AT eksamen 2013 Elevvejledning INDHOLD: Plan for AT-eksamen 2013 s. 2 Opgaveformuleringen s. 6 Synopsis s. 7 Den mundtlige prøve talepapiret s. 8 Dialog ved den mundtlige prøve s. 9 Bedømmelseskriterier s. 9 Generelt om hovedområder, materialer, teorier og metode. s.10 LV, januar 2013 1
Elevvejledning AT eksamen februar marts 2013. Den afsluttende evaluering af eleverne i almen studieforberedelse foregår ved studentereksamen, hvor alle elever kommer til prøve i almen studieforberedelse. Eksamensformen er en mundtlig prøve med et skriftligt oplæg (en synopsis). Indhold og fag har eleven selv valgt på grundlag af det emne og de rammer for fagkombinationer, Undervisningsministeriet det pågældende år har udmeldt. Du skal i løbet af februar-marts udarbejde din AT eksamenssynopsis. Den tid, der skal bruges til dette er uddannelsestid plus almindeligt hjemmearbejde. Det betyder, at der i de to måneder vil være dage, hvor du kun har undervisning om formiddagen/eftermiddagen, og hvor det så er meningen, at du skal bruge resten af tiden den pågældende dag til at arbejde med dit AT-eksamenssynopsis. Planen nedenfor viser, hvordan AT-timerne er planlagt afviklet. Der er mødepligt til diverse orienteringer og vejledninger; men ellers bestemmer du selv, om du arbejder på skolens eller hjemme, når der står AT på skemaet. Den lille vejledning her er en gennemgang af eksamensforløbet samt en lille genopfriskning af, hvad det nu lige er, der gælder i AT. Eksamensforløbet Arbejdet med den afsluttende eksamen i AT falder i tre faser. 1. fase: 28. januar 11. februar. 28. januar får du eksamensopgaven udleveret. Du skal inden 11. februar, hvilken opgave du vil besvare, hvilken sag du vil behandle, og hvilke fag der skal indgå der skal indgå to fag, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.. For at sikre dig de bedst mulige vilkår i forbindelse med dette valg, har skolen udnævnt et korps af supervejledere, der d. 30. og 31. januar gennemfører en række vejledninger, hvor du kan blive klogere på, hvordan de forskellige fag/hovedområder kan indgå i løsning af eksamensopgaven og på denne måde få inspiration til, hvilken sag, du skal vælge. Du skal derefter hjemme overveje sag og fag det gør du ved at sætte dig grundigt ind i det udleverede og du kan d. 6. februar om eftermiddagen, spørge lærerne til råds, inden du d. 11. februar senest kl. 13:00 giver kontoret besked om, hvilken sag du har valgt og hvilke fag du vil inddrage. Skolen skal indberette dit valg af fag til ministeriet, så derfor skal du tænke dig godt om, inden du vælger. Når først, fagene er indberettet, kan det ikke laves om. 2. fase: 12. februar 5. april. Du har nu indenfor de udstukne rammer truffet dit valg vedrørende sag, fag/hovedområder. Nu skal du udarbejde en synopsis. Synopsen skal afleveres på skolens kontor senest 5. april. 2
I forbindelse med udarbejdelse af synopsis har du behov for individuel vejledning. Du vil derfor blive indkaldt til skemalagt vejledning to gange i løbet af uge 9 og uge 12. Hvilke dage, det foregår, fremgår af nedenstående plan. Du vil via Lectio få nærmere besked om det præcise tidspunkt for din vejledning, idet vejledningsplanen vil blive lagt som et excel dokument på skemaaktiviteten. Så følg med i Lectio-beskeder du får besked, så snart vejledingsplanen er på plads. 3. fase: maj/juni 2013. Du afleverer synopsis 5. april. Du må nu ikke længere modtage vejledning, men det er meningen at du i perioden april - maj selv arbejder videre med din synopsis. I maj/juni måned skal du til studentereksamen i AT fremlægge din synopsis. Inden den mundtlige fremlæggelse udarbejder du - som en del af forberedelsen et talepapir. Om gode råd i forbindelse med talepapir, se s. 9. Husk at medbringe talepapir, synopsis og studierapport til den mundtlige eksamen. 3
Oversigt over forløbet januar marts Dato og tid Hvad? Og med hvilket indhold? 28. januar, 5. lektion Eksamensopgaven offentliggøres. Alle elever får udleveret eksamensopgave. Udleveringen foregår i kantinen. I forbindelse med udlevering af eksamensopgaven deltager alle elever i 1. orientering vedrørende ressourcerummets indhold. 28.-30. jan. Hjemmearbejde efter skoletid Efter den 1. orientering fortsætter du hjemme med at orientere dig i det udleverede materiale, gør dig de første overvejelser om valg af fag, og begynder evt. at lede efter yderligere materialer 30. januar 13:45 15:22 31. januar 13:45 15:22 6. februar, 12:00 15:22 11. februar, senest kl. 13.00 Alle 3.g elever deltager i to vejledningsseancer. Alle 3.g elever deltager i to vejledningsseancer. Du arbejder med fastlæggelse af sag og fag Eleverne afleverer endeligt valg af bærende fag til AT-eksamen på skolens kontor Der vil blive lavet en oversigt over hvilke fag/hovedområder du kan høre om i de forskellige lokaler. Du tilmelder dig til en bestemt vejledning ved at skrive dig på listen, der ligger fremme på kontoret. Der er plads til ca. 30 elever pr. vejledning. Du arbejder på skolen med afklaring af sag og fag. Supervejlederne er til stede som konsulenter, og du kan henvende dig med spørgsmål. I dine lectio dokumenter kan du i mappen alle 3.g elever finde AT-eksamen forside, som du skal bruge. På grundlag af dit valg af fag udpeger skolen, hvem der skal være dine vejledere. februar/marts du udarbejder synopsis 28. feb. 1. mar. hver dag fra. 12:00 15:22, 3g ernes normale skema er ryddet. Du arbejder på din synopsis. Du møder på en af de to dage til vejledning (begge vejledere deltager) Bemærk det kan komme på tale også at inddrage onsdag d. 27/2 til vejledning. Du præsenterer dine vejledere for udkast til endelig problemformulering samt et antal problemstillinger. Vejlederne giver dig kritisk respons i forhold til, hvorvidt dette egner sig i forhold til den mundtlige eksamination, herunder om det åbner mulighed for at evaluere de faglige mål i AT. Der afvikles 20 minutters vejledning pr. elev begge vejledere er til stede. 4
21. 22. marts, begge dage fra 12:00 15:22 Du arbejder på din synopsis og møder til vejledning tidspunkt meddeles senere. Materialet sammenfattes i synopsis. Du præsenterer vejlederne for nogle af de valg, du har truffet mht. hvilke problemstillinger og konklusioner, der hovedsageligt udfoldes i synopsen, hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, og hvilke idéer der er til samtaledelen. Der afvikles 20 minutters vejledning pr. elev begge vejledere er til stede. 3. april, 13:37 15:22 3g ernes skema er ryddet. Du arbejder med færdiggørelse af din synopsis Der er mulighed for en sidste runde spørgsmål vejlederne opholder sig på skolen. 5. april, senest kl. 12:00 Eleverne afleverer i 2 eksemplarer eksamenssynopsis på skolens kontor Marts juni: Mundtlig eksamen April maj Medio maj Du deltager i et arrangement vedrørende talepapir. Du arbejder videre på synopsis. Du må ikke længere modtage vejledning. Du udarbejder et talepapir som forberedelse til den mundtlige eksamen. Maj-juni Mundtlig eksamen HUSK: Talepapir, synopsis og studierapport. 5
Opgaveformuleringen Når temaet for årets AT-eksamen offentliggøres vil du få udleveret en CD-ROM med opgaveformulering og ressourcerum, hvor der er tekster og links til hjemmesider, der relaterer til emnet. Opgaveformuleringen er meget vigtig, for den udstikker rammen for, hvad du kan beskæftige dig med, både hvad angår fag og sag. Her er eksempler på de sidste par års opgaveformuleringer, bemærk at rammerne for de tre eksamensopgaver er forskellige. Eksamensopgave 2010 1. Emne og overordnede problemstillinger for den afsluttende prøve i almen studieforberedelse 2010 Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 2. Opgave Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914 udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et videnskabeligt eller teknologisk gennembrud i tidsrummet 1851-1914. Du skal undersøge dets fremkomst og belyse, i hvilken forstand der var tale om et gennembrud. Du skal diskutere, hvilke forudsætninger eller konsekvenser dette gennembrud havde eller fortsat har inden for kultur, samfund eller erkendelse. Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie kan kun indgå som humanistisk fag. Eksamensopgave 2011 At være på muligheder og problemer Overalt er vi på. Opgaveformulering: Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle. Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B-niveau, og anvende disse i besvarelsen af opgaven. Eksamensopgave 2012 Katastrofen årsager og konsekvenser Opgaveformulering: Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale. Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde 6
Synopsis Læreplanen for almen studieforberedelse er efterfølgende gengivet i Times New Roman skrift. Skolens kommentarer i kursiv. Synopsen skal indeholde læreplanens beskrivelse af synopsis er ikke ment som en disposition, der skal følges. Hovedkonklusionen må gerne placeres i umiddelbar forlængelse af problemformuleringen. - Titel på emnet og angivelse af fagkombination Fagkombinationen SKAL angive hvilket niveau du er blevet undervist på. - Problemformulering Man arbejder med én problemformulering, og problemformuleringen kan med fordel formuleres som et spørgsmål/noget du undrer dig over. Det kan være en god idé umiddelbart før problemformulering at lave en indledning, hvor du fortolker opgaveformulering med henblik på at argumentere for din problemformulering. Undgå problemformuleringer der er o Rene dispositioner o Opbygget efter taksonomiske krav o For brede og uspecifikke, uden fokus - Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med I princippet har du frit valg med hensyn til antal underspørgsmål(problemstillinger), men det anbefales at man holder sig til ca. 3-4. Problemstillingerne skal ikke være taksonomisk opbygget (f.eks. redegørende, analytisk, vurderende) men kan sagtens udelukkende befinde sig på de for fagene gældende højeste niveauer. Underspørgsmålene er primært knyttet til SAGEN, og det er op til dig selv at inddrage begge fag. Husk at holde fast i at underspørgsmålene er en hjælp til at besvare problemformuleringen, og at de ikke er løsrevet fra denne. - Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne. Her er det de enkelte fags metoder mv., der regnes med. Det gælder om at kunne uddybe fagenes overskrifter f.eks. er det ikke nok at skrive i naturvidenskabelige fag at der er indgået eksperimenter, i samfundsfag er det ikke nok at skrive kvantitative metoder osv. Det behøver ikke nødvendigvis være et selvstændigt afsnit. Du kan med stor sandsynlighed hente hjælp og inspiration i fagets undervisningsvejledning. - Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger. Metodeafsnittet må evt. gerne komme i denne forbindelse. - En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse. Du skal kunne se en sammenhæng mellem konklusion og problemformulering, derfor kan det måske være en godt idé (som det også anbefales i relation til talepapiret) tekstmæssigt at bringe den samlede konklusion efter præsentationen af problemformuleringen. Hvis ikke der er sammenhæng mellem problemformulering og konklusion, er det ikke nødvendigvis konklusionen, det er galt med måske er det problemformuleringen, der skal skærpes. 7
- Litteraturliste Skal følge de sædvanlige principper. - En perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. Den kan virke meget kunstig, hvis ikke der er et emnemæssigt sammenfald. Men du kan til enhver tid referere til teorier og metoder anvendt i tidligere forløb. HUSK - Du må gerne genbruge tidligere gennemgået stof både fra fagene og fra dine AT-forløb - Det er tilladt at forskellige elever afleverer enslydende synopser, da synopsis ikke indgår i bedømmelse. Men husk også, at det er uhyre svært at fremlægge en synopsis, man ikke selv har gennemarbejdet, og hvor man ikke er inde i det stof, der fremstilles i synopsen. - En klar og præcis fremstilling er med til at sætte klare rammer for eksaminationen. Hvis synopsis er meget tynd og faglig uklar, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. - Du må ikke skifte sag, men gerne under eksaminationen fremlægge supplerende materiale eller en lidt ændret problemformulering men husk altid begrundelse og at lærer og censor må forventes at stille spørgsmål til den synopsis, du har afleveret. - Den mundtlige prøve Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Studierapporten er dit ansvar, men findes i de fleste tilfælde på Lectio. Se også afsnittet om Talepapir. Som forberedelse til prøven forventes du at genlæse og gentænke synopsis og planlægge den mundtlige fremlæggelse og dialog. Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis du skal bruge et talepapir. Talepapiret Talepapiret kan som regel rummes på én A4-side. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning Nogle gode råd til talepapir og disposition ved eksamen - En indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. - En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de underspørgsmål/problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. 8
- Evt. en gennemgang af nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet - En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give - En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion evt. på baggrund af nyt stof - En kobling til elementer fra studierapporten Dialog ved den mundtlige prøve Tisrammen for den mundtlige prøve, ca. 30 minutter, betyder, at din præsentation forventes normalt at holde sig inden for en ramme på ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 14 minutter til dialog. Præsentation og dialog behøver ikke være klart adskilte, men det er dig, der har udspillet. Synopsis er ikke til bedømmelse, men det er eksaminator og censors forberedelsesgrundlag, så derfor må du forvente, at de spørger ind til det, der er uklart i synopsis og det de kunne tænke sig uddybet. Som ved alle andre eksaminer så er målet med dialogen at afdække, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål. Så du må forvente, at der stilles spørgsmål, der giver dig mulighed for at vise, at du kan sætte sagen ind i den relevante sammenhæng, du kan generalisere, diskutere, problematisere osv. Bedømmelseskriterier (af) Læreplan for Almen Studieforberedelse stx, juni 2010 4.4 Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1 Eleven skal kunne: - Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder - Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf - Perspektivere sagen - Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. 9
Generelt om hovedområder, materialer, metoder og teorier. Følgende afsnit er ikke som sådan møntet på eksamen, men er en generel gennemgang af nogle centrale ATbegreber. I læreplanen for almen studieforberedelse står under faglige mål bl.a.: - Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag. Dvs. hvad er det de enkelte fag kan bidrage med i forhold til belysning af min sag - Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i henhold til den konkrete sag. Dvs. kendskab til og forståelse af videnskabelig tankegang demonstrer dette i forhold til din sag. Det forventes altså ikke, at du kommer med videnskabsteoretiske udredninger. Derimod forventes en konkret og ligefrem sammenligning af de måder, man tænker og arbejder på i de forskellige fag. Hvad kendetegner de tre hovedområder (af Almen Studieforberedelse Vejledning/Råd og Vink, 2010) De humanistiske fags empiri består af kulturprodukter i videste forstand fra fortid og nutid; produkter og begivenheder, der indgår i menneskers aktiviteter som historiske væsener og er udtryk for de måder, hvorpå mennesker giver omverdenen betydning, og bearbejder historie og tradition i nutiden. De humanistiske fag beskæftiger sig med fem hovedfelter: historie og hverdagskultur; litteratur, kunst og æstetik; bevidsthed og erkendelse; sprog, medier og kommunikation; værdier og etik. De humanistiske fags teorier og metoder er i første række knyttet til beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter og deres betydning, intentioner og konsekvenser. Fagene inddrager opbygning, tilblivelse og virkning af de opfattelser, fortolkninger og omformninger, hvormed mennesker møder den virkelighed, de selv indgår i og bidrager til med deres virksomhed. Derudover indgår der i mere begrænset omfang kvantitative metoder i forbindelse med kortlægning af udbredelse af vaner, kulturnormer og medieforbrug. Humanistisk viden vedrører forudsætningerne for og resultaterne af menneskers aktivitet, og hvordan denne aktivitet forholder sig både nyskabende og traditionsbærende til sociale og historiske livsbetingelser. De samfundsvidenskabelige fags empiri består af de elementer og strukturer, der opbygger og udtrykker menneskeskabte fællesskabers organisation, funktion og relationer til det enkelte individ og til andre fællesskaber eller samfund, i samarbejde eller konflikt. Det drejer sig om overordnede og formelle fællesskaber som stater og internationale fællesskaber, og mere afgrænsede fælleskaber af privat, offentlig og halvoffentlig art som virksomheder og institutioner, og om uformelle fællesskaber som aldersgrupper eller interessebestemte netværk og halvformelle fællesskaber som familier. De samfundsvidenskabelige fags teorier består af generaliseringer herom. De samfundsvidenskabelige fags metoder består af kvalitative og kvantitative metoder, som sikrer en empirisk forankring af teorier om sociale, økonomiske og politiske forhold og sammenhænge. De kvalitative metoder knytter sig ofte til interview, deltagerstyrede undersøgelser og observationer, men de kvantitative knytter sig til statistiske og beskrivende undersøgelser. Begge grupper af metoder kan sigte både på samtidsanalyse og fremtidsprognoser. 10
De naturvidenskabelige fags empiri omfatter alle fænomener, der kan iagttages enten direkte med de menneskelige sanser eller gennem forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger. De naturvidenskabelige fags metoder forener hypotetisk-deduktive metoder, der bygger på matematikkens og andre formelle sprogs logik samt på tidligere observationer, og empiriske-induktive metoder med eksperimentet som udgangspunkt. Trial and error -metoder samt forskernes intuitive evner til at gøre opdagelser spiller også en betydelig rolle inden for både teknologisk udvikling og naturvidenskabelig forskning. Naturvidenskaben involverer en helhed af observationer, dataindsamling og databehandling, beskrivelse, klassifikation og generalisering, som kan lede til teoridannelse og nye hypoteser. Videnskabelige hypoteser opnår større troværdighed, når forudsigelser stemmer overens med eksperimenter og observationer. Naturvidenskabelige teorier vurderes dog ikke alene på deres empiriske forudsigelser, men også på kriterier som konsistens, plausibilitet, enkelhed og formel skønhed. Teori og metoder kan være: - konkrete teorier eller metoder (fx monetarisme) - egentlig videnskabsteori (fx positivisme) Ved den afsluttende prøve kan begge typer indgå, men vægten er på den første Når du reflekterer over (diskuterer) teorier eller metoder, kan det være i forhold til - din egen fremgangsmåde - fremgangsmåden i det materiale, der er inddraget Materialer, teorier og metoder afspejler den faglige og videnskabelige proces, der gør det muligt at undersøge og skaffe sig sikker viden om et problem eller fænomen. Det første skridt i processen er at skaffe sig pålidelige oplysninger om problemet/fænomenet. Det andet er at behandle oplysningerne korrekt for at opnå et resultat, og det tredje er at benytte sig af intellektuelle redskaber til at beskrive og forklare resultatet. Materialer kan fx bestå af statistikker, kildetekster, arkæologiske fund, eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, musik og skønlitteratur. Metoder Kvantitative og kvalitative undersøgelser inden for samfundsfag er eksempler på metoder. Tekstanalyse og fortolkning på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag er eksempler på metoder inden for litteraturfag som dansk og sprogfag. Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning. Kildekritik er en metode inden for historiefaget. 11
Teorier Proteinsyntesen, teorien for radioaktive stoffers henfald, lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte, og klimamodeller er eksempler på naturvidenskabelige teorier. Inden for litteratur-forskning er den nykritiske metodes opfattelse af, hvad et litterært værk er, en teori. Aktantmodellen er et eksempel på et element fra den strukturalistiske teori om en tekst. Monetarisme er en teori i den del af samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med økonomi; i sociologien anvendes fx argumentations- og effektteorier. Ødipuskomplekset er en teori inden for psykologien. Materiale, metode og teori er en opdeling af den arbejdsproces, der skal til for at producere viden. I arbejdsprocessen griber de tre led ind i hinanden, og ofte kan leddene ikke helt adskilles fra hinanden. Man kan sige, at metoden er bindeleddet mellem teori og empiri. 12