EPITALET. Kort fortalt. Side 1. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del Bilag 32 Offentligt. EPITALET kort fortalt

Relaterede dokumenter
Epitalet. Et forskningsbaseret, re-design af sundhedsvæsenet baseret på faglighed, digital teknologi, empowerment og sund fornuft

Epitalet. Et forskningsbaseret, re-design af sundhedsvæsenet baseret på faglighed, digital teknologi, empowerment og sund fornuft

Frem%den med Telemedicin. Klaus Phanareth

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Horsens på Forkant med Sundhed

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Telemedicin Udfordringer og muligheder. Ole Skøtt, Dekan, professor, dr. med. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt

Center for Telemedicin

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Fælles Forside Servicecenter

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Dato: 11. august Forord

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Velfærd gennem digitalisering

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Fælles Servicecenter for Telesundhed. Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Et integrerende sundhedsvæsen

Tillid og sikkerhed om data

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

Forebyggelse INDSATSOMRÅDE 3

Workshop DSKS 09. januar 2015

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Den Tværsektorielle Grundaftale

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Det sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Udviklingen i kroniske sygdomme

Vision for Fælles Sundhedshuse

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

10 bud til almen praksis

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.

Status på forløbsprogrammer 2014

Tjek temperaturen på telemedicin

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

TeleCare Nord Erfaringer med telemedicin i stor skala. Tina Archard Heide Projektchef TeleCare Nord

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Kirsten Wisborg Vicedirektør Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Projekt Kronikerkoordinator.

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Sammen skaber vi værdi for patienten

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Den nye sundhedsaftale

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Transkript:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 32 Offentligt EPITALET Kort fortalt Se TED speaken om Epitalet: http://www.youtube.com/watch?v=_cgm_wjbyhu&noredirect=1 www.epital.org Side 1

Det eksisterende sundhedsvæsen er stagneret i sin mere end 100 år lange udviklingshistorie ved primært at været udformet på en måde, der er blevet utidssvarende i forhold til de udfordringer og teknologiske muligheder, der nu banker på. Udfordringen ligger bla. i kronikerbølgen og de kommende demografiske forrykninger, der garanterer, at business as usual snart ikke længere er en option. Den eksisterende lovgivning, institutionalisering og tilhørende fagkulturer fastholder sundhedsvæsenet i et gammeldags, behandlerdomineret paradigme, der ikke er gearet til reelt at forandre og tilpasse sig tidens nye krav, herunder særligt at involvere og ansvarliggøre borgerne i deres sundhedsadfærd og sygdomshåndtering. Det store og helt nødvendige skift ligger i at gøre patienten til borger igen. Dette inkluderer et helt andet fokus på den borgerrettede forebyggelsesindsats. Det drejer sig dels om primær forebyggelse (dvs. at forebygge at den raske borger bliver syg gennem hensigtsmæssig livsstil, fra fitness til sundhedscheck ) og sekundær forebyggelse (dvs. at forebygge at den kronisk syge borger bliver yderligere syg ved pådragelse af senkomplikationer og anden komorbiditet) ved at inddrage fokus og sundhedsindsatserne til hele populationen, raske såvel som ikke raske. Ligeledes handler det om et skift i mindset hvor systemets tradition for formynderisk kontrol erstattes med tillid og tiltro til at den moderne borger er sit helbred, sine symptomer og sit ansvar bevidst. Sundhedsvæsenet er nødt til at forny sig, så det effektivt kan håndtere både et behandlingsrettet og et forebyggende paradigme og samtidigt øge sin effektivitet (produktivitet * kvalitet) betydeligt. I modsat fald må man forvente, at borgernes tillid til et i overvejende grad skattefinansieret, offentligt sundhedsvæsen bortfalder i en ikke så fjern fremtid. Epitalet adskiller sig grundlæggende fra alle andre kørende udviklings- og konsolideringsprojekter i det danske sundhedsvæsen, herunder diverse telemedicinske og kronikerorienterede storskalaprojekter, der alle er konsoliderende ift. det eksisterende sundhedsvæsen. I Epitalet foretages et strukturelt redesign af sundhedsvæsenet for at skabe en mere tilgængelig, sammenhængende og effektiv sundhedsservicering gennem reorganisering, virtualisering ved at anvende e-sundhed (på engelsk: ehealth ). Sidstnævnte sker gennem anvendelse af de digitale muligheder, som eksisterer i dag, med henblik på at designe et genuint e-sundhedsvæsen. Epitalet er baseret på anvendelse af 6 grundlæggende principper i et tæt samspil med hinanden: 1. Individualiseret digital forløbsplan til borgeren/patienten baseret på evidens (evidensbaseret viden skal sikres effektiv anvendelse i sundhedsfaglig praksis) og udtrykt gennem planlagte og udførte ydelser. Den enkelte borgers plan kan tilgås af alle relevante www.epital.org Side 2

sundhedsaktører, i det omfang borgeren ønsker det, og er derigennem nøglen til at sikre effektiv koordination og kontinuitet i (komplekse) patientforløb. 2. Den enkelte borgers helbredstilstand kan monitoreres primært af borgeren selv og data deles med alle implicerede parter og tolkes standardiseret i en sygdomsspecifik kontekst. 3. Borgeren bliver empowered dels gennem adgang til services og digitale værktøjer, der styrker vedkommendes muligheder for at handle og få information (læring) ift. egen sundhed og/eller sygdom. I den forbindelse ejer borgeren sine egne sundhedsdata og stiller dem til rådigheder for de parter, der skal rådgive og evt. behandle borgeren. Health literacy og E-Health Literacy er vigtigt element desangående. 4. Sundhedsvæsenet reorganiseres enstrenget og sektorneutralt, således at enhver borger kan opkoble sig til sundhedsvæsenet 24/7, styret ved behov. Der etableres call-centre og bagvedliggende, specialiserede services, der kan tilgås rettidigt gennem call-centrenes gate-keeper og visitationslignende funktion. Denne organisering er virtuel og baseret på en adækvat digital infrastruktur, der sammen med den sundhedsfaglige reorganisering flytter sundhedsvæsenet ud mod borgerens hjem og samtidigt sikrer den nødvendige indsats ved point of care, online, on time 5. Der etableres en ny forretningsmodel, der sikrer et ensartet finansieringsgrundlag for hele patientforløbet og samtidigt understøtter mulighederne for at udføre rationel populationsmanagement til sikring af opsporing og forebyggelse. Samlet set tilvejebringes en helt ny grad af sundhedssystemisk transparens og accountability ift. de aktiviteter, der udføres af forskellige aktører i serviceringen af den enkelte borger. I samme moment elimineres den kassetænkning, som det eksisterende, sektoropdelte sundhedsvæsen er så fundamentalt fastlåst af. 6. Al udvikling i Epitalet foregår med forskningsbaserede metoder og dermed under kontrollerede forhold De første fem principper anvendes på én gang til at etablere og initialisere Epitalet i en osteklokke, dvs under kontrollerede forhold. Osteklokken rummer med andre ord principielt set et helt sundhedsvæsen, hvor de til enhver tid valgte afgrænsninger er afledt af beslutninger om, hvilke services og typer af patienter/borgere, der kan inkluderes på et givent tidspunkt. I takt med at der indhøstes erfaringer, kan Epitalet trinvist udvide sin osteklokke med flere og flere services, inklusion af borgere med flere og flere helbredstilstande og diagnosegrupper samt trinvis øgning af den geografiske udbredelse. Denne fremgangsmåde muliggør en styret udbredelse i takt med, at det forventede gevinstpotentiale bliver dokumenteret. Dette repræsenterer en helt nytænkende måde at udvikle sundhedsvæsenet på, der forventes at være langt mere effektfuld www.epital.org Side 3

Efterspørgsel af sundhedsydelser på de intenderede områder og nænsom hvad angår uventede og uønskede virkninger i forhold til den eksisterende konventionelle måde at udvikle og skabe ægte innovation på i dag. Epitalet vil således kunne skabe et ægte borgercentrisk sundhedsvæsen, der på en grundlæggende ny måde: flytter sundhedsvæsenet ud mod borgeren efter devisen healthcare at your fingertips gør sundhedsvæsnet langt mere forebyggelsesorienteret og samtidigt forbedrer behandlingskvaliteten servicetransformerer det eksisterende sundhedsvæsen gennem flytning af sundhedsydelser i videst mulig omfang væk fra hospitalerne og ud mod borgeren med en hertil hørende opgaveflytning, der forventes at kunne effektivisere sundhedsvæsenet samlet set mellem 20-50% i forhold til nu samtidigt med, at behandlingskvaliteten forbedres og det specialiserede sundhedsvæsen gøres skarpere i sin organisering og indsats. For at kunne skabe denne nye og servicetransformerende innovation er det nødvendigt med et storskalaprojekt, hvor man trinvist udbygger Epitalet fra sit nuværende, succesfulde Proof of Concept udført i Lyngby Tårbæk til, henover en femårsperiode, at videreudvikle og udbrede EpItalet til at dække mindst 10.000 borgere med forskellige kroniske sygdomme, herunder komorbiditet og en tilhørende produkt- og serviceudvikling i en lang række kommuner og evt. regioner. Projektet vil herigennem at kunne anvise vejen til et langt bedre sundhedsvæsen i Danmark og samtidigt kunne skabe grundlaget for en betydelig eksport af afledt dansk knowhow og danske produkter. Effektivitetsforøgelser under disruptionsmedierede transformationer : Koordinerede tiltag som tværsektorielle aktører forenes om at implementere, for at opnå en samtidig maksimering af patientunderstøttelse og arbejdskraftbesparelse. til borger Enstrengethed Sektorneutralitet Tilgængelighed Drivkræfter: Tilstandsværktøj Empowerment Fælles redskaber og sprog Forløbsprogrammer Diagnose til forløb Fælles digitalt forløbsredskab Fælles ydelsessprog Tilstanndsværktøj Empowerment Uddannelse/ Heath-coaching Patiennetværk foreninger Borgerejede Sundhedsdata Sektornutralitet TM-callcenter Fornyet forretningsmodel Orienteret og kommunikerende Aktiveret Selvbehandlende Kommunikerende Selvbehandlende Kommunikerende Ydelsesproducerende Øget effektivitet (aktivitet x kvalitet) 0 % 10 % 30 % 50 % Organisering (D.M.) Ressourcedisponering LEON empowerment Tid www.epital.org Side 4

Kontakt: www.epital.org Klaus Phanareth, MD, PHD, Ass. Prof. President, Danish Society for Clinical Telemedicine, University of Copenhagen Mail: phanareth@gmail.com Mobile: 45 21706870 Søren Vingtoft, MD consultant, Ass. Prof. Department of Computer Science, University of Copenhagen Mail: soren@vingtoft.com Mobile: 45 28117633 Anders Skovbo Christensen, IT architect, M.Sc.E.E., PhD Business Development, IT & Innovation Consultant Mail: anders.skovbo.christensen@gmail.com Mobile: 45 26738990 Jørgen Svenstrup, ICI Coach Master Trainer EmpowerMind-Danmark Mail: svenstrup@empowermind.dk Mobile: 21212141 Lars Kayser, Lektor, studieleder Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Københavns Universitet Mail: lk@sund.ku.dk Mobile: 45 28757291 www.epital.org Side 5