Center for Drift og Teknik. Strategi for Grøn mobilitet Furesø Kommune 2011

Relaterede dokumenter
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Vejbelysning 6,5 ton 139 ton CO 2 Stor synlighed Nogen videndeling Effekten forventes at være Meget stor synlighed.

f f: fcykelpolitikken

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Forslag. Handlingsplan 2011 for klimaindsatsen i Furesø Kommune. Indledning

Workshop om transport 26. oktober 2018

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Grøn transport i NRGi

SMART MOBILITY IN LOOP CITY

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Juni Den smarte vej frem. Platform

f f Cykelhandleplan2012

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

Mobilisten. Tegning: JP

Trafikken, ven og fjende

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

ANBEFALINGER TIL NYTÆNKNING I TRANSPORTEN

Energi- og klimahandlingsplan

Skanderborg en international kommune

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Cykelpolitik

Smart Greater Copenhagen

Lokal Agenda 21-strategi

Trafikbestillerrollen

Finansieres gennem rammen til cykelstiprojekter. Der er. indtil 2019 er ca. 1,06 mio. kr. pr. år. indtil 2019 afsat omkring 1,06 mio. kr. pr. år.

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Gladsaxe Cykler Cykelby under Cykelpuljen 2014

Bilag 3. Beskrivelse af program og projekter

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Teknik- og Miljøforvaltningen

Bilag: Kommissorium for mobilitetsstrategi.pdf. Udvalg: Ã konomiudvalget Mødedato: 02. december Kl. 13:00

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Erhvervspolitik

Udviklingsstrategi 2015

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Vejen Byråd Politikområder

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Klimaudfordringen globalt og nationalt

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

15.1 Fremtidens buskoncepter

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

UDVIKLINGSPOLITIK

Klimastrategi Politiske målsætninger

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Energikonference den 1. december 2015

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Strategi og FN s 17 verdensmål

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

handlingsplan for cyklisme

Referat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Transkript:

Center for Drift og Teknik Strategi for Grøn mobilitet Furesø Kommune 2011

Velkommen I Furesø er grøn mobilitet og aktivt medborgerskab to sider af samme sag. Grøn mobilitet handler om, at vi alle sammen kan bevæge os frem i trafikken på en grøn og energieffektiv måde. Alle kan være med: Borgerne, skolebørnene, ansatte i kommunen og i de lokale virksomheder og de, der ønsker at nyde vores natur og kultur, idræts- og fritidsliv. Grøn mobilitet handler om at komme frem hurtigere, smartere, sundere, sjovere, billigere og mere klimaeffektivt grøn mobilitet er sund fornuft. Vi vil fremme grøn mobilitet i Furesø. Det vil vi gøre ved at sikre børnenes cykelvej til skole og ved at fremme klimaeffektive transportformer. I skolerne sættes der samtidigt fokus på grøn mobilitet, fremme af innovation og ny klimaeffektiv teknologi. De kommende generationer må være med til at drøfte, hvordan vi kan bruge mere klimaeffektive transportformer og løsninger. Det er til gavn for os alle. Vi i Furesø må samarbejde om projektet, både kommunen som virksomhed, borgerne og erhvervslivet. Vi kan kun begrænse klimabelastningen, hvis vi samarbejder om opgaven og trækker i samme retning. Kommunen har derfor udarbejdet denne strategi for grøn mobilitet. Målene som skal nås vil bl.a. blive fulgt op af konkrete projekter i Vej & Trafikplanen, der skal revideres i 2012. Alle kan bidrage; flere kan cykle til arbejde eller skole, cykle sammen med børnene til institutionen, tage toget eller bussen eller køre i el-bil eller dele bil. Der er gode muligheder for at cykle til fritidsaktiviteter eller cykelture i weekenden. Jeg ser frem et godt samarbejde om den grønne mobilitet, der skal udvikle et sundere, klimaeffektivt og økonomisk bæredygtigt Furesø. Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik og Erhvervsudvalget STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 2

Indhold Vision...4 Grøn mobilitet...5 Tværgående indsats og samarbejde...5 Planlægning og investeringer...6 Teknologisk udvikling, vidensdeling og innovation...7 Idékatalog til indsatser...9 Infrastruktur...9 Cykling...9 Kollektiv transport...9 Kommunikation...9 Delebiler...9 Elbiler...9 Undervisning...9 Teknologiudvikling og innovation....10 Kommunens interne transport...10 Samarbejde med erhvervslivet...10 STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 3

Vision Alle taler om klimaet, og vi kan gøre noget ved det! Furesø Kommunes CO2 regnskab for kommunen som geografisk område for 2009, ref. 1, viste, at CO2 udledningen fra transport udgør lidt over 20 % af den samlede udledning i Furesø Kommune. Langt den største del af udledningen stammer fra borgernes og erhvervslivets daglige transport. Derfor er det både blandt borgerne og hos kommunen som virksomhed, at der skal tages fat om transportområdet, hvis ambitionen om at blive 100 % baseret på vedvarende energi indenfor en årrække skal lykkes. Visionen for grøn mobilitet skal ses i dette lys: ALLE i Furesø Kommune kan bidrage til at nå målet ved at lægge vaner om, ved at anvende andre transportformer, der medfører et lavere eller slet intet forbrug af fossile brændstoffer. Men hvordan gør vi det? Hvordan kan borgerne opleve, at kommunen faktisk yder en service på dette område og sikrer, at presset på hverdagen lettes ved, at man kommer hurtigere frem? I Furesø Kommune mener vi, at et aktivt medborgerskab for en bæredygtig indsats præcis rammer ned i hjertet af den grønne mobilitet. Vi mener, at grøn mobilitet betyder, at de kommunalt ansatte og borgerne i kommunen kan komme hurtigere, smartere, bedre, billigere og mere klimaeffektivt frem. Kommunen vil på dette område gå foran, vise ve- STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 jen og sikre borgerne muligheder for aktivt at medvirke. Hele paletten af muligheder skal i spil, også de fremtidige muligheder, som vi endnu kun aner på tegnebrættet. Kommunens redskaber er planlægning, investeringer i forbedringer af infrastruktur, undervisning og videndeling, samarbejde med relevante aktører, udvikle og finde ekstern finansiering til projekter, der kan fremme den klimaeffektive transport i kommunen. Furesø Kommune ønsker, at udviklingen skal ske i aktiv dialog med borgere og virksomheder. Strategien skal sikre, at borgernes egne initiativer indenfor grøn mobilitet understøttes, f.eks. Farum delebil, der har været et velfungerende fællesskab i mange år eller Cykelbussen.dk, der er et pendlernetværk, hvor man finder cykelpendlere, der skal samme vej som én selv. Ved at satse aktivt på dialog og borgerinddragelse muliggøres det, at de idéer og ønsker, der fremkommer i dialogen, kan prioriteres og realiseres. Dette forventes i høj grad at medvirke til, at der på sigt ændres vaner. Indsatsen for grøn mobilitet vil forbedre den samfundsmæssige økonomi på mange måder. Dette er især på sundhedsområdet, på klimaområdet ved at reducere CO2-belastningen og emissionen af partikler og luftforurenende stoffer, reducere trængslen og forbedre bymiljøet, både i Furesø og i vores nabokommuner. Det vil også ud fra et privatøkonomisk perspektiv være til gavn for borgerne. Furesø Kommune vurderer, at det er meget væsentligt at forankre indsatsen for grøn mobilitet hos borgere, virksomheder og organisationer. Kommunen vil derfor invitere organisationer og borgere til at deltage i samarbejdet om grøn mobilitet. Furesø Kommune vil i processen aktivitet involvere Miljørådet, Furesø Industriforening, Furesø Erhvervsforening og aktive borgere, bl.a. netværket Cykelbussen. Strategi for grøn mobilitet er bygget op over temaet Aktivt medborgerskab og bæredygtighed, og lægger sig derfor tæt op af Agenda 21 og Kommuneplanstrategien. Grundelementerne er hurtigere, smartere, sjovere, sundere, bedre, billigere og mere klimarigtigt. 4

Grøn mobilitet Ud fra temaet aktivt medborgerskab, bæredygtighed og nøgleordene hurtigt, smartere, sjovere, sundere, bedre, billigere og mere klimaeffektivt er der nogle overordnede elementer, som indgår i begrebet Grøn Mobilitet, som kommunen kan handle indenfor: Tværgående indsats og samarbejde Planlægning og investeringer Teknologisk udvikling, videndeling og innovation Under hver af disse overordnede elementer er der en række emner, som indgår som indsatsområder under et eller flere af de overordnede elementer. Disse er bl.a. trafikplanlægning, infrastruktur, cykling, kollektiv transport, kommunikation, delebiler, el-biler, undervisning, teknologiudvikling og innovation, kommunens interne transport. I det følgende udfoldes, hvad der ligger i de overordnede elementer som samarbejde, planlægning og samspil og tværgående indsatser. Efterfølgende eksemplificeres og konkretiseres indsatsområderne i forhold hertil. Tværgående indsats og samarbejde Tværgående indsats og samarbejde er nøgleord for at sænke klimabelastningen fra transporten, skabe forbedret sundhed, mindre trængsel, samt skabe teknologisk udvikling og innovation. Samarbejde og tværgående indsats er væsentlige aktiviteter for at fremme den grønne mobilitet. Indsatsen skal finde sted internt i kommunen, med andre kommuner og med Region Hovedstaden, med virksomheder og forskningsinstitutioner, i projekter og netværk. Samarbejde er ikke en statisk størrelse, men handler om, at Furesø Kommune skal være synlig på området og være i stand til at skabe ideer og projekter, både internt i kommunen og med parter udenfor kommunen. Samarbejdet internt i kommunen forankres i en tværgående arbejdsgruppe, hvor alle relevante centre er repræsenteret. Samarbejdet på tværs mellem kommunens forvaltninger er væsentligt for at skabe synergi og sikre, at grøn mobilitet favner alle aspekter af begrebet. Ud over klimavinklen er det væsentligt at sikre, at byudviklings-, planlægnings-, trafiksikkerheds-, sundheds-, kultur og idræts- og undervisningsvinklen indgår. Ledelserne i kommunens centre vil sikre, at der skabes rum for denne tværgående tænkning. Samarbejdet på tværs af kommunegrænserne og i netværk handler om at være til stede, gøre sig synlig, søge midler til projekter i samarbejde med andre interessenter. Furesø Kommune deltager aktivt i Cykelsuperstiprojektet i samarbejde med 18 kommuner og Region Hovedstaden. Endvidere deltager Furesø Kommune aktivt i Kommunegruppe København Nord, KKN, som arbejder med at fremme den kollektive trafik på tværs af kommunegrænser og er et forum til udveksling af viden på området. Furesø kommune deltager også aktivt i Busnet 2013, som er et samarbejde mellem kommunerne om at etablere et grundnet med hurtigtkørende busser, som kommunerne selv bygger videre på. Disse projekter er et konkrete eksempler på samarbejder over kommunegrænser. Sådanne samarbejder er væsentlige, idet borgerne skal over kommunegrænser for at komme på arbejde og til fritidsaktiviteter, og den grønne mobilitet holder ikke ved kommunegrænsen. Samarbejde med forskningsinstitutioner og virksomheder skal medvirke til, at undervisningen på kommunens skoler favner begrebet grøn mobilitet. Der skal sættes fokus på transportvaner og muligheden for at kombinere flere transportformer. Det skal også medvirke til at fremme idérigdom og innovation ved at udfordre cykelvaner og cykeldesign på en måde, der aktiverer eleverne til at tænke STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 5

nyt og anderledes og fastholde dem som cyklister i deres senere liv. Samarbejde med ældre- og handikaporganisationer og det sociale område skal udforske mulighederne for at aktivere og give livskvalitet til grupper, som i ordets egentligste forstand kan holdes selvkørende længere end ellers ved en anderledes tænkning med grøn mobilitet som udgangspunkt, f.eks. med indkøbsbussen for ældre, eller trehjulede speciel cykler i stedet for el-køretøjer til dårligt gående. Kommunen skal intensivere samarbejdet med store organisationer som Movia og DSB for at fremme den grønne mobilitet. Dette samarbejde er væsentligt for at udvikle de fysiske forhold omkring stationerne og skabe bedre samspil mellem transportformer. Planlægning og investeringer Kommunen er ansvarlig for både den fysiske planlægning og trafikplanlægningen, hvilket giver mulighed for at udvikle kommunens fysiske udtryk og sikre, at investeringer i infrastruktur bliver gennemført for at fremme den grønne mobilitet. Furesø Kommune har i den kommende Agenda 21 og Kommuneplanstrategi som gennemgående temaer det aktive medborgerskab og bæredygtighed. Den grønne mobilitet er præcis et område, hvor netop disse overordnede temaer kan foldes ud og gennem planlægning og investeringer blive til en konkret virkelighed. Kommunen kan sikre, at kommende lokalplaner medfører grøn mobilitet. Kommunen kan sikre, at investeringer i infrastruktur, f. x. cykelstier, cykelparkeringspladser, ladestandere til el-biler, fremkommelighed for busser, adgangs- og parkeringsforhold til stationerne og busholdepladserne, bycentrene og de kommende udviklingsprojekter og udstykninger fremmer grøn mobilitet. Samarbejde i netværk for at søge ekstern finansiering til projekter er en metode til at udvikle den grønne mobilitet. Ved disse tværgående samarbejder udvikles idéer og hentes inspiration, samtidig med, at man ved at søge ekstern finansiering i fællesskaber har en større succesgrad med at opnå støtte. Furesø Kommune vil aktivt arbejde for at få idéer og etablere fællesskaber, hvor vi kan søge midler i samarbejde med andre kommuner, forskningsinstitutioner, virksomheder og rådgivere. STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 6

En del af disse initiativer kan kommunen gennemføre alene, men mange kræver samarbejde med organisationer, bygherrer og nabokommuner. Kommunen vil med sin planlægning og sine investeringer fremme anvendelsen af den kollektive transport, den individuelle grønne transport (cykler, ladcykler, liggecykler og velomobiler, delebiler og elbiler), samt fleksibiliteten mellem transportformer. der opstår for at få midler til at gennemføre flere projekter. Kommunen gennemførte en cykelkortlægning, hvor borgerne gav udtryk for, at man gerne ville cykle mere, men at der var for langt og det tog for lang tid. Kommunen vurderer på dette grundlag, at der er basis for en udvikling, ikke kun af cykelstierne, så man kan cykle hurtigere og sikrere, men også typen af cykler. Kommunen vil begynde at udarbejde både samfundsøkonomiske og privatøkonomiske beregninger for investeringernes rentabilitet på linje med de beregninger, som andre kommuner er begyndt at foretage. I disse beregninger skal parametre som sundhed, luftforurening og sparet tid i myldretiden mm. indgå. Dette vil sikre, at grøn mobilitet bliver noget konkret, som får indflydelse på dagligdagen for borgerne og kommunens ansatte. Dette konkrete udtryk skal på sigt dels opleves som en service i form af øget fremkommelighed til en reduceret privatøkonomisk pris, samtidig med at det skal give en reduktion i det samfundsmæssige omkostningsniveau og en miljø- og klimaforbedring. Teknologisk udvikling, vidensdeling og innovation Grøn mobilitet er en platform, der har potentiale til at skabe en anderledes udvikling indenfor flere områder. Dette omfatter bl.a. undervisningsområdet, forskning og udvikling af nye teknologier, samt udvikling af marked for disse nye teknologier. Kommunen har allerede gennemført et miniundervisningsprojekt, hvor elever på Lyngholmskolen byggede cykler, der ikke måtte ligne almindelige cykler. Projektet var en stor succes og viste, at der blev sat gang i kreativitet og innovation. Samtidig viste projektet, at elever, som på anden vis var skoletrætte, fik en virkelig god oplevelse og kom ind i undervisningen. Furesø Kommune vurderer, at der er stort potentiale i at gå videre med denne type undervisnings- og innovationsprojekter og vil forfølge de muligheder, Kommunen vil udforske mulighederne i at introducere alternativer til den traditionelle cykel, både i pendlersammenhæng, i handikapsammenhæng og på enhver anden måde, der på en nytænkende og kreativ vis kan fremme den grønne mobilitet. En af metoderne hertil kunne være at etablere testpaneler og andre borgerinvolverende projekter. Kommunen har ved flere borgerrettede arrangementer fået private firmaer og foreninger til at demonstrere liggecykler, el-cykler mv., så borgerne kunne prøve disse cykler af i praksis. STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 7

Baseret på en kvalitativ vurdering af interessen ved disse arrangementer, samt det gennemførte miniundervisningsprojekt, synes der at være potentiale for en ændring af den anvendte cykelteknologi. Dette er interessant at gå videre med, og målet er i sidste ende at fremme innovation og jobskabelse. Mulighederne for at etablere OPP (offentlig-private partnerskab) skal udforskes. Cykelkultur er i sig selv inkluderende. Jo flere borgere, der kan cykle og jo tidligere og senere i livet de cykler, og med længere distancer, jo bedre. Mulighederne for at inddrage sociale aspekter i tænkningen omkring grøn mobilitet skal udforskes. Ny teknologi vil medføre ændringer i fleksibiliteten i den kollektive transport, f.eks. kunne mulighederne for tidsbestilling i den kollektive bustrafik, kaldet Flextur, afprøves i 2013 i Furesø Kommune. STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 8

Idékatalog til indsatser Nedenfor listes i stikordsform mulige indsatser for at fremme den grønne mobilitet. Nogle idéer er omkostningstunge, nogle kan nærmest gennemføres her og nu, og alle kan indgå i det arbejde, som kommunen skal i gang med, bl.a. i udarbejdelsen af Vej & Trafikplan 2012 2016. Infrastruktur Forbedring af cykelstier, etablering af cykelsuperstier, forbedring af skiltning og rutemærkning, forbedring af cykelparkeringsforhold, også for ladcykler, ved busstoppesteder og i bymidterne, samarbejde med indkøbscentre om fremme af cykeltransport til centrene, forbedrede cykelparkeringsforhold tæt på centrene, realtidstavler i bymidterne og ved knudepunkter, countdown-moduler ved større busstoppesteder. Sikre busfremkommelighed ved ændringer af vejbaner. Sikre at fortove generelt er i god stand, og at der tages hensyn til gangbesværede, hvor det er nødvendigt. Sikre hurtig snerydning af cykelstier Cykling Fokus på pendling og småture. Det er sejt at cykle uanset vejret! og Korte afstande er cykelafstande. Cykelbusser på skoler, cykelbusnetværk blandt borgerne, cykelparkering på skolerne, omklædningsfaciliteter for kommunens medarbejdere, samarbejde med erhvervsvirksomheder om cykelpendling, cykler til ældre og handikappede, cykelpatrulje, der finder stjålne cykler. Kollektiv transport Forbedre samspillet mellem cykel og bus og tog, fremme cykel- og bilparkeringsforhold på stationer og ved busstoppesteder, forbedre fremkommeligheden til stationerne, især for cykler og busser, fremme rutetilpasningen efter behov i samarbejde med Movia og DSB/S-tog, forsøgsordning med Movia om mulighed for stop mellem de normale stoppesteder udenfor myldretiden, forsøg med stationscykler for virksomheder i samarbejde med DSB og Movia, overveje hurtigkørende busser med høj frekvens i forhold til lokalbusser med lavere frekvens. Bedre formidling af mulighederne for at tage med nattoget i weekenderne, samt gratissøndage i S-togene. Kommunikation Forbedring af kommunens hjemmeside, afholdelse af events og konkurrencer, cykelkort, synlighed om rapportering til kommunen om huller i cykelstien eller vejbanen, ønske om hurtig rydning af glasskår, afspærringer ved vejarbejder, der er væltet og andre forbedringsmuligheder for sikkerhed og fremkommelighed. Synlighed om vind og vejr på hjemmesiden, gode historier om at komme hurtigt frem. Delebiler Fremme borgernes anvendelse af delebilsordning, og undersøge mulighederne for kommunens anvendelse af delebiler. Elbiler Som andre kommuner skal Furesø etablere elbilstandere og samarbejde over kommunegrænserne for at fremme elbilsordninger. Undervisning Fremme projekter, der med cyklen som udgangspunkt viser eleverne vigtigheden af deres egen indsats i forhold til klima og sundhed, samt fremmer evnen til teknologiforståelse og innovation. F. eks. cykelaktivitetsværksteder til unge, cykelundervisning til borgere med anden etnisk herkomst. STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 9

Teknologiudvikling og innovation. Se kommunens investeringer i infrastruktur som mulighed for at etablere et marked for teknologiudvikling, formulere samarbejdsprojekter med virksomheder og forskningsinstitutioner, andre kommuner og andre organisationer om teknologiudvikling. Afprøve nye teknologier i testpaneler i borgergrupper og hos virksomheders medarbejdere. Deltage i OPP-projekter om mobilitet. Refencer 1. CO2 regnskab for kommunen som geografisk område. Rapport udarbejdet af COWI for Furesø Kommune. April 2010. Kommunens interne transport Fremme kommunens egen grønne mobilitet, ved investering i elcykler, elbiler, energioptimere transport, fremme procedurer og adfærd, der medvirker til grøn mobilitet og reduceret energiforbrug. Samarbejde med erhvervslivet Overveje shuttlebusser, oplyse om og fremme brugen af erhvervskort, virksomhedscykler og samkørselsordninger. Fremme brugen af hjemmearbejdspladser. Fremme viden om betydningen af bevægelsen betydning, især for medarbejdere med lange arbejdsdage og stillesiddende arbejde. STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 10

Strategi for Grøn Mobilitet Furesø Kommune 2011 Furesø Kommune har fokus på grøn mobilitet. Læs mere om grøn mobilitet på www.furesoe.dk/gronmobilitet. Furesø Kommune Oplag: 100 Stiager 2 Udgivet: 20.april 2012 3500 Værløse Redaktion: Center for By, Miljø og Erhverv samt Center for Drift og Teknik Foto: Niels Plum og Marie Woge Nielsen STRATEGI FOR GRØN MOBILITET FURESØ KOMMUNE 2011 www.furesoe.dk 11