Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer mv. Vildtforvaltningsskolen Naturvejledning Rådgivning Anvendt Vildtforskning Schweiss-sekretariatet Internationale Udviklingsprojekter
Arter som agerhøne og hare der er tidligere var karakteristiske for det danske agerland er i dag på listen over udsatte arter... Regeringen vil derfor fremlægge en Naturplan Danmark Regeringen vil derfor nedsætte en hurtigt arbejdende uafhængig Natur- og Landbrugskommission.. Regeringen vil udnytte mulighederne for at bruge en del af landbrugsstøtten fra EU til naturformål. Citeret fra regeringsgrundlaget, oktober 2011.
Viden om vildtforvaltning Vilje til at ville vildtforvaltning Natur- og vildtpleje Økonomiskformåen/rentabilitet og/eller investeringsvilje Samspil og samarbejdsmuligheder mellem naboer og myndigheder 14
Interessekonflikter Få store rentable marker med få afgrøder, hvor der kan opnås stordriftsfordele. Ingen ukrudt og udyrkede arealer. Mange små marker med mange forskellige afgrøder, hvor natur og vildt tilgodeses. Masser af ukrudt og udyrkede striber. 15
Natur- og Vildtplejetiltag Landbrugsproduktion Miljø-og Naturgevinst Klimagevinst 16
Økonomiske betragtninger i natur- og vildtplejen Direkte økonomisk gevinst Indirekte økonomisk gevinst Højere jagtligværdi og dermed jagtudlejningsindtægt. Højere salgsværdi af ejendom. Medvirker til sikring af fødekæder i marken og dermed forekomst af nyttedyr, som bier der sikrer bestøvning af afgrøder. Optimering af driften ved identificering af urentable produktionsområder. 17
Bløde værdier Direkte gevinst Indirekte gevinst Større herlighedsværdi og ejerglæde. Udviser ansvar overfor kultur og natur på bedriftsniveau. Bæredygtig og bedre jagt. Forbedret image og branding af jordbruget. Udviser bæredygtig ansvarlighed i forhold til jordbrugsproduktion. 18
Konsekvenser Øget biodiversitet på landbrugsarealer i omdrift. Opnåelse af nationalt og internationalt forpligtende mål. Forbedrede livsbetingelser for hare, vibe, lærke og andre mere eller mindre sjældne fugle, sommerfugle, krybdyr mv. Et potentielt vildtudbytte på 400.000 agerhøns væsentlig motivationsfaktor benyttelse og beskyttelse hører sammen. Et mere bæredygtigt landbrug miljø, økonomi og klima. 28
Erfaringerne Kalø - cirka 4 par pr. 100 hektar det svarer nogenlunde til 100.000 par i Danmark totalt set. Grundlag for en produktion af 20 fugle pr. 100 hektar = bæredygtig benyttelse. I England er agerhønen et direkte mål og en nøgleart for biodiversitet. Her er 4½ par pr. 100 hektar en norm for indsatsen. I Frankrig har man ved målrettet indsats på en i forvejen god agerhøne-biotop opnået 1 par agerhøns pr. hektar i gode år og nedlagt 400 fugle på 300 hektar. Det er 25 gange så mange par pr. hektar, som min vision lægger op til. Danmark i 60 erne rummede 100.000 par agerhøns, og vildtudbyttet lå på omkring 350.000 i de bedste år. 29
Markvildtstriber Hovedformålet med markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation, så der opstår områder med redesteder, barjord, føde i form af insektforekomster og frø fra enårigt ukrudt samt dækning. 30
En markvildtstribe bør være mindst 2 m bred og bestå af et eller flere af følgende elementer: Barjordstribe Græsstribe - gl. vegetation Græsstribe kort vegetativ vækst Insektvold Udyrket stribe ved stub/spildfrø Reduceret: udsæd, gødskning, sprøjtning Vildtafgrøde Afgrøde Barjordsstribe Udyrket stribe gl. stubmark Gl. græsstribe Levende hegn 31
34
35 Optimal placering og drift af markvildtstribe
36
37
38 www.hededanmark.dk