Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter.

Kvarterløft er en langvarig proces nogle ejendomme er færdigistandsat, mens andre stadig er undervejs. Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter. kvarterløftprojekter.doc aga 1

kvarterløftprojekter....1 Forord...3 Indledning...4 Metode...5 Sammenfatning...6 Karakteristik af de tre kvarterløftområder...8 Byfornyelsesstrategi...14 Kortlægning af anvendelsen af de offentlige investeringer i områderne og den direkte medfinansiering...24 Ejendomme der ikke modtog kvarterløftstøtte...43 Registrering af private investeringer...45 Afsluttende opsamling...48 Kilder:...49 kvarterløftprojekter.doc aga 2

Forord Denne rapport er en kortlægning af anvendelsen af byfornyelsesmidlerne i de tre første københavnske kvarterløftprojekter. Rapporten indeholder en karakteristik og beskrivelse af de tre områder, en gennemgang af de tre områders forskellige strategier for fordeling af byfornyelsesmidlerne, en kortlægning af hvilke typer projekter midlerne er blevet brugt til samt en undersøgelse af, hvorvidt projekterne har medført øgede private investeringer i kvartererne. De tre kvarterløftområder er Femkanten i Københavns nordvestlige del, Kongens Enghave i Københavns sydvestlige del, og Holmbladsgadekvarteret på Amager. De tre kvarterløftprojekter blev sat i værk i 1996/97. Ifølge Lov om byfornyelse skal der laves en strategi for byfornyelsesprocessen, der tager udgangspunkt i de lokale forhold. De tre kvarterløftsekretariater har grebet byfornyelsesprocessen meget forskelligt an. Hvert kvarterløft har lavet sin egen strategi for fordeling af midlerne. Fælles for de tre kvarterer er, at der har været nedsat en gruppe af lokale borgere, som har været med til at prioritere fordelingen af de offentlige midler og retningslinierne herfor. Kvarterløftprojekterne fik tilført relativt små rammer til bygningsfornyelse sammenlignet med tidligere byfornyelsesområder i København. Alligevel ser det ud til, at projekterne nu, 6 7 år efter igangsættelsen, er synlige i kvartererne, at de har haft en effekt på kvarterernes generelle fysiske helhedsindtryk, og ikke mindst at en stor gruppe af lokale borgere har engageret sig i deres boligområde. Det er på denne baggrund det tidligere Erhvervs og Boligstyrelsen har iværksat denne kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i de tre kvarterløftområder, idet det er et centralt mål, at der generelt opnås en større effekt af de offentlige midler i byfornyelsen. Kortlægningen skal ses i sammenhæng med By og Byg s evalueringer af kvarterløftprojekterne denne kortlægning har fokus på bygningsfornyelse. Rapporten er udarbejdet af Byfornyelse København. kvarterløftprojekter.doc aga 3

Indledning formål og baggrund for kortlægningen Et kvarterløftprojekt skal ses som en helhedsorienteret indsats, hvor fysiske forbedringer af boliger/ejendomme, de bolignære omgivelser og kvarteret som helhed kombineres med kulturelle og sociale tiltag i nye samarbejdsformer, beslutningsprocesser og netværk. Bygnings og friarealforbedringsprojekterne er i alle tre kvarterer kun en del af den fysiske byfornyelse. Der har ligeledes været projekter med temaerne: trafik, gader, torve og pladser, som sammen med fornyelse af bygninger og friarealer giver kvartererne det synlige løft. Denne rapport har til formål at kortlægge og redegøre for byfornyelsesmidlernes anvendelse i de tre første kvarterløftprojekter i København Femkanten, Kgs. Enghave og Holmbladsgade kvarteret. Derudover skal rapporten vise, om kvarterløftprojekterne har medvirket til implementering af egenfinansiering i bygningsfornyelsesprojekterne. Kvarterløftprojekterne blev gennemført på baggrund af en ny strategi, hvor man ville lave områdefornyelse samtidig med bygningsfornyelse. Debatten om den fysiske byfornyelse i kvarterløftområderne har været præget af diskussionen om, hvorvidt de forholdsvis begrænsede bevillinger ville afføde en øget egenfinansiering af arbejder på ejendommene. Derudover har debatten handlet om, hvorvidt den støttede indsats har haft en afsmittende effekt, således at de ejendomme, som ikke har modtaget støtte, selv har foretaget investeringer inspireret af kvarterløftprojekternes tilstedeværelse. Det er noget af det, denne rapport skal forsøge at vurdere. Det forventes, at rapporten kan medvirke til at kvalificere den fremtidige debat om byfornyelse på forskellige niveauer. En debat som må forventes intensiveret på baggrund af den seneste lovændring, der sætter yderligere fokus på inddragelse af private investeringer, og de seneste års beskæringer af de statslige rammer til byfornyelse. kvarterløftprojekter.doc aga 4

Metode videnindsamling og analysemetode prisniveau Fremgangsmåden ved denne kortlægning har været at indsamle data og information, der kan give et helhedsbillede af det enkelte kvarters byfornyelsesudvikling i den periode, kvarterløftprojektet har forløbet. Byfornyelsesstrategi De tre kvarterers byfornyelsesstrategi er beskrevet på baggrund af oplysninger indhentet mundtligt fra kvarterløftsekretariaterne samt kvarterplaner, idékataloger, pjecer, notater o. lign. Byfornyelsesmidlernes anvendelse Der er indsamlet oplysninger fra de tre kvarterløftsekretariater om støttetildelingen hvilken strategi der har ligget til grund for fordelingen af byfornyelsesmidlerne og udvælgelsen af projekter, hvilke typer af ejendomme der er tildelt støtte, hvilke arbejder der er givet støtte til, hvor stort støttetilsagnet har været, hvor stor en egenfinansiering der har været samt andre relevante oplysninger. Ud fra disse oplysninger er de offentlige byfornyelsesmidlers anvendelse kortlagt. Derudover er kortlagt hvilke ejendomme, der har søgt støtte, men ikke fået det, samt hvilke ejendomme, der er blevet tilbudt støtte, men ikke har taget imod tilbudet. Undersøgelse af øgede private investeringer For at undersøge om der, som følge af kvarterløftindsatsen, har været øgede private investeringer i ejendomme, som ikke har modtaget støtte i kvarterløftområderne, er der foretaget telefoninterview med et spørgeskema som grundlag. Der er udvalgt ca. 25 % af ejendommene indenfor ejerkategorierne: andelsboligforening, ejerlejlighedsforening, private udlejningsejendomme og almene boligafdelinger. Udvælgelsen af ejendomme er sket blandt etageboligejendomme opført før 1970 og med mere end 7 boliger. Indeksniveau for dataindsamling Ombygningspriserne i grundlaget for rapporten er ikke indeksreguleret. Der arbejdes i alle tre kvarterløftområder med maksimerede støttebeløb dvs. støtten er typisk givet som et fast beløb, der ikke bliver indeksreguleret. I undersøgelsen af private egeninvesteringer har det typisk ikke været muligt at få oplyst indeksniveau for de oplyste ombygningspriser. kvarterløftprojekter.doc aga 5

Sammenfatning Byfornyelsesstrategi Fælles for de tre områders byfornyelsesstrategier har været, at projekternes visuelle effekt har haft høj prioritet samtidig med, at grundliggende installationsmangler er forsøgt afhjulpet. Derudover har alle tre kvarterer ønsket at tilgodese hele kvarteret geografisk samt ønsket, at byfornyelsesmidlerne skulle komme alle ejertyper til gode. Bortset fra disse fællestræk har strategierne været formet af det enkelte kvarters fysiske behov og de lokale borgeres ønsker til kvarterets fremtidige udvikling. Det har ført til tre meget forskellige strategier, men som alle har givet gode resultater i kvartererne i form af afhjælpning af nogle (men langt fra alle) installationsmangler samt store synlige løft som følge af de mange udvendigt istandsatte ejendomme. Byfornyelsesmidlernes anvendelse Kortlægningen viser, at byfornyelsesindsatsen i den enkelte ejendom i de tre kvarterløftområder typisk har været af begrænset omfang altså har der været tale om få totalrenoveringer i kvarterløftregi. De totalrenoveringer, der har været, er alle på ejendomme beliggende i Holmbladsgadekvarteret, og her har typisk været tale om kludetæppe finansieringer, hvor midlerne er hentet i forskellige støtteordninger sammen med en betydelig del egenfinansiering. I Lov om byfornyelse fra 1998 blev begrebet forhandlet finansiering introduceret. Som svar på undersøgelsens tese om, at kvarterløftprojekterne skulle medvirke til at begrebet egenfinansiering skulle udnyttes i bygningsfornyelsesprojekterne, kan konkluderes, at der i langt de fleste projekter har været egen/medfinansiering i forskellige former og størrelsesordner. Kvarterløftprojekterne har dermed været med til at implementere begrebet i Københavns Kommune. Alle tre kvarterløft har stillet krav om forhandling om egen/medfinansiering for at opnå støttetilsagn. At der har været bred accept af dette krav kan skyldes, at man har haft følelsen af større inddragelse og indflydelse. Man har i en vis udstrækning selv haft muligheden for at vælge at søge og til hvilke arbejder. Derudover har der været en bred forståelse af, at de begrænsede penge der var, skulle række til så mange projekter som muligt, og at det bl.a. kunne gøres ved, at den enkelte ejer selv bidragede til projektet. Dette, at den enkelte ejendom selv har bidraget til byfornyelsesprojektet i større omfang end tidligere, medvirker til at skabe en ny tradition og metode for, at man for at kunne få del i de offentlige støttemidler, selv må være villig til at bidrage til projektet i det omfang, det er muligt. Byfornyelseslovens bagatelgrænse, på 1000 kr./m², har vist sig som en begrænsning for tildeling af støtte til nogle projekter. Dette skyldes, at det kvarterløftprojekter.doc aga 6

i nogle tilfælde er store ejendomme, der har søgt om støtte til forholdsvis små projekter, hvor det dermed har været et problem kun at støtte få eller enkelte arbejder. Dette har med succes været løst med nogle særlige puljer, der har haft til formål at støtte mindre projekter, som hurtigt er blevet synlige i kvarteret, som det enkelte kvarterløftprojekt selv har defineret og fået godkendt i det daværende By og Boligministerium. Registrering af øgede private investeringer Undersøgelsen af, om kvarterløftprojekterne har medvirket til øgede private investeringer i områderne eller har haft en afsmittende effekt viser, at der har været nogen byggeaktivitet ud over den støttede. Hovedparten har været udvendige istandsættelser. Undersøgelsen tyder yderligere på, at mange ejendomme får udført arbejderne efterhånden, som der opstår behov for det. Kvarterernes forandringsproces er meget synlig. Det kan være svært at svare på, om det er en afsmittende effekt, der har gjort sig gældende, da mange ejendomme i kvarterløftområderne har haft vedligeholdelsesbehov, som trængte til at opfyldes. Måske er det den fokusering, der har været på kvarteret som helhed, der har gjort, at opmærksomheden også har rettet sig mod bygningernes tilstand. Undersøgelsen tyder på, at det endnu er for tidligt at se på den afsmittende effekt på de ejendomme, der ikke er søgt støtte til. Det er først indenfor de seneste år, at de støttede projekter er begyndt at blive synlige, der vil derfor sandsynligvis gå nogle år endnu, før dette vil afspejle sig mere tydeligt i de øvrige ejendommes istandsættelsesaktiviteter. kvarterløftprojekter.doc aga 7

Karakteristik af de tre kvarterløftområder Boligforhold, byfornyelsesbehov, forudsætninger for projekterne og beslutningsprocessen Femkanten og Holmbladsgade kvarteret er begge kvarterer, der indeholder en andel af rene erhvervsområder. Kgs Enghave grænser op til et stort erhvervsområde, som er under udbygning. Kvartererne er meget forskellige i bygningstypologi, men er alle prægede af en ensidighed i boligtype mere end halvdelen af boligerne er 2 værelses lejligheder. Som det ses af nedenstående tabel, er kvarterernes størrelse og deres installationsmæssige byfornyelsesbehov meget forskellige. Boligforhold ved kvarterløftprojekternes start Femkanten 1996 Kgs. Enghave 1997 Holmbladsgadekvarteret 1997 Antal etageejendomme 46 75 287 Antal boliger 3573 8961 8482 Andelsboliger 1443 1023 3729 Ejerboliger 73 1424 2022 Almene boliger 1244 4892 1251 Private udlejningsboliger 813 1622 1480 1 2 værelses boliger (% af antal boliger) Boliger uden bad (% af antal boliger) Boliger uden toilet (% af antal boliger) 2665 (65%) 480 (12%) 18 (0,05%) 6540 (73%) 4900 (50%) 819 2600 (9%) (26%) 0 321 (3%) Antal beboere 6500 13350 16000 Tal ved kvarterløftprojekternes start i 1996/97 Boligforhold ved kvarterløftprojekternes afslutning Femkanten Der er med kvarterløftmidlerne ikke givet støtte til lejlighedssammenlægning og etablering af bad. Derimod er der givet støtte til at etablere fælleshuse i tre store karreer, hvor hovedparten af boligerne er 2 værelses. To ejendomme har i kvarterløftperioden fået aftalt boligforbedring til etablering af bad i lejlighederne. En ejendom med 18 boliger uden toilet, har indlagt toiletter i lejlighederne, med aftalt boligforbedring, dette som forudsætning for at kunne modtage kvarterløftstøtte til istandsættelse at tag og facader. kvarterløftprojekter.doc aga 8

Kgs. Enghave Der er med kvarterløftmidlerne givet støtte til at lægge 55 boliger sammen til 30 større boliger, og 20 boliger er blevet udvidet ved at inddrage tagetagen. Der er givet støtte til etablering af badeværelser i 10 2 rumsboliger samt i 8 sammenlagte boliger, derudover er der etableret bad i de 20 udvidede boliger. Holmbladsgade kvarteret I Holmbladsgade kvarteret har 10 af de 40 støttede projekter indeholdt etablering af toilet og/eller bad, enkelte også lejlighedssammenlægning. Det har ført til, at ca. 64 boliger, som før kvarterløftprojektet startede ikke havde indeliggende toilet, har fået det, heraf er 22 boliger lagt sammen til 11, og ca. 224 boliger har fået etableret bad. Beskrivelse af de tre kvarterløftområder Femkanten er afgrænset af Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Utterslev Torv, Utterslevvej og Frederikssundsvej. Kvarteret består af områder af karre og stokbebyggelser, villabebyggelse og en mindre del rent erhvervsområde. Bydelen er beliggende på grænsen mellem brokvartererne og den mere forstadsmæssige bebyggelse. Hovedparten af boligområdet blev udbygget i 1930 erne, omkring den oprindelige Utterslev landsby. Denne bebyggelse består af store, sluttede karreer og stokbebyggelser med planlag kvarterløftprojekter.doc aga 9

te friarealer. Denne del er oprindeligt opført som et samlet boligområde, der udgjorde et attraktivt alternativ til de tætte brokvarterer. Inden kvarterløftprojektet blev iværksat, var to store byfornyelsesbeslutninger sat i gang. A/B Mønten (470 boliger) og karreerne Gravervænget og Møllerlodden (470 boliger). Projekterne er totalrenoveringer, der tilsammen har kostet ca. 810 mio. kr. Projekterne har med deres synlighed haft stor betydning for opfattelsen af, at området var på vej ind i en forandringsproces. Det samlede byfornyelsesbehov for området blev på baggrund af Hvidbog for Femkanten opgjort til 492 mio. kr. Der var, da området blev udpeget til kvarterløftområde, ikke afsat yderligere midler til bygningsfornyelse. Kongens Enghave kvarteret er afgrænset af Enghavevej, Baunehøj Allé, Hørdumsgade, Gåsebæksrenden, Scandiagade og Gamle Vasbygade. Bydelen består af tre afgrænsede mindre kvarterer, der er adskilt af store trafikårer. Udbygningen af bydelen blev påbegyndt i 1913, men størstedelen af etageboligområdet er bygget i mellemkrigsårene. Etageboligbyggeriet blev opført karrevis efter samlede bebyggelsesplaner. Planerne er præget af gode veldisponerede boliger generelt af høj bygningsmæssig kvarterløftprojekter.doc aga 10

kvalitet omgivet af brede veje samt lys og luft mellem boligerne. Kgs Enghave blev kendt som arbejderklassens Hellerup. Bavnehøj kvarteret er placeret i udkanten af Sydhavnen tæt på Vesterbro med en bygningsstruktur med store lukkede karreer i 5 etager. Ejendommene har de samme bygningsmæssige problemer som traditionelle tunge byfornyelseskarreer: små boliger en del uden bad, nedslidte installationer og behov for istandsættelse på klimaskærmen. Hovedparten af ejendommene var tidligere ejet af Københavns Kommune, men blev i kvarterløftperioden omdannet til andelsboliger og private udlejningsboliger. Frederiksholm kvarteret er en større sammenhængende almen bebyggelse opført af AKB i mellemkrigsperioden med færdiggørelse efter 2. Verdenskrig. Bygningerne er opført efter en samlet plan og rummede oprindeligt alle de faciliteter, der var nødvendige for et velfungerende bysamfund: butikker, kvarterhus, skole, kirke, biograf mv. og fælles grønne gårdanlæg. Boligerne blev opført som familieboliger, typisk to værelser med centralvarme og bad. Musikbyen er et område præget af stokbebyggelser i 3 4 etager. Bebyggelsen er opført i slutningen af 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne. Det er typisk relativt store 2 rumsboliger med altaner. Hovedparten af ejendommene var oprindeligt udlejningsejendomme, men er stort set alle omdannet til andelsboliger og ejerboliger. Endelig rummer området nyere almene bebyggelser med familieboliger. Der var fra projektstart afsat 129 mio. kr. til bygnings og friarealforbedringer i kvarterløftperiodens femårige forløb. De efterfølgende 2 år (2002 og 2003) er der bevilget 20 mio. kr. årligt. Det samlede byfornyelsesbehov til den mest nødvendige genopretning af klimaskærm og basisinstallationer blev skønnet til 500 650 mio. kr. på baggrund af en undersøgelse baseret på oplysninger fra 52 ud af 75 beboelsesejendomme. En genopretning af alle ejendomme i Kgs. Enghave til et fuldt tidssvarende niveau i standard og kvalitet svarende til Københavns Kommunes daværende byfornyelsespraksis, blev skønsmæssigt vurderet til et samlet investeringsbehov i størrelsesordnen 2 mia. kr. Holmbladsgade kvarteret er afgrænset af Prøvestensbroen, Prags Boulevard, Uplandsgade, Amagerbrogade, Brysselsgade, Frankrigshusene, Wittenbergsgade, Lergravsvej og Amager Strandvej. kvarterløftprojekter.doc aga 11

Kvarteret er karakteriseret ved at være et meget sammensat område. Kvarteret består af tæt etageboligbebyggelse, nedslidte industriarealer samt institutioner og rekreative arealer. Boligbebyggelsen ud mod Amagerbrogade er overvejende opført som karrebebyggelse, denne form fortsætter ned langs Holmbladsgade, afbrudt enkelte steder af stokbebyggelser. Karrebebyggelsen er i 4 5 etager og i hovedtræk og detaljeringsgrad karakteristisk for den bebyggelse, som blev opført i sidste halvdel af 1800 tallet og i begyndelsen af 1900 tallet. Karreerne er af ensartede dimensioner, og tætheden er størst mod Amagerbrogade. Her er karreerne små, mens de senere karreer langs Østrigsgade og Ungarnsgade er større og mere regulære. Disse boliger er, som de øvrige københavnske brokvarterer, præget af at være spekulationsbyggeri, der i mange tilfælde er blevet nedslidt og utidssvarende. Omkring Hessensgade og Bøhmensgade findes fra samme periode mindre områder med lavere karrebebyggelse af mere sammensat karakter. Nyere bebyggelser er overvejende stokbebyggelse, varierende i højde. Ind imellem findes også enklaver af byggeforeningshuse. De seneste bebyggelser i kvarteret er fra sidste halvdel af 1980 erne opført som en sluttet randbebyggelse i Geislersgade karreen. Inden kvarterløftprojektet blev iværksat, var to store byfornyelsesbeslutninger sat i gang. Pommerensgade karreen og Ålandsgade karreen. kvarterløftprojekter.doc aga 12

Det samlede byfornyelsesbehov blev opgjort til små 3 mia. kr. på baggrund af et udarbejdet plangrundlag. Der var afsat 178 mio. kr. til fysisk byfornyelse fordelt over projektperioden, som var 5 år. Der er i de efterfølgende 2 år bevilget 30 mio.kr. pr. år til området. kvarterløftprojekter.doc aga 13

Byfornyelsesstrategi Beskrivelse af områdernes valgte strategier til fordeling af byfornyelsesmidlerne Kvarterløftområderne er bygningsmæssigt meget forskellige, derfor har den fysiske byfornyelse været vægtet forskelligt i de tre områder. Projekterne har derfor også haft nogen grad af forskellighed i omfang og type. I Femkanten har projekter for flere ejendomme, som fælles gårdanlæg og fælleshuse, været vægtet højt, hvorimod den tungere og mere traditionelle bygningsfornyelse har været dominerende i Holmbladsgade kvarteret, her blev udvendig istandsættelse samt afhjælpning af kondemnable forhold og installationsmangler prioriteret. I Kongens Enghave var lejlighedssammenlægninger, etablering af badeværelser og udvendige istandsættelser samt friarealforbedringer vægtet højt. I alle tre kvarterer har et løft af de visuelle kvaliteter haft betydning for udvælgelsen af ejendomme, der fik støtte. Samtidig har man ønsket geografisk at tilgodese hele kvarteret samt fordele midlerne på de forskellige ejerformer. Femkanten I 1994 indgik Boligministeriet, Socialministeriet og Københavns Kommune en samarbejdsaftale om gennemførelse af et kvarterløftprojekt i Femkanten. I 1996 blev Kvartercentret Nordvest etableret i en fabriksbygning på Dortheavej, som et forsøg på at skabe et fælles kvarterhus, som base for en udvikling af et byområde. Dette blev starten til bydelsudviklingen. Huset har siden været det centrale omdrejningspunkt for aktiviteterne i området og yderligere var kvarterløftsekretariatets lokalisering her. Målet med kvarterløftprojektet i Femkanten har i høj grad været at være netværksskabende, hovedsageligt sociale, beskæftigelses og idrætslige områder samt styrkelse af kultur og foreningsliv. Dette afspejles i, at der som udgangspunkt ikke var bevilget penge til fysisk byfornyelse i området. Kvarterløftsekretariatet lavede i 1997 et idéoplæg og efterfølgende en hvidbog for området, der dokumenterede et behov for bygningsfornyelse. På baggrund heraf søgte man det daværende By og Boligministerium om en ekstraordinær investeringsramme til området. I idéoplægget til Kvarterløft for Femkanten, udarbejdet maj 1997, var der oprindeligt udpeget 4 områder med behov for boligforbedring: De Røde Barakker (er siden nedrevet til fordel for nybyggeri af en skole), A/B Tomsgårdshuse, Frederikssundsvej 96 96 D og Ringertoften. Man havde kvarterløftprojekter.doc aga 14

registret behovet for istandsættelse i disse områder, med henblik på at undersøge muligheden for at opnå offentligt støttet byfornyelse. Dette resulterede i en ansøgning til Københavns Kommune om en økonomisk ramme på 266 mio. kr., som dog ikke blev imødekommet. Man drøftede herefter mulighederne med det daværende By og Boligministerium, da man ønskede at forsøge at gennemføre en mere helhedsorienteret byfornyelse end den, man hidtil havde benyttet på bl.a. Nørrebro og Vesterbro. Det blev efter en række drøftelser besluttet at støtte, at der blev udarbejdet et ideoplæg med henblik på, at Kvartercentret kunne undersøge hvilke projekter, der kunne være relevante at gennemføre indenfor en begrænset investeringsramme. Herefter blev der gennemført en bygningsregistrering, hvor alle etageejendomme i området er besigtiget udvendigt og oplysningerne blev sammenholdt med BBR oplysninger. Dette resulterede i en Hvidbog for Femkanten, hvori byfornyelsesbehovene blev beskrevet. I forlængelse af Hvidbogen blev der drøftet med ejerne og beboerne i ejendommene om der var interesse for at indgå i et bygningsfornyelsesprojekt. Det blev endvidere aftalt, hvilke arbejder der eventuelt kunne være relevante at medtage i en ansøgning om en ekstraordinær byfornyelsesramme til området. Derudover blev ejere og beboere opfordret til at søge aftalt boligforbedring, hvor dette var relevant. Hvidbogen for Femkanten og møderne med beboere/ejere resulterede i udarbejdelse af Ideoplæg til bygnings og friarealforbedring for Femkanten, som havde til formål i samarbejde med beboere og ejere at udpege en række prioriterede projekter, der med en begrænset investering kunne have såvel bypolitisk, arkitektonisk som boligsocial effekt. Og dermed gennemføres som en helhedsorienteret indsats i relation til kvarterløftprojektet. Derudover ønskede man at pege på projekter, der kunne initiere yderligere investeringer, samt på projekter der kunne igangsætte yderligere aktiviteter og understøtte andre projekter i området. Der blev udpeget en række mindre projekter i 14 forskellige ejendomme, inden for en samlet investeringsramme på ca. 48.4 mio. kr. Det samlede investeringsbehov i disse ejendomme blev på baggrund af oplysninger fra ejerne opgjort til ca. 500 mio. kr. Formålet skulle udmønte sig i at støtte udvendige istandsættelser af en række ejendomme i kvarteret. Istandsættelser, der kunne være med til at understøtte de andre fysiske projekter, der er gennemført i forbindelse med kvarterløftprojektet. Bl.a. blev der peget på tre ejendomme ved Smedetoften og fire ejendomme ved Utterslev Torv, som er to pladser, der kvarterløftprojekter.doc aga 15

skulle lægges om i forbindelse med kvarterløftprojektet. Der blev endvidere peget på tre markante ældre ejendomme beliggende på Frederikssundsvej, som udgør en del af områdets facade udadtil. I dialogen med ejere/beboere og Kvarterløftsekretariatet blev der endvidere udtrykt ønske om, at der blev mulighed for at etablere fælleshuse i tre af de store karreer. Prioriteringen af projekterne er sket i et samarbejde mellem en lokal nedsat Byfornyelsesgruppe, udpeget af kvarterløftprojektets bestyrelse og Kvarterløftsekretariatet. Det daværende By og Boligministerium meddelte i april 2000 Københavns Kommune tilsagn om en ekstraordinær investeringsramme på 48,4 mio. kr. i perioden 2000 2002 til bygnings og friarealforbedringer samt 4 netværksskabende forsøgsprojekter. Disse skulle have til formål at kvalificere borgernes deltagelse i byfornyelsesprojekterne samt synliggøre kvarterløftprojektet. Forsøgsprojekterne Ud over de mere traditionelle bygningsfornyelses og friarealprojekter, ønskede Kvarterløftsekretariatet endvidere, at der forholdsvis hurtigt kunne komme synlige resultater som følge af kvarterløftprojektet. Dette resulterede i ideen om en igangsætterpulje til små, hurtige, synlige succeshistorier. Der blev yderligere peget på et behov for, at der blev afholdt kurser for beboerne samt, at der blev foretaget tiltag vedr. butiks og erhvervsskiltningen i området. På baggrund af forslaget om den begrænsede investering blev der peget på behovet for at sikre den fremtidige vedligeholdelse af ejendommene. Dette resulterede i et tilbud til ejerne om at blive koblet til et elektronisk baseret drifts og vedligeholdelsesprogram som kunne optimere muligheden for at give ejerne overblik over ejendommens hensigtsmæssige vedligeholdelse. Forsøgsprojekterne var følgende: Igangsætterpuljen Butiks og erhvervsskiltning Drift og vedligeholdelse Kurser Byfornyelsesprocessen i Femkanten Hvidbog for Femkanten har vist, at der var en enkelt ejendom med kondemnable forhold i form af dele toiletter på bagtrappen. Herudover viste bygningsregistreringen, at der var en del ejendomme, der manglede bad, samt at en del ejendomme havde udvendige istandsættelsesbehov. kvarterløftprojekter.doc aga 16

Fælles for alle byfornyelsesbeslutningerne i Femkanten var, at Kvartercentret på baggrund af en udvendig besigtigelse samt gennemgang af BBR oplysninger tog kontakt til ejere og beboerrepræsentationer med henblik på at undersøge og kortlægge behov og ønsker til en forbedring af ejendommene. Efterfølgende blev ejeren opfordret til at ansøge Københavns Kommune om støtte til istandsættelse af ejendomme i henhold til 11, stk. 5, inden for kvarterløftprojektets ekstraordinære byfornyelsesramme. Efter at det i samråd med de enkelte ejere og den lokale byfornyelsesgruppe var blevet besluttet hvilke ejendomme, der skulle have støtte, og hvor meget de kunne søge, indstillede Byfornyelsesgruppen til Bygge og Teknikforvaltningens Byfornyelseskontor, som indstillede over for Byggeog Teknikudvalget, at træffe beslutning om at godkende, at der kunne meddeles tilsagn om bygnings og friarealforbedring. Herefter har byfornyelseskontoret udsendt opfordringsskrivelser og i øvrigt kørt den videre proces med den enkelte ejer og dennes rådgivere. Organisering og proces Planlægning og administration af de konkrete projekter er gennemført af Kvarterløftsekretariatet. Arbejdet er gennemført i samarbejde med de berørte beboere og ejere. Den valgte planprocedure har været Byfornyelseslovens 11, stk. 1, eller 11, stk. 5, afhængig af, hvad der har været mest hensigtsmæssigt i forhold til de enkelte sager. Byfornyelseskontoret i Københavns Kommune har deltaget i en følgegruppe, hvorigennem kommunen løbende er blevet orienteret om projekterne. I forhold til den kommunale sagsgang har Københavns Kommunes Borgerrepræsentation givet Bygge og Teknikudvalget bemyndigelse til at godkende de enkelte projekter. Bygge og Teknikforvaltningen havde henstillet, at projekterne blev indstillet samlet. I Femkanten har det dog ikke været muligt at gennemføre alle planlægningsprocesserne parallelt, da nogle ejendomme havde et problemløst og hurtigt planlægningsforløb, mens andre var mere konfliktfyldte og dermed også længerevarende. Derfor indstillede man i fire etaper til kommunen. Den første indstilling omfattede 11, stk. 5 beslutninger om bygningsfornyelse (ejer og lejere anmoder kommunen om at træffe beslutning om bygningsfornyelse) for 9 ejendomme inden for en økonomisk ramme på kvarterløftprojekter.doc aga 17

ca. 23,2 mio. kr. Heraf omfattede 5 beslutninger udvendig istandsættelse, og 4 beslutninger omfattede friarealforbedringer herunder etablering af to fælleshuse. Anden indstilling omfattede to 11, stk. 1 beslutninger om friarealforbedring (kommunen udarbejder forslag til byfornyelsesbeslutning) samt en beslutning om at meddele en ejendom yderligere tilsagn. Tredje indstilling omfattede en bygningsfornyelsesbeslutning for en enkelt ejendom. Fjerde indstilling omfattede fire bygningsfornyelsesbeslutninger, hvoraf to omfatter udvendig istandsættelse af ejendommene, og to beslutninger omfatter friarealforbedring. Kgs. Enghave De organisatoriske rammer i Kgs. Enghave adskiller sig fra de to andre københavnske kvarterløftprojekter ved, at bydelen indtil 2001 var en del af Københavns Kommunes bydelsforsøg. Bydelen Kgs. Enghave har således indtil 2001 været administreret af et lokalt bydelsråd. Dette bydelsråd og bydelsadministrationen har spillet en central rolle for organiseringen af kvarterløftindsatsen i Kgs. Enghave, og kvarterløftprojektet har fungeret som en integreret del af bydelsrådets arbejds og ansvarsfelt. Dette har givet en fleksibel og gennemskuelig beslutningsstruktur, som har været gavnlig i forhold til borgerinddragelsen. I Kgs. Enghave har kodeordene i byfornyelsesstrategien været: Prioritering af helheden, Ændring af boligstruktur, Solidarisk fordeling af midlerne, Et forpligtende samarbejde med beboere og ejere. Arbejdet blev organiseret i en Temagruppe for Boligen og Byfornyelsen, der formulerede byfornyelsesstrategien til kvarterplanen. Gruppen arbejdede tæt sammen med de øvrige 4 temagrupper, særligt Temagruppen for Det Fysiske Miljø, for at sikre en koordinering af projektideerne. Temagrupperne var baseret på borgerdeltagelse. Gruppernes mange projektforslag blev opsamlet på en borgerkonference, der havde fokus på tværgående koordinering mellem temaer og arbejdsgrupper, fælles mål for kvarterløftet og formulering af strategier, der kunne sikre en realisering af de mange forslag. Med udgangspunkt i konferencens resultater arbejdede tema og arbejdsgrupperne herefter med en prioritering af projektideerne, som oplæg til Bydelsrådets endelige behandling af kvarterplanen. kvarterløftprojekter.doc aga 18

De lokalt valgte politikeres prioriteringer var i overensstemmelse med de forslag, borgergrupperne havde arbejdet sig frem til, og blev efterfølgende godkendt af de kommunale og statslige myndigheder som grundlaget for kvarterløftet. Beslutningsprocessen for alle byfornyelsesprojekter har været byfornyelseslovens 11, stk. 5. hvor ejer og lejere anmoder kommunen om at træffe en byfornyelsesbeslutning. Gårdrenoveringsprojekterne er gennemført efter 11, stk. 1, hvor kommunen har udarbejdet forslag til byfornyelsesbeslutningerne og stået for udarbejdelse af projektet. Samtlige projekter er godkendt af den lokale styregruppe, først i form af Bydelsrådet, og senere i et lokalt sammensat Byudviklingsforum. Den endelige godkendelse er truffet i Bygge og Teknikudvalget under Københavns Kommune. Det er karakteristisk, at den lokale debat om anvendelsen af byfornyelsesmidlerne tog udgangspunkt i en prioritering af boliger uden eget bad samt støtte til frivillige lejlighedssammenlægninger for at ændre på bydelens boligstruktur. Målsætningerne blev formuleret således: At højne boligstandarden, så alle boliger kunne få eget bad, At skabe en mere varieret boligsammensætning bl.a. for at holde på børnefamilierne, At midlerne skulle give bydelen et synligt løft, og at processen skulle tilrettelægges, så flest mulige borgere blev involveret i en debat om forbedringer i det lokale boligmiljø, At midlerne i øvrigt skulle komme så mange beboere til gode som muligt. Byfornyelsesmidlerne på i alt 129 mio. kr. er i kvarterplanen opdelt i 4 hovedpuljer: (se endvidere oversigten på side 27) 80 mio. kr. til tung byfornyelse (boliger uden eget bad og lejlighedssammenlægninger), 30 mio. kr. til mindre boligforbedringer, forskønnelse af facader og forarealer, 15 mio. til gårdanlæg, 4 mio. kr. til information, rådgivning og udviklings / forsøgsprojekter med frivillig lejlighedssammenlægning og boliganvisning (fortrinsret for uddannelsessøgende og beskæftigede i området) og inddragelse af lokale ledige i udførelse af byfornyelsesprojekterne. Ingen af de ovennævnte puljer kunne søges direkte. Puljerne er udtryk for en prioritering af indsatsområder, hvor beboere og ejere efterfølgende kvarterløftprojekter.doc aga 19

skulle inddrages i beslutningen om, hvad midlerne skulle anvendes til og hvilke ejendomme, der skulle have del i midlerne. Det er karakteristisk, at anvendelsen af byfornyelsesmidlerne har været integreret i den samlede debat om visionerne for bydelens udvikling. Centralt har stået ønsket om at sammenbinde bydelen og skabe en attraktiv grøn bydel med et bredt udbud af boligstørrelser. Der har derfor været fokus på projekter, der støtter op om den overordnede vision. Tung byfornyelse Midlerne til den tunge byfornyelse på 80 mio. kr. blev tilbudt to ejendomme i Bavnehøj, en andelsboligforening og en privat udlejningsejendom, hver med godt 300 boliger. Ejerne af udlejningsejendommen ønskede imidlertid ikke at modtage offentlig støtte. Man satsede i stedet på en modernisering af de eksisterende små boliger i forbindelse med fraflytninger. De ubrugte midler på i alt 40 mio. kr. blev i stedet anvendt til en tagpulje på 30 mio. kr., som kunne søges af alle ejendomme i bydelen. De resterende 10 mio. kr. blev overført til projekter med lejlighedssammenlægninger. Tagpuljen blev søgt af over halvdelen af bydelens godt 70 ejendomme med et samlet beløb på 110 mio. kr. Prioriteringskriterierne var fastlagt på forhånd. Man ønskede at støtte bevaringsværdige ejendomme med stor synlighed i bydelen samt at tilgodese alle ejerformer. Endelig var det et krav, at ejendommene medfinansierede minimum 30 % af projekts samlede omkostninger. Puljen blev fordelt til 6 ejendomme. Boligforbedringer, forskønnelse af facader og forarealer I samarbejde med beboere og ejere i de tre byområder: Bavnehøj, Frederiksholm og Musikbyen blev der udarbejdet 3 såkaldte byfornyelsesplaner, hver med en investeringsramme på 10 mio. kr. Arbejdet blev organiseret i 3 ad hoc arbejdsgrupper, bestående af interesserede fra de respektive byområder, som havde til opgave at udarbejde byfornyelsesplanerne. Det var karakteristisk for de tre grupper, at projekter, der handlede om opgradering af de fysiske omgivelser, blev prioriteret frem for at sikre støtte til egen ejendom. Istandsat indgangsparti i Bavnehøjkvarteret Planen for Bavnehøj omfattede i alt 6 ejendomme (2 private udlejningsejendomme, 3 andelsboligforeninger og 1 almen boligafdeling). Her valgte man at gennemføre et fællesprojekt til forskønnelse af ejendommenes indgangspartier. I samarbejde med rådgivere blev der udarbejdet et projekt, hvor investeringsrammen for den enkelte ejendom blev fordelt efter behov. Stor synlighed havde første prioritet og for at sikre en simpel proces, blev der ikke stillet krav om direkte medfinansiering. Gevinsten var en samlet plan og igangsætning af en proces, der har givet grundlag for et lokalt samarbejde omkring vedligeholdelse af de private fællesveje. kvarterløftprojekter.doc aga 20

Planen for Frederiksholm omfatter udelukkende almene boliger. Beboergruppen prioriterede projekter, der støttede op omkring Den grønne nerve (overordnet gadeprojekt til forskønnelse og begrønning af bydelen i forbindelse med kvarterløftet): Forskønnelse, trafiksanering og pladsdannelser på bydelens centrale forbindelsesgade. Konkret blev der afsat midler til en renovering af underfacader (butikker og indgangspartier), der skulle genskabe de oprindelige arkitektoniske kvaliteter, en renovering af bydelens kvarterhus (med adgang til den nyanlagte plads ved Kvartershuset på Borgbjergsvej, så der bliver mulighed for udendørs caféliv, herudover forbedring af akustik i møde og selskabslokaler) et projekt med lejlighedssammenlægninger. For projekterne med facaderenovering var egenfinansieringssatsen minimum 10 %, som ejerne betalte. Mange har betalt mere. Butiksindehaverne betalte selv for ny butiksskiltning. Planen for Musikbyen omfatter hovedsagelig projekter med renovering af altaner og facader samt et enkelt projekt med fokus på forskønnelse af forarealer og indgangspartier. I alt 6 ejendomme fik støtte, hovedparten andelsboliger og ejerlejlighedsejendomme samt en enkelt almen boligbebyggelse. Altan og facaderenoveringer er gennemført med minimum 30 % i medfinansiering. Flere ejendomme har bidraget med yderligere midler, typisk for at dække merudgifter i forbindelse med dyrere licitationer end forventet og dels med yderligere arbejder, eksempelvis tag og vinduesudskiftninger. I 2002 og 2003 har Kgs. Enghave fået tildelt ekstraordinære byfornyelsesrammer på 20 mio. kr. pr. år. Begge år er støtten prioriteret til lejlighedssammenlægninger, men anvendes også til projekter, der understøtter sammenlægninger af små boliger, der gennemføres i ejernes regi, eksempelvis i form af støtte til udviklingsprojekter. Organisatorisk blev Temagruppen for Bolig og Byfornyelse nedlagt, da samtlige støttemidler var fordelt. I stedet blev der etableret en Byfornyelsesgruppe bestående af valgte repræsentanter fra de forskellige ejerformer. Dette forum er suppleret med en repræsentant fra Byfornyelseskontoret i Københavns Kommune. Gruppen er ansvarlig for fordelingen af midlerne. Alle ejendomme har mulighed for at søge støtte fra puljen. Holmbladsgade kvarteret De offentlige byfornyelsesmidler er i Holmbladsgade kvarteret blevet fordelt under overskriften: Demokratisk Byfornyelse. Dette begreb inde kvarterløftprojekter.doc aga 21

bar at man tog udgangspunkt i beboernes og ejernes egne ansøgninger på baggrund af kriterier og prioriteringer defineret af en arbejdsgruppe nedsat under kvarterløftprojektets styregruppe. Med demokratisk byfornyelse ønskede man at bygge på engagement og deltagelse fra borgere og ejere. Hele processen omkring byfornyelsen ønskede man at lægge ud til de enkelte ejendommes beboer, lejer, andelsog ejerforeninger, således at de beboere, der ville blive berørt af fornyelsen, havde god mulighed for deltagelse og indflydelse på et tidligt tidspunkt i planlægningen. Man har med denne måde at arbejde på ønsket at igangsætte en proces, der skulle skærpe opmærksomheden om og inspirere til at videreføre en forbedring og vedligeholdelse af kvarterets boliger. Man ønskede at igangsætte og understøtte en positiv udvikling i kvarteret, aktivere og understøtte borgere og skabe en positiv kvarteridentitet bl.a. gennem synlige fysiske tiltag. Man udsendte en pjece og annoncerede i kvarterets lokalavis. Heri opfordrede man borgerne til at komme med forslag til projekter, der kunne vende udviklingen i kvarteret, særligt i de nedslidte ejendomme. Man valgte at lave tre ansøgningsrunder til fordeling af den bevilgede ramme på 178 mio. kr. Et vurderingsudvalg bestående af repræsentanter for beboerne i de forskellige ejertyper, for kommunen samt for kvarterløftprojektet har behandlet ansøgningerne og prioriteret hvilke ansøgninger, der kunne indstilles til at modtage støtte. Vurderingsudvalgets indstillinger blev forelagt den lokale styregruppe i kvarterløftprojektet, der herefter indstillede til Borgerrepræsentationens Bygge og Teknikudvalg. I første ansøgningsrunde prioriterede man at fordele en forholdsmæssigt stor andel af den samlede ramme (45%) for at få sat mange projekter i gang, således at det forholdsvis hurtigt ville blive synligt, at en fornyelse i kvarteret var igangsat. I anden ansøgningsrunde modtog man 32 ansøgninger, heraf blev 17 imødekommet. I tredje ansøgningsrunde modtag man 20 ansøgninger, heraf blev 9 imødekommet. Der er i alt i de tre ansøgningsrunder kommet 92 ansøgninger. Heraf har 40 projekter modtaget støtte. De 92 ansøgninger repræsenterer ikke 92 forskellige ejendomme, da der blandt ansøgerne har været ejendomme, som efter at have fået afslag til deres første ansøgning, har søgt igen i en senere ansøgningsrunde. Målsætningerne for at støtte projekter byggede på en prioritering af: støtte til at bringe nedslidte og utidssvarende ejendomme og gårde op på tidssvarende niveau med moderne installationer, kvarterløftprojekter.doc aga 22

støtte til ejendomme med visse mangler og nedslidning, forsøg med lejlighedssammenlægninger, nye boformer og arkitektur, fremme af byøkologi i byfornyelsen. Inden tredje ansøgningsrunde ændrede man retningslinierne og prioriteringen for at fremme opfyldelsen af kvarterplanens målsætninger omkring byfornyelsen i kvarteret. Prioriteringen så herefter således ud: lejlighedssammenlægninger, byøkologiske foranstaltninger, gårdforbedringer. Samarbejdsformen har ifølge kvarterløftprojektets sekretariat været meget frugtbar og næsten problemfri. Det har dog vist sig, at modellen har tendens til at udelukke ressourcesvage ejendomme. Yderligere har processen vist sig problematisk i projekter, der omhandler lejlighedssammenlægninger i andelsboligforeninger. Her er det den enkelte beboer, der skal søge, hvilket vanskeliggør sikringen af boliger til alle de beboere, der ønsker at blive boende efter bygningsfornyelsen. Her og nu puljen For at få mulighed for at imødekomme projektansøgninger med en ombygningspris på mindre end 1.000 kr./m 2 etablerede man i samråd med det daværende By og Boligministerium en Her og nu pulje, der havde til formål at støtte små projekter og skabe hurtige og synlige resultater. Der har til Her og nu puljen været afsat 5,2 mio. kr. som blev fordelt på 7 projekter. Nogle projekter har været selvstændige projekter, f.eks. af byøkologisk karakter eller fællesfaciliteter for én ejendom. Andre har været mindre delprojekter udført i forbindelse med større projekter, f.eks. bygningsarbejder på en enkelt ejendom i forbindelse med etablering af fælles gårdanlæg. Generel administrativ proces for små projekter Flere små projekter har vist sig forholdsmæssigt tunge administrativt for rådgiverne. Små projekter kan være svære at gennemføre inden for honorarrammen, både hvad angår den tekniske og den administrative rådgiver. Dette skyldes bl.a., at der stilles de samme krav til projektmateriale for små projekter, som der stilles til store og meget omfattende projekter. Dette betyder at det evt. kunne være hensigtsmæssigt at projekterings og godkendelsesproceduren differentieres i forhold til projekternes omfang. kvarterløftprojekter.doc aga 23

Kortlægning af anvendelsen af de offentlige investeringer i områderne og den direkte medfinansiering I alt var rammerne henholdsvis 48,4 mio. kr., 129 mio. kr. og 178 mio. kr. for de tre områder. De er blevet fordelt på 22 friarealforbedringsprojekter, heraf 3 med fælleshuse, 37 projekter omfattende forskellige udvendige istandsættelsesarbejder, 14 projekter omfattende både indvendige og udvendige forbedrings og vedligeholdelsesarbejder herunder lejlighedssammenlægninger. Enkelte projekter har omfattet forskellige typer af byøkologiske tiltag. 3 projekter har udelukkende været af byøkologisk karakter. I alt har 79 ejendomme været omfattet af byfornyelsesprojekter, nogle enkelte både med hensyn til bygnings og friarealforbedring. Fordeling af støttede ejendomme efter ejerforhold: Ejerforhold Femkanten Kgs. Enghave Holmblads gade kvarteret Støttede i alt Andelsboligforeninger 6 8 22 36 Ejerforeninger 2 6 11 19 Privat udlejning 8 2 5 15 Almene boliger 0 8 0 8 Interessentselskab 0 1 0 1 I alt 16 25 36 79 Femkanten etageejendomme, ejerforhold og støttede projekter Kortet er ikke målfast kvarterløftprojekter.doc aga 24

Kgs. Enghave etageejendomme, ejerforhold og støttede projekter Kortet er ikke målfast kvarterløftprojekter.doc aga 25

Holmbladsgade kvarteret etageejendomme, ejerforhold og støttede projekter Kortet er ikke målfast Samlet investering. Fordelingen af de offentlige støttemidler har været forskellig i de tre kvarterløftområder. I Femkanten er mere end halvdelen af midlerne gået til friarealforbedringer og fælleshuse. Hvorimod bygningsarbejder har vejet tungest i Kgs. Enghave og Holmbladsgade kvarterene, hvortil henholdsvis ca.75 % og ca.90 % af støttemidlerne er brugt. Disse fordelinger relaterer sig i høj grad til områdernes forskellige behov og strategier for den fysiske byfornyelsesindsats. Femkanten: I nedenstående skema ses er oversigt over fordelingen af den samlede offentlige investering, som var på 48.4 mio. kr. fordelt over kvarterløftprojektets periode. Aktiviteter Rammetræk i kr. % af den samlede ramme Bygningsarbejder 16 mio. kr. 34,56 kvarterløftprojekter.doc aga 26

Friarealforbedring 20 mio. kr. 41,41 Fælleshuse 6,3 mio. kr. 13,03 Erhvervsskiltning 2,3 mio. kr. 4,73 Igangsætterpulje 0,75 mio. kr. 1,55 Kurser 0,057 mio. kr. 0,12 Drift og vedligeholdelsesprojekt 0,22 mio. kr. 0,44 Administration og information 2 mio. kr. 4.16 I alt 48,4 mio. kr. 100,00 Af ovenstående tabel fremgår det, at 95,3% af den samlede ramme er anvendt til fysiske forbedringer som bygningsforbedring, friarealer, fælleshuse, erhvervsskiltning og igangsætterpuljen. 0,56% af rammen er anvendt til særlige forsøg som kurser, drift og vedligeholdelse. Knap 4% af rammen er anvendt til information, særlig teknisk bistand, trykkeudgifter og konsulentbistand. Forsøgsprojekter i Femkanten indeholdt i den samlede byfornyelsesramme Igangsætterpuljen Formålet med igangsætterpuljen har været at skabe små hurtige synlige succeser i området, således at der blev gjort opmærksom på kvarterløftprojektet. Igangsætterpuljen har i 2000 og 2001 været ude i to ansøgningsrunder, hvor beboere, ejendomme, institutioner mv. i Femkanten eller med tilknytning hertil, har kunnet ansøge om støtte på op til 30.000 kr. til materialer til fælles formål/aktiviteter. En lang række beboergrupper, klubber, institutioner mv. har ansøgt til forskellige typer af projekter. Nogle har ansøgt om beløbet som et tilskud til et større projekt, hvor der også var søgt støtte andre steder fra, nogle har søgt til små enkeltstående projekter, der typisk kun kom beboerne i en enkelt ejendom til gode. Efter modtagelse af ansøgningerne har en arbejdsgruppe nedsat under Byfornyelsesgruppen gennemgået ansøgningerne og derefter indstillet ansøgningerne til godkendelse i Byfornyelsesgruppen. Kriterierne har været, at det skulle have et socialt sigte og være netværksskabende, samtidig med at det skulle give et synligt resultat for nærområdet. Tilsagn blev meldt ud efter godkendelse i Byfornyelsesgruppen. Efter at tilsagnene var meddelt, fik ansøgerne ca. ½ år som frist for indsendelse af regnskab/udbetaling af støtte. Mange har bedt om fristforlængelse. Træplantning langs Dortheavej støttet af igangsætterpuljen kvarterløftprojekter.doc aga 27

3. runde blev målrettet mod bydelens fysiske udtryk. Byfornyelsesgruppen har godkendt en ny procedure, og Byfornyelsesgruppen har i to hold været en tur rundt i kvarteret og taget billeder af steder, som grupperne synes kunne trænge til et særligt løft. Byfornyelsesgruppen har herefter peget på, at der er behov for graffitibekæmpelse og plantning af træer i gaderne. Kvarterløftsekretariatet udpegede på baggrund af dette en række små projekter, som den resterende pulje blev anvendt til. Butiks og erhvervsskiltning Projektet er gennemført i en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Byfornyelsesgruppen, Københavns Kommune, Plan & Arkitektur, Kvarterløftsekretariatet, Byfornyelse København, Marianne Ingvartsens Tegnestue og en ejendomsejer. Formålet var at udarbejde et idékatalog bestående af et sæt retningslinier for, og eksempler på, identitetsskabende skilteudformning for Femkanten. Retningslinierne skulle underordne sig de retningslinier, der generelt er gældende for hele Københavns Kommune, men stadig have et identitetsskabende udtryk der signalerede Femkanten. På baggrund af idékataloget er der givet støtte til fornyelse af butiksskiltningen til 8 10 butikker/erhverv i Femkanten. Drift og vedligeholdelsesprojekt et redskab Projektet blev etableret som forsøg på at følge op på de investeringer, der blev gjort i ejendommene, således at man optimerede muligheden for en løbende vedligeholdelse og forbedring, for at undgå store vedligeholdelsesefterslæb i fremtiden. Formålet med projektet var at give ejerne et redskab til at få overblik over ejendommens drift og vedligeholdelse og derved være med til at sikre, at den investering, der er gennemført, kunne følges op af en systematisk drift og vedligeholdelse af ejendommene. Alle ejendomme i området, der har fået offentlig støtte, har fået tilbud om at være med i projektet. Betingelsen for tilbuddet var, at ejeren selv finansierede, at der blev udarbejdet en tilstandsvurdering for ejendommen. Efterfølgende ville få ejerne få adgang til programmet over internettet. I en treårig periode vedligeholder Arkitekt og Ingeniørfirmaet Bascon programmet, hvorefter ejerne skal tage stilling til, om de vil abonnere på programmet for et årligt beløb på ca. 3.000 kr., eller om de vil have programmet installeret på egen pc er. kvarterløftprojekter.doc aga 28