- 2012 D. 30.03.12 Resumé BNP i 2011 voksede med relativt beskedne 2,7 % og lader noget tilbage at ønske sammenlignet med 2010. Det til trods kan Brasilien nu officielt kalde sig verdens sjette største økonomi målt på BNP. Delstaten Ceará viser i 2011 4,3 % pæn BNP-vækst - et markant positivt bidrag til den samlede brasilianske økonomi. I 2012 forventes Ceará fortsat at vokse på et niveau over det nationale niveau. Detailsalget vokser i gennemsnit 6,7 % i 2011. Detailhandlen er i gennemsnit vokset med 5,83 % p.a. i de sidste 10 år. Arbejdsmarkedet i Brasilien påvirkes ikke betydeligt af afmatning og den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed var i 2011 på lave 6 %. Den årlige inflation i 2011 var 6,5 % p.a. - præcist indenfor målsætningen på 4,5 % +/- 2 procentpoint p.a. Den årlige inflation er siden aftaget yderligere, og den måltes i februar til 5,85 % p.a. Banco Central do Brasil (BCB) sænkede d. 7/3 Selic-renten med 75 basispoint til 9,75 % p.a., som dermed for første gang i næsten to år er under 10 % p.a. BRL apprecierede relativt kraftigt i tiden efter nytår, men tendensen er siden vendt. d.29/3 handles en BRL til 3,06 DKK - 2,3 % stærkere end på årets første handelsdag. Data og konsensusforventninger 2011/12 2012* BNP vækst - 2011 resultat og 2012 forventninger 2,7 % 3,5 % Arbejdsløshed (feb.) 5,7 % - Offentlig gæld/bnp (2011, jan 2012) 37,2 % 36,2 % Inflation (IPCA p.a., feb.) 5,85 % 5,28 % Renten (SELIC p.a. end of year) 9,75 % - Valutakurs (DKK/BRL) (29. marts) 3,06 - Betalingsbalance/BNP ( feb 2012.) -2,15 % - CDI, månedlig indlånsrente (feb.) 0,74 % - INCC byggeprisindeks (p.a., feb) 8,02 % -
2 BNP Den brasilianske BNP-vækst i 2011 startede stærkt ud i første halvår, stagnerede i tredje kvartal og accelererede igen i fjerde kvartal. De imponerende væksttal i 2010 fremkom delvist som følge af en kombination af både ekspansiv finans- og pengepolitik, hvilket i slutningen af 2010 og dele af 2011 var med til at presse inflationen. Således har afmatningen af verdensøkonomien kombineret med et stigende og højt renteniveau i andet halvår af 2011 påvirket Brasiliens økonomiske vækst mærkbart. BNP i 2011 voksede med relativt beskedne 2,7 % og lader noget tilbage at ønske sammenlignet med 2010. Det til trods kan Brasilien nu officielt kalde sig verdens sjette største økonomi målt på BNP, så selvom væksten ikke imponerer sammenlignet med de seneste års vækstrater (se figur 1), vokser Brasilien fortsat i et år med svære verdensøkonomiske tilstande. Vækstudsigterne for 2012 ligger over niveauet i 2011, og en lidt lavere vækst i første halvår af 2012 ventes fulgt af en acceleration i andet halvår. Ifølge konsensus forventes økonomien at vokse med 3,5-4 % i 2012. BNP-væksten i 2011 var på 2,7 %. BNP Vækst Figur 1 BNP-vækst og forventet BNP-vækst, procent p.a. 7,5% 5,5% 3,5% 1,5% -0,5% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012e Kilde: Banco Central do Brasil (BCB) Regeringens målsætning om et lavere renteniveau har indtil nu begrænset viljen til finanspolitisk stimulans. Den finanspolitiske tilbageholdenhed har givet centralbanken mulighed for at sænke den ledende Selic-rente til under 10 % p.a. for derigennem at stimulere væksten. En mere ekspansiv finanspolitik kan være næste skridt. Finansminister Guido Mantega udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af BNP-tallene i starten af marts: We are better placed to give stimulus this year, we will implement all the necessary measures to stimulate the economy. Værditilvæksten i landbruget var med 3,9 % i 2012 den hurtigst voksende, mens servicesektoren vækstede på linje med gennemsnittet (2,7 %) og industrien mere beskedent med 1,6 %.
3 Landbruget var den hurtigt voksende sektor i 2011 At Ceará er en af Brasiliens mest interessante regioner understreges af flot BNPvækst i 2011 sammenlignet med landsgennemsnittet. Således vækster Ceará i 2011 med pæne 4,3 % et markant positivt bidrag til den samlede brasilianske økonomi. Forventningerne til 2012 er, at Ceará fortsat vokser på et niveau over det nationale niveau. Værditilvæksten i landbruget var på imponerende 33,9 % i 2011 ift. 2010 og kom tilbage ovenpå to svage år i 09 og 10. Servicesektoren, grundpillen i Cearás økonomiske vækst, voksede med pæne 4,9 %, mens industrien præsterede relativt svag vækst (0,5 %). Væksten i Brasilien og Ceará drives fortsat af stærk indenlandsk efterspørgsel, mens industriens udfordring er at løfte produktions- og investeringsniveauet. DETAILHANDEL & EFTERSPØRGSEL Et lavere renteniveau og stigende indkomstniveauer understøtter den solide indenlandske efterspørgsel, som fortsat er drivkraften i den brasilianske økonomi. Detailhandlen har de seneste mange år vist gode væksttendenser og 2011 er ingen undtagelse, se figur 2. Årlig ændring i detlhandlen Figur 2: Detailsalget p/a, procentvis ændring 12% Med en stigning på 6,7 % p.a. fortsætter de seneste års fine resultater i detailsalget 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% -4% Kilde: IBGE 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Detailsalget vokser i gennemsnit 6,7 % å/å i 2011, og dermed fortsættes historien med stor positiv vækst i detailsalget i de syv foregående år. Detailhandlen er i gennemsnit vokset med 5,83 % p.a. i de sidste 10 år. På baggrund af den fortsat robuste indenlandske efterspørgsel og en, for et emerging market land, relativt lav opsparingsrate, forventer Exact Invest A/S, at den positive udvikling i privatforbruget forsætter. Med en årlig stigning på 16,6 % udgjorde forbrugskategorien Møbler og husholdningsartikler hele 45,6 % af den årlige værditilvækst i detailsalget, hvilket er med til at understrege brasilianernes lyst til at sætte penge i bolig og indretning grundet stigende indkomster og stor jobsikkerhed.
4 TAM er Brasiliens største luftfartsselskab. I Ceará, hvor servicesektoren som tidligere nævnt klarede sig flot, er den årlige stigning i detailsalget i gennemsnit på 8,2 %, så også her bidrager den nordøstlige delstat til landsgennemsnittet. Siden 2004 er antallet af lufthavnspassagerer mere end fordoblet i Brasilien De brasilianske lufthavne mærker også befolkningens forbedrede forbrugsmuligheder. Siden 2004 er antallet af flypassagerer, målt som afgange og ankomster i brasilianske lufthavne, steget til mere end det dobbelte. I 2011 gennemgik næsten 180 millioner passagerer således sikkerhedstjekket i en af de brasilianske lufthavne, hvilket svarer til en stigning på knap 16 % ift. 2010. Flypassagerer, antal millioner og årlig passagertilvækst, i procent Figur 3: Flypassagerer, antal millioner og passagertilvækst, procent 200 25% årlig vækst 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: IInfraero 20% 15% 10% 5% 0% 90 % af de brasilianske passagerer flyver indenrigs. Kapacitetsmæssigt har de brasilianske lufthavne svært ved at følge med, og regeringen investerer kraftigt i infrastruktur. Som et led i denne proces valgte man i februar at privatisere tre af landets største og mest travle lufthavne i en aftale til en værdi af 16,2 mia USD, der indebærer, at et konsortium driver og udvider lufthavnene, således de er klar til VM i 2014.
5 Figur 4: Arbejdsløshed Arbejdsløshed i procent, 2004-2012 i procent, 2004-2012 13,5% Arbejdsløsheden i 2011 var gennemsnitlig på kun 6 %, mens den i februar måles til lave 5,7 % 12,0% 10,5% 9,0% 7,5% 6,0% 4,5% apr-04 dec-04 aug-05 apr-06 dec-06 aug-07 apr-08 dec-08 aug-09 apr-10 dec-10 aug-11 Kilde: IBGE ARBEJDSLØSHED Arbejdsmarkedet i Brasilien påvirkes ikke betydeligt af afmatning og den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed var i 2011 på rekord lave 6 %. På figur 4 ses den enestående udvikling arbejdsmarkedet har gennemgået de sidste omtrent 8 år. I 2004 var den gennemsnitlige formelle arbejdsløshed 11,5 %, hvilket er hele 5,5 procentpoint højere end det nuværende niveau. Tilmed kom arbejdsløsheden i december - med yderst lave 4,7 % - for første gang under 5 %. De lave arbejdsløshedstal skal ses i lyset af at dele af den brasilianske økonomi er uformel, og dermed kan tallene ikke direkte sammenlignes med eksempelvis danske målinger. I 2011 blev der i alt skabt 1,94 millioner nye jobs. Det er 24 % færre skabte jobs end i 2010. Den aftagende jobvækst er med til at køle et hedt jobmarked, hvor risikoen for flaskehalse er til stede.
6 Befolkningen i Brasilien er ung, og derfor har mange et helt arbejdsliv foran sig. Mere end 50 % af befolkningen er under 30 år, og i løbet af de næste 20 år forventes den arbejdsdygtige befolkningsgruppe at vokse med mere end 18 millioner mennesker. Exact Invest A/S beskriver i artiklen På vej på arbejdsmarkedet udviklingen i den brasilianske demografi. INFLATION Global afmatning har for Brasilien haft den positive effekt, at et udefrakommende prispres på specielt fødevarer og brændstofpriser i første halvår af 2011 aftog hen mod slutningen af året, således den årlige inflation kunne holdes på 6,5 % p.a. - præcist indenfor målsætningen på 4,5 % +/- 2 procentpoint p.a. Figur 5: Inflation IPCA, procent Inflation, p.a., jan. 2006-2012 06 feb. 12 8% Inflationen blev i 2011 holdt præcist indenfor målsætningen med 6,5 % p.a. og forsætter med at aftage ind i 2012. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 Kilde: IBGE IPCA inflationsmål nedre grænse øvre grænse Dette må beskrives som en mindre sejr for centralbankdirektør Tombini, der i efteråret 2011 blev kritiseret for at gennemføre en mere lempelig rentepolitik i et ellers vanskeligt inflationsterræn. Prisgruppen Føde- og drikkevarer havde den største påvirkning på inflationen og bidrog med 26 % af den samlede årlige prisstigning, mens prisgruppen transport, hvor eksempelvis brændstof indgår, bidrog med godt 17 %. Som det fremgår af figur 5 er den årlige inflation siden nytår aftaget yderligere, og den måltes i februar til 5,85 % p.a. Den månedlige februar inflation var 0,45 % sammenlignet med januar, og var på linje med analytikernes forecastforventninger. Med den årlige inflation under kontrol og aftagende, har der været plads til at sænke renten.
7 Figur 6: Selic-rente, procent p.a., maj. Selic 05 Renten marts. 12 25% 20% 15% 10% 5% 0% maj-05 jan-06 sep-06 maj-07 jan-08 sep-08 maj-09 jan-10 sep-10 maj-11 jan-12 Kilde: IBGE RENTE Banco Central do Brasil (BCB) sænkede d. 7/3 Selic-renten med 75 basispoint til 9,75 % p.a. på Copom-rentemødet. Analytikere ventede en rentesænkning i størrelsesordnen 50-75 basispoint. Dog ses de 75 basispoint som en acceleration af den nedadgående rentetilpasning, der trinvist har været på 50 basispoint, siden renten toppede i august med 12,5 % p.a. Selic-renten er for første gang i næsten to år under 10 % p.a (se figur 6), mens realrenten ligeledes med 3,68 % p.a. for første gang i to år er under 4 % p.a., hvilket dog fortsat er en af verdens højeste. Banco Central do Brasils rolle som decideret inflations høg er siden august 2011 og sideløbende med en aftagende årlig inflationsrate rykket lidt i baggrunden for at blive erstattet af et større fokus på lavere renteniveauer. En lavere realrente skal fra officiel side, og som nævnt tidligere, stimulere købe- og vigtigst investeringslysten og derigennem væksten i økonomien. Fra en mere uofficiel betragtning begrænser en lavere realrente arbitragemulighederne ved carry trade, og rentesænkninger kan derfor forbedre produktiviteten gennem valutakursen. Rentesænkningerne er i overensstemmelse med Exact Invest A/S forventninger om et lavere renteniveau på den lidt længere bane, og som det fremgår af figur 6 er trenden tydeligt nedadgående over de sidste 7 år. Udsigterne bakkes op af den velrespekterede tidligere BCB direktør Henrique Meirelles: Real Brazilian interest rates are on a downward curve, When I came to the central bank at the beginning of 2003, the real interest rate was 14%. By 2010, it was 6% and today it s a little less. If you examine the curve, you can see that the downward trend is very clear. VALUTA At europæisk gældkrise ikke længere betragtes som et presserende problem øger den generelle risikovilje hos investorer, hvilket potentielt styrker Den Brasilianske Real (BRL), mens positive tendenser i den amerikanske økonomi, et lavere brasiliansk renteniveau og mere restriktive IOF skatter potentielt svækker BRL. Disse faktorer har
8 derfor, i den seneste tid bidraget til at øget volatiliteten i BRL - dog primært overfor Den Amerikanske Dollar (USD). Overfor Den Danske Krone (DKK) handles en BRL d. 29/3 til 3,06 DKK. BRL apprecierede relativt kraftigt i tiden efter nytår, men tendensen er siden vendt (se figur 7 næste side) og den nuværende handelspris ligger nu 0,6 % svagere end på årets første handelsdag. Samtidig svarer det til en depreciering på 4,5 % ift. det gennemsnitlige daglige handelsniveau i 2011. Kurs DKK per BRL daglig Figur 7: DKK pr. BRL juni 08 mar. 12 3,6 BRL apprecierede relativt kraftigt i tiden efter nytår, men tendensen er siden vendt. d.29/3 handles en BRL til 3,06 DKK 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 Kilde: OANDA.com En USD handles d. 29/3 til 1,82 BRL, hvilket svarer til en appreciering på 2,3 % siden nytår. Efter nytår apprecierede BRL ligeledes først kraftigt overfor USD for siden at depreciere gennem marts måned (se figur 8). En USD handles d. 29/3 til 1,82 BRL, hvilket dog svarer til en appreciering på 2,3 % siden nytår. Handelskursen svarer til en depreciering på 9 % ift. det gennemsnitlige daglige handelsniveau i 2011. Kurs BRL per USD daglig 2,7 Figur 8: BRL pr. USD juni 08 mar. 12 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,5 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 Kilde: OANDA.com
9 IOF SKAT BRASILIANSK TOBIN Brasilien har, som flere gange beskrevet i tidligere analyser, en længere række IOF skatter pålagt finansielle transaktioner. Regeringen kan skrue op og ned for disse, når de finder det nødvendigt eksempelvis for at begrænse låntagning til forbrug eller til at beskytte valutaen mod appreciering ved at reducere inflowet af mere kortsigtet og såkaldt spekulativ kapital. IOF-skatter, også kaldet Tobinskatter, som Brasilien over en længere periode har anvendt, diskuteres for øjeblikket også i Europa. Nobelprisvinderen James Tobin, som i 1972 for første gang foreslog en valutatransaktionsskat. Regeringens seneste tiltag var at forlænge en 6 % skat på udenlandske lån og obligationer udstedt i udlandet af lokale firmaer. Ændringen har fundet sted af to omgange indenfor de sidste par måneder. Først inkluderede man låntagning med en løbetid på tre år og siden også fem år, mens den oprindelige skat, der blev indført for et år siden, dengang kun dækkede et-årige lån. Skatteændringen vedrører ikke direkte udenlandske investeringer (FDI) og påvirker derfor ingen af Exact Invest A/S aktiviteter. I 2011 tilførtes der således hele USD 67 milliader FDI til den Brasilianske økonomi, hvilket udgør 2,7 % af BNP. FDI I Brasilien var opsparingsraten i 2011 på 17,2 % af BNP. Det er lavt i sammenligning med mange andre emerging markets lande, der i flere tilfælde ligger med opsparingsrater på over 30 % af BNP. En høj opsparingsrate er nødvendig for at opretholde et højt investeringsniveau. At opsparingsraten i Brasilien er relativt lav, betyder at der er plads til alternative investeringsformer som eksempelvis FDI, der er den type investeringer Exact Invest A/S er involveret i. Figur 9: FDI, i millioner USD, 2006-2011 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 FDI, millioner USD 0 Kilde: BCB 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I takt med at den brasilianske økonomi modnes, er FDI investeringerne tilsvarende vokset i størrelse, se figur 9. I 2011 tilførtes der hele USD 67 milliader FDI til den Brasilianske økonomi, hvilket udgør 2,7 % af BNP. Det er samtidig ny rekord. RESEARCH & ANALYSE - Søren Møller-Larsson: sml@exactinvest.dk