SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

Relaterede dokumenter
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG BØRN LÆRING. Folkeuniversitetet i Århus 23. februar 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

SMAG SUNDHED LÆRING - I DAGTILBUD. FOA konference i Odense 29. maj 2018 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Smag og læring TEMADAG, KOLD COLLEGE 24. OKTOBER 2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Reventlow Lille Skole

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Madkundskab Fælles Mål

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

DET PÆDAGOGISKE MÅLTID

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Nye mål og Madkundskab

Læremidler i madkundskab

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

MADKUNDSKABSPULJEN - ANSØGNINGSKRITERIER

Læseplan for valgfaget madkundskab

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

Preview af formularskabelon

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

Strategi for skolemad

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

Karen Wistoft professor DPU/AU SKOLEMAD. Arbejdsmøde m MADmovers, Arla Fonden Viby den 8. november Karen Wistoft, professsor DPU/AU

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Sundhed i folkeskolen i perspektiv af den ny skolereform

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

På besøg i et supermarked

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål efter 9. klasse:

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

MIT kokkeri Madglæde til børn og unge. Støttet af

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Sundhed mad og måltider - børn og unge

Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20

PÆDAGOGISK FORSKNING

Den udfordrende skolemad

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv

Appetit på et sundt frokostmåltid

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Juice og pulp - brug din fantasi

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

IT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål:

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Forløb: Tilsmagning Aktivitet: Opfind din egen drik Fag: Madkundskab Klassetrin: Indskoling Side: 1/16. Opfind din egen drik

Med Nøglehullet på Madskole

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Den moderne jul - En nyfortolkning af julen

Fællesskab Variation Sundhed

Madkundskab Faghæfte 2019

Virksomhedsplan 2014

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Transkript:

SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 2 Spørgsmål "Skal vi have smag i skolen?" "Hvis vi skal rykke noget ved smag, hvad kan forskningen så bruges til?"

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 3 Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 4 Formål At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen! SMAGforLivet skal skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 5 Mål for området for læring At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag - gennem deres kommunikerede smagsoplevelser, viden og erfaringer

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 6 Forskellige pædagogiske smagsmålsætninger I. At få barnet til at smage II. At få barnet til at vælge det rette (gode, sunde, økologiske ) gennem smag III. At give barnet mulighed for at forholde sig til smag og træffe begrundede valg

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 7 Forskel på pædagogiske tilgange fx: Ny Nordisk Hverdagsmad På forhånd fastlagt madkoncept (manifest) Fokus på madens kvalitet, bæredygtig madkultur, madlavning og indtag Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Nudging Evidensbasering SMAGforLIVET Ikke på forhånd fastlagt madkoncept Fokus på smag, smagsoplevelser og smagsperspektiver Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Eksperimenter Vidensformidling

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 8 Hvad gør vi så i SMAGforLIVET? Vi laver eksperimenter og feltstudier Vi laver systematiske reviews om smag, børn og læring Vi undersøger smag empirisk: Processer og produkter omkring smag Kommunikation som proces Læring som produkt Hvilket kræver klare iagttagelsesbegreber Vi formidler både videnskabeligt, professionsrettet og målgruppeorienteret i forskellige medier

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 9 Ex. science camp: Smag (Ryslinge Efterskole) Smag med egne ord! Egne kategorier Smag med alle sanser Også med mundfølelsen

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 10 Fiske-dissekering

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 11 Egen sushi!

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 12 Fagformålet i Madkundskab 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference Side 13 Ex. fra Madkundskab valgfagets måltidets værdier MÅLTIDER OG SMAG Fase 2 Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider Eleven har viden om sammenhængen mellem smag, madglæde og livskvalitet Eleverne arbejder med madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser samt forståelse for andres.

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 14 Fem hovedingredienser i Madkundskab 1. Smag 2. Elevernes deltagelse 3. Plads til eksperimenter 4. Udeskole 5. Den åbne skole

07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference 15 Nej tak til disse tre ingredienser 1. Smagsdommeri 2. Nudging 3. Det kræsne barn i en fastlåst position