1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Relaterede dokumenter
2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. 3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål for GFO i Gentofte Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Brande, 2012 november

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Politik for mad, måltider og bevægelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Overgange version 1.0

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Ødis Skole. Værdigrundlag

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Børn og unge former fremtiden

Pædagogisk kontinuitet

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Skole. Politik for Herning Kommune

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Politik for mad, måltider og bevægelse

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Lær det er din fremtid

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Distrikt Skovvejen. Fælles om en god skolestart BFO. Dagtilbud. Skole

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Strategi for Sprog og Læsning

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

SFO og klub har samme daglig ledelse og personalet arbejder delvist på tværs af tilbuddet i hver afdeling.

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Nordvestskolens værdigrundlag

Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

Forord. og fritidstilbud.

Samarbejdsaftale vedrørende overgang fra daginstitution/børnehave til Hals Skole.

Transkript:

1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har løbende været under forandring på de enkelte skoler og foregår med stor variation fra skole til skole, fra SFO til SFO og fra klasse til klasse. SFO - og skoleledere har længe haft et ønske om at få revideret det fælles kommunale grundlag for indskolingen med henblik på at få et nyt fælles afsæt for lokal planlægning af indskolingen. Siden aftalen blev indgået, er der også sket strukturelle ændringer på indskolingsområdet, idet SFO -lederen nu er blevet en del af skolens ledelsesteam. Pædagoger og lærere samarbejder i højere grad om de fælles børns alsidige, sociale og personlige udvikling, og pædagogernes deltagelse i undervisningen tilrettelægges ofte ud fra dette perspektiv. Børne- og Undervisningsudvalget har fastlagt målsætninger for daginstitutioner og skoler,. I målsætningerne pointeres det, at daginstitutioner og skoler ved et udvidet samarbejde skal sikre, at der generelt i kommunen skabes sammenhæng og helhed i børns overgang fra daginstitution til skole. Skoleledelsen og teamleder for skolens 4-5 tilknyttede daginstitutioner har ansvar for samarbejdet om børnenes skolestart. Dette er beskrevet i en samarbejdsaftale der ligger på skolens hjemmeside. Derfor har der været behov for at revidere de foreliggende beskrivelser af indskolingen, så der fremover bliver et fælles grundlag, som kan skabe større klarhed for skolerne i forhold til lærere og pædagogers fælles opgave i skolen. Et revideret grundlag for indskolingen skal således medvirke til at danne afsæt for et anerkendende, ligeværdigt og loyalt samarbejde mellem pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere og give dem bedre muligheder for at organisere og handle fremadrettet i overensstemmelse med den overordnede skolepolitik i Gladsaxe 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Det fremgår af flere undersøgelser, at indskolingen i Gladsaxe kommune foregår på mange forskellige måder, herunder samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Der er fra ledere, pædagoger og lærere et udtrykt behov for at få beskrevet et fælles handlerum, som giver retning og rammer, således at lærere og pædagoger ikke selv skal definere handlerummet, men i stedet koncentrere sig om at løse den pædagogiske opgave mest kvalificeret. Et handlerum som giver luft til planlægning og udførelse, og som fjerner de forstyrrende sten på vejen, så læreres og pædagogers forskellige kompetencer kan udnyttes mest kvalificeret. Derfor har en projektgruppe bestående af skole- og SFO - ledere, lærere og pædagoger, samt pædagogisk konsulent for SFO og indskolingskonsulenten arbejdet med denne opgave. Det foreliggende materiale angiver således Gladsaxe kommunes rammeplan for indskolingen. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. Skolepolitikken 2007-11 beskriver, at skolestarten skal bygge på en glidende overgang fra daginstitution til skole. Der skal være samarbejde mellem pædagoger og lærere, så børnene oplever helhed og sammenhæng, og hele skoleforløbet skal hænge sammen med glidende overgange mellem de enkelte klassetrin. 1

3. Tre dimensioner i en skole med helhed og sammenhæng: a) Helhed i overgangen mellem daginstitution SFO - skole. - betyder at skolen og daginstitutionerne samarbejder om børnenes skolestart. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale, som omhandler aftaler om sammenhæng mellem en skole og de daginstitutioner, som indgår i distriktssamarbejdet. Pædagoger fra daginstitutionerne og SFO, børnehaveklasseledere og lærere i 1. klasse skal via en fælles Gladsaxemodel vedtaget i BUU 2006 arbejde sammen med det formål, at børnene skal få den bedste skolestart. b) Helhed i dagligdagen mellem skole og SFO - betyder, at lærere og pædagoger ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles ansvar for at få børnenes dag til at være så udfordrende, at man kommer rundt om det hele barn gennem undervisning og SFO - aktiviteter. Der skal dagligt foregå en planlagt overleveringspraksis mellem lærere, pædagoger og børn, så det ikke er overladt til børnene selv at klare kommunikationen mellem skole og SFO c) Helhed i indskolingen det langsigtede perspektiv. - betyder, at den lærer og SFO pædagog, der sammen med børnehaveklasselederen starter børnehaveklassen, og som i 1. klasse bliver en del af de voksne om klassen, følger denne frem til 3. klasse og således medvirker til at skabe voksenkontinuitet i skoleforløbet. Det tilstræbes ligeledes, at de samme lærere har timer i indskolingen gennem en årrække. 4. Tre orienteringsfelter i samarbejdet Værdigrundlaget i Gladsaxe kommunes to børnepolitiske målsætninger fastslår, bl.a.,at børnene skal inddrages som aktive og kompetente deltagere i det, der skal foregå. Den historie og kultur barnet bringer med sig fra hjem og daginstitution til SFO og skole skal anerkendes. Desuden afspejler værdigrundlaget en læringsopfattelse, som lægger vægt på, at børns udvikling foregår i et socialt fællesskab. Det er det aktive, nysgerrige og udforskende barn som i dialog med børn og voksne selv er med til at skabe udvikling og læring. Samspillet og relationerne mellem børn og mellem børn og voksne er helt centrale for barnets læring og udvikling. Læs mere i Mål for daginstitution og dagpleje 2000. Skolepolitikken 2007 11. Begge Gladsaxe kommune. Pædagogisk kontinuitet handler om, at de forskellige sammenhænge, daginstitution SFO og skole bevidst og gennem samarbejde og koordinering støtter og hjælper børn i at kunne overføre og bruge tidligere erhvervede kompetencer i de nye omgivelser. Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så de kompetencer, børnene har erhvervet sig i daginstitutionen, bliver tilgængelige og brugbare i SFO og skole. Hvorvidt barnet får mulighed for at opleve sig selv som en kompetent elev i skolen, beror i høj grad på om barnet får mulighed for at opfatte sig selv som et lærende individ, og om det tør tro på sine egne evner med tillid til, at det kan klare sig i skolens miljø. De nye voksne må være 2

meget bevidste om, at barnet både er i gang med at forholde sig til de nye krav, samtidig med, at det som person er i gang med at sætte sig selv ind i den nye sammenhæng. Læs mere i hæftet Ideer til pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv i Gladsaxe kommune 2003. Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Som tidligere nævnt har lærere og pædagoger siden 1988 haft et formaliseret samarbejde i indskolingen, og samarbejdet har udviklet sig i dette tidsrum. Der er en forståelse for, at begge faggrupper i fællesskab har ansvar for de fælles børns udvikling og læring. Undervisning og fritid skal ikke opfattes som hinandens modsætning, men derimod supplere hinanden, så børnene oplever glidende overgang fra den ene type aktivitet til den anden, selvom der er forskel på de mere målrettede undervisningsaktiviteter og de friere aktiviteter i SFO. Der skal således være muligheder for den legende læring i undervisningen og den lærerige leg i SFO. Børnene skal have en oplevelse af, at skole og SFO er lige vigtige. Begge steder skal børnene opleve medbestemmelse og aktiv deltagelse i et fællesskab, som de oplever betydningsfuldt for deres læring og udvikling. Børnenes alsidige, sociale personlige udvikling er et centralt omdrejningspunkt for samarbejdet. Det handler om barnets identitetsdannelse, og her skal pædagoger og lærere arbejde sammen, for at børnene kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Vedtaget i BUU 2004 5. Kommunale og nationale mål. Gladsaxe kommunes skolepolitik er styrende for arbejdet i skole og SFO, og her beskrives overordnede visioner og mål for arbejdet. Her ud over har Gladsaxe kommune vedtagne trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Gladsaxe kommune 2004. Det betyder, at såvel indhold og metoder i undervisningen som indhold og aktiviteter i SFO en skal lede frem mod, at børnene får muligheder for at opfylde de kommunale trinmål på dette område. Arbejdet med trinmål skal endvidere ses i sammenhæng med de kommunale mål på daginstitutionsområdet, som det bl.a. er udtrykt i Pædagogisk arbejde på vej mod en anerkendende retning Målsætning for daginstitutioner og dagpleje i Gladsaxe kommune et metodehæfte Gladsaxe kommune 2004. Herudover skal undervisningen lede frem mod de nationale mål for fagene (Fælles mål) og for børnehaveklassen. Det er lærernes og børnehaveklasselederens ansvar at undervisningen leder frem mod hhv. de faglige mål og børnehaveklassens indholdsområder. Pædagogerne indgår i undervisningen med et vist antal timer, og lærere og pædagoger skal samarbejde om denne opgave. 6. Indhold: Omdrejningspunktet for samarbejde mellem lærere og pædagoger er børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Klassens lærere og klassepædagogen er forpligtigede til at samarbejde, således at undervisning og SFO -aktiviteter leder frem til, at børnene kan opfylde de kommunale trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Disse 3

trinmål kan ikke ses isoleret fra undervisningens faglige trinmål, indhold, metoder og aktiviteter samt SFO -aktiviteternes indhold, og metoder og aktiviteter, de foregår i samspil. Det betyder: At pædagoger og lærere i samarbejde med pædagoger fra daginstitution og klub tilrettelægger overgangen fra daginstitution til skole og senere fra SFO til fritidsklub - At de voksne om klassen lærere og pædagoger skal samarbejde om klassens overordnede årsplan med hovedvægten på den del, der skal fremme de udvalgte mål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling, en overordnet årsplan som også omfatter klassens/gruppens SFO -aktiviteter og metoder. - At klassens lærere og pædagoger - samarbejder om mål, indhold og metoder i den del af årsplanen, som omhandler de timer/ dage/perioder, hvor pædagogen deltager i undervisningen. - At klassens lærere og pædagoger vedr. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i fællesskab laver handleplaner for klassen og for det enkelte barn. - At klassens lærere og pædagoger samarbejder, så børn og forældre oplever fælles holdninger til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. - At klassens lærere og pædagoger forbereder og afvikler forældresamtaler i fællesskab. - At klassens lærere og pædagoger er fælles om sociale arrangementer for klassen herunder forældrearrangementer - At klassens lærere og pædagoger indgår faste aftaler om indhold og struktur i forbindelse med barnets daglige skift fra skole til SFO overlap. - At klassens lærere og pædagogers personlige kompetencer (ikke professionsrelaterede) indgår i en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 7. Rammer. Dag/skoleteamet samarbejder om at skabe rammer, for at pædagoger og lærere kan arbejde med helhed og sammenhæng i børns overgang fra daginstitution til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse ud fra de retningslinier som BUU har vedtaget i juni 2006 Indskolingen i Gladsaxe omfatter børn fra børnehaveklasse til 3. klasse børn fra 6 9 år. Der skal være størst muligt sammenfald af børn fra klassen med gruppen i SFO. Klassen i skolen bør være den samme som gruppen i SFO Voksenteamet om en klasse består af klassens lærere og SFO -gruppens pædagog 4

Pædagog og klasselærer følger klassen/gruppen fra børnehaveklasse til 2-3.klasse. Klasselærerfunktionen varetages af børnehaveklasselederen i det første skoleår og de efterfølgende år af læreren Umiddelbart efter fagfordelingen fastlægges teamets opgavefordeling hvor lærere og pædagoger har størst mulig sam- undervisning I SFO gives muligheder for lektiehjælp på forældreplan Der fastlægges samarbejdstid for klassens lærere og pædagoger. En lærer og pædagog varetager koordinatorfunktioner i indskolingen og deltager i kommunens netværksgruppe for indskolingskoordinatorer. Fælles anvendelse af lokalefaciliteter i skole og SFO. Fælles efteruddannelse for lærer og pædagoger 5