skal vise forholdet mellem forskerens viden og brugernes intellektuelle kapacitet der, som bekendt, er nødvendig for at forstå den viden. Idealet er, at forskningen gøres sandhedsorienteret og ikke fremhæver modsætningen, også kaldet forfaldsformen, som er selvtilstrækkelighed. En selvtilstrækkelig forsker fremstår som en person, der i sin formidling benytter fagsprog, som vedkommende ville have gjort det internt i forskningsmiljøet. Næste felt omhandler civilsamfund, og søger at vise forholdet mellem forskerens formidling af viden og brugerens dygtighed indenfor det enkelte felt. Forskeren bør søge efter at formidle sagligt uden at blive for populistisk i sin tilgang. (Holms forfaldsform). I denne kontekst vil det betyde, at den populistiske tilgang er at skære det ud i pap, hvilket som oftest vil sige, at sagligheden forsvinder ud af sagens indhold. I nederste højre felt er marked placeret, som viser forholdet mellem forskerens videnskabelige formidling og brugerens muligheder for at gøre brug af denne ydelse. 7 9 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 47

Idealet er for forskeren at vise anvendeligheden i forhold til brugeren. Forfaldsformen i dette felt er behagesyge, som skal forstås som en tilsidesættelse af forskerens ytringsfrihed eller faglige stolthed i en søgen efter at få en kontrakt. Det sidste felt personskab omhandler forholdet imellem forskerens formidling af viden og brugerens mulighed for at gøre brug heraf som ydelse 8. Idealet i dette felt er at gøre forskerens viden mere synlig på en ny og original måde. Modpolen i dette felt er eksponeringssyge, hvilket vil sige, at forskeren ikke kan forklare sin forskning inden for f.eks. et fjernsynsindslags fastsatte tidsramme og i stedet for viser, at vedkommende kan tage sig nydeligt ud. Det er derfor en balance imellem idealet af formidling og forfaldsformerne, som giver troværdighed. 3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave? Kommunikationsstrategi er her set i forhold til denne opgave, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med, hvordan forskerne takler sandhedsbegrebet, og hvilken strategi de anvender, når de får en henvendelse. Jeg har også set på, hvad ledelse på CBS går ud på rent strategisk med hensyn til at hjælpe forskerne med at håndtere kommunikationen til de journalistiske medier. 3.6. CBS s kommunikationsstruktur Kommunikationsafdelingen på CBS er slået sammen med Business Relations og hedder i daglig tale CBS Business Relations & Communications. Denne afdeling er rent organisatorisk placeret under universitetsdirektøren som en del af fællesadministrationen, og det fremgår af figur 2. Prodekanen for Formidling er organiseret under forskningsdekanen. Ud fra denne organisationsplan, er der ingen organisatorisk sammenhæng imellem kommunikationsafdelingen og prodekanen for Formidling. 8 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 51 10

Figur 2: CBS s organisationsdiagram 9 3.6. Ekspertdatabasen Ekspertdatabasen blev lanceret i 2003 og er udviklet og bliver opdateret af CBSbiblioteket. Ifølge CBS s seneste udviklingskontrakt under punkt 3 vidensspredning, var besøgsantallet 69.739 i 2006. Det tal vil de gerne havde til at stige, og det fremgår af de mål, CBS har opstillet. I 2010 er målet 120.000 besøgende. Det er også et mål, at antallet af presseklip, hvor CBS-forskere, ledere og studerende, som er brugt som eksperter, vil stige fra 5.271 i 2006 til målet i 2010 på 6.600. Der er ingen beskrivelse af, hvordan de vil nå dette mål. Hvis man læser videre i teksten, er det for at skabe viden- og erfaringsudveksling, at de ønsker at øge antallet af besøgende 10. Denne tekstformulering lægger op til universitetslovens formålsparagraf, som er beskrevet i teoriafsnittet. 9 http://www.cbs.dk/om_cbs_campus/menu/organisationsdiagram (se bilag 2.) 10 Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København 2008-2010 s.9 11

4. Analyse 4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene Denne del af analysen er bygget op omkring tre overordnede temaer i forhold til problemformuleringen: 1. Det kommunikationsstrategiske aspekt, 2. Det sproglige aspekt og 3. Ledelsesaspektet. 4.1.1. Sandhedsværdiens aspekt Forskeren fra ledelse, politik og filosofi (FLPF): Forskeren fra ledelse, politik og filosofi udtaler, at hun ikke har oplevet, at det skulle være et problem at holde sandhedsværdien, men at hun har skullet overveje, hvordan hun skulle forsimple ordvalget, uden at det skulle gå ud over sandhedsværdien. Hun fortæller desuden, at hvis der kommer en journalist med en vinkling på en historie, som hun synes om, vil hun gøre meget for at imødekomme journalisten. Hvis der derimod kommer en journalist hvis præmisser ikke er i orden ifølge FLPF, kan hun godt finde på at afvise journalisten. FLPF siger, at det har været tilfældet en enkel gang indtil videre. Forskeren fra Finansiering: Forskeren fra Finansiering udtaler, at han ikke har oplevet ikke at kunne holde sandhedsværdien. Han føler heller ikke, at han er blevet presset fra de journalistiske medier til at skulle ændre på sine principper omkring sandhedsværdi. Han siger, at man måske ikke altid kan få alle detaljer med, fordi der ikke er tid nok til at uddybe. FF siger desuden, at der findes to former for roller som ekspert: Den, hvor man bliver brugt som forklarende ekspert, og den, hvor man bliver brugt som en analytiker. Ifølge FF er den forklarende ekspert nødt til at ændre sit sprog og fjerne de mest faglige termer, når han/hun skal redegøre for en problemstilling. Den analytiske ekspert skal analysere et emne og redegøre for hvilke konsekvenser, det eventuelt har. Som eksempel nævnte han Grækenlands økonomiske krise. I den analytiske rolle må eksperten gerne bruge fagtermer. FF tænker meget over det stillede spørgsmål og overvejer altid, hvilket medie der er tale om. Der er eksempelvis forskel på, om han skal udtale sig til Orientering på P1 eller til P3- nyhederne, hvor man på Orientering på P1 har god tid, 12

mens man i P3- nyhederne ikke har de samme muligheder for at uddybe sine svar. Han mener dog ikke ud fra disse betragtninger, at han ændrer sit budskab. Hvad angår Claus Holms tese om, at det ødelægger sandhedsværdien at forsimple sproget, mener forskeren for Finansiering ikke, at forsimplede svar påvirker hans videnskabelige sandhedsværdi. Han medgiver dog, at det afhænger af, hvor nødvendigt det er at have alle antagelser med. Implicit mener forskeren altså ikke, at der er et problem vedrørende sandhedsværdi, så længe konklusionen fremgår i medierne. Detaljerne er mindre væsentlige, og hvis det er det, der menes med at gå på kompromis med sandheden, vil han sige, at han ikke går på kompromis. Opsamling af sandhedsværdiens aspekt Hvis man kigger på ovenstående udtalelser, fremgår det, at hverken FLPF eller FF har oplevet nogle problemer med at holde sandhedsværdien. Hvis man tager udgangspunkt i Claus Holms to forskertyper, hører både FLPF og FF efter min mening til gruppen af pluralistiske forskertyper, fordi de ikke anser det for ødelæggende for sandhedsværdien at ændre sproget. De mener tværtimod, at de ved at gå i dialog med lægmanden skaber en fælles referenceramme, hvor forskningen kan forstås. I henhold til Leif Becker Jensens beskrivelse af sand viden, bør man imidlertid være opmærksom på, at man ikke kommer for tæt på den daglige sandhed, hvor man som bekendt kun observerer sin egen referenceramme, i modsætning til den videnskabelige sandhedsforståelse, hvor man betragter det hele som en del af et større billede. Set fra dette synspunkt, er det således vigtigt at holde sin privatperson uden for referencerammen. 4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt Hvilke strategier anvender de to forskere i forhold til at komme ud med deres budskab? Forskeren fra ledelse, politik og filosofi: FLPF har den strategi, at hvis hun skal bruge medierne, prøver hun at få kontakt med de journalisterne uden at holde sig til nogen bestemt skabelon. FLPF mener, at hendes 13

historier engang imellem bliver lidt nørdede, men at disse også samtidig kan give en undren, da nogle vil tænke: laver de også sådanne noget på CBS. FLPF anfører desuden, at hun tænker over, hvordan hun skal bruge medierne, når hun skal kommunikere sin forskning frem. Hun anfører dog også i den forbindelse, at hun ikke altid har tid til det. Hvis det omvendt er de journalistiske medier, der henvender sig til hende, svarer hun på spørgsmål, og hun formidler også gerne sin forskning, hvis de beder om dette i en eller anden sammenhæng. FLPF synes desuden ikke, at hun i sit daglige virke har brug for, eller svært ved, at komme i kontakt med de journalistiske medier. Hun mener derimod, at forskerne bør henvende sig det øjeblik, medierne lægger vægt på emner, der er relevante for den enkelte forskers arbejde, hvilket automatisk vil give en positiv respons fra mediernes side. Modsat de, som henvender sig FOR at henvende sig. Selv kommer hun ikke ofte i medierne, hvilket hun har det godt med. Hun henvender sig kun i for hende relevante sammenhænge. Set fra mit synspunkt, søger hun at fremstå som en forsker af den pluralistiske forskningstype, hvorimod hun, bevidst eller ej., nærmere flytter sig over imod den rethavende forskertype. Forskeren fra Finansiering: FF lægger ikke nogen strategi. Han behøver heller ikke at henvende sig til medierne, de henvender sig til ham. Dette skyldes i høj grad finanskrisen, hvor hans felt udgør et meget interessant grundlag for det journalistiske arbejde. Dette er i sig selv en god ting set fra et formidlingsmæssigt synspunkt. Ulempen i denne sammenhæng er populismen i medierne, som har medført, at journalisterne er begyndt at henvende sig i for stort et omfang set ud fra relevante emner. F.eks. spørges der nu om, hvilken slags taske han benytter. Situationer som disse, gør at FF ofte takker nej til henvendelser fra medierne. FF frasiger sig også fotografering fra irrelevante, opstillede vinkler. Han besidder en forståelse for mediernes behov for speciel fotografering og interessante baggrunde, men mener, at det kan forringe den professionelle fremtoning fra hans side, hvis han indvilger i at blive fotograferet for at tilfredsstille massemedierne, frem for at fokusere på den videnskabelige formidling. Set ud fra Holms model, er der i givet fald en god chance for, at FF kunne udvikle den førnævnte eksponeringssyge, såfremt han ikke 14

modsiger sig den mere populære formidlings- og interviewform. Endnu lader han dog ikke til at være i risikogruppen. Opsamling det kommunikationsstrategiske aspekt Begge forskere giver udtryk for, at man skal stille sin ekspertise til rådighed for medierne, så forskningen kommer ud til folk. Dette udtryk stemmer meget godt overens med påstand 4 i Leif Becker Jensens 6 påstande for videnskabsretorik, som jo omhandler offentlig aktivitet. Eller rettere: Hvis man ikke har offentlig accept eller forståelse. Med det mener Leif Becker Jensen, accept eller forståelse fra ligeværdige, altså folk med samme videnskabelige baggrund, fra personer af sammen dannelsestrin. Hvis man så ser på universitetslovens formålsparagraf, skal man også deltage i den offentlige debat for på den måde at formidle viden videre til befolkningen. Men som FLPF også fortæller, får universiteterne de fleste økonomiske midler fra offentlige puljer. Så det drejer sig ikke kun om at komme ud med viden, men også at bevare den gode relation til det uofficielle såvel som det officielle samfund, da det er dem der har den formelle myndighed over forvaltningen af statsfinanserne og dermed bevillingerne. Claus Holm omtaler ligeledes dette i sin bog 11, hvori han redegør for udviklingen i forskningens mål, hvor det nu ofte er blevet et spørgsmål for universiteterne om at kunne opnå tilstrækkelige bevillinger. Dette dilemma vil jeg ikke uddybe yderligere. 4.1.3. Ledelsesaspektet Forskeren fra ledelse, politik og filosofi: FLPF mener ikke, at kommunikationen til de journalistiske medier skal styres af ledelsen. Hun mener desuden, at forskere kommunikerer mere som forskere indenfor et område/emne end som en del af organisation. FLPF mener, at CBS kunne blive bedre til at finde ud af, hvordan man kunne kommunikere bedre med medierne. FLPF mener, at forskerne også bør kommunikere ud til de journalistiske medier under produktionen af ny viden således, at offentligheden kan blive inddraget i en debat. Med hensyn til deltagelse i interviews, mener FLPF, at det ikke er alle forskere, der skal stille op i de 11 Holm, Claus (2006): Forståelsens Rasen 15

journalistiske medier. Hvis de ikke har lyst, bør kommunikationen til medierne ikke påtvinges forskerne. Forskeren fra Finansiering: FF mener ikke at CBS ledelsesstrategi for kommunikationen med de journalistiske medier er klar. Som eksempel kan nævnes ledelsens synspunkt angående forskernes samlede forbrug af tid på kommunikationen med de journalistiske medier eller debatten om, hvorvidt forskerne skal bruge tiden på anden vis, f.eks. til undervisning af studerende, offentlige foredrag og lignende. Fra tid til anden får FF at vide, at hans formidling til de journalistiske medier er udmærket udført. FF kommer desuden ind på, at der mangler en form får gulerod eksempelvis en form for aflønning eller lignende, hvis man vil have flere forskere til at optræde i medierne. Opsamling af ledelsesaspektet Begge interviewede forskere mener, at konceptet medietræningskurser er en idé som bør vinde større udbredelse, netop på grund af den fremtidige mulighed for mere og bedre offentliggørelse af forskning. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at en sådan tilgang til egentlig interviewtræning kan dreje bredere spektre af forskere ind mod den pluralistiske tilgang, og dermed væk fra den rethavende. Hvis man ser bort fra det rent åbenlyse, at forskningen formidles bredere, kan dette på sigt også hjælpe til en højnet kvalitet af forskernes konkrete formidlings- og kommunikationsopgaver. Bedre retoriske kundskaber vil kun være en fordel, hvad formidlingen til det omgivne samfund angår. Her forstås retorisk ikke som fokuseret på ordvalg, men i høj grad også på fremtoning. 4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling prodekaninterviewet Prodekanen udtaler, at kommunikationsafdelingen har lavet medietræningskurser siden 2003 såvel på dansk som på engelsk, fordi der er ansatte på CBS, som ikke kan tale dansk. Han fortæller endvidere, at disse mediekurser skal hjælpe forskerne til at få en fornemmelse af, hvad de skal gøre i den situation, hvor en journalist skal bruge en forsker som ekspert til sin artikel eller til en udsendelse på tv. En øvelse er blandt andet at udsætte forskeren for en tænkt situation. Prodekanen giver udtryk for, at de har gjort 16

meget ud af disse kurser. Tiltaget skyldes, at ledelsen har et ønske om, at forskerne kan imødekomme både danske og udenlandske medier. Prodekanen svarer ikke rigtig på, hvilken forskertype CBS -ledelsen helst vil fremavle, men fortæller, at man nok finder flest, der laver deres sprog lidt om, da de ikke skal tale med ligeværdige. Der er ingen regler for, hverken mundtlige eller skriftlige, om man skal være rethavende eller pluralistisk på CBS, fortæller prodekanen for Formidling. Han kommer desuden ind på hvad Maren i kærret skal kunne forstå. Hvis der er et emne på CBS, som den brede offentlighed har en interesse i, skal der kommunikeres ud om dette emne, og her giver han eksemplet stress. Hvis emnet ikke har den brede offentligheds interesse, skal der ikke kommunikeres for kommunikationens skyld. Implicit lægger CBS ledelse op til, at en forsker, som i en given situation ikke ønsker kontakt til medierne, ikke er forpligtet til at gennemføre et interview. Ydermere kommer prodekanen for formidling ind på, at der er mange forskellige felter i kommunikationen. Dette skal forstås som et behov for flere kommunikationsopgaver; der skal kommunikeres med både lægmand og eksempelvis erhvervslivet. Grundet måden han fortæller dette på, henledes mine tanker på Claus Holms Kommunikationens ideal- og forfaldsformer, som står omtalt i teoriafsnittet. Der beskriver Claus Holm forskellige felter i kommunikationernes former. Hvor der er forskellige forfaldsformer eller faldlemme, skal man som forsker være opmærksom på, når man kommunikerer sin forskning. Sidst i interviewet spurgte jeg prodekanen for Formidling, hvilken indtryk han har af ekspertdatabasens indvirkning på profileringen af forskerne til de journalistiske medier. Hans svar var, at CBS ser på basen som en hjælp for både journalistikken og erhvervslivet. I denne sammenhæng, bør det bemærkes, at journalisterne bruger den til at finde en ekspert at interviewe, og at erhvervslivet bruger den til at finde en eller flere forskere, der kan holde foredrag om et givent emne, som CBS har ekspertise indenfor. Han fortæller endvidere, at det mere skal ses som en eksponering af CBS samlede forskergruppe end en profilering af den enkelte forsker. Der er ingen tvang fra ledelsen, om at forskerne skal stå i databasen, men ifølge prodekanen for Formidling er cirka 90 procent af CBS forskere opstillet i den. Med hensyn til sproget mener prodekanen, at sproget er enkelt og letforståeligt, men der er nødvendigvis nogle fagtermer. Desuden planlægger man, at se databasen igennem med henblik på en forbedring af sproget for at forbedrebrugervenligheden. 17

Ovenstående i CBS ledelsesstrategi kan således beskrives som følger: Tværsproglige mediekurser. Tolerance overfor forskellige forskertyper. Relativ frihed til forskerne vedrørende mediekontakt. Frihed til forskerne om offentliggørelse af navne og ekspertområder i ekspertdatabasen. Let forståeligt sprog i ekspertdatabasen, trods brug af fagtermer. 4.3. Analyse af CBS s ekspertdatabase Find en ekspert Når man går ud fra Hoff-Clausens analysemodel, skal man først se på det æstetiske. Det vil jeg gøre ved først at undersøge cbs.dk s startside, samt hvordan det ser ud fra brugerens synspunkt, og dernæst vil jeg følge brugerens vej til ekspertdatabasen. Hvad er det første indtryk, man får, når man ser på forsiden? Den er meget simpelt opbygget med stilbilleder og lidt tekst og hyperlink til overgrupperinger inden for et givent emne. I boksen, For pressen, er der lavet et hyperlink til Find en ekspert, som linker videre til ekspertdatabasen Experts@CBS. Denne side vil jeg se nærmere på igennem Hoff-Clausens analysemodel. 18

Figur 3: Forside fra CBS s ekspertdatabase (screen print fra 10-05-2010) Når man ser på det æstetiske, vil jeg sige, at der ikke er nogen overflødige oplysninger. Emnerne er opdelt i overområder og derefter i mere specifikke områder. Tekst farven kunne muligvis være mere tydeligt, og der kunne for eksempel med fordel have været anvendt en anden farve til skriften, så den gik mere tydelig igennem. Det er min vurdering, at den er meget stilren og konservativ, idet den fx ikke har en overdreven brug af grafik. Man får den opfattelse, at man får de oplysninger, man har brug for. Efter analysen ud fra Hoff-Clausen, vil jeg gå ind og undersøge det sprog, der er valgt i denne database. Modaliteten er kun tænkt i tekst, der er eksempelvis ingen illusioner til at underbygge forståelsen af emneområderne. Atmosfæren på databasen er meget minimalistisk, uden unødige omsvøb, kun et eller et par enkelte ord om hvert emne. Hvis man går videre til disponeringen af forsiden, ses der i midten af siden en alfabetisk opstilling af emneområder og under disse nogle af de konkrete underområder og emner (se figur 3). Alt dette foregår som nævnt på midten af skærmen; menuen til databasen er i venstre side af skærmen. I øverste del af skærmen under den faste hovedmenu, er der opstillet en beskrivelse af, hvordan databasen fungerer, så man bliver sporet ind på den tankegang / vidensverden, man skal bruge. De enkelte emneområder på forsiden er karakteristiske udsagn, som brugeren af hjemmesiden kan tænkes at søge efter. Under emneområderne 19

Forbrugere & Forbrugeradfærd børn som forbrugere, forbrugeradfærdsteori, forbrugerforhold, kundeloyalitet, positionering,< alle > er de synlige underemner således med til at skabe en forståelse af, hvad der menes med overgrupperingen, og brugerne af databasen kan hurtigt danne sig et overblik over, hvordan den vidensverden, som er repræsenteret hos CBS, er bygget op. De synlige underemner er også her opstillet efter alfabetisk orden, og er bevidst udvalgt, så de bedst muligt bidrager til at beskrive overemnet. Eksempelvis er de synlige underemner under emneområdet Interkulturel Kommunikation, i nævnte rækkefølge: forhandling, kulturelle værdier, national identitet. Som det fremgår af figur 4, er der altså her tale om en selektion i forhold til kommunikation til modtageren set i forhold til overemnet. Figur 4: Søgeresultat: Interkulturel kommunikation (screen print fra 10-05-2010) En anden søgestrategi som databasen understøtter, er en søgning ud fra en samlet alfabetisk liste af emneområderne (der er tale om korrespondance, eftersom overemnerne er fremhævet med fed): som understøtter de brugere, som selv har et defineret emne, som de ønsker at undersøge, og de brugere, som kender til CBS vidensverden. (se figur 5) 20

Figur 5: Emner alfabetisk (screen print fra 10-05-2010) Ud for hvert emneområde står der et tal, som henviser til, hvor mange forskere der har tilføjet sig som ekspert for netop dette emneområde. Nogle af eksperterne har mange emneområder, dette kan ifølge CBS s egne undersøgelse af CBS s medierelationer fra 2009 (note internt dokument), være et problem. Således virker det på modtagerne fra erhvervsbladet Lederne direkte mistænksomt, hvis en forsker har alt for mange emneområder. Ifølge deres vurdering er det mistænksomt, hvis eksperten har mere end 30 ekspertområder. Et andet udsagn som Børsen omtaler i samme undersøgelse er, at de synes, det er vigtigt, at forskerne melder fra, hvis emnet er uden for deres område, for ellers virker det utroværdigt. Der er måske nogle, der skal tage deres profil på ekspertdatabasen op til overvejelse, da de er i oppe omkring de 30 ekspertområder. Udtalelserne fra de forskellige aviser og fagblade bør give de mange forskere på Ekspertdatabasen stof til eftertanke. De må være interesserede i at virke troværdige. Nogle af termerne på find en ekspert er fagtermer diskursanalyse, og andre er mere pluralistiske som balance mellem familie og arbejdsliv. Der mangler en stringent bestemmelse af, hvordan sprogbruget skal være, samt en uddybning af for eksempel ordet diskursanalyse. Dette kan udføres ganske simpelt, ved brug af parentes eller en mindre beskrivelse i en forklaringsboks. Dog må man formode, at netop eksempler som 21

dette vil blive rettet i den planlagte forbedring af ekspertdatabasen, som jeg omtalte tidligere. 4.4. Diskussion Findes der stadig to forskertyper? Eller rettere: findes Claus Holms to forskertyper den dag i dag? Det mener jeg ikke. Dette skyldes de betragtninger, jeg har gjort mig i interviews med to forskere, som begge synes at have lagt sig imellem de to typer,. Begge forskere bevæger sig i et grænseland imellem den rethavende type og egentlig pluralisme. At overholde grundidéen om sandhedsværdi, kan vise sig ganske svært at udføre rent praktisk, når medierne ser sig forpligtet overfor lyttere/seere/læsere til at levere underholdning. Naturligvis bør og skal en forsker med jævne mellemrum søge at udvikle formidlingsmetoderne af sin forskning, men at acceptere (og værre; at fremme) sig selv som en brik i et mediestyret underholdningsapparat er at gå for langt. Se f.eks. FF: hvis han var gået med til altid at stille op og besvare spørgsmål om sit forbrug af tasker, for at afsløre sin personlighed, og måske tilmed spørgsmål vedr. beklædningsgenstande, ville han i disse tilfælde fremstå som en halv-berømthed frem for en uddannet forsker. En sådan situation ville formentligt forringe FF s sandhedsværdi. Tilbage i 2007, sendte Danmarks Radio en debat i programmet Viden Om 12, hvor man diskuterede netop forskningskommunikation, og man konkluderede bl.a. at forskere fra tid til anden skal have lov til at være forskere og ikke skal være forpligtet til underholdning. Omvendt talte man også om, at ikke alle burde formidle forskning, eftersom det ikke er alle forskere, der er gode til at formidle. Ved samme lejlighed talte man om perspektivløs forskning, og formidlingsværdien af forskning som end ikke de implicerede forskere kan oplyse relevansen af. Måske løsningen er en kommunikationsmedarbejder, rekrutteret blandt forskerstaben? I henhold til ovenstående interviews, har forskerne som udgangspunkt ingen, eller få, problemer med at komme i kontakt med de journalistiske medier, men andre problemer er tilstedeværende. FLPF har eksempelvis udtalt, at hun bevidst har besværliggjort visse 12 Viden Om (2007): Danmarks Radio. 22

af sine udtalelser til en journalist, fordi dennes præmisser ikke stemte overens med det, FLPF mente, at et interview med en forsker bør bruges til. Om dette skyldes, at journalisten havde en skjult dagsorden vides ikke, men det stemmer godt overens med en artikel om emnet. Forsker Charlotte Wien har udtalt: journalistik i dagbladsgenren er ret uforenelig med den måde, vi (forskere, red.) arbejder på i den akademiske verden. 13 Årsagen til denne kommunikative forvirring kunne skyldes, at forskere og journalister er uddannet indenfor to forskellige domæner, og derfor taler to forskellige sprog. FF har udtalt, at et vigtigt element, der bør indføres, er klare principper fra ledelsen, f.eks. i form af gulerodsprincippet, hvor forskere loves en form for erkendtlighed for at stille op i mediernes søgelys. Aalborg Universitet afregner kontant for dette, udtaler FF. Dog bør dette udføres med stor varsomhed, da man let risikerer at forskerne antager en meget populistisk tilgang en sikker tilgang i søgen efter økonomiske gevinster, frem for videnskabelige landvindinger. En anden vej frem kan vise sig at være CBS metode, i form af medietræningskurser. Men, spørger jeg, skal man nødvendigvis kommunikere så meget med medierne? Ja, er det åbenlyse svar, set fra et juridisk synspunkt. Men svaret et ligeledes et rungende ja set fra et formidlingsmæssigt synspunkt, for ét af forskningens primære mål er som bekendt oplysning, i dette tilfælde oplysning af den brede befolkning. Jeg mener dog, at oplysning bør gå to veje; forstået på den måde, at forskerne skal oplyse den brede befolkning om forskningen, og forskernes ledelse skal oplyse forskerne om kommunikationsstrategier, f.eks. i form af en brugsanvisning til formidling. Mine interviews med FF og FLPF tyder på, at ingen af disse har en overordnet plan for hvornår og hvordan kommunikationen med medierne skal udføres. Dybest set, drejer hele debatten vedr. kommunikation om, universiteternes pligt til, at udvise troværdighed overfor offentligheden. 13 Jensen, Steen B. (2010): Det frustrerende møde mellem forsker og journalist. S.32. 23

5. Konklusion og perspektiv Der synes at være en nogenlunde klar sammenhæng mellem forskernes tilgang til sandhedsbegrebet og deres tilgang/adgang til medierne. Dog ikke i Claus Holms typers rene former. Interviews med de to forskere antyder, at de nærmere befinder sig i en gråzone imellem den rethavende type og den pluralistiske type, end direkte i én af disse to grupper. De fremstår som om, at de befinder sig i den rethavende type, når de omgås deres kolleger, men samtidig er villige til at ændre sproget i kommunikationssituationer med de journalistiske medier. Dog uden at ødelægge sandhedsværdien, som de meget klart søger at opretholde. Ledelsen på CBS har en kommunikationsstrategi, som går ud på, at give forskerne relativ frihed overfor de journalistiske medier, men samtidig tilbyde medietræningskurser, på både dansk og engelsk, i en søgen efter at forbedre forskerne i deres kontakt til medierne og dermed offentligheden. Da CBS benytter sig af relativ frihed, kan der opstå komplikationer med Universitetslovens Formålsparagraf, som faktisk pålægger ledelserne at tilskynde forskerne til at deltage i debatter, som finder sted i det offentlige rum. Herigennem bl.a. i de journalistiske medier. Ydermere opstår der komplikationer med CBS interne strategi, hvor medietræningskurserne er frivillige idet, at definitionen som frivilligt kan give manglende retoriske kompetencer i de situationer, hvor forskerne er påtvunget et interview, f.eks. i perioder med debatter, der er relevante for igangværende forskning på CBS. Såfremt de interviewede forskere har en egentlig strategi, kan denne deles i to; én til hver forsker. FLPF har ikke nogen egentlig plan for mediekontakt, men opsøger medierne når hun vil oplyse offentligheden om et givent emne. Ydermere udviser hun en vis åbenhed overfor journalisterne, dog med forbehold såfremt journalisternes præmisser ikke stemmer overens med hendes professionelle mål. FF besidder tilsyneladende ingen strategi, modsat FLPF der trods alt har en overordnet plan. FF beskæftiger sig med et felt, som er meget aktuelt i de økonomiske debatter, hvilket gør at medierne henvender sig til ham. I denne forbindelse er han til tider nødt til 24

at afvise journalister. Manglende kommunikationsstrategier fra forskernes side kan forårsage problemer med at offentliggøre viden på rette tidspunkt. I øjeblikket har FF ikke dette problem, men på andre tider kan det vise sig problematisk, at man ikke kan få tilstrækkelig tid i medierne. Som eksempel kan nævnes FLPF, som netop er nødt til at henvende sig for at kunne offentliggøre sin viden, netop fordi, finanskrisen i øjeblikket er højaktuelt. Omvendt kan det også skyldes, at hendes forskningsområde ikke er noget, den brede befolkning reelt debatterer særligt ofte. CBS har givet mulighed for at benytte den føromtalte ekspertdatabase, netop for at give de journalistiske medier, og dermed offentligheden, lettere kontakt til den enkelte forsker. Denne indgår i CBS officielle kommunikationsstrategi, men bliver den benyttet optimalt? Særligt det terminologiske er et problem. Ganske vist rummer den et vist mål af hverdagssprog, men visse steder mangler den en klar beskrivelse, eller definition, af et givent emne. Dette kan skabe nogle kommunikationsmæssige problemer, når man taler om formidling af forskning. Det grundlæggende problem i denne sammenhæng, kan vise sig at være kommunikationen mellem ledelse og forskere. Ledelsen på CBS fremstår med en klar strategi vedr. kontakt til offentligheden, men det er den enkelte forsker selv, som bestemmer, hvad der skal stå i ekspertdatabasen. 25

Kilder: Litteratur: Holm, Claus. (2006) Forståelsens rasen: Om troværdig forskningsformidling. 1. udg. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Jensen, Leif B. (2004) Fra patos til logos. 1 udg. Roskilde Universitetsforlag. Hoff-Clausen, Elisabeth (2008) Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis. 1. udg. Samfundslitteratur. Kvale, Steinar (1997) Interview, oversat af Bjørn Nake. 1. udg. Hans Reitzels Forlag. Hjemmesider: Retsinformation. LBK nr. 985 af 21/10/2009 Bekendtgørelse af lov om universiteter. Besøgt d. 05.04.2010 Internetadresse:http://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=127797&exp=1 Handelshøjskolen CBS. (2008/28.05.2009). Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København CBS. Besøgt d. 03.05.2010 Internetadresse: http://www.cbs.dk/content/download/81269/1081965/file/underskrevet%20cbs%20u K%202008-2010%20endelig%20version.pdf Jensen, Steen B. (2010) Det frustrerende møde mellem forsker og journalist: Nyt forskningsprojekt skal bringe forskere og journalister på bølgelængde. Magasinet Humaniora, 1./2010(25. årgang), omfang. Besøgt d. 07.05.2010 Internetadresse: http://www.fi.dk/publikationer/2009/magasinet-humaniora-nr-2-2009/humaniora%202-09%20.pdf Andre kilder: Danmarks Radio. (2007) Viden Om - Skades forskningen af formidling? Besøgt: d. 26-05-2010 Internetadresse: 26

http://www.dr.dk/dr2/videnom/programmer/viden+om+med+ann+marker/program merne/2007/04/20070420152513.htmviden om 2007 Kommunikationsafdelingen på CBS. CBS medierelationer 2009. (Internt dokument) 27

Bilag 1. Spørgeguide efter de tre interviews: Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering: Hvilken kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri? Spørgeguide til interviewet med prodekanen for formidling Hvad gøres der konkret for, at forskerne skal kommunikere bedre med de journalistiske medier? Claus Holm skelner mellem to forskertyper: en rethaver, som ikke ønsker at lave om på sit sprog og dermed rykke ved sandheden i forskningen, og en pluralist, som er en forskertype, der omvendt gerne vil lave om på sproget, så andre kan få adgang til forskningen, også selv om det måske går lidt ud over sandhedsværdien. - Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk forskertype? - Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en pluralistiske forsker? Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen? Hvad gøres der politisk, for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand? Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen find en ekspert har på profilering af forskerne til de journalistiske medier?