kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

Relaterede dokumenter
kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

Ekstensivering af lavbundsarealer

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Arealkortlægning og forureningstrusler

Grønne regnskaber 2003

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

Arealkortlægning og forureningstrusler

BNBO: Arealkortlægning

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Regionplan Jordbrugsanalyse

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Effekt af husdyrgodkendelser

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Standardsædskifter og referencesædskifter

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Version 8.5- august 2014

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Standardbestemmelser Aftale om overførsel af husdyrgødning (1-årig aftale)

Muligheder og udfordringer i efter- og

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer!

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.


Bilag 1 2/36

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Jordbrugsanalyse. Arbejdsrapport til Regionplan 2012

Tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 31, 6430 Nordborg. Meddelt d. 1. oktober 2012

Dette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning.

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Dato: 28. december qweqwe

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Grundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

University of Copenhagen

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

15. Regler for gødning og jordforbedring

Jordbrugsanalyserne. Temadag for Jordbrugsanalyserne Fuldmægtig i Jordfordeling & Landbrugslov - Kristoffer Gehlert Hilligsøe

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES

Transkript:

17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse rummer cirka 1.650 landbrugsejendomme over 2 ha. I kommunen er der ingen ejendomme over 200 ha. Den gennemsnitlige størrelse for ejendomme ne i kommunen ligger på,0 ha; mindst i postdistrikt Augustenborg med 18,3 ha og størst i postdistrikt Sysals med,9 ha. Postdistrikt Egernsund er speciel med i alt kun 7 ejendomme, der alle er mindre end 30 ha. Af det samlede antal landbrugsejendomme over 2 ha er 40 % mellem 2 og 10 ha, 34 % er mellem 10 og 30 ha og % er mellem 30 og 70 ha. 4 % af kommunens landbrugsejendomme er over 70 ha. Andelen af ejendomme mellem 2 og 10 ha er størst i kommunens vestligste del med 48 % i postdistrikt Thorsø og 71 % i postdistrikt Egernsund. (Figur 14) Ejendom Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme. Fordeling af jordbrugsarealet Kommunens samlede landbrugsareal, for ejendomme over 2 ha, er på knap 36.300 ha. 10 % af landbrugsarealet tilhører ejendomme mellem 2 og 10 ha. 29 % tilhører ejendomme mellem 10 og 30 ha og 42 % tilhører ejendomme mellem 30 og 70 ha. De resterende % af kommunens landbrugsareal tilhører ejendomme over 70 ha. Ejendomme mellem 30 og 70 ha er mest udbredt i kommunens centrale og østlige 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 14.540 Fordeling af antal ejendomme i forhold til størrelse. Gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt. 2008 dele. Således hører omkring 45 % af landbrugsarealet i postdistrikterne Sønderborg, Nordborg og Sydals til denne størrelsesklasse. Postdistrikt Egernsund i kommunens sydvestlige del skiller sig ud, idet der her ikke findes ejendomme over 30 ha. (Figur 15) 15.540 Samlet landbrugsareal for ejendomme fordelt i størrelsesklasser. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Kilde: OIS-data okt. 2008 Landbrugsareal Ved landbrugsareal forstås - med mindre andet er anført - det areal, der er søgt EU-støtte til. Der er kun medtaget ejendomme, hvor der er søgt EU-støtte til mere end 2 ha.

17.2 Bedriftsforhold Bedriftsstørrelse Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for hele kommunen er på 55,0 ha. Bedriftsstørrelsen er mindst i postdistrikt Augustenborg i kommunens østlige del med 40,3 ha. Bedrifternes gennemsnitlige størrelse er størst i distrikt Sydals i kommunens sydøstlige del med 66,7 ha. Postdistrikt Egernsund er speciel med i alt kun 1 bedrift over 2 ha. (Figur 16) Bedrift Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer. Jordbrugsarealets udnyttelse Kommunens samlede jordbrugsareal, der udnyttes af bedrifter på over 2 ha, er på ca. 35.100 ha. 11 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 2 og 30 ha, og 32 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter mellem 30 og 100 ha. Bedrifter mellem 100 og 200 ha udnytter 32 % af jordbrugsarealet. De resterende 25 % af jordbrugsarealet udnyttes af bedrifter over 200 ha. I kommunen er der knap 690 bedrifter på over 2 ha jordbrugsareal. Godt 350 eller 52 % af disse bedrifter er under 30 ha. Ca. 200 bedrifter eller 29 % er mellem 30 og 100 ha og ca. 90 bedrifter eller 13 % er mellem 3 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 16.540 Fordeling af landbrugsareal for bedrifter i størrelsesklasser. Kilde: GLR-data og GR-data 2006. 100 og 200 ha. Der er ca. 40 bedrifter over 200 ha. Bedrifterne over 200 ha udgør 6 % af de knap 700 bedrifter, og de udnytter 25 % af kommunens jordbrugsareal. (Figur 16 Bedrifternes afgrødesammensætning Korn udgør den overvejende del af afgrøderne i kommunen med sammenlagt ca 74 % af afgrødearealet. Vinterkorn dyrkes på godt 66 % af kommunens afgrødesareal. Dette stemmer godt overens med at husdyrproduktionen i kommunen hovedsageligt består af svinebrug. Produktionen af grovfoder dækker 12 % og oliebælg ca 10 % af afgrødearealet. (Figur 17 og Afgrøder Syddanmark) Afgrødetyper i figur 17 - Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) - Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) - Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) - Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) - Frøgræs (alle sorter) - Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) - Fabriksroer (sukkerroer) - Andet (resten)

17.2 Bedriftsforhold Dyreenhed (DE) En dyreenhed (DE) er en beregningsenhed, som bruges, når husdyrbrug skal reguleres ud fra deres gødningsproduktion. Hvor mange dyr, der går på en dyreenhed, afhænger af husdyrartens gødningsproduktion. En dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg kvælstof ab lager pr. DE i det staldstystem med mindst kvælstoftab jf. bilag 1 til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. 57 % af kommunens jordbrugsareal udnyttes af svineavlsbdrifter. 25 % af jordbrugsarealet udnyttes af planteavlsberifter. De resterende 18 % udnyttes hovedsagligt af kvægavlsbedrifter. Svineavl dominerere i kommunens østlige del med 60-63 % i postdistrikterne Sønderborg, Sydals og Nordborg, mens kvægavl er mest udbredt med 33 % i postdistrikt Gråsten i kommunens vestlige del.(figur 6) 17.540 Sammensætningen af afgrødetyper. Kilde: GLR-data 2006 Bedrifternes husdyrhold I kommunen er der knap 400 bedrifter med husdyrhold på sammenlagt 30.300 ha. 56 % af husdyrbrugene har under 75 DE og udnytter % af husdyrbrugenes jordbrugsareal. 32 % af husdyrbrugene har mellem 75 og 250 DE, og de udnytter 46 % af jordbrugsarealet. 4 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 18.540 Fordeling af det samlede antal DE inden for størrelsesklasser. Kilde: GR-data 2006 Husdyrbrug på over 250 DE udgør 12 %, og udnytter over 30 % af jordbrugsarealet. Postdistrikt Egernsund skiller sig ud, idet der her ikke findes husdyrbrug. (Figur 18) Enkeltbetalingsordning Afløser for hektarstøtteordningen. Arealtilskud fra EU til den enkelte landmand, som har betalingsrettigheder og som råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål.

17.2 Bedriftsforhold 72.6 61.0 75.0 67.4 59.1 53.1 54.4 66.8 62.1 80.1 58.2 64.5 72.9 63.3 62.0 79.8 72.8 52.4 67.9 54.3 73.7 43.9 29.7 3.8 79.3 82.3 85.1 70.1 80.4 62.0 2.0 75.7 77.2 83.3 59.2 52.1 60.7 67.8 53.6 70.1 49.4 53.3 71.4 57.0 76.7 48.1 68.2 71.1 67.3 72.0 67.6 70.5 72.8 75.6 73.5 64.9 68.5 63.4 45.4 75.9 44.3 73.7 66.0 57.9 62.0 21.5 64.3 75.5 67.8 52.1 64.5 74.7 73.4 61.0 70.1 79.2 79.8 60.2 52.0 70.9 71.7 78.0 71.2 67.8 62.7 78.0 86.1 72.3 72.1 75.6 63.2 59.5 79.5 65.4 56.5 67.2 72.0 74.7 89.1 69.7 75.1 71.9 85.9 59.5 58.6 % ansøgt 80.1 69.4 0-20 21-40 72.3 65.7 68.4 55.1 68.8 81.2 73.3 78.5 51.0 65.1 72.9 41-60 61-68 69-75 64.6 74.2 Baggrundskort: KMS Kortservice 68.9 60.9 85.4 81.5 Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2006. Bedrifterne klassificeres og arealandelen for de forskelllige typer distribueret i markblokkene opsummeres for postdistrikterne. Det totale ansøgte areal sættes i forhold til postdistriktets areal. 69.7 73.0 69.6 60.2 79.1 80.2 79.0 61.7 76.7 86.6 49.9 58.5 69.0 76.5 76.5 73.0 53.7 69.0 70.0 72.1 29.8 59.4 52.7 50.3 69.5 70.3 73.4 70.1 77.7 45.5 55.2 74.8 44.3 4.3 45.5 64.6 79.9 72.2 77.1 48.5 56.1 74.1 72.6 71.4 83.9 80.6 65.1 59.2 66.0 82.478.2 75.2 90.172.9 68.9 30.1 83.6 63.0 81.7 76.6 62.3 78.0 39.7 73.2 70.0 68.1 65.0 71.0 56.8 34.8 55.5 63.4 27.0 32.1 27.6 58.3 62.6 69.0 76-80 81-81.8 100 81.1 Kommunegrænser 79.1 52.5 79.6 61.5 72.8 71.8 Arealanvendelse 76.7 69.9 87.1 Planteavl ConTerra Kvægavl Svineavl Andet 6.1083 Arealanvendelse. Lagkagerne viser, hvor stor en del af det EU-ansøgte areal der optages af bedrifter med primært planteavl, kvægavl og / eller svineavl. Den skalerede gråtoning af postdistrikterne angiver, hvor stor en del af postdistriktets areal, der søges EU-støtte til - inddelt i intervaller. De gule tal angiver den konkrete procentsats for hvor stort et areal, der er søgt EU-støtte til (efter enkeltbetalingsordningen). Kilde: GLR-data og GR-data 2006 5 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.3 Husdyrforhold Husdyrproduktionens sammensætning Der forekommer en særlig intensiv husdyrproduktion i kommunen. Produktionen af husdyr domineres af svinebrug. Af de knap 39.900 DE, der i alt er i kommunen, udgør 82 % svin og 13 % kvæg. Det er især den østlige del af kommunen, der domineres af svinebrug. Således udgør svin 87-88 % af husdyrproduktionen i postdistrikterne Sydals og Nordborg. Kvæg er mest udbredt i kommunens vestlige postdistrikt Gråsten. Her udgør kvæg 39 % af husdyrproduktionen. <Double-click here to enter title> Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2006. Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Postdistrikterne grupperes efter den RYHUYHMende husdyrart i området. Baggrundskort: KMS Kortservice Baseret på gødningsregnskabsdata for 2006. Antallet af DE summmeres for kvæg, svin og andet. Baggrundkort: KMS kortservice Fordeling af husdyrarter.540 Fordeling af DE-kvæg, DE-svin og DEandet (DE-andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin). Der er taget højde for eksport og import af husdyrgødning i de enkelte områder. Overvejende husdyrproduktion Kvægproduktion Svineprodkution Blandet produktion Ubetydelig husdyrproduktion Ubetydelig landbrugsdrift Kommunegrænser ConTerra Ekstensiv husdyrproduktion <Double-click here to enter text> ConTerra Kvæg Svin Andet Kilde: GR-data 2006 5.1083 Overvejende husdyrproduktion. Ved overvejende husdyrproduktion skal forstås, at mindst 50 % af en husdyrart indgår i postdistriktets samlede husdyrproduktion. Er det totale antal DE for både kvæg og svin i et postdistrikt mindre end 50 %, er det klassificeret som blandet produktion. Postdistrikter, hvor mindre end 15 % af arealet bliver udnyttet til landbrugsdrift, er her klassificeret som ubetydelig landbrugsdrift. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kilde: GLR-data og GR-data 2006

17.3 Husdyrforhold Fordeling af bedrifter Bedrifterne med husdyrproduktion ligger spredt over hele kommunen. Der er færrest i de kystnære og skovrige landområder omkring Egernsund og Sønderborg byer. Svinebrug dominerer i hele kommunen, mens de fleste kvægbrug ligger i kommunens vestlige del. Godt 10 fjerkræbrug med mere end 75 DE ligger spredt over hele kommunen. De fleste fjerkræbrug ligger i kommunens fastlandsdel. En enkelt pelsdyrfarm på over 75 DE ligger på Nordals. 20.540 Kortet viser, hvor der er henholdsvis svin, kvæg, pelsdyr og fjerkræ, og punktstørrelsen viser omfanget af produktionen på de enkelte produktionssteder. Kilde: CHR-data 2006 7 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.4 Harmoniforhold Anvendelse af husdyr-/handelsgødning Forholdet mellem den husdyrgødning og den handelsgødning, som planteavlsbedrifterne anvender, varierer inden for kommunen. For kommunen som helhed udgør planteavlsbedrifternes tildeling af husdyr-n 72 % af N-normen. Mest i postdistrikt Sønderborg med 77 % af N-normen og mindst i distrikt Augustenborg med 60 % af N-normen. Planteavlsbedrifterne i kommunens vestlige del tildeles mest husdyr-n/ha. Således får planteavlsbedrifter i postdistrikt Sønderborg i gennemsnit tildelt 116 kg husdyr-n/ha. I kommunens sydligste del i postdistrikt Broager får planteavlsbedrifterne tildelt mindst, med 51 kg husdyr-n/ha i gennemsnit. 53 Baseret på en kobling mellem GLR-data 57 og gødningsregnskabsdata fra 2006. Planteavlernes import af husdyr- 59 gødning distribueres i de til bedriften knyttede udbringningsarealer og sættes i forhold til bedriftens N-norm. Herefter summeres13 på postdistriktsniveau. 36 Baggrundskort: KMS Kortservice 33 50 49 18 50 40 38 43 33 49 35 27 4 0 116 39 18 30 0 33 29 27 32 20 4 28 45 62 66 40 10 36 31 32 20 4 8 35 70 34 5 57 11 59 97 10 16 18 31 12 2 4 30 17 46 8 36 36 56 15 45 30 Label: importeret husdyr-n (kg/ha) Planteavl <5 5-10 60 1 14 69 12 59 44 116 76 35 31 62 71 0 51 16 13 58 32 12 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 > 70 Kommunegrænser 8 11 10-20 ConTerra N-norm (N = kvælstof ). N-normen er den kvælstofkvote (kg N/ha), som en afgrøde får tildelt i henhold til vejledning om gødskning og harmoniregler det pågældende år. 18 21 55 26 82 13 37 29 4 50 7 27 28 60 13 43 3 Forhold mellem N-norm og fordelt husdyr-n (%) 38 37 40 2 43 21 31 41 58 18 37 48 35 5 38 31 20 30 15 43 37 Harmoniareal Areal med et gødningsbehov, som en bedrift har til rådighed til udbringning af husdyrgødning. 14 32 33 1 17 34 16 49 12 39 15 90 29 6 17 2 40 56 27 12 16 52 21 46 83 38 115 32 61 43 3 21.1083 Andel af planteavlernes kvælstofnorm (N-norm), der dækkes med kvælstof fra husdyrgødning. Kilde: GLR-data og GR-data 2006 8 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.4 Harmoniforhold Fordeling af bedrifter efter husdyrtryk I kommunen er der ca. 500 bedrifter, hvis husdyrproduktion medvirker til husdyrtrykket. 61 % af disse bedrifter har et husdyrtryk på mellem 1,0 og 1,4 DE/ ha. Bedrifter med et husdyrtryk på mindre end 1 DE/ ha udgør 30 %, hvor de bedrifter, der har et husdyrtryk over 1,4 DE/ha, udgør 9 %. Andelen af bedrifter med et husdyrtryk mindre end 1 DE/ha er størst i postdistrikt Broager med 51 %. I postdistrikt Sydals i kommunens sydøstligste del er andelen af bedrifter med et husdyrtryk på 1,0-1,4 DE/ha størst med 72 %. I kommunens vestlige del er andelen af bedrifter med et husdyrtryk over 1,4 DE/ha størst. I postdistrikt Gråsten er der således 15 % med et husdyrtryk over 1,4 DE/ha. Husdyrtryk Husdyrtrykket angives i antal dyreenheder pr. hektar (DE/ha). Det beregnes ud fra antallet af bedriftens dyreenheder og det harmoniareal, som bedriften har til rådighed (dvs. de arealer, der må tildeles husdyrgødning)..540 Fordeling af antal bedrifter inden for anførte DE/ha-klasser. Kilde: GR-data 2006 9 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.5 Jordbundstyper.540 Klassificering af jordbundstyper i kommunen Kilde: Miljøportalen 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.6 Specialafgrøder og økologiske bedrifter.540 Lokalisering af økologiske bedrifter samt bedrifter med en eller flere af de viste specielafgrøder. Alle bedrifter, uanset størrelse, er taget med. Kilde: GLR-data 2006 11 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.7 Produktionsværdi 25.540 Fordeling af bedrifter i klasser for produktionsværdi. Kilde: GLR-data og GR-Data 2006 12 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

17.8 Udviklingsoversigt 26.540 Udvikling i bedriftsstrukturen 2001 og 2006. Kilde: GLR-data og GR-data for henholdsvis 2001 og 2006 13 Analyse af jordbrugserhvervene 2009