Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013 til en workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem, så man altid kan videreuddanne sig, samt opnå mere integration af maritime uddannelser med transport- og logistik-uddannelserne. Der blev på workshoppen lagt op til en diskussion af, hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes for at øge sammenhæng og integration. I det følgende vil dagens resultater blive fremlagt, det er ligeledes muligt at læse mere på www.dkmk.dk Rammen for diskussionen sættes Dagens oplægsholdere gav hver især deres bud på udfordringer, løsninger og tiltag nogle af disse er allerede igangsat, andre kunne det være relevant at arbejde videre med i kølvandet på workshoppen. Nogle af oplægsholdernes pointer og spørgsmål var: Der skal fokus på rekruttering til uddannelserne - det skal være mere attraktivt at tage en maritim uddannelse. Erhvervets behov er flydende, og branchen ændrer sig løbende. Derfor skal uddannelsessystemet også være fleksibelt. Kan øgede adgangskrav sikre et højt fagligt niveau på de enkelte uddannelser eller er det med til at opretholde barriererne? Hvis vi slækker på adgangskravene, kan vi så bevare kvaliteten og det faglige niveau på uddannelserne? Er branchen for indspist og dermed mindre nytænkende og innovativ, og er medarbejderne for dårligt uddannede og dermed fastlåst i jobs i den maritime branche/transportbranchen? Der skal tages højde for, at en del medarbejdere skifter fra job til søs til job i land efter en årrække. De har måske det meste af deres arbejdsliv i land. Kan vi blive bedre til at sammensætte uddannelserne, så de også dækker kompetencebehovet for jobs i land? Der mangler efteruddannelsestilbud for folk uden en maritim baggrund, som rekrutteres vandret, dvs. ude fra og ind i
den maritime branche. En af løsningerne kan være at udvikle nye uddannelser, som løfter de studerendes teoretiske niveau i løbet af uddannelsen som f.eks. den nye Cand.tech. i Maritim Teknologi ved SDU. Det skal dog stadig afklares, hvordan man løfter kompetenceniveauet for de gamle maskinmestre, som ikke er professionsbachelorer. Beskæftigelsen i erhvervet er meget høj, og incitamentet for efteruddannelse er derfor relativt lav. I Holland har STC-Group erfaringer med at skræddersy uddannelsestilbud til f.eks. folk, som kommer udefra og ind i branchen. Enten ved at udvælge de rette studieprojekter eller ved at samle dem i mindre grupper og tilrette hele undervisningen efter deres viden og behov. Kan vi lærer af dette i Danmark? Gruppediskussioner Sidste halvdel af dagen foregik med workshop i fire mindre grupper. Her blev deltagerne bedt om at brainstorme over ideer til at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. De skulle efterfølgende samle og prioriterer i ideerne og udvælge nogle enkelte ideer at arbejde videre med. For hver idé blev grupperne bedt om at diskutere muligheder/styrker, udfordringer/svagheder samt relevante aktører, som evt. kan involveres i at realisere ideen. De gennemgående temaer i gruppediskussionerne var: Fleksibilitet i uddannelsessystemet Der var i grupperne stor enighed om, at fleksibilitet i uddannelsessystemet er nødvendigt, både når det gælder uddannelser og efteruddannelser. Der blev peget på flere muligheder for skabe mere fleksible uddannelser: Forbedring af meritsystemet. Det nuværende system er for firkantet og tager ikke højde for erhvervserfaring. Det er vigtig ikke at lave en uddannelse, der ender blindt. Nem overgang mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det er nødvendigt, at der findes en direkte rute igennem systemet som de studerende også forstår. Det blev dog pointeret at disse muligheder allerede eksisterer til en hvis grad men ikke bliver benyttet i stort nok omfang. Bevægelighed mellem uddannelsesinstitutioner. Der bør være mulighed at tage valgfag på tværs af uddannelsesinstitutionerne, og i højere grad kunne sammensætte sin uddannelse, som man ønsker det. Der blev opfordret til at skabe en incitamentsstruktur, der belønner uddannelsesinstitutioner for at optage studerende fra andre uddannelsesinstitutioner. Man ser bl.a., at ECTS-systemet sætter barrierer i vejen for, at studerende kan tage kurser på andre universiteter. Både nationalt og internationalt er det et problem, at overførslen er så svær. Det gør det svært for
Danmark at udnytte maritime kompetencer i andre lande. Yderligere blev det specificeret, at ETCS-systemet ikke niveauinddeler point, hvilket gør problemet større. Løsning af denne problematik skal ske i et samarbejde mellem ministerier og skoler. Derefter kan erhvervslivet bringes ind med ønsker, og endeligt skal de studerende motiveres ved hjælp af gennemsigtighed. Omkring fleksible efteruddannelser blev følgende påpeget: Horisontal bevægelse: Efteruddannelsen handler om den horisontale bevægelse ind og ud af Det Blå Danmark. Samtidig med at karriereveje skal være tydelige, er det vigtigt, at branchen bliver fleksibel i forhold til ansættelse af personale. Uddannelsesinstitutionerne kan ikke reagere hurtigt nok på efterspørgsel i erhvervslivet og derfor er det nødvendigt at arbejdsstyrken kan efteruddannes hurtigt med henblik på at møde behovet. Efteruddannelse og arbejdsliv. Der blev efterspurgt flere uddannelser, hvor medarbejderen kan uddanne sig samtidig med at være i arbejde. Samtidig blev det foreslået at oprette en kompetencefond/uddannelsesfond til at understøtte folk, der ønsker at efteruddanne sig, men som allerede har etableret sig med en række udgifter og derfor ikke kan gå fra fuld løn til SU. Tværfaglighed og øget samarbejde Dette blev både diskuteret som koordinering og inspiration på tværs af forskellige brancher og som tværfagligt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Danmark. Selvom man både blandt virksomheder og uddannelsesinstitutioner er konkurrenter har man forskellige værdier og erfaringer, som kan skabe synergi. Der var en kritik af uddannelsesinstitutionernes viden om hinanden og af deres lyst til at lære hinanden at kende og til at etablere samarbejdsrelationer. Der kom flere forslag til en ændring af dette: Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne f.eks. kunne være i form af projekter og modulerede undervisningsforløb. Samtidig blev der efterspurgt værktøjer til afklaring af real-kompetencer for at skabe en bedre forståelse for hinandens uddannelse og derved lette samarbejdet og sikre nemmere optag for studerende. Der blev opfordret til at lave samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne om kurser, viderekørsler mm. Her var det afgørende også at vise de gode eksempler for uddannelsesinstitutioner, som allerede samarbejder. Endelig var der også et forslag om flere tværfaglige fag.
Industrien skal på banen under uddannelsen Endelig var der stor enighed om, at industrien bør engagere sig mere i uddannelserne. Der blev bl.a. nævnt muligheden for, at virksomheder involvere sig i specialer, praktik og hovedopgaver, som udføres af studerende ved landets uddannelsesinstitutioner. Der kan også ses på muligheden for at indføre praktik som en del af de videregående uddannelser. Derved kan interessen og kendskabet til den maritime verden styrkes. Andre forslag var at oprette flere traineeforløb for at lokke dygtige folk til og bibeholde/udvikle folk i branchen samt at lave talentfabrikker eller talentprogrammer og oprette maritime væksthuse. Rekruttering Der var et generelt ønske blandt deltagerne ved workshoppen om en rekrutteringsindsats, der skal tiltrække studerende til de maritime uddannelser og kvalificerede medarbejdere til branchen. Rekruttering af studerende: Den maritime branche skal være synlig helt fra folkeskolen. Det er vigtigt, at det gøres klart hvilke karriereveje, der findes på vej ind i Det Blå Danmark. Ét forslag til at synliggøre karrierevejene i højere grad er en udvidelse af World Careers, så kampagnen også besvarer spørgsmål såsom, hvad kan man læse, hvad bliver man, hvor ender man, hvad ender man som, hvilke muligheder har man derfra. Et andet forslag var at oprette en særskilt portal, som giver overblik over viderekørsler og uddannelser. Rekruttering af medarbejdere: Der blev opfordret til at sikre en bred rekruttering af medarbejdere til virksomhederne og til at bryde kassetænkningen i branchen og rekruttere anderledes, end man måske traditionelt har gjort. Der blev talt om vertikal rekruttering, hvor virksomhederne også bør tage folk ind udefra det maritime. En relateret problemstilling er at sikre, at der uddannes personale, der har stærke ledelseskompetencer og derved undgå, at interne forfremmelser skaber stilstand i branchen. Generelt skal den maritime branche være mere udadvendt og åben overfor medarbejdere fra andre brancher. Dette kan også bidrage til at skabe nytænkning og innovation i de maritime virksomheder.
Forslag til konkrete projekter, der kan arbejdes videre med: Øget samarbejde og koordinering mellem uddannelsesinstitutioner. Udvikling af værktøjer til at afklare realkompetencer. Forbedring af meritsystemet. Valgfag på tværs af uddannelsesinstitutioner. Oprettelse af en uddannelsesfond. Synliggørelse af karriereveje i Det Blå Danmark + Portal med overblik over viderekørsler og uddannelser (World Careers?) Fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder f.eks. via praktik, specialer og hovedopgaver. Maritime væksthuse og talentprogrammer. Spørgsmål og kommentarer rettes til Lene Rasmussen på mail eller telefon 23 24 40 84