Den Røde Tråd - Fritidstilbud

Relaterede dokumenter
Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd. - gode overgange for det enkelte barn

Den Røde Tråd - Dagtilbud

Indledning. Det betyder bl.a.:

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Årsrapport 2009 for Hundested børnehave

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Sammenhængende Børnepolitik

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Halsnæs Kommunes integrationsstrategi. Oktober Som forelagt til politisk behandling

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Årsrapport 2009 for Troldehøjen

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

Sammenhængende børne- og ungepolitik

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

Skolereform din og min skole

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Principper for trivsel

Årsrapport 2009 for Naturbørnehaven

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Evaluering Forårs SFO 2017

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

SFOen på Højvangskolen

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

for børn med behov for en særlig indsats

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Handleplan for tosprogsområdet MFK

Velkommen i Arresø Skole, Ølsted pædagogiske tilbud klasse

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

ÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Antimobbestrategi for

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Samarbejde i Viby lokaldistrikt

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN

Principper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Mål og indholdsbeskrivelse

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Transkript:

Den Røde Tråd - Fritidstilbud Natur og Udvikling

Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn og unge gennem hele deres opvækst. Den røde tråd er et udtryk for, at der i alle kommunens dagpasnings-, skole- og fritidstilbud arbejdes for at skabe sammenhæng mellem de enkelte tilbud. Ud over det beskrevne materiale kan institutionerne udvikle egne koncepter for arbejdet med overgange. Dette indebærer bl.a.: At børn skal opleve kontinuitet i de kommunale tilbud. At der for barnets skyld vælges den mest hensigtsmæssige overgang, så det sker på barnets betingelser og ikke forstyrrer dets udvikling. At erfaringer skal følge med det enkelte barn det gælder barnets historie samt forældrenes og personalets erfaringer med barnets udvikling og trivsel. At børn med særlige behov i overgangene mellem de forskellige tilbud skal have særlig opmærksomhed. At der skal udveksles viden om og indsigt i hinandens målsætninger, metoder og arbejdsgange, og at der skal skabes basis for fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionstyper, så der skabes en rød tråd i alle overgangene. At forældre skal inddrages mest muligt i et respektfuldt samarbejde. At der er fokus på en anerkendende tilgang. 2 af 8

Indhold Børnene er på vej til at blive teenagere/unge. Overgangen er derfor mindre forældreinvolverende og med mere fokus på børnenes ansvar og selvstændighed i form af at deltage, at møde op, at melde sig til osv. Eftersom juniorklub og ungdomsklub er frivillige fritidstilbud kan børn og unge komme og gå, som de vil. Juniorklub og ungdomsklub har et særligt ansvar over for de børn, der har svært ved at udfylde deres fritid, har behov for støtte i kammeratskabsrelationer eller har behov for en voksen at snakke med. De voksne vil især være opsøgende i forhold til børn og unge med behov for opmærksomhed. Forældrenes rolle består i relation til overgangene at gøre børn fortrolige med det øgede ansvar, f.eks. at lave og overholde aftaler både med voksne og kammerater. Forældre er altid velkomne til at kontakte juniorklub eller ungdomsklub med spørgsmål mm. Overgangen fra SFO til Juniorklub April På et ledermøde mellem SFO-ledere og Juniorklubledelsen informeres Juniorklubberne generelt om den kommende børnegruppe. Såfremt enkelte børn har specifikke problemstillinger indkalder SFOen til møde mellem de involverede parter, som er forældre, SFO, Juniorklub og evt. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Maj Kommende 4. klassebørn fra SFOerne tilstræbes at besøge juniorklubben ca. en gang om ugen i perioden 1. 3 af 8

maj til skolesommerferien med følgeskab af en SFO pædagog. Information om juniorklubben uddeles i skolens 3. klasser - de kommende 4. klasser. Herudover holdes der i de enkelte afdelinger af Juniorklubben orienteringsmøder for forældrene til kommende klubbørn. August/september På ledermøde mellem SFOledere og Juniorklubledelsen tages det op, hvordan børnegruppen har det/trives. Der samles op på overgangsforløbet. Andre forhold Børn med særlige behov Der opfordres til, at børn med særlige støttebehov/vidtgående behov, der skal starte i juniorklubben, drøftes mellem SFO, Juniorklub, psykolog/tale-hørelærer og forældre. Hvis barnet har behov for støtte i Juniorklub opfordres SFOen til at lave en beskrivelse af barnet og gennemgå denne med forældrene før oplysninger videregives til Juniorklubben. Beskrivelsen giver Juniorklubben mulighed for at målrette deres indsats til barnet. Såfremt barnet har behov for et særligt fritidstilbud har SFOen sammen med pædagogisk psykologisk rådgivning en særlig forpligtelse til at udarbejde indstilling til visitationsudvalget. Denne gennemgås ligeledes med forældrene før den videresendes. 4 af 8

Bemærkninger Der opfordres til afholdelse af fælles aktiviteter (temadage/-uger) i løbet af året. Der opfordres til personalebytte mellem SFO og Juniorklub en uge årligt. For de børn der ikke går i SFO, sker overgangen via kontakt med skolen. Det skal bemærkes, at der i særlige tilfælde kan være undtagelser fra de beskrevne overgange, idet beslutninger herom tager udgangspunkt i faglige begrundelser om barnets behov. 5 af 8

Overgangen fra Juniorklub til Ungdomsskoleklub Forår Juniorklubbens kommende 7. klassebørn kommer på besøg i den nærmeste afdeling af ungdomsklubben med følgeskab af en juniorklubpædagog. Juniorklubben skal informere den nærmeste afdeling af ungdomsklubben om generelle problemstillinger i den børne- og ungegruppe, der overleveres. Juniorklubbens personale skal i forbindelse med overlevering af særligt udsatte børn og unge inddrage de relevante parter: forældre, ungdomsklub og evt. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Maj/juni Alle 6. klasser inviteres sammen med deres klasselærer på besøg i en ungdomsklub. Her informerer ungdomsskolepersonale om undervisnings- og klubtilbud. August Ungdomsskolen kommer ud på skolerne og præsenterer årets brochure. De nye 7. klasser får en særlig grundig information. Bemærkninger: Nogle unge bruger ikke juniorklubben, så der sker overgangen via kontakt med skolen. 7. klasser må gøre brug af både juniorklub og ungdomsskoleklub. 6 af 8

Overgange til fritidstilbud Det skal i SFO, Juniorklub og Ungdomsklub tilstræbes at informere om mulighederne samt opfordre til deltagelse i foreningslivet. Derudover skal det tilstræbes at afholde besøg i og arrangementer sammen med et varieret udbud af foreninger. Børn og unge får derved større mulighed for at indgå i andre fællesskaber til styrkelse af deres sociale kompetencer og netværk. Samtidig kan det styrke integrationsindsatsen, idet de unge bliver bevidste om de muligheder, der eksisterer for aktiviteter mm. i foreningslivet. En øget integration af unge i foreningslivet kan ligeledes være medvirkende til en større deltagelse og inddragelse af forældrene. Det ses dertil som en mulighed for styrkelse af engagementet i det frivillige foreningsliv. En mentorordning, hvor mentorer bliver valgt til at introducere foreningslivet for andre unge, er en mulighed. Temadage/-uger, hvor de unge introduceres til foreningerne, kan ligeledes overvejes. 7 af 8

Henvisninger/kontaktoplysninger Stab i Skole og Undervisning 4778 4135 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 4778 4132 Juniorklub 8882 8210 Ungdomsskole/klubber 4772 1715 SSP (Skole-Social-Politi) SSP-konsulent Martin Bannow 4778 4170 SSP-konsulent Steen Daugberg 2126 7470 Ungerådgiver Susanne Møller 2124 3437 Eller kontakt jeres lokale SFO, juniorklub eller ungdomsklub. Find telefonnummer og adresse på kommunens hjemmeside: www.halsnaes.dk Du kan læse mere om Den Sammenhængende Børnepolitik herunder Halsnæsmodellen og visitationsstrukturen, samt Børne- og ungepolitikken på: www.halsnaes.dk/skoleboernepasning.aspx Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Telefon 4778 4000 - mail@halsnaes.dk - www.halsnaes.dk 1. december 2008