Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Det kan lade sig gøre at opnå en positiv økonomi med naturpleje, men det kræver stordrift, engagement og en omfattende viden om kvægets behov. Det viser erfaringer fra fem bedrifter, hvor naturpleje indgår som en vigtig del af driften. Denne pjece giver nogle bud på, hvad der skal til for at gøre naturpleje til en rentabel driftsgren. Fem bedrifter med naturpleje Mange bedrifter driver naturpleje med kødkvæg, og erfaringerne varierer meget. For nogle landbrug resulterer naturpleje i en positiv økonomi, mens flertallet har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. For at synliggøre, hvad der skal til for at gøre naturpleje til en økonomisk attraktiv driftsgren, har Videncentret besøgt fem bedrifter, der alle har opnået et positivt resultat ved at have kødkvæg, der afgræsser naturarealer. Resultatet af besøgene på de fem bedrifter viser, at der er mange forskellige måder at få økonomien til at hænge sammen på, men der er også nogle fællesnævnere. Behov for pleje af natur I Danmark er der ca. 346.000 ha naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det svarer til 8% af det samlede areal i Danmark. Det er naturtyperne enge, strandenge, overdrev, heder og moser, der alle er lysåbne naturtyper, der typisk har stor biologisk mangfoldighed og betragtes som særlig værdifuld natur. Tidligere indgik disse naturarealer som en vigtig del i landbrugsdriften, men det er ofte ikke længere rentabelt af have græssende dyr på naturarealer. Naturtyperne er afhængig af pleje i form af afgræsning eller høslæt, for at fastholde en stor mangfoldighed af dyr og planter. Undersøgelser viser, at over halvdelen af de beskyttede naturarealer i dag er under tilgroning. Den største trussel på de lysåbne naturtyper er da også tilgroning og manglende pleje. På alle de besøgte bedrifter er landmændene dybt engagerede i deres kvæghold, der er store og græsser på større sammenhængende naturarealer. Alle fem steder er det nøje overvejet, hvilken del af kvægholdet, der afgræsser naturarealer. På nogle af bedrifterne afgræsser førstegangskælvere og andre køer med særlige behov ikke naturarealer, men er i stedet hjemme på et nærliggende og mere intensivt græsareal, for at opnå bedre tilvækst og for at kunne have hyppigere tilsyn. På flere af bedrifterne bliver kalvene taget tidligere af naturarealerne end køerne, for at komme hjem til opfedning. Generelt er der mulighed for, at køerne sidst i græsningssæsonen kommer på græsarealer med højere foderværdi end naturarealerne. De racer, der er valgt, er robuste racer, der har lette kælvninger. Alle de interviewede landmænd mener, at tilskud til arealerne er en vigtig del af deres indtægt og nødvendig for at have kødkvæg og naturpleje som en del af driften. Nogle af dem mener ikke, at det tilskud, man kan få i dag, er højt nok til at gøre det attraktivt at pleje naturarealer ved afgræsning. Kødkvæg er gode naturplejere Mange kødkvægsracer er robuste dyr, der er velegnede til afgræsning af både våde og tørre naturarealer, og som kan klare sig på ekstensive arealer. Da kødkvæg er en bred vifte af racer, er der stor variation i størrelse og dermed krav til arealerne og foderets beskaffenhed. Det skal nøje overvejes, hvilken type dyr, man sætter ud på de forskellige typer arealer. På de mest ekstensive arealer vil tilvæksten
ofte være lille, og det kan derfor være nødvendigt at kompensere for den lave tilvækst på naturarealerne senere på sæsonen, hvor dyrene kommer på stald eller på mere produktive græsmarker. Naturpleje med god økonomi Det er meget tidskrævende at have dyr til at afgræsse naturarealer. En stor del af tiden går med tilsyn af dyrene. Derudover er der løbende behov for vedligeholdelse af hegn, slåning eller pudsning af arealerne for at holde uønskede plantearter nede. Små naturarealer kan dog indeholde store naturværdier og derfor have et stort behov for pleje. For at gøre det rentabelt at pleje små værdifulde naturarealer, bør indtjeningen ved afgræsning øges. Det kan for eksempel gøres ved at øge tilskudssatserne på sådanne arealer. Flere af de landmænd, Videncentret for Landbrug har talt med, har givet udtryk for, at der bør være et mere enkelt system, for at gøre det attraktivt at være naturplejer. Som det er nu, er det for bøvlet og risikofyldt. Det er ofte mere rentabelt at have større kvæghold og afgræsning af større sammenhængende naturarealer. Hvorvidt det er rentabelt, afhænger blandt andet af, om arealerne kan opfylde krav om plantedække, og man dermed kan opnå enkeltbetalingsstøtte på arealerne. Derimod vil afgræsning af små ekstensive naturarealer ofte give for meget bøvl og ringe økonomi. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidskrævende med tilsyn af mange arealer med få dyr. På side 14 til 15 fremgår resultater af FarmTest om omkostning ved afgræsning af naturarealer. Kvægfaglige anbefalinger Kælvninger om efteråret, så kalvene bliver taget fra, inden køerne kommer ud på naturarealer, anbefales især ved intensive racer. Arealerne bør i størrelse passe til det kvæghold, man har, for at man ikke skal rundt til mange forskellige arealer ved tilsyn. Førstegangskælvere skal ikke afgræsse ekstensive arealer, for så vil de have for lav tilvækst. Køer er først udvoksede, når de er 3,5-4 år, og de kælver typisk første gang, når de er to år. Derfor er der større krav til foder ved førstegangskælvere end til de ældre køer. Undgå parasitter problemer med leverikter stiger på fugtige arealer. Brug skiftefolde, hvis muligt. Hvis man må, kan det være en fordel at tilskudsfodre kalve i kalveskjul. Ekstensive racer klarer sig bedst på ekstensive arealer med kalve uden kalveskjul. Man kan vælge kun at lukke goldkøer ud på ekstensive arealer. Ekstensive racer: Galloway, Skotsk Højland, Angus, Hereford, Dexter, Skovracen osv. Intensive racer: Limousine, Simmental, Blonde, Charolais osv. Dansk Landbrugsrådgivnings team af kvægrådgivere står til rådighed med sparring til kødkvægsproducenter om produktionen. Oversigten over disse rådgivere kan findes på: www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/koedproduktion/sider/raadgivningsteam_koedkvaeg1.aspx
Naturpleje ved Vejlerne Bo Mommers overtog for omkring 15 år siden sit barndomshjem Mommergård, der ligger på Hannæs. Han har tidligere haft en drift, hvor der både indgik almindelige markarealer, ekstensive arealer, svin og kvæg. Kvægholdet har også været større, idet der har været omkring 30 køer. Nu hvor besætningen er på 18 køer, og omdriftsarealerne er lejet ud, hænger det bedre sammen både økonomisk og tidsmæssigt. Bo Mommer er deltidslandmand, og arbejder fuldtid for en større naturfond med blandt andet tilsyn med kvæg. Naturarealer Bo Mommers kvæghold afgræsser nærmest lige uden for døren, idet naturarealerne ligger i tilknytning til Mommergård. Naturarealerne ligger lige op af naturreservatet Vejlerne, et område, der er udpeget som Natura 2000-område, blandt andet fordi det er et vigtigt yngleområde for fugle og på grund af flere naturtyper. Bo Mommer ejer de fleste af de 45 ha ekstensive arealer, hvoraf de10 ha er en græsningsaftale med en nabo. På arealet indgår nogle stejle skrænter med overdrev, som grænser ned til et fladt område med strandenge. Det er ideelt for kvæget at have både højereliggende arealer og lavtliggende arealer. Alle arealerne ligger samlet. Det er vigtigt for Bo Mommer at have arealerne samlet og tæt på gården, for han vil ikke ud at køre for at kigge til kvægholdet. Bo Mommer modtager miljøtilskud for de fleste af de ejede ekstensive arealer og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, da det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. Der har tidligere været tendens til, at der var for meget lysesiv, men Bo Mommer har erfaret, at det kan løses ved at pudse arealerne af en gang årligt. Ved afpudsning bliver der også bedre græs til kvæget. De mest produktive arealer anvendes til at lave wrap og hø. Der produceres ikke foder på andre arealer, da den dyre omdriftsjord er udlejet. Kvæghold Kvægholdet består af 18 Limousinekøer med tilhørende opdræt. Køerne kælver omkring jul. Dyreholdet kommer ud på arealerne i begyndelsen af maj, og kalvene tages fra, og kommer på stald i begyndelsen af september, mens køerne kommer ind i begyndelsen af november. Når slagtekalvene kommer på stald, fodres de blandt andet med kraftfoder. De øvrige dyr fodres ikke med kraftfoder, men med wrap, hø, mineraler og vitaminer. Der er ikke store udgifter til staldbyg- Udsigt mod strandenge
ninger. Bo Mommer synes, at kalvene har for lav tilvækst i den periode, de er på græs, og overvejer derfor at søge om dispensation til at tilskudsfodre kalvene. Bo Mommer har ikke længere nogen særlige problemer med parasitter. Han mener, at det skyldes, at der nu er færre dyr og oftere foldskifte. Der er otte folde, hvor dyrene afgræsser omkring en uge af gangen. Hen over græsningssæsonen er der omkring 2 ha pr. ko med kalv. Naturpleje omkring gården 18 Limousinekøer med tilhørende opdræt. 45 ha ekstensive arealer. Omdriftsarealer er udlejet, det har givet bedre økonomi. Hyppigt foldskifte har løst parasitproblemer. Dyreholdets størrelse er blevet tilpasset, så det passer til størrelsen af de ekstensive arealer. Kødet sælges til friland via Danish Crown Limousine unik. Ved afsætning august til december fås en merpris, som er værd af satse på. Køerne kælver som nævnt omkring jul, og det er netop for at kunne sælge kød i den periode, hvor der er en merpris. Overdrev
Afgræsning af strandenge på Møn Steffen Albrektsen købte Markkammergården på Møn i 1984 og sin første Angus ko i 1989. Steffen går meget op i avlsarbejdet inden for Angus, og køber embryoner fra Canada. Der er omkring 125 ha agerjord og omkring 220 ha naturareal til bedriften. Steffen Albrektsen er deltidslandmand, og har indimellem ansat en, der hjælper med kvægholdet. Han mener, at hvis ikke der var tilskud, så ville det blot være en hobby med et meget mindre kvæghold. Hvis naturpleje ikke gøres attraktivt ved tilskud, vil naturarealerne gro til. Desuden peger han også på, at der er en vis risiko ved at basere sin drift på større aftaler med Skov- og Naturstyrelsen, da disse aftaler kommer i udbud hvert femte år, og man risikerer, at andre får aftalen. Naturarealer Steffen Albrektsens kvæg afgræsser flere forskellige naturarealer beliggende på Møn, Bogø og Enehøje, der er en ø i Nakskov Fjord. Det er overvejende strandenge. Alle er beliggende i Natura 2000 områder, og der er gode tilkørselsforhold til naturarealerne, dog skal de dyr, der kommer over på Enehøje sejles dertil, og det er besværligt og dyrt. Omkring 150 ha af de 220 ha naturarealer er forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen, som har sørget for, at der var hegnet fra starten. Selve vedligeholdelsen Kvæg på græs med strandenge i baggrunden af hegn står Steffen Albrektsen for. Der er en enkelt mindre græsningsaftale med privat lodsejer. Steffen Albrektsen modtager miljøtilskud til næsten alle naturarealerne og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. En del strandenge, der er beliggende i nærområdet, er i tilknytning til højereliggende græsarealer på agerjord. Kvæghold Kødkvægholdet består af omkring 90 Angus køer plus opdræt samt 10 avlstyre. Der er nogle malkekøer, som fungerer som mødre for embryoner/kalve fra Canada, og derudover er der nogle få jerseykøer, der fungerer som ammetanter. Det er nøje planlagt, hvilke dyr, der kommer på hvilke arealer. Kvierne kommer ud på ekstensive arealer. En mindre del af køerne kælver om efteråret. Om foråret tages kalvene fra, køerne kommer ud på ekstensive arealer, og kalvene kommer ud på græsarealer med højere indhold af foder. Førstegangskælvere og andre køer med særlige behov kommer ikke på naturarealer, men afgræsser i stedet græsmarker i nærheden af gården, dels for at have bedre tilvækst og dels for at man kan have oftere til-
syn med disse dyr. De resterende køer, der kælver om foråret, kommer sammen med deres kalve ud på ekstensive arealer. Disse kalve har tilvækst, der er omkring 50 kg mindre, end hvis de blev fodret optimalt. Der kompenseres for lav tilvækst, ved at de fodres godt, når de tages fra, og kommer på stald. Størstedelen af dyrene afsættes til avl. De resterende dyr slagtes og sælges dels privat og dels til slagteri. Man kan få mere for at sælge avlsdyr end ved at sælge kød. Der er dog mange udgifter forbundet med avlsarbejde, og Steffen Albrektsen mener, at udgifter og indtægter ved avlsarbejdet går nogenlunde lige op. Angus som naturplejere 90 Angus køer med tilhørende opdræt, 10 avlstyre, malkekøer ( mødre for embryoner ). 125 ha agerjord. 220 ha naturareal. Førstegangskælvere afgræsser græsmarker i nærheden af gården for at sikre optimal tilvækst. En del kælvninger om efteråret. Disse kalve tages fra om foråret, køerne kommer ud på ekstensive arealer, og kalvene kommer ud på græsarealer med højere indhold af foder. Sidst på græsningssæsonen. Køerne er taget af strandengen og er kommet op på højereliggende græsmarker.
Stordrift med egen gårdbutik Flemming Linds og hans forældres ejendom er beliggende i det midtjyske syd for Galten. Gården er Flemmings barndomshjem, og landbruget drives i fællesskab med hans forældre. Der har i mange år været kødkvægsbesætning på ejendommen, og naturpleje har længe været en stor del af driften. Der er omkring 45 ha omdriftsarealer, hvor der dyrkes eget foder og 5 ha naturareal på ejendommen. Derudover forpagtes et naturareal på 17 ha, og der er aftaler om afgræsning af omkring 100 ha naturareal. Flemming Lind mener ikke, at afgræsning af naturarealer kan hænge sammen, hvis man blot får arealet stillet til rådighed gratis. Kvæget skal passes, og der går mange timer med tilsyn. Derudover skal der også være egnede staldbygninger og foder til kvæget i vinterhalvåret. Hvis man har indgået græsningsaftaler, er det ejeren af arealer, der kan få tilskud. Flemming Lind så gerne en ændring af reglerne, så det bliver mere attraktivt for dyreholder at have dyr til at pleje naturarealer. Naturarealer Flemming Linds kvæg afgræsser flere forskellige naturarealer, blandt andre nogle engarealer i Åkjær og et overdrev på omkring 30 ha ved Ring Kloster, der er beliggende tæt på Skanderborg Sø. De arealer, der er græsningsaftaler på, stilles dels gratis til rådighed, og dels modtager Flemming Lind betaling for at pleje arealer ved afgræsning. Lodsejere betaler materialer til hegn, og Flemming vedligeholder det. Alle arealerne bliver afpudset for at holde tidsler, brændenælder og skræpper nede, derved bliver der noget bedre græs til køerne. Der bliver taget slæt på omtrent en tredjedel af naturarealer. Ved de fleste naturarealer har kvæget mulighed for at gå op på højere liggende arealer. Hvor det ikke er muligt, hentes dyrene tidligere hjem. Der er 30 kilometer til det areal, der er længst væk fra gården. Kvæget går på flere forskellige arealer. Det daglige tilsyn tager to timer, og der er gode tilkørselsforhold til alle naturarealerne. Det er vigtigt for Flemming Lind og hans forældre, da de tidligere har haft arealer, der var svære at komme til. Sådanne arealer bliver fravalgt nu. Kvægholdet Kvægholdet består af omkring 120 Limousine køer med tilhørende opdræt. Kvæget er knap seks måneder på naturarealer. Goldkøerne afgræsser de lavere liggende naturarealer. Køer med kalve afgræsser på overdrev, der har højere foderværdi. I gennemsnit er der en ko per ha naturareal, der er dog ikke en jævn Limousine
fordeling, da der eksempelvis er færre på de lave engarealer. Når kvæget hentes hjem, bliver kalvene taget fra, og goldkøerne kommer ud på almindelige græsarealer. Hjemme er der en nyere løsdriftsstald med adgang til løbegård, der er blevet opført med lave omkostninger til byggeriet. En del af kødet afsættes til et større slagteri, hvor der er kødkvægstillæg. Derudover har Flemming Lind startet en gårdbutik for omkring et år siden. Han mener, at der er meget bedre økonomi i at sælge kødet direkte til forbrugeren. Limousine laver naturpleje 120 Limousine køer med tilhørende opdræt. Omkring 45 ha omdriftsarealer. Omkring 120 ha naturarealer, heraf er omkring 100 ha græsningsaftaler. En del køer kælver om efteråret. Kalvene tages fra om foråret, og køerne afgræsser efterfølgende de mest ekstensive arealer. Køer med kalve kommer på de naturarealer, der har højst foderværdi. Salg af kød fra egen gårdbutik giver bedre økonomi. Kvæg ved Skanderborg Sø
Naturplejere i Nationalpark Thy J K Lund Sørensen og hans hustru Eva har en større kødkvægsbesætning i Thy. Tidligere havde ægteparret både malkekvæg og kødkvæg. På et tidspunkt stod de med valget om ombygning af staldanlæg til malkekvæget eller omlægning til ammekvæg. For 15 år siden valgte Eva og J K Lund Sørensen at satse udelukkende ammekvæg. Der er sidenhen kommet flere naturarealer til, og i dag er bedriften et eksempel på en bedrift, der har et godt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Kvægholdet består af omkring 200 køer med tilhørende opdræt. Det er nøje planlagt, hvilke dyr der afgræsser hvilke områder. Det er vigtigt for ægteparret, at bedriften balancerer, og at omkostningerne er lave. Blandt andet er der ikke opført nye staldbygninger til kvægholdet, og der fodres så lidt som muligt med kraftfoder. For at kunne have naturpleje som driftsgren, er det afgørende, at der er nogle store naturarealer i området. Dyrene skal gå længst muligt på arealerne, da det sparer omkostninger til foder. Naturarealer J K Lund Sørensen har lejet omkring 380 ha naturarealer af Skov- og Naturstyrelsen. Derudover er der omkring 15 ha med græsningsaftaler. Arealerne er blandt andet i Nationalpark Thy og Harboslette, og J K Lund Sørensen modtager miljøtilskud for area- Førstegangskælvere og pensionisterne på græsmark ved gården lerne og enkelbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække, mange af arealerne indeholder meget fin natur, såsom enge, strandenge og klithede. Klithede er en sjælden naturtype, der både har stor værdi for planter og fugle. Kvægholdet Kvægholdet består af en del forskellige racer, men hovedvægten er på Angus og Hereford. En ko på omkring 600 kg er en god ammeko til naturarealer, påpeger J K Lund. Derudover er det vigtigt med lette kælvninger. For at have bedre tilvækst på de dyr, der skal slagtes, krydses Angus- og Herefordkøer med en tyr af racen Belgisk Blåhvid. J K Lund Sørensen har mange overvejelser omkring førstegangskælvere, og anvender Gallowaytyr til kvierne. Derudover kommer både førstegangskælvere og gamle køer på græsmark tæt på gården. Fordele ved at have dem på kløvermark er, at de kan få en ordentlig start, hvilket sikrer nok mælk til kalve og dermed god kalvetilvækst. Køerne kælver normalt i foråret. Efterfølgende kommer de ud på naturarealerne. Der er op til 3 ha areal pr. ko med kalv. Kalvene hentes hjem efter ca. et halvt år. På nogle af arealerne er køerne en til to måneder længere.
Køerne skal have godt huld, inden de skal kælve igen. I vintermånederne fodres med sukkerroer og wrap, hvorved kraftfoderforbruget holdes nede. Slagtedyr fodres med kraftfoder. Det er forskelligt, hvor kødet afsættes, men der sælges til højestbydende, og det løber godt rundt. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne holdes nede. J K Lund Sørensen har ikke haft nogen større investeringer i forbindelse med kødkvægholdet. Naturpleje med lave omkostninger 200 køer med tilhørende opdræt. Næsten 400 ha naturarealer. Afgørende med store naturarealer. Førstegangskælvere afgræsser græsmark i nærheden af gården, for at sikre optimal tilvækst. Køerne er ekstensive racer og krydses med race, der har større tilvækst. Kvæget henter så meget foder som muligt ved afgræsning af naturarealer, derved spares på udgifter til foder. Køer med kalve i Nationalpark Thy
Naturpleje i Skjern Enge Søren Christensen er syvende generation på gården Aanumgård, der ligger øst for Skjern. Han havde tidligere malkekvæg og nogle få kødkvæg, men i forbindelse med overvejelser om den fremtidige drift, besluttede han at nedlægge malkekvægsbesætningen og i stedet satse på kødkvæg. Aanumgård er en økologisk bedrift med omkring 100 køer og tilhørende opdræt med et samlet areal på lidt over 330 ha. Søren Christensen er beskæftiget fuld tid med driften. Da en del af bedriftens arealer er beliggende langs Skjern Å, har det været oplagt for Søren at have afgræsning af naturarealer som en del af driften. Han mener, at samfundet må gøre sig klart, at det koster noget at have natur, og at der skal tænkes længere frem end selve naturgenopretningen for at have succes med naturprojekter. Hvis samfundet ønsker naturpleje, så bør der også være midler til afgræsning og rydning. Naturarealer Søren Christensens kvæghold afgræsser omkring 200 hektar natur i Skjern Enge. De fleste engarealer er forpagtet af Skov- og Naturstyrelsen, og Søren Christensen betaler derfor for forpagtningen, der er med hegn. Det er Søren, der står for vedligeholdelse af hegnet. Søren modtager miljøtilskud for alle naturarealer og enkeltbetalingsstøtte for nogle af arealerne, idet det ikke er alle arealer, der kan opfylde krav om plantedække. Der er engarealer tæt på gården, og der er fem kilometer til de arealer, der er længst væk. Der er gode tilkørselsforhold og fangfold til de fleste steder, og Søren Christensen bruger dagligt omkring halvanden time på tilsyn. Hvis det har regnet kraftigt, står engene under vand, så hvis vandstanden en sjælden gang bliver for høj, skal kvæget derfor hentes hjem. På engene tæt på gården er der mulighed for at kvæget kan komme op på højereliggende arealer. Kvæghold Kødkvægholdet på Aanumgård består af omkring 100 køer plus opdræt, herunder stude. Størstedelen af kvægholdet er Limousine, men der er også enkelte krydsninger. En del af køerne kælver om efteråret, og kalvene fra disse køer bliver taget fra, inden køerne kommer ud på engarealerne. De kvier og stude, der er over et år, kommer også ud på engarealerne. Dyretrykket på engarealer er omtrent 0,3 DE/ha. Den anden del af køerne kælver om foråret. Disse køer og småkalve kommer ikke ud på engarealerne, men på græsmarker med højere indhold af foder. Skjern Enge
Arealerne anvendes både til afgræsning og til slæt, således at der også er græsensilage og hø til vinterfodring. På den måde udnyttes foderet fra engarealerne fuldt ud. Om vinteren er køerne på stald med adgang til en græsmark. Kvier og stude slutfedes på stald, og fodres med græsensilage, hø og helsæd. Der bliver ikke indkøbt kraftfoder, og derved holdes omkostningerne nede. Det meste af kødet sælges via Friland og noget sælges privat. Den bedste pris er at sælge igennem Friland, idet der er en merpris for økologisk kød. Økologisk naturpleje Økologisk drift. 100 Limousine køer med tilhørende opdræt. 200 ha naturarealer. 130 ha omdriftsareal. En del af køerne kælver om efteråret, og kalvene fra disse køer bliver taget fra, inden køerne kommer ud på engarealerne. De køer, der kælver om foråret, kommer med deres kalve på græsmarker med højere foderindhold. Kvæget på græsmark.
Omkostning ved afgræsning af naturarealer For at synliggøre tidsforbrug og omkostninger ved afgræsning af naturarealer har Videncentret for Landbrug lavet en FarmTest. Fem landmænd har bidraget med oplysninger fra en enkelt græsningssæson. Det er nogle andre landmænd end dem, der er omtalt på de foregående sider. Dyrene er ikke blevet tilskudsfodret, mens de har været på arealerne. Det har haft betydning for tilvæksten ved de dyrehold, der har afgræsset overdrev. Her har tilvæksten været lavere, end hvad man regner som norm tilvæksten. De udgifter, der især er i forbindelse med afgræsning af naturarealer i løbet af græsningssæsonen, er tidsforbruget til tilsyn og kørsel til arealerne. Det ses, at det ikke er alle, der har indtægter ved at pleje naturarealerne. Det er meget afgørende for økonomien, om dyreholderen modtager tilskud/ betaling for at pleje arealet. De to landmænd, der modtager mest tilskud, har markant lavere udgift pr. kg tilvækst end de tre øvrige landmænd, der har indgået i FarmTesten. Tilskud udgør et væsentligt økonomisk incitament for naturpleje. Eksempler på barrierer Dårlig driftsøkonomi på grund af lav tilvækst og høje omkostninger. Tilsyn er ofte tidskrævende. Risiko for sygdom. Pleje af arealerne kan være besværlig ukorrente og ofte fugtige arealer. Bekymring for om krav om plantedække kan opfyldes. Lave tilskudssatser. Bekymring for om man kan basere driften på aftaler om pleje af store naturarealer det er ofte arealer ejet af Skov- og Naturstyrelsen, hvor man kan risikere, at andre får aftalen næste gang, den er i udbud. Forudsætninger Hos hver landmand er der taget udgangspunkt i et konkret naturareal og de dyr, der afgræsser det. I FarmTesten indgår blandt andet tidsforbrug og kørselsudgifter. Der er udelukkende givet oplysninger for den periode, hvor naturarealet blev afgræsset. Resultatet er derfor ikke et udtryk for dækningsbidraget. Det er forudsat i beregningen, at timelønnen er 210 kr. og at der er en udgift på 2,5 kr. pr. kørt km. Udgifter som ikke indgår, er f.eks. anskaffelse af dyr, dyrlægeregninger, afskrivning af staldbygninger, foder når kvæget ikke er på naturarealet, opsætning af hegn og slåning af arealer.
Areal ved Viborg Søften Randers Vejle Ådal Varde Ådal Arealtype Overdrev Overdrev Overdrev Mose, eng Eng og overdrev Størrelse af areal 3,9 ha 12,5 ha 2,4 ha 31,7 ha 10,5 ha Afstand til areal 15 km 4 km 6 km 2,9 km 16 km Dyretype 14 stude 10 køer 11 kvier og 22 køer med 16 stude uden opdræt en enkelt tyr kalve, 21 kvier Race SDM Simmentaler Angus Simmentaler Forskellige Krydsninger SDM, (hereford, Simmentaler, limousine, Saler og charolais) Galloway Antal dage på areal 88 dage 186 dage 91 dage 178 dage 99 dage 1) Belægningsgrad 0,5 DE/ha 0,3 DE/ha 0,5 DE/ha 0,4 DE/ha 0,2 DE/ha dyreenheder/ha Daglig tilvækst 500 g (775 g) 677 g (800 g) 463 g (650 g) 1.000 g (800 g) 896 g (900 g) % af normtilvækst 65 % 85 % 71 % 125 % 100 % Tidsforbrug 50 timer 119 timer 54 timer 202 timer 156 timer Kørsel 1.320 km 1.600 km 1.090 km 1.380 km 3.170 km Andre udgifter 2.000 kr. 400 kr. 0 kr. 0 kr. 5.550 kr. (Transport af dyr, materialer) Udgifter til tid: 10.500 kr. 24.900 kr. 11.240 kr. 42.440 kr. 32.760 kr. Kørselsudgifter: 3.300 kr. 4.000 kr. 2.730 kr. 3.450 kr. 7.920 kr. Andre udgifter: 2.000 kr. 400 kr. 0 kr. 0 kr. 1.940 kr. Udgifter i alt 15.800 kr. 29.300 kr. 13.970 kr. 45.890 kr. 46.620 kr. Indtægter ved 5.460 kr. 0 kr. 0 kr. 37.400 kr. 33.327 kr. MVJ-tilskud, EB-tiskud, tilskud fra kommune Udgifter/indtægter 10.340 kr. 29.300 kr. 13.970 kr. 8.490 kr. 5.293 kr. Udgift indtægt 17 kr. pr. kg 23 kr. pr. kg 19 kr. pr. kg 1 kr. pr. kg 4 kr. pr. kg 1) Dyrene blev taget tidligt hjem pga. oversvømmelse i august. Kolofon Udarbejde af Lene Højlund, Djursland Landboforening med faglige bidrag fra Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø og Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Lene Eriksen, Jysk Landbrugsrådgivning og Sigvert Regn, LandboMidtØst har bidraget til FarmTest om omkostninger ved afgræsning af naturarealer. Tak til de landmænd, der har deltaget i projektet. Layout: Marianne Sørensen Tryk: GP Tryk, Grenå
Plan & Miljø Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Århus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vfl.dk