læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen



Relaterede dokumenter
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Trivselspolitik, Østskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Antimobbestrategi/Handleplan Aalborg Handelsskole EUD og EUX Business

Alle børn er alles ansvar

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

Principper for trivsel

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Timring Læringscenter

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse faciliterer gennemførelse og udvikling af læreprocesser, som gør det pædagogiske grundlag levende.

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Christiansfeld Skole

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Værdiregelsæt for Vester Mariendal Skole

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Undervisningsmiljøvurdering for

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber

Indledning: Motivation for et værdiregelsæt

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Retningslinjer for at arbejde med mobning

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Gældende fra Juni 2011

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Hurup Skoles. Trivselsplan

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Principper & politikker pr. april 2017

ARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Transkript:

Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor udskiftning i lærere og ny ledelse Mange kulturbærere ingen fælles kultur Behov for fælles strategi for børn med særlige behov Behov for udvikling af teamstrukturen og teamsamarbejdet Behov for at udvikle et fælles lærings- og børnesyn 2

på Frøslev-Padborg skole Formål: at udvikle et undervisningsmiljø, som tilgodeser rummelighed og anerkendelse At sikre en udvikling af skolen teamsamarbejde At afdække og udvikle den interne kommunikation på skolen. At fremme trivsel og det positive fællesskab 3

Mål med udviklingsprojektet Bevare elever længst muligt i normalundervisningen (Inklusionsstrategi besluttet i kommunen) Øge forståelsen for læringsmiljøets betydning for læring Reducere mobning og konflikter i hverdagen Udvikle et læringsmiljø, hvor såvel elever som lærere trives i et positivt og anerkendende fællesskab. Udvikle teamsamarbejdet efter DLO s principper Fremme en åben og refleksiv kommunikation i dialog på hele skolen Fremme lærertilfredsheden gennem kollegavejledning og coaching 4

Resultater efter udviklingsprojektets 1. år. Frøslev-Padborg 2008. Har besluttet en fast teamstruktur storteam og årgangsteams Udviklet et fælles forum for pædagogisk debat Aftalt fælles værdier og grundlag for samvær med børn på skolen gensidig respekt, anerkendelse, proaktiv tænkning. Opstillet klare fælles retningslinjer for konflikthåndtering Udviklet en kultur med forandringsparathed som fokus. 5

Resultater efter udviklingsprojektets 1. år. Teamstruktur storteams og årgangsteams Indskolingsteam Mellemteam Udskolingsteam 0.årg. 2.årg. 0. årg. 3.årg. 4.årg. 6.årg. 7.årg. 1.årg. 5.årg. 8.årg. 9.årg. 6

Resultater fortsat. Har opnået: Professionel handlekompetence hos det pædagogiske personale Uddelegering af ledelseskompetence nedad i organisationen LP-koordinatorer (nyt) Tovholdere i storteam (nyt) AKT-team (nyt) Tosprogsteam Specialundervisningsteam En tydelig ansvarsfølelse i og for fællesskabet (med base i teamene) Større grad af selvstyre i teamene En åben og funktionel kommunikationsplatform for alle i organisationen er under udvikling et fælles sprog og en accepteret samarbejdskultur 7

Ledelsesrum for pædagogisk ledelse LP-projektets betydning for ledelse på skolen? Opnået rum til personaleledelse og pædagogisk ledelse hos skolens ledelsesteam Fået legitimitet i at opstille mål og rammer for det pædagogiske arbejde Uddelegeret arbejdet med at beslutte handlinger over for børn med særlige behov ud til teamene Synliggjort klare retningslinjer for ledelsesansvar og for ansvar hos det pædagogiske personale (konflikthåndtering) Fået flyttet ledelse af børn ud til flere i organisationen 8

Den interne Kommunikation En åben og funktionel kommunikationsplatform for alle i organisationen: Fælles platform for den pædagogiske debat (storteams) Hurtige og professionelle beslutninger i teamene Retningslinjer for handlinger og informationer bliver struktureret i systemer. Nye tiltag behandles i pædagogisk forum hurtigt og ud fra en fælles teoretisk platform opnået via Lp-projektets uddannelses- og læringsdel. 9

Fakta om områder, der ikke fungerer. Hvor halter projektet? Implementering af ikke gennemført fuldt ud i alle 3 teams for lidt vejledning og for dårlig initiering. Vigtigt med en fyldestgørende gennemførelse af det teoretiske læringsforløb ledelsesinvolvering om nødvendigt. Samarbejdet med PPR. Modstand mod forandringer forankring af succeshistorier er nødvendige 10

Skoleudvikling i fremtiden Hvordan skabes udvikling i fremtiden? Lp-modellen har betydet en fælles opgave for alle Vigtigt med fælles fokus på udvikling Har opnået en professionel samarbejdsstruktur og kommunikationsplatform som skaber forandringsparathed Skolens pædagogiske personale har fået et teoretisk løft og er parat til nye teoretiske indfaldsvinkler ved udviklingstiltag. 11

Gensidig respekt Bilag 1 Betyder at: Vi har en anerkendende tilgang til hinanden. Vi mødes ligeværdigt med respekt og accept af hinandens roller: et ligeværdigt møde (lærer-elev, lærer-forældre). Vi agerer konsekvent ud fra de beslutninger der træffes i fællesskab. Vi respekterer andre som de er. Vi overholder aftaler: - lærer/lærer, lærer/elev, elev/elev. Respekt er handling: hjælper hinanden, hilser osv. Vi taler pænt til hinanden, både verbalt og kropsligt sprog. Vi tager hensyn til de problemer, man ved eleven har. Vi møder hinanden positivt Vi sørger for at alle kender de retningslinjer der er, og at vi alle overholder disse. Vi accepterer forskelligheder. Vi overskrider ikke hinandens personlige grænser. Vi er altid klar til at viske tavlen ren og give en chance mere. 12

Proaktiv tænkning Bilag 2 Betyder at: Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi tænker fremadrettet. Vi gør tanker til handling Handling er vigtig. Vi ændrer det vi selv er herre over. Vi sætter nye mål tager initiativ. Vi lader os ikke stoppe af udefrakommende faktorer. Vi lader os ikke slå ud, når noget ikke lykkes. Vi lærer af det, der mislykkes og arbejder videre. Vi påtager os ansvar. Vi bestemmer selv vores handling/reaktion. Vi træffer selv vores valg! 13

Konflikthåndtering Bilag 3 Konflikthåndtering i hverdagen: Kommunikationen i hverdagen tager sit udgangspunkt i dialog og skal være anerkendende og proaktiv. Ved en konflikt med en elev: Lærerens ansvarsområde: der handles efter alvoren i konflikten en personlig samtale med eleven evt. en advarsel ved gentagelser benyttes s analysemodel til refleksion over konflikten teamet inddrages i refleksionen Ledelsen inddrages når det skønnes nødvendigt 14

Konflikthåndtering fortsat Bilag 4 Ledelsen ansvarsområde: Ved en henvendelse en konflikt undersøges sagen hos begge parter Der sættes en handling i gang De involverede parter informeres om handlingsforløbet Handling ved en grænseoverskridende konflikt: Når en elev har en grænseoverskridende adfærd, som læreren ikke når at reagere på kontaktes ledelsen omgående. Ledelsen går i dialog om hændelsen og coacher medarbejderen i hvordan en lignende episode kan undgås en anden gang. Samtidig drøftes hændelsen med eleven jf. ledelsens ansvar ved konflikthåndtering. 15