Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde
|
|
- Bjørn Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde
3 Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Forfatter: Ole Dyrsø Jensen, Tom Feldberg Hagensen, Inga Kofoed Andersen Redaktør: NST Århus Emneord: Arealanvendelse, forureningskilder, landbrugsdata Oplag: Elektronisk udgave Forside: Oversigt over det kortlagte område Udgivelsesår: 2011
4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD Skov og naturområder SFL områder og MVJ aftaler OSD og Nitratfølsomme Indvindingsområder FORURENINGSKILDER Forurenede og muligt forurenede arealer By og byvækstområder Landbrugsstruktur Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal Afgrødefordeling Husdyrtryk og kvælstofoverskud SAMMENFATNING REFERENCER BILAG Bilag 1: V1 og V2 kortlagte forureningslokaliteter 2
5 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som led i den afgiftsfinansierede nationale grundvandskortlægning. Rapporten omhandler en kortlægning af de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandressourcernes kvalitet indenfor NST Århus kortlægningsområde Boulstrup Vest. Kortlægningsområdet består af en nordlig del (Bjerager-Randlev) og en vestlig del (Ørting-Åkær Ådal) som vist på nedenstående figur 1.1. Af figuren fremgår endvidere det område, hvor Århus Amt har udarbejdet en vandressourceredegørelse (2002) og en indsatsplan i 2004 med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen. Figur 1.1. Kortlægningsområdets og indsatsområdernes afgrænsning. Kortlægningen omfatter den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger fra følgende datakilder: TOP10DK. Opdateret 2005 Blokkort, 2009 Plansystem.DK, 2010 Regionplan 2005 Miljøcenter Århus, september 2010 Miljøportalen, oktober 2011 GLR, CHR og GR, 2009 Conterra, 2009 Region Midtjylland, oktober 2011 Skov, Arealanvendelse Arealanvendelse Byzonekort By, Planlagt byudvikling, Skovrejsning, Ikke skovrejsning, Drikkevandsinteresser, Indsatsområder, Vandværksoplande (Århus Amt) Indvindingsoplande Fredede områder, Beskyttede naturtyper, Beskyttede vandløb, MVJ-aftaleområder, SFL områder, Nitratfølsomme Indvindingsområder Landbrugsbedriftsdata, Blokoplysninger Afgrødefordeling, Kvælstofbalance, Nitratudvaskning Status for kortlægning efter jordforureningsloven Målet med kortlægningen er indsamling af eksisterende viden om arealanvendelsen og forureningskilderne og en sammenstilling af denne viden på en systematisk og overskuelig måde, således at der sammen med den geologiske og hydrologiske kortlægning skabes grundlag for udarbejdelsen af en indsatsplan for området. Arbejdet er færdiggjort i november måned
6 2 Arealanvendelse og planforhold På de følgende sider visualiseres den overordnede arealanvendelse og de planmæssige forhold, der gælder i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet. Skov- og naturarealer vil ofte medføre en god beskyttelse af grundvandet. Boulstrup Vest kortlægningsområdet har et samlet areal på ha. Når blokarealerne inddrages, er det resulterende areal på ca ha. Fordelingen af de forskellige arealanvendelsestyper inkl. blokarealerne i området fremgår af figur 2.1. Fordelingen er baseret på data fra TOP10DK og blokkort. Området er et typisk landbrugsområde, hvor ca. 90% af arealet, jf. figur 2.1, er udlagt til potentielle landbrugsarealer, hvilket er noget mere end landsgennemsnittet på 66% /1/. Opgjort ud fra Fødevareministeriets generelle landbrugsregister (GLR) var det dyrkede landbrugsareal med afgrøder (blokareal) inden for selve Boulstrup Vest på 879 ha. En del af de potentielle landbrugsarealer udgøres således sandsynligvis af ikke registrerede græsningsarealer, mindre naturarealer og eventuelt mindre arealer med grønsager, bær- og frugtavl. Figur 2.1. Arealanvendelsen i området. 2.1 Skov og naturområder Det er fra politisk hold besluttet, at det langsigtede mål er en fordobling af det danske skovareal. Dette er begrundet i, at skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn og beskyttelse af grundvandet. Skov udgør ca 4 % af arealet i kortlægningsområdet, hvilket er meget mindre end landsgennemsnittet på ca. 14% /2/. I Åkær Ådal samt i et sammenhængende område mellem Randlev og Bjerager nord for Boulstrup er skovrejsning uønsket. De to områder udgør til sammen cirka 35% af kortlægningsområdet. Af figur 2.3 fremgår de eksisterende skovområder samt de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ikke udlagt områder til skovrejsning i Boulstrup Vest kortlægningsområdet i forbindelse med Kommuneplan Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser. Områder som er udpeget til råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder er ligeledes ikke forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor uønsket. 4
7 Figur 2.3. Skovområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev /3/. Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 /4/. De beskyttede naturtyper i kortlægningsområdet fremgår af figur 2.4 og udgøres primært af mose, eng og overdrev i Åkær Ådal. Figur 2.4. Beskyttet natur 5
8 2.2 SFL-områder og MVJ-aftaler SFL er en forkortelse for Særligt Følsomme Landbrugsområder. Områderne blev i sin tid udpeget af amterne. I områderne var der mulighed for at modtage tilskud til miljøvenlige driftsformer. SFLområderne er opdelt i tre typer efter baggrunden for udpegningen (grundvandshensyn, naturhensyn eller hensyn til overfladevand), se figur 2.5. Data er fra Regionplan Et stort sammenhængende SFL område er udpeget i Ørting-Åkær Ådalområdet af naturhensyn. Der er endvidere af grundvandshensyn udpeget et stort sammenhængende SFL område mellem Boulstrup og Ørting, som rækker ind over dele af Boulstrup Vest kortlægningsområde. MVJ er forkortelse for MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger. Det er en række nu nedlagte ordninger, hvor man som ejer af landbrugsjord kunne få tilskud for at foretage tiltag til gavn for natur og miljø bl.a. indenfor SFL områderne. Ordningerne er nu erstattet af andre tilskudstyper. En lang række af de tilsagn, der er givet om tilskud er stadig gældende, og data er analyseret i denne rapport. Jf. Regionplan 2005 data eksisterer der ikke aftaler om MVJ ordninger i SFL områderne, jf. figur 2.5. I dag er der mulighed for at søge om andre tilskudstyper til miljøvenlig drift, f.eks. pleje af græs- og naturarealer, jf. Fødevareministeriet /5/. Figur 2.5. SFL områder. 6
9 2.3 OSD og Nitratfølsomme Indvindingsområder Hele kortlægningsområdet er område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). På figur 2.6 er vist drikkevandsinteresserne samt Nitratfølsomme Indvindingsområder. Som det fremgår af figuren, udgør det Nitratfølsomme Indvindingsområde i Åkær Ådal en stor del af Ørting-Åkær Ådalområdet. I Randlev-Bjeragerområdet er et mindre område udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde. Figur 2.6. Drikkevandsinteresser, Nitratfølsomme Indvindingsområder. 7
10 3 Forureningskilder 3.1 Forurenede og muligt forurenede arealer Forurenede og muligt forurenede arealer registreres i henhold til jordforureningsloven. Kortlægningen foretages i dette kortlægningsområde af Region Midtjylland. Der kortlægges generelt på to niveauer: En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når der er oplysninger om eller det konstateres, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Data er leveret fra Region Midtjylland i oktober Der er oplysninger om 5 forurenede lokaliteter (V2 kortlagte) samt 3 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte). Ingen lokaliteter er kortlagt som både V1 og V2. De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er, jf. figur 3.1a, primært placeret i eller omkring Ørting. Figur 3.1a. Forurenede og muligt forurenede arealer. Autoværksteder og lossepladser udgør den største del af de forurenede lokaliteter, som det fremgår af figur 3.1b. ID Kortlagt Anvendelse Sted V1 Servicestation, autoværksted Ørting V1 Maskinindustri, autoværksted, lakeringsanlæg Ørting V1 Autoværksted, lakeringsanlæg, undervognsbehandling Ørting V2 Losseplads Ørting V2 Losseplads Ørting V2 Losseplads Ørting V2 Losseplads Ørting V2 Forurenet fyldjord, tilført (genanvendelse af flyveaske mv.) Bjerager Figur 3.1b. Forurenede og muligt forurenede arealer. 8
11 3.2 By- og byvækstområder Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Yderligere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med privat og kommunal ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticid, der er benyttet til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer, udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør. Byområderne udgør sammen med befæstede arealer knap 3% af området, jf. figur 2.2 i kapitel 2. Hovedparten af Ørting samt dele af byerne Bjerager og Neder Randlev ligger indenfor OSD. Ørting og Neder Randlev er udpeget som byzone eller rammebelagt eksisterende by i landzone se figur 3.2. Jf. Regionplan 2005 er der ved Ørting udlagt arealer til byvækst, se figur 3.2 med Planlagt byvækstområde. Figur 3.2. By- og byvækstområder. 3.3 Landbrugsstruktur Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet på grundlag af landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale husdyrregister (CHR) og Gødningsregnskabet (GR). Data er udtræk fra registerdata fra år 2009, som er behandlet af firmaet Conterra og stillet til rådighed for miljøcentret. Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof samt pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- og fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer. 9
12 Som en mulig punktkildeforurening vurderes navnlig pesticider, at udgøre en risiko for grundvandet. Blandt andet ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Den faktiske pesticidanvendelse samt om der foregår håndtering af pesticider på den enkelte bedrift kan dog ikke uddrages på baggrund af registerdata. Disse oplysninger må indsamles via kommunernes almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Under normale forhold vil der årligt på landbrugsbedrifterne blive håndteret sprøjtemidler svarende til 1-2 kg aktivstof/ha /7/. Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaskefyldepladser sandsynligvis været større end på nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske- og fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter. Fremover må det forventes, at små bedrifter (hobby- og deltidsbedrifter) ikke længere udfører sprøjtearbejde idet kravene til sprøjteudstyr og rengøring ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil medføre store investeringsomkostninger for den enkelte bedrift. Såfremt bekendtgørelsen vedtages vil hovedparten af sprøjtearbejdet sandsynligvis blive udført af maskinstationer eller større bedrifter, der opfylder kravene Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal Inden for området er 90% af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. Der er 22 landbrugsbedrifter placeret indenfor kortlægningsområdet, jf. figur 3.3. Fordelingen af det dyrkede areal i området er vist i tabellen i figur 3.4 ud fra oplysninger på bedriftsniveau. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En stor del af dyrkningsarealet ligger udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes har mange bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, dyrkningsarealer indenfor området (se figur 3.6). De 22 bedrifter har et samlet dyrkningsareal på 245 ha (fordelt på markblokke inden for og uden for området). Resten af det dyrkede areal hører til bedrifter, som ligger uden for området. Brugstype Brug Antal Fordeling Sum % DE Svin 3 13,6 76 Kvæg 2 9,1 13 Plante Andet Ukendt 6 27,3 - Total Figur 3.3. Tabel med landbrugsbedrifter inden for kortlægningsområdet (fordelt på markblokke inden for og uden for området). Brugstype Dyrket areal Sum Fordeling Økologisk areal ha % Svin ,2 76 Kvæg ,1 13 Plante ,4 - Andet 59 3,2 0 Ukendt 40 2,2 - Total Figur 3.4. Tabel med dyrkede arealer inden for kortlægningsområdet (fordelt på markblokke inden for og uden for området) 10
13 Svinebrug i og uden for området står for den største andel af det dyrkede areal i området (62,2 %). Kvægbrug i og uden for området står for 10,1 % af det dyrkede areal. 22,4 % af det dyrkede areal anvendes til planteavlsbrug. De økologiske brug udgør kun 0,8% af det dyrkede areal, hvilket er væsentligt mindre end andelen i Danmark som helhed. Placeringen af samtlige bedrifter er vist på figur 3.5. Figur 3.5. Placering af landbrugsbedrifter. I figur fremgår placeringen af brugstyperne svin, kvæg, planteavl og økologiske jordbrug samt den arealmæssige anvendelse af den pågældende brugstype indenfor hver markblok (der kan være forskellige brugstyper indenfor hver markblok). Svinebrug dominerer i det meste af kortlægningsområdet. Andelen af planteavlsbrug er stor og er fordelt over hele området. Sydvest for Neder Randlev findes et enkelt økologisk brug, hvor kun en mindre del af bedriften ligger indenfor OSD. 11
14 Figur 3.6. Svinebrug. Figur 3.7. Kvægbrug. 12
15 Figur 3.8. Planteavlsbrug. Figur 3.9. Økologiske landbrug. 13
16 3.3.2 Afgrødefordeling I figur 3.10 og 3.11 er afgrødefordelingen på det dyrkede areal i kortlægningsområdet vist. Det skal bemærkes, at markblokkene udenfor og indenfor kortlægningsområdets afgrænsning indgår. Hovedparten af det dyrkede areal udgøres af vintersæd (53%). Til sammenligning udgør vintersæden i Danmark 30%. I kortlægningsområdet udgør oliefrø 9,8 % af det dyrkede areal, hvor landsgennemsnittet er 6,4%. Græs i omdrift udgør 5,5% i kortlægningsområdet mod 11,4% i Danmark som helhed. Fordelingen mellem de forskellige afgrødetyper fremgår af nedenstående diagram. Inddelingen i grupper følger den, der er givet i "Vejledning om gødsknings- og harmoniregler /6/. Andelen af de respektive afgrødetyper er illustreret i urets retning, begyndende med vårsæd (19%) og derefter i den rækkefølge, der er angivet ved siden af diagrammet. På figur 3.12 er vist placeringen af juletræsproduktion. Figur Arealmæssig afgrødefordeling i kortlægningsområdet. 14
17 Figur Afgrødefordeling i kortlægningsområdet. Figur Placeringen af juletræsproduktion i kortlægningsområdet. 15
18 3.3.3 Husdyrtryk og kvælstofoverskud Data for kvælstofanvendelse fra gødningsregnskaberne er udelukkende indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør henholdsvis det gennemsnitlige husdyrtryk og den gennemsnitlige kvælstofbalance for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Husdyrtrykket er beregnet på baggrund af posten husdyrgødningsforbrug, idet 100 kg N svarer til 1 dyreenhed (DE) og divideret med det dyrkede areal (blokarealet) i området. Husdyrtrykket siger noget om tilførslen af kvælstof til det dyrkede areal i form af husdyrgødning, men det siger ikke direkte noget om tabet af kvælstof fra markerne. Husdyrtrykket er vist på figur Figur Husdyrtrykket i kortlægningsområdet. I kortlægningsområdet er der et husdyrtryk på 0,88 DE/ha, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet, se figur Tabet af kvælstof fra markerne kan vurderes ud fra 2 potentielle tabsstørrelser: Markoverskud og Potentiel kvælstofudvaskning. Beregningsmetoden af disse fremgår af nedenstående. Markoverskud: Det overskud af kvælstof i marken, som opstår fordi planterne ikke udnytter alt tilført kvælstof. Der tages således udgangspunkt i det tilførte kvælstof minus det høstede kvælstof. Markoverskuddet beregnes som: N Markoverskud [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering N Udbytte hvor N Udsæd = kg N tildelt med udsæd N husdyr = kg N tildelt med husdyrgødning N Handel = kg N tildelt med handelsgødning N Slam = kg N tildelt med anden organisk gødning N Fixering = kg N tilført via N-fiksering = kg N bortført ved høst (50% af det sekundære udbytte er indregnet) N Udbytte 16
19 Potentiel kvælstofudvaskning: Den potentielle udvaskning angiver en anslået størrelse på kvælstofudvaskningen. I forhold til Markoverskuddet indgår kvælstofdepostion som tilført kvælstof, mens kvælstoffordampning og denitrifikation indgår som fjernet kvælstof i beregningen af den potentielle udvaskning. Den potentielle udvaskning beregnes som: N Pot.Udv. [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering + N Deposition N Udbytte - N Denitrifikation - N Fordampning hvor N Deposition = kg N tilført via deposition N Denitrifikation = kg N bortført ved denitrifikation N Fordampning = kg N bortført ved fordampning Det er ikke muligt på baggrund af landbrugsregisterdata at sige noget om eventuelle ændringer i jordens organiske puljer af kvælstof, fordi størrelsen blandt andet afhænger af de enkelte markers dyrkningsmæssige fortid, år tilbage i tid eller længere. Kortlægningsområdet Danmark Gennemsnit Minimum Maksimum Gennemsnit Husdyrtryk (DE/ha) 0, ,8 N - markoverskud (kg/ha) 70,81 6,89 195,02 60,49 N - pot. udvaskning (kg/ha) 80,08-2,59 249,78 61,12 Figur Kvælstofoverskud for kortlægningsområdet. For det samlede dyrkningsareal i kortlægningsområdet udgør kvælstof markoverskuddet og den potentielle kvælstofudvaskning hhv. 71 og 80 kg N/ha, jf. figur Til sammenligning er landsgennemsnittet for kvælstof markoverskuddet 60 kg N/ha, mens landsgennemsnittet for den potentielle kvælstofudvaskning er 61 kg N/ha. På figur 3.15 og 3.16 er vist fordelingen af henholdsvis markoverskud og potentiel kvælstofudvaskning. Figur Kvælstof markoverskud i kortlægningsområdet. 17
20 Figur Potentiel kvælstofudvaskning i kortlægningsområdet. Sammenlignes figur 3.16 med den arealmæssige fordeling af brugstyperne svin, kvæg og planteavl (figur ) er der en tendens til at den potentielle kvælstof udvaskning er størst i området med flest svinebrug, for eksempel i Ørting-Åkær Ådal området. Med udgangspunkt i den potentielle kvælstofudvaskning og fordelingen af nettonedbør er der foretaget en beregning af den potentielle nitratudvaskning fra markblokkene, se figur Det er væsentligt at bemærke, at der er mange forhold, som spiller ind på den potentielle nitratudvaskning såsom, jordtype, jordbehandling, såtidspunkt, gødningstype og ikke mindst afgrødetype. Nedenstående potentielle nitratudvaskning skal således kun opfattes som en screening af nitratbelastningen. Der kan i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. 18
21 Figur Potentiel nitratudvaskning i kortlægningsområdet.(enhed:mg/l) Det fremgår af figuren, at der mange steder ses stor potentiel nitratudvaskning over 100 mg/l og flere steder endda over 125 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområdet er 80 mg/l, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og som der er søgt tilskud til. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer vil være en del lavere. 19
22 4 Sammenfatning Denne rapport omhandler en kortlægning af arealanvendelsen og de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandressourcernes kvalitet i et kortlægningsområde ved Boulstrup Vest. Kortlægningen omfatter en beskrivelse af den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger ud fra eksisterende datakilder. Kortlægningsområdet har et samlet areal på 1115 ha. Området er et typisk landbrugsområde, hvor ca. 90% af arealet er potentiel landbrugsareal, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 66%. Skov udgør ca. 4 % af arealet i området, hvilket er mindre end landsgennemsnittet. De beskyttede naturtyper i området udgøres primært af mose, eng og overdrev i Åkær Ådal. Et stort sammenhængende SFL område er udpeget i Ørting-Åkær Ådalområdet af naturhensyn. Der er endvidere af grundvandshensyn udpeget et stort sammenhængende SFL område mellem Boulstrup og Ørting, som rækker ind over dele af Boulstrup Vest kortlægningsområde. I området er der oplysninger om 5 forurenede lokaliteter (V2 kortlagte) samt 3 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte). Ingen lokaliteter er kortlagt som både V1 og V2. De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er, jf. figur 3.1a, primært placeret i eller omkring Ørting. Byområderne udgør sammen med befæstede arealer knap 3 % af området. Hovedparten af Ørting samt dele af byerne Bjerager og Neder Randlev ligger indenfor OSD. Ørting og Neder Randlev er udpeget som byzone eller rammebelagt eksisterende by i landzone. Ved Ørting er der udlagt arealer til byvækst. Inden for området er 90% af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. Der er 22 landbrugsbedrifter placeret indenfor kortlægningsområdet. Heraf er der 3 svinebrug, 2 kvægbrug og 11 planteavlsbrug. En stor del af det dyrkede areal tilhører bedrifter, der ligger uden for området. Landbrugsarealet i kortlægningsområdet dyrkes fortrinsvist af svine- og plantebrug (hhv. 62% og 22%), mens kvægbrugenes andel af dyrkningsarealet udgør knap 10%. De økologiske brug udgør 0,8% af det dyrkede areal, hvilket er væsentligt mindre end andelen i Danmark som helhed. I kortlægningsområdet er der et husdyrtryk på 0,90 dyreenheder pr. ha, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. På en stor del af det dyrkede areal er både kvælstof markoverskuddet og den potentielle kvælstofudvaskning over 50 kg N pr. ha. Den potentielle udvaskning af nitrat fra rodzonen er beregnet til et gennemsnit for området på 80 mg/l nitrat, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. 20
23 5 Referencer /1/ Danmark i tal Danmarks statistik. /2/ /3/ Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, 3 /4 / Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, kapitel 6 /5/ Fødevareministeriets hjemmeside, /6/ Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Plantedirektoratet /7/ Danmarks statistik. 21
24 Bilag 1 V1 og V2 kortlagte områder i Boulstrup Vest 22
Arealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereAREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1
AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereLandbrugsdata anvendelse og faldgruber
Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereNår der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.
Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereNotat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg
Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer
Læs mereSønderborg Kommune
Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mereViborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014
Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:
Læs mereRebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE
Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereAfsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data
Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereSKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET
20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereAnalyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation
l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for
Læs mereFRA KORTLÆGNING TIL INDSATS
FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereUdkast til Indsatsplan Hundslund,
Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund
Læs mereUdvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup
Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereJordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER
UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereGrundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereNotat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen
Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereBNBO: Arealkortlægning
BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover
Læs mereBekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt
Læs mereRegionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland
Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015
Læs mereErfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde
Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereIndsatsområder sagen kort
Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen
Læs mereGrundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune
Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereUDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL
INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor
Læs mereRedegørelse for grundvandskortlægning i. Østerby indsatsområde
Redegørelse for grundvandskortlægning i Østerby indsatsområde Juni 2010 Grundvandskortlægning Redegørelse for grundvandskortlægning i Østerby indsatsområde Udarbejdet af: Miljøcenter Århus Redaktion: Mette
Læs mereIndsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]
Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme
Læs mereJordbrugsanalyse Hillerød Kommune
Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune Indledning Brugen af det åbne land er i kommunalt regi en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af områder der ligger udenfor byerne. De primære benyttelses interesser
Læs mereBilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan Rold Skov - Hellum En plan for beskyttelse af drikkevandet Det er de grønne skraverede områder, der er omfattet af indsatsplanen. Baggrund og formål Indsatsplan
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereRisikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne
Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereArealer og oplysninger om arealerne omfattet af dette tillæg fremgår af bilag 1 og bilag 2.
GÅRDEJER BJARNE NIELSEN Blenstrupvej 15 8983 Gjerlev J Miljø og Teknik Miljø natur og landbrug Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151507 www.randers.dk 22-2-2016 / 09.17.22-P19-4-15
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereIndsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)
Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel
Læs mereBemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry
Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereGrundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug
Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet
Læs mereRevision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets
Læs mereRammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen
Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger
Læs mereDialogmøde landmænd 19. Februar 2015
Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en
Læs mereVejledning til Dyrkningsaftale
Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning
Læs mereJordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar
Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereGrundvandskortlægning
Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereREDEGØRELSE. for. Rårup, Barrit og Stouby indsatsområder REDEGØRELSE. for. grundvandskortlægning og områdeudpegninger i
REDEGØRELSE for Bilag 3 grundvandskortlægning og områdeudpegninger i Rårup, Barrit og Stouby indsatsområder REDEGØRELSE for grundvandskortlægning og områdeudpegninger i Rårup, Barrit og Stouby indsatsområder
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mere