1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 4. september 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/434/680/441//165/439/41/31 Åbningshilsen Sidste søndag var takkens søndag. I dag er det bekymringernes søndag. Vi udfordres i dag til at møde vore bekymringer og tackle dem - ved at prioritere Gud og søge nær til Ham, så vi lytter til Ham og lader Hans kærlighed sænke sig med dybe rødder ned i vore inderste lag. Og så kaste alle de der bekymringer på Gud og så bede om sindsro til at acceptere de ting, vi ikke kan, mod til at ændre de ting, vi kan, og visdom til at se forskellen. Der er noget, vi skal bekymre os om i betydningen tage ansvar for os, men ofte gør vi os bekymringer og bekymrer os uroligt for ditten og datten, så vi bliver vi adspredt af det og det går ud over andre og os selv. Det bliver for meget. Når vi gør det, sårer vi Gud og regner ikke med Ham. Vi lader mistilliden få plads. Lad os nu vende os til Gud med og sammen med hinanden bekende det, idet vi lægger os op ad ordene, vi finder på side fire i højmesseguiden.
2 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,38-42 Bøn. Lad os bede! Herre Kristus, gør os stille for dig ved denne gudstjeneste og tal sådan til os, at du lever i os i de inderste lag (DDS 260, v3). Amen Prædiken Synes I, det er det helt fair af Jesus, sådan at sætte Martha på plads? Og skulker Maria ikke fra ansvaret? Martha gør i det mindste noget, hun er aktiv, tager ansvar for gæstfriheden som de gør endnu mere ud af den kultur end i vores. Vi har simpelthen brug for nogen, der tager fat og ikke ligger på den lade side - i familien, på arbejdet, i kirken. Den aktive Martha kommer lige nu, hvor alle læreanstalterne er gået i gang og hvor der er sæsonstart i kirken, hvor vi kalder på frivillige og snart er der menighedsrådsvalg. Det var Martha, der tog imod Jesus. Glad, gerne og gæstfrit. Og det er lige nøjagtig hvad det er at tro - på Ham: at tage imod Ham. Det er lige det, vi skal gøre. Den største sag i livet er at gøre netop det. Det næste, hun gør, er at begynde at gøre klar med en god middag, for hun vil gøre noget for Ham. Det skal vi også: gøre noget for Ham, egentlig står der diakoni,
3 som betyder tjeneste, at gøre noget for andres bedste. Derfor skal vi leve vores liv bestemt af den tro og lade den blive til holdning og handling i alt det, vi har med at gøre: på jobbet, i fritiden, i familien, her i menigheden. Så langt så godt, men hvor er det så kæden springer af for Martha? Hun bliver så optaget af alt det, hun vil gøre for Ham, at hun ikke har tid til Ham selv! Over opgaven glemmer hun Ham. Hun har ikke har ro på sig. Der sidder et øje på hver en finger, hun stresser og bliver flintrende irriteret over søsteren Og bliver hun grov. Hun kritiserer Jesus: Er du fuldstændig ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig?! Sæt hende dog på plads, så hun kommer op i omdrejninger Dette dog! Hrmpf! Og samtidig er hun nedladende over for Maria. Hun taler hen over hende i stedet for stille og diskret at afbryde samtalen og bede om en hånd. Sagen er, at hun vil gøre sig retfærdig over for Jesus og Maria. Jeg handler, jeg gør det rigtige. Hun forsvarer sig selv over for dem! Og distancerer sig fra dem! Så tager Jesus sig af hende, mildt og ømt. Martha, Martha! Du gør dig bekymring og uro med alt det, du vil gøre, men det er sådan, at når det kommer til stykket, er der én ting, der er nødvendig. Den har Maria valgt her, den bedste del, den gode del, ved
4 stille at lytte til det, jeg er sendt til jer med fra Gud. Sid ned, Martha, tag imod, hvad jeg giver dig. Enhver ting til sin tid! Men nu var det vel tid til at få noget på bordet? Nej, det kunne vente! Det er nødvendigt - for at vende vor nød - til det ene. Lige midt i aktiviteten for Gud og andre, gælder det: break, stille, lyt! Jeg har så travlt og så alligevel midt i det hele: ét er nødvendigt. Det er så svært og hårdt nu, men et er nødvendigt. Dermed begrænses det meget og det svære over det ene, der er afgørende. Vi skal først ånde ind, før vi kan ånde ud. Derfor har vi søndagen, hvor vi søger herhen for at ånde Jesus og Hans ord ind, dybt ind, ned i de dybere lag. Vi har sådan brug for at lytte opmærksomt på det særlige og enestående, der er talt ind i livet udefra og som vi ikke kan sige os selv. Det vigtigste får vi, det vigtigste giver Han. Maria havde øje for, at det var momentum nu. For Jesus var der. Og hun vidste, at Han ikke kom for at blive betjent af dem, men for selv at tjene dem. Og det gav hun Ham lov til. Det skal vi indånde som den morgenfriske luft, ahhh, som morgenbadet, skønt. Og derefter ånde ud i at handle i livet. Prøv at finde et tidspunkt på dagen, hvor du møder Ham som Maria, fem-ti minutter. Det, der for alvor vil blomstre i kirken, begynder lige her. Ikke i aktiviteter. Vi skal bygge indefra og ud.
5 Og det skal skal ikke tages fra dig: Martha, du må ikke tage det her fra Maria! Ingen må tage fra den, der gør som Maria. Og sørg for at du ikke tager det fra dig selv. Gud vil, at den gode del bliver hos dig og bliver udgangspunkt for en sund sortering i alt det, du skal. Giv det plads, Martha og Gud passer på, det bliver i dig og bliver en hjælp, når du har brug for det. Gad vide, hvad Martha gjorde? Tror I ikke, hun har sat sig ved siden af Maria og så lyttede de begge to, og hun faldt til ro og så forberedte middagen sammen i fred og ro og Jesus gav sikkert en hånd med og så nød de tre måltidsfællesskabet bagefter som en hel nadver? Senere møder vi Martha, der - midt i en sorg - kommer med en skøn tillidserklæring til Jesus og Maria valgte senere at gøre noget for Jesus, da hun salvede Ham før Han skulle dø. Hvorfor? De havde vænnet sig til at tage imod fra Ham i de inderste lag, derfor gav de så meget. Der er noget at gøre, men det vigtigste får vi. Det skal altid have det sidste ord. Det Han giver og vi kan bare tage imod. Amen.