Resumé Baggrund 8,1 % af de danske elever i indskolingen har motoriske vanskeligheder (7). Dette kan blive problematisk som en følge af den nye folkeskolereform, som inkluderer minimum 45 min. aktivitet om dagen (1), hvorved brugen af kroppen og evnen til at bevæge sig bliver en forudsætning for at kunne deltage i en stor del af undervisningen udover idrætstimerne. Der er i flere studier fundet en sammenhæng mellem børns sproglige og motoriske færdigheder (4, 9, 13, 14, 15), og idet alle børn i indskolingen obligatorisk bliver sprogscreenet (11), ønskes det undersøgt, hvorvidt dette screeningsredskab kan bruges som identifikation for motoriske vanskeligheder. Metode Dette bachelorprojekt er et kvantitativt tværsnitsstudie, hvortil data er indsamlet i en almindelig børnehaveklasse. Til undersøgelse af sammenhængen mellem sproglige og motoriske færdigheder blev der til indsamling af data anvendt testene; Sprogvurdering til Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen (28) & Movement Assessment Battery for Children 2 (22). Resultat Ud af studiepopulationen på 19 børn blev der fundet syv børn med sproglige- og fem børn med motoriske vanskeligheder. Der blev ikke fundet nogen korrelation mellem de sproglige og motoriske scores. Desuden var ingen af de statistiske beregninger, til anskuelse af sammenhængen, signifikante. Konklusion På baggrund af dette studie kunne det ikke konkluderes, hvorvidt den anvendte sprogvurdering kan anvendes som et screeningsredskab til at identificere børn med motoriske vanskeligheder. Det er derfor relevant at have fokus på de motorisk usikre elever i folkeskolen. 1
Abstract Background 8.1 % of Danish pupils enrolled during the first years of elementary school have motor difficulties (7). This fact might prove to be problematic given the new reform of the elementary school as it prescribes at least 45 minutes of daily activity in class (1), whereby physical activity and ability become a precondition for participating in a large part of the daily education - besides physical education. Several scientific studies link children s motor abilities to their language proficiency (4, 9, 13, 14, 15), for which reason this study seeks to investigate whether the mandatory language screening of children within their first years of elementary school (11) can be used as a tool for identifying motor difficulties. Method This Bachelor s study is a quantitative cross sectional study, in which data has been collected in a regular preschool class. In order to examine the relationship between language and motor abilities, data has been collected through the use of the following two tests; Sprogvurdering til Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen (28) and Movement Assessment Battery for Children - 2 (22). Results Out of the study population consisting of 19 children in total, seven children had language difficulties and five children had motor difficulties. No correlation between language and motor scores was found. Also, no additional statistical calculations linking language and motor difficulties proved significant. Conclusion On the basis of this study, it could not be concluded that the language screening method in question can be used to identify children with motor difficulties. For this reason, it is still relevant to be attentive to pupils in elementary school with motor difficulties. 2
Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 5 2.0 Problemformulering... 7 2.1 Hypoteser... 7 3.0 Teori... 8 3.1 Motorisk udvikling... 8 3.1.1 Motorisk og postural kontrol... 8 3.1.2 Motorisk læring... 9 3.1.3 Motorisk usikre børn og fysioterapeuternes rolle... 10 3.2 Sprog... 11 3.2.1 Sprog og motorik... 12 4.0 Metode... 14 4.1 Design... 14 4.2 Studiepopulation... 14 4.2.1 Præsentation af folkeskolen... 14 4.2.2 Samtykkeerklæring... 15 4.2.3 Ind/eksklusionskriterier... 15 4.3 Dataindsamling... 16 4.3.1 Testforsøg... 16 4.3.2 Movement Assessment Battery for Children - 2... 16 4.3.3 Sprogvurdering... 17 4.4 Databearbejdning... 18 4.4.1 Movement Assessment Battery for Children 2... 18 4.4.2 Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart... 18 og i Børnehaveklassen... 18 4.4.3 Statistisk analyse... 18 4.5 Litteratursøgning... 19 4.5.1 Søgematrix... 20 4.6 Etiske overvejelser... 23 5.0 Resultater... 24 5.1 Datagrundlag... 24 5.2 Præsentation af data... 25 5.3 Statistisk analyse... 26 6.0 Diskussion... 31 6.1 Metode... 31 6.1.1 Movement Assesment Battery for Children... 31 6.1.2 Testprotokol... 32 3
6.1.3 Sprogvurderingsmaterialet... 33 6.2 Resultater... 33 7.0 Konklusion... 36 8.0 Perspektivering... 37 9.0 Litteraturliste... 38 10.0 Bilag... 43 4
1.0 Baggrund I sommeren 2014 åbnede Danmarks folkeskoler dørene op til en ny folkeskolereform, hvilket betyder længere skoledage og nye strukturer for både elever og personale. Et af tiltagene omhandler fysisk aktivitet, og ifølge den nye Folkeskolelov 15 skal; undervisningstiden [ ] tilrettelægges så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter om dagen. (1) Dette tiltag skal bl.a. medvirke til øget motivation, læring og trivsel, for herigennem at opnå en forbedret skolegang for eleverne. Motion og bevægelse er basalt for børn, idet de ud fra kropslige erfaringer danner forestillingsskemaer, som udgør fundamentet for deres begrebsdannelse (2). Det kan altså i en vis udstrækning siges, at børn tænker med kroppen (3). Yderligere bliver de kognitive processer positivt påvirket af fysisk aktivitet (4), og flere studier tyder på, at en øget mængde fysisk aktivitet kan være med til at fremme akademisk indlæring blandt børn (5). Det er fundet, at daglig fysisk aktivitet og tilpasset motorisk træning ikke kun forbedrer børnenes motoriske færdigheder, men også deres faglige resultater i skolen, samt øger antallet af elever, som kvalificerer sig til gymnasiet (5). Børn er i dag mindre fysisk aktive, og skolen er for nogle det eneste sted, hvor de deltager i fysiske aktiviteter. Skolen er derfor et vigtigt miljø at opbygge sunde aktivitetsvaner igennem (5). Dette vil den nye folkeskolereform forsøge at tilgodese. Den øgede mængde fysisk aktivitet, som skal implementeres på baggrund af reformen, kan både inddrages i den understøttende undervisning, som er endnu et nyt tiltag, eller som en del af fagundervisningen (6). Eleverne skal derved indimellem modtage f.eks. danskundervisning gennem fysiske aktiviteter. Brugen af kroppen, og evnen til at bevæge sig, bliver altså i højere grad end tidligere en forudsætning for at kunne deltage i en stor del af undervisningen udover idrætstimerne. 8,1 % af eleverne i indskolingen har motoriske vanskeligheder (7). Disse optræder af forskellig karakter blandt børnene og kan bl.a. indebære ikke alderssvarende kvalitet af specifikke funktioner. De motoriske vanskeligheder findes både på de fin- og grovmotoriske områder og kan bl.a. komme til udtryk ved umodent blyantsgreb eller manglende evne til at sidde stille pga. nedsat balance (7). 5
Sådanne motoriske vanskeligheder gør det både udfordrende at følge med i skolens undervisning og at deltage i skolegårdens aktiviteter. Motorisk udvikling er en kompleks og dynamisk proces, som forløber gennem hele livet. Den er afhængig af en lang række forskellige stimuli og inputs fra omverdenen, og børns motorik er dermed et produkt af det miljø, som de er vokset op i. Denne kompleksitet gør, at børn ikke når de motoriske milepæle på samme tid, og at nogle derfor er motorisk udfordrede ved skolestart (8). Børn med motoriske vanskeligheder har lavere selvværd end jævnaldrende, hvilket kan medføre social isolation og dermed fravær af leg med jævnaldrende(9). Herved får børnene en endnu mindre grad af motorisk stimulering, og der er derfor risiko for, at disse børn blot bliver sat endnu længere motorisk bagud. Det vil derfor kræve differentieret undervisning, for at disse elever har en mulighed for at følge med i den faglige undervisning, hvor motorik er en forudsætning. Med den nye folkeskolereform er der, som nævnt, inkluderet understøttende undervisning, som skal supplere de faglige fag. Udover lærere kan denne undervisning varetages af personale med relevante kvalifikationer (10). Det vil her være muligt at inddrage fysioterapeuter, som er specialiserede i at arbejde med bevægelseskvalitet, som en del af denne undervisning, til støtte af og træning med de motorisk svage elever. For at kunne praktisere undervisningsdifferentiering, er det nødvendigt at kende de enkelte elevers niveau. Der er ikke noget krav om, at børn i børnehaveklassen bliver vurderet på deres motoriske kunnen. Men det er obligatorisk, at sprogvurdere børnene i starten af skoleåret (11). Dette gøres, for at kunne yde en målrettet indsats for deres sproglige udvikling fra starten, samt for at kunne vurdere denne udvikling (12). Flere studier finder en sammenhæng mellem børns sproglige og motoriske færdigheder (4, 9, 13, 14, 15), og det er fundet at 40-90 % af børn med sprogvanskeligheder også har motoriske vanskeligheder (14). Dette gør sig gældende både fin- og grovmotorisk (13). På baggrund heraf undres det, hvorvidt den sprogvurdering, som der i forvejen bruges ressourcer på at foretage, også kan anvendes til at identificere de børn, som har brug for en ekstra indsats på det motoriske område. 6
I Aarhus kommune, vil man fra år 2015 anvende det samme sprogvurderingsmateriale på samtlige skoler (16). Det ønskes derfor undersøgt, om de elever som scorer lavt på dette vurderingsmateriale også har motoriske vanskeligheder, vurderet ud fra den fysioterapeutiske test; Movement Assessment Battery for Children 2 (M-ABC-2). 2.0 Problemformulering Sprogvurderingsmaterialet; Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen kan anvendes til at identificere børn med motoriske vanskeligheder. 2.1 Hypoteser - H1: Der er, i en almindelig børnehaveklasse, en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder. - H0: Der er, i en almindelig børnehaveklasse, ikke en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder. 7
3.0 Teori 3.1 Motorisk udvikling Hvis børn skal udvikle sig optimalt intellektuelt, kropsligt og socialt, skal de have mulighed for at lære på den mest naturlige måde - med hele kroppen. For børn er bevægelse så fundamental, at man ifølge hjerneforsker Kjeld Fredsens kan sige, at de tænker med kroppen (3). Børns motoriske udvikling starter allerede inden fødslen (17) og fortsætter gennem vækst, modning og bevægelseserfaringer (17). Mange børn bevæger sig dog for lidt eller for ensidigt i deres opvækst, og deres motoriske udvikling bliver derfor mangelfuld. Børn der ikke er alderssvarende motorisk udviklet har brug for en særlig indsats, for at kroppen kan være et sikkert udgangspunkt for kropslig deltagelse og udfoldelse, hvormed kroppen bliver fundamentet for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt (18). 3.1.1 Motorisk og postural kontrol Motorisk kontrol er en samlet beskrivelse og forståelse af barnets bevægelser (8). Tidligere blev motorisk kontrol og udvikling forstået som en lineær progression, hvor bevægelse opstod i takt med nervesystemets modning og øgning af den cortikale kontrol. Siden 1980 erne har bevægelse dog været anset som en kombination af modning og et dynamisk samarbejde mellem flere subsystemer som f.eks. barnets biomekaniske udgangspunkt og det omgivende miljø. For udviklingspsykolog Esther Thelen forstås udvikling og læring som noget, der opstår af samspil og interaktioner på samme tid, hvor udvikling, motorisk kontrol og læring er ét dynamisk system. Dette har medført, at der i dag ses individuelt på børns udvikling (8, 19). Der har blandt børn tidligere været fokus på milepæle som at kravle, række ud og kunne gå, som en kontinuerlig proces, men Thelen tog afstand fra nervesystemet som værende den vigtigste faktor i den motoriske udvikling. Hun mente i stedet, at bevægelse og kontrol heraf opstår og udvikles af subsystemer, der interagerer i forhold til målet med bevægelsen (19). 8
Motorisk kontrol er i dag den samlede beskrivelse og forståelse af udvikling og automatisering af bevægelse. Shumway-Cook og Woollacotts (20) angiver følgende: Motor Control is defined as the ability to regulate or direct the mechanisms essential to movement [ ] Movement emerges from interactions between the individual, the task and the environment (s. 3 og 4) Den motoriske kontrol får herved betydning for barnets udvikling og bevægeadfærd gennem de tre komponenter; individ, hvor barnet anvender perception, kognition og aktion i udvikling af bevægelse, omgivelserne som regulatoriske eller non-regulatoriske komponenter og opgaven/legen med momenter af stabilitet, mobilitet og manipulation (20). Motorisk kontrol kan dog ikke stå alene, da enhver motorisk opgave er forudsat af postural kontrol. Den posturale kontrol er fundamental for balance og bevægelse, og den er med til at holde os oprejst mod tyngden (20). For at opretholde den posturale kontrol anvendes postural orientering, hvor det søges at bevare et hensigtsmæssigt forhold mellem individet, opgaven og omgivelserne, og postural stabilitet, hvor det forsøges at holde kroppen indenfor stabilitetsgrænsen (8). Hos børn ses den første udvikling af postural kontrol ved barnets hovedløft, herefter i siddende og senere i stående og gående position (8). Det er i et sammenspil mellem følgende syv elementer, og ikke ved en lineær orden at postural kontrol udvikles; muskuloskeletale komponenter, indre forestillinger/opfattelse, adaptive mekanismer, anticipatoriske mekanismer, sensoriske strategier, neuromuskulære synergier og individuelt sensorisk system (20). Disse subsystemer er med til at påvirke både den posturale og motoriske kontrol, og ligger til baggrund for barnets bevægestrategi og kontrol (19). Barnet udvikler ud fra subsystemerne et kropsskema gennem sensoriske input, kropslige erfaringer og feed-back mekanismer (8). 3.1.2 Motorisk læring Børn tilegner sig motorisk læring gennem leg og aktiviteter, hvilket er en forudsætning for at opnå motorisk kontrol (8). Børn eksperimenterer med bevægelse, og afprøver utallige variationer og gentagelser af bevægemønstre. Der skal 9
adskillige repetitioner til, for at opnå motorisk læring og gøre bevægelserne automatiserede (19), og ifølge Fitts og Posner er der tre niveauer i læring af nye funktioner. Første stadie er det kognitive, hvor barnet eksperimenterer og afprøver opgaven. Læring handler her om at kunne forstå opgaven. Andet stadie er det associative, hvor barnet vælger den bedste strategi ud fra afprøvning, tilretning og koordinering af opgaven ud fra det kognitive. Det tredje stadie er automatisering, som gør, at barnet kan udføre opgaven med forstyrrelser. Her kræver opgaven mindre opmærksomhed og barnet vælger den bedste og mindst ressourcekrævende strategi til udførelse. Disse niveauer repeteres igen og igen indtil den motoriske læring er opnået, og barnet kan fortsætte til næste udviklingstrin (8). De grov- og finmotoriske udviklingsniveauer hos børn vurderes at ligne voksnes bevægemønstre ved 7-8 års alderen, men der kan være store individuelle forskelle (8). Når børn begynder i skole er den grundlæggende motorik altså ofte faldet på plads, men det er nødvendigt for dem at øve sig i at bruge deres grundfærdigheder i nye sammenhænge, for at blive bedre og videreudvikle deres kunnen. Skolebørn løber, hopper, lyner deres jakker og holder balancen siddende på en stol. Dette er hvad der af skolen forventes, men for skolestartere er det ofte nye færdigheder, og de kan derfor være svære at leve op til (8). Dette kan bl.a. ses som vanskeligheder med finmotorikken, hvorved det f.eks. bliver svært at holde om en blyant. 3.1.3 Motorisk usikre børn og fysioterapeuternes rolle Udvikling af bevægelse og motorisk kontrol fortsætter hele livet, og der skal ifølge Fitts og Posner 1.000.000 repetitioner til for at give et næsten perfekt motorisk hukommelsesspor (19). Hos børn med motoriske vanskeligheder kan automatisering af bevægelser blive en længere proces end hos jævnaldrende, og fysioterapeuter kan hjælpe disse børn ved at kende udgangspunktet for deres fysiske kunnen. Til dette formål er der udviklet en række motoriske tests, herunder Movement Assessment Battery for Children-2 (8). Denne test er en videreudvikling af Test of Motor Impairment (TOMI) og blev standardiseret i USA ved en undersøgelse af 1234 nordamerikanske børn. I 1992 udkom den nye udgave udviklet af Sheila E. Henderson og Davis A. sugden, under navnet the Mo- 10
vement Assessment Battery for Children. I 1997 udkom M-ABC testen på dansk og i 2007 kom den reviderede udgave M-ABC-2 (8, 18, 21, 22). M-ABC-2 s formål er at identificere motoriske vanskeligheder hos børn. Testen er inddelt i tre sæt; første sæt anvendes til de 3-6 årige, andet sæt til de 7-10 årige, og tredje er for de 11-16 årige. Hvert sæt indeholder otte standardiserede kvantitative testopgaver fordelt i tre kategorier; tre opgaver i håndmotorik, to i boldfærdigheder og tre i statisk og dynamisk balance, samt en tjekliste til notering af kvalitative oplysninger (18). Ud fra resultatet heraf opnås en vurdering af barnets motoriske kontrol. Denne kan i sammenspil med fysioterapeutens observationer og analyser af barnets problemstillinger danne udgangspunkt for den efterfølgende intervention (8). Herudfra kan opgaven/legens sværhedsgrad justeres ved brug af f.eks. Gentiles taksonomi (8, 19). I en indsats til børn med motoriske vanskeligheder skal fysioterapeuter derfor kunne arbejde med et bredt spekter af interventionsstrategier og være kreativ i sin aktivering (8). Det er vigtigt, at interventionen tænkes funktionelt i forhold til barnets omgivelser og motivation. Herigennem lærer barnet at løse de motoriske udfordringer og opgaver, det møder (18). 3.2 Sprog Sprogudvikling er en dynamisk, kontinuerlig og konstant proces, som først bygger på forståelse og efterfølgende produktion af sproget (23). Børn udvikler deres sprog i situationer med andre (23), og efterligning betragtes som hovedelementet i børns sprogtilegnelse (24). Sprog er en kognitiv funktion (14), og for at få de sproglige inputs og samspil, som er nødvendige for at udvikle denne funktion og lære sproget, har børn altså brug for et rigt sprogmiljø med stor variation (24). Derfor er sproglig interaktion med specielt voksne det centrale element for at øge både kvaliteten og kvantiteten af børns sprog (24). Både pædagoger, lærere og forældre kommer derfor til at spille en stor rolle i forhold til børnenes sproglige udvikling (25). Når børn kommer i skole, kommer deres sproglige inputs i højere grad fra andre børn, da der er mindre kontakt til pædagoger og lærere end i vuggestuen/børnehaven. Det er derfor væsentligt, at alle børn indgår i leg med andre for at få tilstrækkelig og varieret sproglig stimulering (26). 11
Når børn er ca. 6 år, begynder de at mestre abstrakte ord, samt at anvende sproget kommunikativt til sociale formål (24). Forsinkelse i den sproglige udvikling kan bl.a. skyldes høredefekter, fysiske handicaps, for tidlig fødsel, downs syndrom (23) eller nedarvning (25). Herudover er forældres socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund også fundet at have betydning for børnenes sproglige udvikling (24). Sproget spiller en stor rolle i menneskers trivsel, da det er adgangsgivende til sociale sammenhænge og personlig udvikling. Omkring halvdelen af alle med udviklingsrelaterede sprogvanskeligheder får senere adfærds- og emotionelle vanskeligheder (23). Herudover er der fundet en sammenhæng mellem børns tidlige sprogtilegnelse og deres efterfølgende uddannelsesmæssige succes (27), og børns sprogtilegnelse har derfor fået øget politisk opmærksomhed. Socialministeriet har iværksat Sprogpakken, for at opkvalificere arbejdet med børns sprog samt understøtte implementeringen af nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering (27). Det skønnes, at ca. 7 % har sprogvanskeligheder inden skolestart (14), og det har siden 2009 været obligatorisk, at alle børn i børnehaveklassen skulle sprogvurderes i starten af skoleåret, for at der kunne ydes en målrettet indsats for den sproglige udvikling. Af hvem og hvordan denne sprogvurdering udføres er op til de enkelte skoler (28). Skolen i dette studie anvendte sprogvurderingsmaterialet; Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen, som er udviklet af Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, som en del af projektet Faglige Kvalitetsoplysninger på Dagtilbudsområdet. Materialet er udviklet i 2010 og er baseret på et forskningsreview samt 3 pilotforsøg (29). 3.2.1 Sprog og motorik Der er en sammenhæng, mellem menneskers sproglige og motoriske funktioner, som allerede ses i børns tidlige udvikling. Få dage efter fødsel begynder spædbørn at imitere forældrenes bevægelser af tunge og læber (30). Ud fra sådanne kropslige erfaringer danner barnet forestillingsskemaer, som bliver fundamentet for dets begrebsdannelse. Barnets evne til at danne disse skemaer udvikles i sammenhæng med udviklingen af sproget (2). Sproglige færdigheder er i høj grad baseret på kognitive processer (14), på samme måde som motoriske fær- 12
digheder (20), og uanset om der ses på det talte eller det skrevne sprog, forudsætter fremførelsen heraf en vis grad af motoriske færdigheder (15). Flere studier konkluderer, at børn med sproglige vanskeligheder også har motoriske vanskeligheder (4, 9, 13, 14, 15). Dette gør sig gældende for op mod 40-90 % af børnene (13, 14) og forekommer både på det fin- og grovmotoriske område (15). En metaanalyse fra 2009 har samlet studier af børn, som er diagnosticeret med en grad af sprogvanskeligheder. Udover at konkludere, at børn med sprogvanskeligheder også har nedsat motorisk funktion sammenlignet med jævnaldrende, fandt forfatterne også, at disse børn formentlig også har langsommere reaktionsevne samt nedsat opmærksomhed og opfattelsesevne (14). Idet motorisk kunnen har betydning for børns sociale liv og udvikling, i form af f.eks. leg i skolegården, foreslår forfatterne, at motorisk undersøgelse og træning bliver en del af den tidlige intervention hos børn med sproglige vanskeligheder (14). Det samme bliver foreslået af forfatterne bag et tværsnitsstudie fra 2006 (9). De påpeger vigtigheden af en sådan intervention, idet børn med sprogvanskeligheder ofte er socialt isolerede og har lavt selvværd. Dette begrænser dem i leg med andre børn, og de får derfor ikke tilstrækkelig motorisk stimulering, træning og udfordring (9). 13
4.0 Metode I følgende afsnit er der, med henblik på at undersøge studiets problemformulering, redegjort for de redskaber og metoder, der blev anvendt i udarbejdelsen af projektet. 4.1 Design Dette bachelorprojekt er et kvantitativt tværsnitsstudie, som tager sit udgangspunkt i det naturvidenskabelige paradigme (32). Der ses i opgaven på børnehaveklassebørn i alderen 5-6 år, og studiet er baseret på resultater fra den fysioterapeutiske test Movement Assessment Battery for Children 2 (22), samt sprogtesten Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen (28). Udarbejdelsen af studiet forløb i de følgende tre faser; opstartsfasen, hvor der indledningsvist blev indsamlet og vurderet den litteratur samt de tests, studiet bygger på. Herefter forløb testfasen, hvor der blev udarbejdet testprotokol, udført testforsøg, samt gennemført M-ABC-2 på samtlige forsøgspersoner. Slutteligt blev resultaterne gennemarbejdet i analysefasen, og projektet og dets resultater blev kritisk diskuteret. 4.2 Studiepopulation 4.2.1 Præsentation af folkeskolen Studiet er gennemført på en almindelig folkeskole i Aarhus. I forbindelse med den nye folkeskolereform har denne skole valgt, at de obligatoriske 45 minutters motion og bevægelse om dagen ligger udenfor den faglige undervisningen i indskolingen. Gennem valgfaget Fysioterapi til børn på VIA UC Aarhus Campus N blev der skabt kontakt til den inkluderede skole i forbindelse med afprøvning af M-ABC- 2 testen. Ideen til dette bachelorprojekt opstod ved besøget på skolen. Gennem e-mail kontaktedes børnehaveklasselæreren den 26.09.2014 for at høre, hvorvidt hun og hendes elever var interesserede i at medvirke i udarbejdelsen af et projekt om motorik og sprog blandt børnehaveklassebørn. Børnehaveklasselæ- 14
reren var meget interesseret og informerede om, at hele klassen netop var blevet sprogtestet. Efter mere information om tankerne bag projektet blev der d. 09.10.2014 indgået en mundtlig samarbejdsaftale med klasselæreren. Det er den pågældende lærer der har været behjælpelig med projektet, og der har derfor ikke været taget kontakt til ledelsen og de øvrige klasser. Ved besøget blev der lavet en mundtlig samarbejdsaftale om, at børnene i løbet af undervisningstiden ville blive testet en efter en, henover en periode på to dage. 4.2.2 Samtykkeerklæring Gennem børnehaveklasselæreren blev et informationsbrev og samtykkeerklæring udsendt til elever og forældremyndighedsindehavere. Her forklaredes ideen bag bachelorprojektet, samt hvordan den motoriske test ville komme til at forløbe (bilag 1). 4.2.3 Ind/eksklusionskriterier Som en del af projektets start, blev nedenstående in- og eksklusionskriterier opstillet. Inklusionskriterierne beskriver studiets population samt kriterierne for at kunne deltage, mens eksklusionskriterierne udelukkede deltagere, der ikke var relevante for problemstillingen (31). Inklusionskriterier - Børnehaveklassebørn mellem 5:0-6:11 (år:mdr.) - Skal have gennemført sprogtesten; Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen - Børn med samtykke fra forældremyndighedsindehavere Eksklusionskriterier - Almen utilpashed på testdagen (feber, kvalme, svimmelhed osv.) - Tydelige fysiske handicaps som f.eks. cerebral parese 15
4.3 Dataindsamling 4.3.1 Testforsøg Som forberedelse til at teste studiepopulationen, blev der gennemført et testforsøg, for at afprøve M-ABC-2 testen og blive opmærksomme på eventuelle problemstillinger. Inden testforsøget blev et instruktionsark udarbejdet, for hvad testeren skulle sige inden de enkelte opgaver (bilag 2). Under testforsøget måtte det dog konstateres, at det forvirrede testeren, at skulle give en bestemt instruktion hver gang, da børn er forskellige og kræver forskellige forklaringer. Testprotokollen var dog et godt udgangspunkt, så instruktionerne blev klare og forståelige. Som led i testforsøget blev opgaverne og opstillingen heraf også afprøvet. Dette resulterede bl.a. i, at det i kaste- og gribeopgaverne blev besluttet at flytte de fire ud af seks måtter i rækken og have dette som standard for afstanden i disse opgaver, da der i testmanualen både var angivet denne samt en anden afstand for opgaverne (22). Derudover blev samarbejdsmodellen afprøvet, hvor den ene studerende fungerede som tester og den anden scorede opgaverne. Dette viste sig at være en god model, da det gav testeren mulighed for hele tiden at have fokus på barnet. Testforsøget blev udført på en 5-årig pige, hvis forældre havde givet mundtligt samtykke. 4.3.2 Movement Assessment Battery for Children - 2 Til test af børnehaveklassebørnenes motoriske kunnen, blev M-ABC-2 anvendt. Testen blev udført ud fra manualens præcise anvisninger, med illustrationer af både opstilling og udførelse, og ved hjælp af standardiserede procedurer og materialer (8, 22). Ved testning blev kun den kvantitative del af testen gennemført. Det var ikke muligt at inddrage den kvalitative del, da det ville kræve en for høj grad af forældreinddragelse. Samtidig var det ønsket, at bevare data så objektivt som muligt, hvorfor inddragelse af subjektive data blev fravalgt. M-ABC-2 testen blev udført på 20 børnehaveklassebørn over to dage i et rum ved siden af børnenes klasselokale. Rummet var et gennemgangsrum mellem to klasselokaler med en dør i hver ende ind til klasserne, hvilket resulterede i, at der til tider var børn, der kiggede ind. Rummet fungerede også som tekøkken med køleskab, så børnene skulle derind for at hente deres madpakker. Rummet 16
lå ud til legepladsen, hvilket medførte baggrundsstøj. Derudover måtte der to gange være to børn til stede samtidig, så den ene kiggede på, at den anden blev testet. Der var god plads til at have testremedierne på gulvet, samt et bord i hjørnet med tilhørende stole. Ved bordet sad observatøren i hjørnet og scorede opgaverne, mens barnet og testeren sad ved siden af hinanden for at udføre de finmotoriske opgaver. Herefter bevægede de sig ud på gulvet for at udføre de resterende opgaver (bilag 3). Der anvendtes samme tester og observatør gennem alle tests, for at gøre proceduren så ensartet som muligt. Børnene blev i tilfældig rækkefølge taget ud fra timerne for at deltage i testen én ad gangen. De havde hverdagstøj og indesko på, enkelte udførte dog testen i strømpesokker, da de ikke havde sko med. Testeren fulgte manualens rækkefølge og instruktioner til hver enkelt opgave, samt kom med opmuntrende kommentarer som du klarer det godt og godt forsøgt, lad os se om du kan gøre det hurtigere for at motivere børnene. Testeren styrede tiden, og observatøren noterede resultaterne på scoringsskemaet (22). Observatøren sørgede for at barnets navn, fødselsdato, samtykkeerklæring og opgaven med at tegne på en cykelsti blev samlet og gemt. 4.3.3 Sprogvurdering I studiet er sprogvurderingen Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen blevet gennemført som en klassetest, af klasselæren, hvilket tager 50-60 min (28). Udover klassetesten har forældrene udfyldt et spørgeskema om deres barns sproglige kompetencer, som også er medregnet i den samlede sprogvurdering (28). Sprogresultaterne på de testede børn blev udleveret af klasselæren. 17
4.4 Databearbejdning 4.4.1 Movement Assessment Battery for Children 2 Ud fra normtabeller, som er angivet i testmanualen, omregnedes råscores til standardscores, og de enkelte percentiler blev derefter fundet. Ud fra percentilerne blev børnene inddelt i følgende zoner (22): Rød zone 5 Store motoriske vanskeligheder Gul zone 6-15 Moderate motoriske vanskeligheder Grøn zone 16 Tilfredsstillende motorik 4.4.2 Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen Resultaterne af sprogvurderingerne blev indhentet færdigberegnede, og børnene var inddelt i nedenstående zoner. Der var angivet to resultater, og dermed to zoneinddelinger, per barn; en tale-score og en skrift-score, Rød zone 5 Særlig sproglig indsats krævet Gul zone 6-15 Fokuseret sproglig indsats krævet Grøn zone 16 Generel sproglig indsats krævet 4.4.3 Statistisk analyse Efter indsamling af data blev resultaterne sammensat i et regneark i Microsoft Excel 2007, hvori alle efterfølgende analyser blev foretaget. Signifikansniveauet blev sat til 5 %. Middelværdi og standardafvigelse for de tre komponenter; total M-ABC-2 score, total tale score og total skrift score blev beregnet ved hjælp af Excel-funktionerne =MIDDEL() og =STDAFV() (32). Da datasættet var testet normalfordelt (bilag 4), blev nedenstående parametriske, statistiske analyser foretaget. 4.4.3.1 T-test Til vurdering af hvorvidt der var en sammenhæng mellem køn og scorerne inden for de tre komponenter, blev der foretaget tre to-halede t-tests (31), under funktionen dataanalyse; T-test: To stikprøver med forskellig varians. 18
4.4.3.2 Korrelationsanalyse Scorerne fra komponenten M-ABC-2 blev sammenholdt med scorerne fra henholdsvis tale- og skriftkomponenterne, for at anskue hvorvidt der var en sammenhæng mellem den målte motoriske kunnen og de sproglige færdigheder. Der blev hertil anvendt Persons korrelationsanalyse med fremstilling af scatterplots og korrelationskoefficienter (31). Såfremt korrelationskoefficienten ikke var mere eller mindre end +/- 0,8 forkastedes hypotesen om en lineær sammenhæng. 4.4.3.3 Regressionsanalyse Der blev foretaget to lineære regressionsanalyser, ved brug af funktionen Regression under Dataanalyse, til vurdering af, hvorvidt sammenhængen mellem motorik- og sprogfærdigheder var signifikant (31). Da det var ønsket at undersøge, hvorvidt sprogvurderingen kunne anvendes til screening for motoriske problemer, var det en forudsætning at sprog- og motorikscorerne var korrelerede. Der var derfor sat et cut-off for regressionskoefficienten på 0,7-1,0. 4.5 Litteratursøgning Størstedelen af litteratursøgningen fandt sted i projektets opstartsfase. For at opnå den nødvendige baggrundsviden samt besvare problemformuleringen blev der opstillet to kliniske spørgsmål (33): 1. Påvirker fysisk aktivitet indlæringen hos børn? 2. Er der en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder hos børn? For at danne et overblik over emnerne, blev der først foretaget fritekstsøgninger på; PubMed, Cinahl, Eric, ProQuest Education Journals, fysio.dk og Google. Kravet til de anvendte databaser til den efterfølgende systematiske søgning var, at det skulle være muligt både at anvende emneord samt at opstille bloksøgning i dem. Her blev valgt PubMed og Cinahl, da de er store sundhedsfaglige databaser, som indeholder både medicinske og fysioterapeutiske forskningsartikler, samt Eric, da den indeholder undervisning og uddannelsesforskning og dækker det pædagogiske område. 19
Ud fra de interessante artikler fa fritekstsøgningerne, blev der foretaget kædesøgning, ved at gennemgå deres litteraturlister, hvilket medførte yderligere fund af relevant litteratur. Søgningerne dannede et billede af, med hvilke emneord den relevante litteratur var kategoriseret. Herudfra blev nedenstående søgematrix opstillet for den systematiske litteratursøgning. Under søgningen blev der kun inkluderet studier, som var publiceret indenfor de seneste 10 år samt udgivet på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Yderligere blev studier omhandlende børn med specifikke handicaps ekskluderet, idet dette projekt blev foretaget i en almindelig folkeskoleklasse. 4.5.1 Søgematrix Spørgsmål 1 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Child Motor Activity Educational Status OR OR OR Child, Preschool A Physical Education and A Academic Achieve- N Training N ment D OR D Exercise Physiology Tabel 1: Søgematrix til spørgsmålet; Påvirker fysisk aktivitet indlæring hos børn? Spørgsmål 2 Blok 1 Blok 2 Blok 3 Child Motor Skills Language Disor- A A ders OR N OR N Child, Preschool D Motor Skills Disorders D Tabel 2: Søgematrix til spørgsmålet; Er der en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder hos børn? 20
De ovenstående søgematricer blev anvendt i Cinahl. Søgematricerne for de enkelte databaser var ikke helt identiske, da de forskellige databaser ikke indeholder de samme emneord. Samtlige søgehistorikker ligger som bilag 5. Som illustreret i ovenstående skemaer, blev søgematrixerne opstillet som bloksøgninger ved opstilling af et tredelt spørgsmål (34). For spørgsmål 1 gjorde det sig gældende, at blok 1 udgjordes af populationen, blok 2 af interventionen og blok 3 af outcome. Ved spørgsmål 2 udgjordes blok 1 også af populationen, mens blok 2 og 3 udgjordes af de færdigheder, som det var ønsket at sammenholde. Der blev anvendt boolske operatorer til at sammensætte blokkene. De enkelte emneord blev altså kombineret ved brug af AND og OR (33). Særskilt for søgningen på spørgsmål 2 i PubMed gjorde det sig gældende, at også NOT blev inddraget. Dette blev gjort, da der forinden dette fremkom langt flere hits, end det var muligt at gennemgå. Ved at læse overskrifterne på de første ti hits, blev det tydeligt, at mange af artiklerne omhandlede en eller anden form for specifikt handicap. Da dette var et eksklusionskriterium, blev disse studier derfor ekskluderet ved anvendelse af operatoren NOT (bilag 5), hvormed antallet af hits kom ned på et acceptabelt antal. Dette blev ikke gjort i de øvrige søgninger, for at undgå, at ekskludere relevante artikler, og da antallet af hits her var acceptabelt foruden denne funktion. Ved søgningerne blev det i starten forsøgt at opstille filtre for studiernes designs, hvoraf de tre øverste i evidenshierarkiet blev valgt; metaanalyse, systematisk review og RCT-studier (33). Ved at skimte overskrifter på søgningerne med og uden disse filtre, blev det besluttet at undlade dem, da de ekskluderede artikler, som umiddelbart var relevante. Yderligere blev der også opnået en anskuelige mængde hits uden disse filtre. Da det dog fortsat var ønskeligt kun at anvende litteratur af høj evidens, ekskluderedes der ved gennemlæsning af den fundne litteratur flere artikler, som var baseret på eksempelvis case-studier. Efter opstilling og indsnævring af søgningerne blev en tredelt relevansvurdering af søgeresultaterne gennemført. Artiklernes relevans vurderedes først ud fra deres overskrifter. Der forekom på tværs af databaserne duplikationer. De artikler, som var aktuelle for de opstillede spørgsmål, læstes der efterfølgende abstracts på. Efter læsning af abstracts blev de fulde artikler anskaffet, på dem 21
der blev fundet relevante. Herefter blev samtlige 26 fulde artikler gennemlæst. Der blev ikke anvendt tjeklister til kritisk læsning af artiklerne. Dette blev fravalgt, da det ville blive for tidskrævende. Ved gennemlæsningerne blev der derfor undervejs taget stilling til artiklernes relevans for emnet samt evidensniveauet af de anvendte metoder. I denne proces blev artikler ekskluderet, som enten viste sig ikke at være relevante, eller som anvendte metoder, som lå for langt fra dem der blev anvendt i dette studie, og som derfor ikke var sammenlignelige. De anvendte artikler er alle studier, som enten er systematiske reviews, tværsnitsstudier eller longitudinelle interventionsstudier, og der blev dermed inkluderet studier med både evidensstyrke A, B og C (33). Udover ovennævnte blev der anvendt litteratur fra uddannelsens pensumliste, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske Komite samt søgt bøger på VIA Bibliotekerne. Figur 1: Flowchart anvendt litteratur 22
4.6 Etiske overvejelser Ud fra lov nr. 593 af 14/06-2011 2 defineredes dette projekt ikke som et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, og var dermed ikke anmeldelsespligtigt til Den Nationale Videnskabsetiske Komite (35), hvorfor dette ikke blev gjort. Projektet var også fritaget fra anmeldelse til datatilsynet, på baggrund af bekendtgørelse nr. 410 af 09/05-2012, som bl.a. undtager pligten til anmeldelse for studerende, under arbejdet med et projekt som led i en professionsbacheloruddannelse (36). Projektet var underlagt persondataloven nr. 429 af 31/05-2000 (37). Dette blev overholdt, ved bl.a. udtrykkeligt at angive projektets formål til deltagerne, og kun indhente data relevante for studiet. Yderligere blev alle deltagerne anonymiseret i studiet, og de indsamlede informationer blev opbevaret fortroligt (37). Forud for projektet blev der gjort en række etiske overvejelser, for at kunne behandle deltagerne med respekt, og bevare deres integritet. Med udgangspunkt i Helsinki-deklarationens krav til informeret samtykke (38), blev et informationsbrev udarbejdet til deltagerne (bilag 6) ud fra Den Nationale Videnskabsetiske Komites vejledning til At skrive en god deltagerinformation (39). Dette udtrykte tydeligt projektets formål uden brug af fagtermer. Idet studiets deltagere ikke var myndige, skulle samtykke til deltagelse i projektet gives af forældremyndighedens indehavere. Der udarbejdedes derfor en samtykkeerklæring (bilag 1) med udgangspunkt i Det Nationale Videnskabsetiske Komitesystems Samtykke fra forældremyndighedens indehaver til deres barns deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (40). Der blev her gjort opmærksom på, at det til enhver tid var muligt at trække sig fra projektet uden begrundelse, og uden at dette ville have efterfølgende konsekvenser (38). Idet samtykket til deltagelse var givet af deltagernes forældre, blev der på selve undersøgelsesdagen rettet henvendelse til det enkelte barn, hvor det blev fortalt hvad der skulle ske, samt spurgt ind til, hvorvidt det fortsat ønskede at deltage. Dette blev gjort, for at behandle deltagerne med respekt, sikre at de forstod hvad der skulle ske samt for at respektere deres ret til at trække sig fra projektet (38). Det blev både i informationsbrevet og samtykkeerklæringen tydeliggjort, at alle indsamlede oplysninger ville blive behandlet fortroligt, at deltager- 23
ne ville blive anonymiseret i opgaven samt at indsamlet data vil blive slettet senest d. 22. januar 2015, efter endt eksamination. Det blev valgt ikke at forelægge resultaterne for M-ABC-2 testen for de enkelte børn, til forældrene eller klasselæren. Dette blev ikke gjort, idet testen ikke blev udført med henblik på at bruge resultatet som baggrund for en intervention. 5.0 Resultater I dette afsnit præsenteres projektets datagrundlag og resultater. 5.1 Datagrundlag Studiepopulationen bestod af 23 deltagere fra en børnehaveklasse med 9 piger og 14 drenge. Der måtte ekskluderes fire børn på baggrund af de opstillede eksklusionskriterier. Tre af dem pga. manglende samtykkeerklæring fra forældremyndighedsindehavere og én pga. alder. Dette gav et samlet datagrundlag på 19 børn. Det endelige datagrundlag blev 11 drenge og 8 piger: Figur 2: Flowchart - Studiepopulation 24
5.2 Præsentation af data Parametre Drenge Piger I alt Antal 11 8 19 Alder (år:mdr.) M-ABC-2 Tale Skrift Middelværdi (Interval) 6:6 (6:0 6:10) 6:5 (6:0 6:9) 6:6 (6:0 6:10) Middelværdi 41,09 54,63 46,79 (SD) (38,21) (31,44) (35,25) P-værdi 0,42 Zoner, antal Rød 2 Rød 0 2 Gul 2 Gul 1 3 Grøn 7 Grøn 7 14 Middelværdi 64,47 31,03 50,39 (SD) (28,82) (29,92) (33,13) P-værdi 0,03 Zoner, antal Rød 0 Rød 2 2 Gul 0 Gul 1 1 Grøn 11 Grøn 5 16 Middelværdi 59,07 36,39 49,52 (SD) (34,02) (33,74) (34,90) P-værdi 0,17 Zoner, antal Rød 2 Rød 1 3 Gul 0 Gul 3 3 Grøn 9 Grøn 4 13 Tabel 3: Demografiske data: køn, alder, middelværdier, standard deviation (SD), p-værdi til angivelse af forskellen mellem drenge og piger samt zoneinddeling. I tabel 3 præsenteres de demografiske data for studiepopulationen inden for de tre komponenter; total M-ABC-2-score, total tale-score og total skrift-score. Tabellen viser en høj middelværdi og en stor spredning inden for alle komponenterne samt ved begge køn. Der ses en acceptabel fordeling af drenge og piger, og et aldersspænd på kun 10 måneder. P-værdierne illustrerer forskellene mellem kønnene indenfor de tre målte komponenter. Ved M-ABC-2 og skrift findes en p- 25
M-ABC-2 værdi på henholdsvis 0,42 og 0,17. Disse er altså ikke signifikante, og de fundne forskelle i resultaterne kan være tilfældige. For talekomponenten ses der derimod en signifikant forskel mellem drengene og pigerne med en p-værdi på 0,03 (bilag 7), hvorfor det med 95 % sikkerhed kan siges, at drengene er bedre til tale end pigerne. Yderligere kan det aflæses, at i alt fem elever havde behov for en motorisk indsats, da de ligger i gul eller rød zone. Ligeledes havde tre børn behov for en indsats på taleområdet og seks på skriftområdet. For at afprøve H0-hypotesen; Der er, i en almindelig børnehaveklasse, ikke en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder, er nedenstående beregninger foretaget. 5.3 Statistisk analyse 120 100 y = -0.4542x + 69.677 R² = 0.1822 80 60 40 20 0 0 20 40 60 80 100 Tale Figur 3: Sammenhæng mellem total tale score og total M-ABC-2 score. I figur 3 ses en stor spredning mellem elevernes samlede scoringsplacering i scatterplottet. Da korrelationskoefficienten er -0,43, er der ingen korrelation mellem tale og M-ABC-2, idet der er sat et cut-off på 0,8 for korrelationen. 26
M-ABC-2 120 100 y = 0.1438x + 39.67 R² = 0.0203 80 60 40 20 0 0 20 40 60 80 100 Skrift Figur 4: Sammenhæng mellem total skrift score og total M-ABC-2 score. Det ses også i figur 4, at de enkelte elevers samlede scorer ligger meget spredte. Med en korrelationskoefficient på 0,14 er der heller ingen korrelation mellem skrift og M-ABC-2 (41). For at anskue signifikansniveauet for de ovenstående korrelationer, er nedenstående lineære regressionsanalyser foretaget. M- ABC-2 Koefficient Standardafv. P-værdi 95% konfidensintervaller N. grænse Ø. grænse Tale -0,45 0,23 0,07-0,95 0,04 Tabel 4: Lineær regressionsanalyse; x-input = total tale score, y-input = total M-ABC-2 score M-ABC- 2 Koefficient Standardafv. P-værdi 95% konfidensintervaller N. grænse Ø. grænse Skrift 0,14 0,24 0,56-0,37 0,66 Tabel 5: Lineær regressionsanalyse; x-input = total skrift score, y-input = total M-ABC-2 score I tabel 4 ses en regressionskoefficient på -0,45. En forbedret talescore på 100 % vil derfor medføre et fald i M-ABC-2 scoren på 45 %. Denne ligger langt fra, hvad der for dette studie er klinisk relevant, idet der er sat et cut-off på 0,7-1,0. Koefficienten er dog ikke statistisk signifikant, da p-værdien er 0,07, og resultatet 27
Total M-ABC-2 kan dermed være fremkommet ved en tilfældighed. Det samme gør sig gældende ved forholdet mellem skrift og M-ABC-2, hvor p-værdien er 0,56, og regressionskoefficienten på 0,14 dermed hverken er klinisk relevant eller statistisk signifikant. Da der i ovenstående beregninger ikke fandtes en signifikant sammenhæng, blev de samme beregninger foretaget på udelukkende de elever med sproglige vanskeligheder (rød og gul zone). Dette blev gjort, da det var ønskeligt at se om sprogvurderingen kunne bruges som screeningsredskab for motoriske vanskeligheder. Det testes derfor, hvorvidt der er en korrelation mellem disse elevers sproglige og motoriske scores. Tabel 6: Score af børn indenfor rød eller gul zone i sprogvurderingen 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 y = -0.3644x + 58.726 R² = 0.1392 0 20 40 60 80 100 Total Tale Figur 5: Sammenhæng mellem total tale og total M-ABC-2, for børn med score inden for rød eller gul zone i sprogvurderingen 28
Total M-ABC-2 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 y = 0.9994x + 38.45 R² = 0.2968 0 20 40 60 80 100 Total Skrift Figur 6: Sammenhæng mellem total skrift og total M-ABC-2, for børn med score inden for rød eller gul zone i sprogvurderingen I figur 5 og 6 ses det, at der også er stor spredning mellem de samlede scoringsplaceringer, når børn med score inden for rød og gul zone i sprogvurderingen er isolerede. Med korrelationskoefficienter på henholdsvis -0,37 og 0,54 er der heller ikke her nogen korrelation. M-ABC- 2 Koefficient Standardafv. P-værdi 95% konfidensintervaller N. grænse Ø. grænse Tale -0,36 0,41 0,41-1,41 0,68 Tabel 7: Lineær regressionsanalyse for børn med score inden for rød eller gul zone i sprogvurderingen: x-input = total tale, y-input = total M-ABC-2. I tabel 7 ses en regressionskoefficient på -0,36, og der ses derfor ikke en klinisk relevant sammenhæng mellem tale og M-ABC-2 for børn med score inden for rød eller gul zone i sprogvurderingen. Samtidig ses en p-værdi på 0,41, og værdien er derfor heller ikke statistisk signifikant. 29
M-ABC- 2 Koefficient Standardafv. P-værdi 95% konfidensintervaller N. grænse Ø. grænse Skrift 0,99 0,69 0,21-0,77 2,77 Tabel 8: Lineær regressionsanalyse for børn med score inden for rød eller gul zone i sprogvurderingen: x-input = total skrift, y-input = total M-ABC-2. I tabel 8 ses derimod en regressionskoefficient på 0,99, hvilket vil sige, at den ligger inden for dette studies cut-off. Som det ses ved regressionsligningen i figur 6 er skæringen med y-aksen dog 38,45. Dette udelukker muligheden for, at bruge sprogvurderingen som screeningsredskab for motoriske problematikker, idet det motoriske udgangspunkt er for højt. Yderligere er p-værdien 0,21, og dette er dermed ikke statistisk signifikant. 30
6.0 Diskussion 6.1 Metode 6.1.1 Movement Assesment Battery for Children M-ABC s test-retest og inter-rater reliabilitet blev vurderet til at være god, ud fra gennemsnitskoefficienter på henholdsvis 0,81 og 0,95 (21, 22). Reliabilitetsstudierne var foretaget på M-ABC, men idet anden udgave af testen (M-ABC-2) ikke adskiller sig betydeligt herfra, var det ud fra metaanalyser vurderet, at forskellen på de to tests var så lille, at reliabiliteten, som var fundet i tidligere studier, var overførbar til M-ABC-2, og denne kunne derfor anses som værende troværdig (21, 22). Til vurdering af en tests validitet sammenholdes denne normalt med en guldstandard, men en sådan fandtes ikke inden for tests af børnemotorik. M-ABC blev i stedet sammenholdt med nedenstående lignende tests, og studierne herfor angav en gennemsnitskoefficient mellem 0,64 og 0,86. Bruininks-Oseretsky Test of Motor Profieciency (0,70) McCarron Assessment of Neuromuscular Develeopment (0,86) Peabody Developmental Motor Scales (0,76) Köperkoordinations Test für Kinder (0,64) Ud fra ovenstående gennemsnitskoefficienter kunne testen ikke vurderes valid, og det var dermed heller ikke entydigt hvad testen målte (21,22). Det var i denne sammenhæng et vigtigt perspektiv, at der, som nævnt, ikke fandtes en guldstandard indenfor området, og det var af forskere påpeget, at de anvendte tests til sammenligning i et vist omfang målte på en række forskellige egenskaber, hvorfor de ikke var optimale til estimering af validiteten (21). På trods af den forholdsvis lave validitet vurderedes det dog, at M-ABC-2 testen var tilstrækkelig troværdig, og den ansås for værende det bedste screeningsredskab til projektets formål. Yderligere var M-ABC-2 et veletableret forskningsredskab (22). 31
6.1.2 Testprotokol Ved udførelsen af M-ABC-2 blev kun den kvantitative del af testen gennemført. Derved blev kun halvdelen af testen inddraget, og der opnåedes derfor ikke det fulde billede af børnene. Den kvantitative del ansås dog alene som værende valid, idet første udgave af testen udelukkende bestod af denne del og denne udgave var valideret. Herudover var den kvantitative del alene tidligere blevet anvendt som et forskningsredskab (22). Ifølge testmanualen skal det testede barn roses undervejs samt opmuntres til at skynde sig og prøve igen. Dette kunne for nogle børn virke motiverende, mens det for andre kunne være forstyrrende (22). Denne faktor kunne altså påvirke børnenes resultater i enten en negativ eller positiv retning, og der kunne derfor opstå et større spænd mellem børnene end hvad der var realiteten. Da kommentarer undervejs var en del af testmanualen indgik denne fejlkilde dog som en del af den validerede test og blev derfor ikke set som en metodisk svaghed i forhold til resultaterne. Samtidig ansås det som en metodisk styrke, at det gennemgående var den samme tester, da dette har bidraget til at alle børn blev opmuntret i samme grad. Andre forstyrrende elementer var støj og larm fra legepladsen, børn der hentede madpakker og døre der blev åbnet. Herudover måtte der to gange være to børn til stede i rummet på samme tid, og nogle børn udførte testen barfodet. Det anerkendtes at disse parametre kunne have påvirket børnenes præstation i negativ retning, og dermed have medført en forringelse af deres testresultater. Da testen blev afbrudt ved alle større forstyrrelser, vurderedes det dog ikke at have haft en betydelig effekt på børnenes resultater. Børns følelsesmæssige begejstring for en aktivitet eller modsat frustration/nervøsitet, samt barnets indre forestillinger eller opfattelse af egen præsentation, kan desuden have påvirket børnenes bevægemønstre og dermed deres resultater (8). Gennem kommunikation med barnet undervejs blev dette forsøgt afhjulpet, men det kunne ikke siges, hvorvidt det påvirkede resultaterne. 32
6.1.3 Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen er kun blevet valideret som en del af færdigudviklingen af materialet. Det blev fundet, at både den interne og eksterne validitet var tilfredsstillende, hvilket var en styrke for dette projekt. Den eksterne validitet var vurderet på baggrund af en sammenligning mellem vurderingsmaterialet og en række tests, som hyppigt anvendes af talepædagoger. Dette blev gjort, da der ikke findes en guldstandard i Danmark inden for området. Ingen af de anvendte eksterne materialer var validerede (29), hvilket var en svaghed i valideringen. Det var dog den eneste mulighed for at validere testen, idet der ikke fandtes andre validerede tests på området, og metoden ansås derfor for acceptabel. Idet der ikke fandtes andre validerede sprogscreeningsredskaber i Danmark, var den omtalte test det bedst tilgængelige redskab i forhold til dette projektets formål. Desuden blev interrater reliabiliteten af testen fundet god (29). Testen blev i dette projekt udført af fagpersonale, som fulgte testens velskrevne manual. Dette var en metodisk styrke, da personalet var kvalificeret til at gennemføre en sådan vurdering. Yderligere medførte det endnu en metodisk styrke, idet sprogresultaterne ikke var kendte ved gennemførelse af M-ABC-2 og omvendt, og studiet var dermed dobbeltblindet. 6.2 Resultater Der blev i dette studie ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder ved børnehaveklassebørn. Dette gjorde sig gældende både for forholdet mellem motorik- og talefærdigheder samt motorik- og skriftfærdigheder. Det var altså på baggrund af dette studie ikke muligt at sige noget om sammenhængen mellem de sproglige og motoriske færdigheder. At der i studiet ikke blev fundet den forventede positive sammenhæng mellem børns sproglige og motoriske niveau var i uoverensstemmelse med en række tidligere studier, som fandt netop denne sammenhæng. Den væsentligste forskel var, at det i de gennemgåede studier udelukkende var formålet at undersøge, hvorvidt der var en positiv sammenhæng mellem børns sproglige og motoriske færdigheder (4, 9, 13, 14, 15), mens det i dette studie samtidig var ønsket at un- 33
dersøge, hvorvidt et specifikt sprogvurderingsredskab kunne anvendes til identificering af børn med motoriske vanskeligheder. I de tidligere studier blev det fundet, at børn, som var diagnosticerede med specifikke sprogvanskeligheder (SLI), også var motorisk dårligere end børn uden disse vanskeligheder (4, 9, 13, 14, 15). Dette betød ikke nødvendigvis, at børnene med SLI også var motorisk udfordrede i en sådan grad, at de i M-ABC-2 ville ende med en score der kategoriserede dem som havende motoriske vanskeligheder (rød/gul zone). Det ville blot sige, at børnene med SLI gennemsnitligt scorede lavere end børnene uden SLI. I dette studie var det derimod udgangspunktet at undersøge, om børn, som scorede så lavt i sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen, at de blev placeret i særlig eller fokuseret indsatsgruppe, også ville placere sig i rød eller gul zone i M-ABC-2 testen. Det var altså ikke blot forventet, at der var en sammenhæng, men også at scoringerne fra sprogvurderingen og M-ABC-2 testen var mere eller mindre identiske. Udgangspunktet for de studier, som dette projekt var holdt op imod, var altså et andet. Det var stadig forventeligt, at der i dette studie ville blive fundet en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder, hvilket dog ikke var tilfældet. Dette kunne skyldes en anden væsentlig forskel på dette projekt, og de studier, som det var holdt op imod. Denne ses ved, at sammenhængen i samtlige af de gennemgåede studier var blevet anskuet ved, at sammenligne en gruppe børn, som var diagnosticeret med specifikke sprogvanskeligheder, med en kontrolgruppe (4, 9, 13, 14, 15), mens dette studie, sammenholdt alle børnene i en almindelig folkeskoleklasse. De børn, som scorede lavest på dette studies anvendte sprogvurderingsmateriale, kunne ikke nødvendigvis diagnosticeres med specifikke sprogvanskeligheder (42), og det vides derfor ikke, hvorvidt der i dette studie var nogle, som potentielt kunne få stillet en sådan diagnose (43). Uoverensstemmelsen i resultaterne kunne altså skyldes, at sammenhængen muligvis først sås, når børnene var så sprogligt udfordrede, at de kunne diagnosticeres med specifikke sproglige vanskeligheder, hvorfor der i dette studie ikke blev fundet en sammenhæng. Det er tænkeligt, at det ved justering af en række af dette studies præmisser ville have været muligt at finde en statistisk signifikant sammenhæng mellem 34
sprog og motorik. Dette kunne blandt andet indebære modificering af studiets inklusionskriterier. Herved ville det være muligt at øge procentdelen af antal deltagere med sprogvanskeligheder, så de udgjorde ca. 50 % af stikprøven, hvorved sammenligningsgrundlaget af børn med og uden sprogvanskeligheder ville øges. Yderligere ville øget rekruttering af deltagere medføre en større stikprøve, og dermed en øget sandsynlighed for at opnå et statistisk signifikant resultat (31). Ved udførelse af M-ABC-2-testen blev den kvalitative del udeladt. Dette var ikke en svaghed for studiet, idet den kvantitative del alene var valideret som måleredskab (22). Dog kunne inddragelse af den kvalitative del muligvis have bidraget med et bredere billede af børnenes færdigheder. I den kvalitative del noteres motoriske vanskeligheder, som observeres i hverdagen, samt ikkemotoriske faktorer, som kan påvirke motorikken, som f.eks. overvægt og problemer med synet (22). På den måde bliver testresultatet mere omfangsrigt og vil i mindre grad udgøres af det øjebliksbillede af barnet, som den kvantitative del medfører, hvilket ville styrke resultaternes troværdighed. Samtidig ville brugen af den kvalitative del dog medføre inddragelse af subjektive data, hvilket ville være en svaghed for studiet. En inddragelse af M-ABC-2-testens kvalitative del ville altså både være behæftet med styrker og svagheder, og det er derfor ikke entydigt, hvorvidt dette ville være fordelagtigt. Da der i studiet ikke blev fundet en signifikant sammenhæng mellem sprog og motorik, kunne det dog have været interessant at inddrage de kvalitative motoriske data, for at se, hvorvidt dette ville have medført ændring af studiets resultater. Da der ikke blev fundet en signifikant sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder, kunne køn have været en mulig confounder, idet piger ofte er hurtigere i deres udvikling end drenge. Især er pigers motoriske udvikling hurtigere, og de er ofte smidigere og bedre koordinerende end drenge. Samtidig menes det også, at piger tidligere end drenge udvikler et samarbejde mellem de to hjernehalvdele, hvilket fremmer især den sproglige udvikling, hvorfor også denne forløber hurtigere hos piger (44). Denne formodning hang dog ikke sammen med dette projekts resultater. I tabel 3 kunne det ses, at de 3 børn som lå i rød og gul zone indenfor tale, og dermed havde brug for sproglig indsats, var piger. Drengene scorede altså for talekomponenten signifikant højere end pi- 35
gerne. Også ved skrift komponenten scorede drengene højest, men denne forskel var dog ikke signifikant og måtte derfor anses for, at kunne skyldes en tilfældighed. Det omvendte kønsmønster og den manglende signifikans i dette studie kunne muligvis forklares ved, at kønsforskellene der findes i forskningen er meget små, og det kræver en stor stikprøve, for at kunne finde denne forskel statistisk signifikant. Yderligere er forskellene først særligt tydelige når børn er ca. 10-11 år (44). Andre confoundere kunne udgøres af f.eks. høredefekter eller for tidlig fødsel, da dette kan påvirke både den sproglige og motoriske udvikling (23). Desuden har også forældrenes uddannelsesmæssige baggrund eller indkomst vist sig at være sammenhængende med deres børns sproglige og motoriske udvikling (24). Dette blev der ikke taget højde for i projektet, da det var ønsket at undersøge den sproglige og motoriske sammenhæng i en almindelig børnehaveklasse, hvor elever med f.eks. høredefekter indgår. 7.0 Konklusion På baggrund af dette studie kunne det ikke konkluderes, hvorvidt sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen kan anvendes som et screeningsredskab til at identificere børn med motoriske vanskeligheder. Yderligere blev der ikke fundet en sammenhæng mellem børnenes sproglige og motoriske færdigheder. Dette var dog ikke statistisk signifikant. Det blev dog fundet, at der både var elever, som havde brug for sproglig og motorisk indsats, idet der ud af 19 børn, viste sig at være syv med sproglige vanskeligheder (rød/gul zone), mens fem børn havde motoriske vanskeligheder. Ingen af disse børn havde behov for indsats på begge områder. Idet der blev fundet børn med motoriske vanskeligheder, er det relevant at have fokus på motorisk usikre elever i folkeskolen. 36
8.0 Perspektivering Dette studies forventning, om at finde mere eller mindre identiske scores inden for de to anvendte tests, viste sig ikke at holde stik. Der er dog i tidligere studier fundet belæg for, at der er en sammenhæng mellem børns sproglige og motoriske færdigheder (4, 9, 13, 14, 15). Det vil derfor være relevant i fremtiden at foretage et kvalitativt studie for at kortlægge om og evt. hvordan problematikker med sprog og motorik kommer til udtryk i den danske folkeskole. Dette kan gøres ved interviews med f.eks. dansklærere, idrætslærere, talepædagoger, sundhedsplejersker og forældre. Herved vil det blive muligt, at få et indblik i hvordan og på hvilke områder sprog og motorik har indflydelse på hinanden. Et sådant studie vil muligvis kunne fungere som afsæt for, hvordan der i fremtiden nemmest og mest økonomisk kan screenes for disse problematikker. Ifølge dette studie kan motorisk usikre børn i en almindelig folkeskoleklasse ikke identificeres gennem sprogvurderingsmaterialet Sprogvurdering af Børn i Treårsalderen, inden Skolestart og i Børnehaveklassen. Det er derfor nødvendigt at kunne identificere disse børn på en anden måde, for at kunne hjælpe dem. Professionel hjælp er en væsentlig faktor for motorisk usikre børn, idet disse børn ofte har lavere selvværd end jævnaldrende, hvilket kan medføre social isolation (9), og dermed besværliggøre fremtidige samarbejdsrelationer. En løsning til identificeringen af disse børn kan være at ansætte fysioterapeuter i folkeskolerne. De vil både kunne varetage identificeringen og træningen af børnene, da de er uddannede til at analysere bevægelseskvalitet og fremme motorisk udvikling. Ved at øge støtten til de motorisk usikre børn, vil de få et bedre udgangspunkt for at deltage i den mere aktive undervisning, som er blevet indført med den nye folkeskolereform (1). Med dette tiltag vil skolerne også i højere grad kunne praktisere differentieret undervisning (45). Antal tegn: 56.401 37
9.0 Litteraturliste 1. Retsinformation (2013). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kap. 3, 15. Lokaliseret d. 18.12.14: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970#kap3 2. Ahlmann, L. (2008). Bevægelse og udvikling. 5. udgave, Hans Reitzels Forlag. 3. Blenstrup, T.S. (2003). Bevægelse er fundamental for børn. Dansk Center for Undervisningsmiljø. Lokaliseret d. 18.12.14: http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/bevaegelse-er-fundamental-forboern 4. Iverson, J. M. & Braddock, B. A. (2011). Gesture and Motor Skill in Relation to Language in Children With Language Impairment. Journal of Speech, Language and Hearing Research, Vol. 54, s. 72 86, February 2011 5. Käll, L.B., Nilsson, M. & Linden, T. (2014). The Impact of a Physical Activity Intervention Program on Academic Achievement in a Swedish Elementary School Setting. Journal of School Health. Vol 84, No. 8. 6. Undervisningsministeriet (2014). Den nye folkeskole Bevægelse. Lokaliseret d. 18.12.14: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole/enlaengere-og-mere-varieret-skoledag/understoettende-undervisning 7. Brixval, C.S., Svendsen, M. & Holstein, B.E. (2011). Motoriske vanskeligheder Sundhedsplejerskernes undersøgelser af motorik ved indskolingen. Statens institut for folkesundhed. Lokaliseret d. 18.12.14 http://www.sifolkesundhed.dk/upload/%c3%a5rsrapport_indskoling_2011_001.pdf 8. Harboe, H. & Stegger, H. (2013). Pædiatrisk Fysioterapi. Munksgaard 9. Webster, R. I. et.al. (2006) The Clinical Spectrum of Developmental Language Impairment in School-Aged Children: Language, Cognitive and Motor Findings. PEDIATRICS, Vol. 118, No. 5, November 2006. 10. Undervisningsministeriet (2014). Den nye folkeskole Understøttende undervisning. Lokaliseret d. 18.12.14: http://www.uvm.dk/den-nyefolkeskole/en-laengere-og-mere-varieret-skoledag/understoettendeundervisning 38
11. Retsinformation (2013). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kap. 3, 11, stk.3. Lokaliseret d. 18.12.14: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970#kap3 12. Undervisningsministeriet (2014). Sprogvurdering i børnehaveklassen - Inspiration til tilrettelæggelse og opfølgning på den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Lokaliseret d. 18.12.14: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/fakta-omfolkeskolen/skolestart/sprogvurdering-i-boernehaveklassen 13. Visscher, C., Houwen, S., Schreder, E. J. A., Moolenaar, B. & Hartman, E. (2007) Motor Profile of Children With Developmental Speech and Language Disorders. Pediatrics, Vol. 120, No. 1, July 2007 14. Rechetnikov, R. p. & Maitra, K. (2009) Motor Impairments in Children Associated With Impairments of Speech or Language. The American Journal of Occupational Therapy, Volume 63, Nr. 3, May/June 2009 15. Zelaznik, H.N. & Goffman, L. (2010). Generalized Motor Abilities and Timing Behavior in Children with Specific Language Impairment. Journal of Speech, Language, and Hearing Research. Vol. 53, page 383-393. 16. Århus Kommune (2014). Håndbog Sprogstimuleringsindsatsen for 3-6 årige småbørn. Lokaliseret d. 18.12.14: http://www.aarhus.dk/~/media/dokumenter/mbu/vi/0-6- aar/sprogstimulering/haandbog-3-6-aar-revideret-april-2014.pdf 17. Pedersen, B.K. & Andersen, L.B. (2011). Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret d. 18.12.14: https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/bofo/fysiskaktivitet/f ysiskaktivitethaandbog.pdf 18. Østergaard, H. (2008). Motorisk usikre børn. Munksgaard Danmark, København. 19. Lund, H., Bjørnlund, B.I. & Sjöberg, N.E. (2011). Basisbog i fysioterapi. Munksgaard Danmark, København. 20. Shumway-Cook, A. & Woollacott, H.M. (2011). Motor Control. Lippincott Williams og Wilkins forlag. 21. Wium, AM. (2005). Vurdering af Movement Assessment Battery for Children (M-ABC). Danske Fysioterapeuter, Projekt måleredskaber. Lokalise- 39
ret d. 18.12.14: http://fysio.dk/upload/graphics/pdffiler/maaleredskaber/movement_abc_videnskabelig_vurdering_2005.pdf 22. Henderson, E.S., Sugden, A.D. & Barnett, L.A. (2007) Movement assessment battery for children-2, Examiner s Manual. Pearson assessment, United Kingdom. 2. udgave. 23. Thomsen, I. B. (2006). TRAS Tidlig registrering af sprogudvikling. Special-pædagogisk forlag. 24. Servicestyrelsen (2012). Sprogtilegnelse i teori og praksis. Hvordan lærer børn sprog? Servicestyrelsen. Lokaliseret d. 18.12.14: http://www.sprogpakken.dk/materialer/sprogtilegnelse%20i%20teori %20og%20praksis%20-%20tekst.pdf 25. Bylander, H. I. & Krogh, T. K. (2014). Sprogets milepæle Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Dafolo. 26. Undervisningsministeriet (2014). Sprogvurdering i børnehaveklassen - Inspiration til tilrettelæggelse og opfølgning på den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Lokaliseret d. 23.10.14: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/fakta-omfolkeskolen/skolestart/sprogvurdering-i-boernehaveklassen 27. Servicestyrelsen (2012). Forskningskortlægning behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse. Servicestyrelsen. Lokaliseret d. 18.12.14: http://www.sprogpakken.dk/materialer/forskningskortlagning.pdf 28. Undervisningsministeriet (2014). Vejledning - Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. 29. Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet, 2011: Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Inden skolestart og i Børnehaveklassen. Metodisk oversigt. Institute of language and Communication, University of Southern Denmark no. 13. 30. Månsson, H., Basse, L. & Bylander, H. I. (2010) Håndbog for sprogvejledere teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag. 31. Lund, H. & Røgind, H. (2004). Statistik i ord. Munksgaard Danmark, København 40
32. Lindahl, M. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave Vejledning og værktøjskasse. Gyldendal Akademisk. 33. Andersen, I.B. & Matzen, P. (2014) Evidensbaseret Medicin. GADS Forlag, 4. udgave. 34. Bjørndal, A (2013) Kunnskapshåndtering i medisin og helsefag. 3. udgave, Oslo: Gyldendal Akademisk 35. Den Nationale Videnskabsetiske Komite, 2014. Vejledning om anmeldelse, indberetningspligt mv. (sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter). Lokaliseret d. 07.11.14: http://www.cvk.sum.dk/forskere/~/media/files/cvk/vejledning%202 014/PDFudgave%202014%20vejledning%20DOK1355342.ashx 36. Retsinformation, 2012. Bekendtgørelse nr. 410 af 09/05-2012 - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig. Lokaliseret d. 07.11.14: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141758 37. Retsinformation, 2000. Persondataloven nr. 429 af 31/05-2000 Lov om behandling af personoplysninger. Lokaliseret d. 07.11.14: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 38. World Medical Association, 2013. WMA Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. 64. udgave. Lokaliseret d. 07.11.14 på: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/ 39. Den National Videnskabsetiske Komite, 2011. At skrive en god deltagerinformation. Lokaliseret d. 07.11.14: http://www.cvk.sum.dk/forskere/~/media/files/cvk/forskere/vejledn ing/at%20skrive%20god%20deltagerinformation.ashx 40. Det Videnskabsetiske Komitesystem, 2011. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver til deres barns deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. Lokaliseret d. 07.11.14: http://www.dnvk.dk/forskere/vejledning%20modul/fortrykmateriale.a spx 41. Madsen, B.S. (2012). Statistik for ikke-statistikere. Samfundslitteratur 41
42. Servicestyrelsen (2012) Sprogvurdering. Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale. Servicestyrelsen, lokaliseret d. 15.12.14: http://www.sprogpakken.dk/materialer/sprogvurdering%20- %20tekst.pdf 43. NIDCD (2011) Specific Language Impairment. U.S. Department of Health & Human Services, lokaliseret d. 15.12.14: http://www.nidcd.nih.gov/health/voice/pages/specific-languageimpairment.aspx 44. Larsen, O.S. (2003), Fem aldre udvikling fra fødsel til pubertet. Forlaget Systime A/S. 45. Undervisningsministeriet. Elevplaner i folkeskolen. Lokaliseret d. 19.12.14: http://uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/de-nationale-testog-evaluering/elevplaner 42
10.0 Bilag Bilag 1: Samtykkeerklæring.44 Bilag 2: Instruktion til M-ABC-2... 46 Bilag 3: Opstilling af M-ABC-2.47 Bilag 4: Test af normalfordeling 49 Bilag 5: Søgehistorik.51 Bilag 6: Projektbeskrivelse...54 Bilag 7: T-test med køn som variabel.55 43
Bilag 1 Samtykkeerklæring ved deltagelse i fysioterapeutstuderendes bachelorprojekt Undertegnede (forældre navn) Giver hermed tilladelse til at studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, må udføre motorisk undersøgelse af (barnets navn):.. samt anvende resultaterne heraf til udformning af deres bachelorprojekt: Sammenhæng mellem motoriske og sproglige færdigheder i indskolingen. I har til enhver tid ret til at tilbagetrække samtykket uden begrundelse, og uden videre konsekvenser. Efter færdiggørelsen og voteringen af projektet vil undersøgelsesresultaterne blive slettet. Dette vil senest ske d. 22. januar 2015. De studerende er omfattet tavshedspligt, og alle oplysninger behandles fortroligt. Barnets identitet vil være anonymiseret i opgaven. S.U. fredag d. 27.10.14 Underskrift og dato Studerendes navne: Signe Løgstrup Nordahl Jensen (165329@via.dk) Tanja Sandholm (165064@via.dk) VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Campus Aarhus Nord 44
Samtykkeerklæring ved deltagelse i fysioterapeutstuderendes bachelorprojekt Undertegnede (forældre navn) Giver hermed tilladelse til at studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, må bruge (barnets navn).. resultater fra sprogtesten Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen, samt anvende resultaterne heraf til udformning af deres bachelorprojekt: Sammenhæng mellem motoriske og sproglige færdigheder i indskolingen. I har til enhver tid ret til at tilbagetrække samtykket uden begrundelse, og uden videre konsekvenser. Efter færdiggørelsen og voteringen af projektet vil undersøgelsesresultaterne blive slettet. Dette vil senest ske d. 22. januar 2015. De studerende er omfattet tavshedspligt, og alle oplysninger behandles fortroligt. Barnets identitet vil være anonymiseret i opgaven. S.U. 21.11.14 Underskrift og dato Studerendes navne: Signe Løgstrup Nordahl Jensen (165329@via.dk) Tanja Sandholm (165064@via.dk) VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Campus Aarhus Nord 45
Bilag 2 Instruktion til M-ABC-2 Mønter: Nu skal vi putte mønter i sparebøssen. Du skal tage en af gange, så hurtigt du kan. Hold med den ene hånd på sparebøssen, og den anden ligger på måtten. Du må starte når jeg siger nu. Perler: Nu skal vi sætte perler på snor. Du skal tage snoren og en perle af gangen, så hurtigt du kan. Du ligger begge hænder på måtten, og starter når jeg siger nu. Cykelsti: Nu skal vi tegne på cykelstien, så cyklen kan komme hjem. Det gælder om at tegne inden for stregerne, og hvis du ryger ud, så kører du bare ind igen. Gribe ærtepose: Nu skal vi gribe ærteposer. Du skal stille dig her (på måtten). Nu kaster jeg ærteposen, og du skal forsøge at gribe den og blive stående på måtten Kast med ærtepose: Nu skal vi kaste med ærteposen. Du skal blive stående på den her måtte, og kaste ærteposen ned og ramme den anden måtte, uden at ryge uden for. Stå på et ben: Nu skal du stå på et ben. Prøv om du kan stå på højre ben. Nu skal du blive stående så længe du kan uden at miste balancen. Derefter venstre ben. Gå på tæer: Nu skal gå på tæer ned til den anden enden, og hælene skal være løftet fra gulvet. Du skal træde på stregen. Ryger du udenfor, går du bare ind igen. Hoppe: Nu skal vi hoppe. Du starter med at stå på den her måtte. Så hopper man ned til den anden ende, ved hoppe en gang på hver firkant med samlede ben uden at stoppe. 46
Bilag 3 Opstilling af M-ABC-2 Rummet på skolen til udførelse af M-ABC-2 test på børnehaveklasseeleverne Finmotoriske opgaver 47
Kaste/gribe og stå på et ben Gå på tær på stregen Hoppe 48
Bilag 4 Test af normalfordeling Movement Assessment Battery for Children 2 2.5 2 1.5 1 0.5 0-0.5-1 -1.5-2 -2.5 0 20 40 60 80 100 Total M-ABC-2 score y = 0.0267x - 1.2489 R² = 0.8967 Sprogvurdering Tale 2.5 2 1.5 1 0.5 0-0.5-1 -1.5-2 -2.5 0 20 40 60 80 100 Total tale score y = 0.0291x - 1.4671 R² = 0.9423 49
Sprogvurdering Skrift 2.5 2 1.5 1 0.5 0-0.5-1 -1.5-2 -2.5 0 20 40 60 80 100 Total skrift score y = 0.0272x - 1.345 R² = 0.9101 Alder 2.5 2 1.5 1 0.5 0 5.8-0.5 6 6.2 6.4 6.6 6.8 7-1 y = 3.6224x - 23.402 R² = 0.9505-1.5-2 -2.5 Alder 50
Bilag 5 Søgehistorik Påvirker fysisk aktivitet indlæringen? PubMed Antal hits Læste abstracts Læste artikler Refererede artikler 36 10 5 1 Eric Antal hits 64 Læste abstracts 12 Læste artikler 5 Refererede artikler 1 51
Cinahl Antal hits Læste abstracts Læste artikler Refererede artikler 65 13 6 2 52
Er der en sammenhæng mellem sproglige og motoriske færdigheder? PubMed Antal hits Læste abstracts Læste artikler Refererede artikler 55 5 3 1 Cinahl Antal hits Læste abstracts Læste artikler Refererede artikler 59 10 7 5 53
Bilag 6 Projektbeskrivelse af Sammenhængen mellem motoriske og sproglige færdigheder Vi er to studerende fra Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. I vores bachelorprojekt ønsker vi at undersøge sammenhængen mellem motoriske og sproglige færdigheder hos børn i indskolingen. Dette vil vi undersøge for at se hvorvidt nedsatte motoriske færdigheder hænger sammen med nedsatte sproglige færdigheder, da vi mener at dette kan blive et problem i forbindelse med den nye skolereform. For at undersøge dette vil vi anvende en standardiseret fysioterapeutisk motorisk undersøgelse: M-ABC-2 (Movement Assessment Battery for Children - 2). Undersøgelsen indeholder en række motoriske opgaver, som ærteposekast, putte mønter i en kasse, stå på et ben, gå på tær osv. Selve undersøgelsen tager ca. 30 min per barn og vil foregå i skoletiden. Undersøgelsen sammenholdes med den sprogtest som børnenes klasselærer har udført. Undersøgelsesresultaterne vil blive vedlagt i opgaven, og alle personer vil blive anonymiseret. Efter færdiggørelsen og voteringen af projektet, vil undersøgelsesresultaterne blive slettet/makuleret. Dette vil senest ske d. 22 januar 2015. Vi er som studerende omfattet tavshedspligt, og alle oplysninger behandles fortroligt. 54
Bilag 7 T-test med køn som variabel T:test to stikprøver med ens varians: Motorik og køn T:test to stikprøver med ens varians: Tale og køn T:test to stikprøver med ens varians: Skrift og køn 55