Arbejdsrelateret Stress

Relaterede dokumenter
Hvordan vender man tilbage til arbejdet efter en lang sygemelding?

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer fra AMK

Arbejdsrelateret stress

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress)

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Behandling af Stress (BAS) - projektet

MARS-grupper på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital

Noter: 2

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

Mental sundhed på ungdomsuddannelserne

Arbejdsrelateret stress

TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Typisk skal man have mellem 6-9 timers søvn. Søvnen bliver lettere med alderen.

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Svært ved at holde fokus?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykologisk behandling af arbejds-relateret stress - resultater fra FLEXA-projektet

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

STRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

TRIVSEL - EN GOD FORRETNING? - OG FUNDAMENT FOR AT KUNNE INKLUDERE UNGE. Grindsted, 19 sep Ann Cathrine Lebech Hoe

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Funktionelle Lidelser

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Information om PSYKOTERAPI

Er du sygemeldt på grund af stress?

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Epilepsi, angst og depression

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

STRESS. En guide til stresshåndtering

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

8 brancher og stress Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet

Center for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf:

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Stress er en tilstand

Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Guide til praktisk stresshåndtering

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

91

Sådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

Stress, sygdom og sygefravær

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED

Fra stress til trivsel

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

Rådgivning og behandling af arbejdsstress

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Hvad er mental sundhed?

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Se signalerne ved din stressede kollega naviger i følsomt farvand

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Psykisk arbejdsmiljø

Retningslinjer for sygefravær

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Jeg jo ikke lige psykolog men

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Transkript:

Arbejdsrelateret Stress - behandling, arbejdsfastholdelse og forebyggelse v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) Dansk Ramazzini Center Inflammationscentret Oversigt Baggrund Arbejdsbetingede psykiske lidelser Sygefravær Forebyggelse Arbejdsfastholdelse Behandling 2 1

Mentale helbredsproblemer i DK 55 mia. kr. i omkostninger/år 10% til behandling Hovedparten Førtidspension Sygefravær Produktivitetstab Personlige konsekvenser (lidelse, livskvalitet, funktionsniveau) Kilde: Borg et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA/Arbejdstilsynet, 2010 Hvad dækker mentale helbredsproblemer? Psykiske lidelser Stress Dårlig trivsel Misbrug Udbrændt Krise Dårlige nerver 2

Er sygefraværet højt og stigende i DK?? Kilde: PROBA. Internasjonal sammenligning av sykefravær, Arbeids- og Sosialdepartementet, Norge, 2014 Antal sygedage pr år i DK Fordeling: Privat ~6-8 % Stat/region ~8-10 % Kommune ~10-12 % Kilde: Thorsen et al. Sickness Absence in the Nordic Countries, Nordic Social Statistical Committee, 2015 3

Påvirkninger på arbejdet og psykiske lidelser Anmeldelser på psykisk indikation til Arbejdsskadestyrelsen 6000 5500 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2002 1167 1398 2003 2004 3457 3509 3484 3022 3066 3081 2554 2015 2005 2006 2007 2005: PTSD med på listen 2008 2006-08: Depression afprøves 2009 2010 2011 2012 4507 5064 5308 2013 2014 4

Baggrund Jobkrav og depression/dep. symptomer Pooled OR = 1.31 [1.08-1.59] 10 5

Årsagsfelt 11 Sygefravær er et problem, uanset årsagen 6

Sygdom og sygefravær Disease (diagnosticerbar) Sygefravær Illness (egen oplevelse) Sickness (social rolle, adfærd) Model modificeret efter: Søgaard. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte, 2008 og Alexanderson & Norlund. Swedish Council on Technology Assessment in Health Care, Scand J Public Health, 2004 Andel af sygefravær fra MH Sygefravær registreres, men ikke årsagen Blandt langstidssygemeldte (Søgaard 2007) Bevægeapparat: 51% Psykisk lidelse: 26% Henviste til i Aarhus (2014) Bevægeapparat: 34% Psykisk lidelse: 28% Sygefravær pga. psykisk arbejdsmiljø: 29% (Nielsen 2005) 7

Langt sygefravær øger udstødning Skride til handling: Hvornår og hvordan? Generel forebyggelse Indikeret forebyggelse Behandling Arbejdsfastholdelse Tid 16 8

Forebyggelse Generel forebyggelse: 6 guldkorn Krav Indflydelse Mening Social støtte Forudsigelighed Årsager til problemer: 1. Opgaven dårligt defineret 2. De ansatte dårligt klædt på til at prioritere 3. Ekstra-opgaver blokerer løsning af kerneopgaven Belønning Kilde: Kristensen. Indsatser til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø hvad virker? 2005 9

Hvidbog: Forebyggelse på arbejdet/studiet 1. Virksomhedspolitik om sygefravær og TTA Hvem gør hvad hvornår? 2. Rummelig kultur på arbejdspladsen Viden om mentale helbredsproblemer 3. Forebyggende indsatser på arbejdspladsen Sundhedsfremme / Stresshåndtering Stressfaktorer reduceres Hjælp til medarbejdere i risiko Kilde: Borg et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA/Arbejdstilsynet, 2010 Problem: Forebyggelse ofte individuel Interventionsniveau Forebyggelses-niveau Generel Indikeret Total Individ 10 9 19 Arbejdsgruppe 5 1 6 Organisation 0 0 0 Total 15 10 25 10

Effekter af generel forebyggelse (n=9) Study ID Cohen's d (95% CI) Hartfiel et al. (2011) Tsutsumi et al. (2009) Yamagishi et al. (2008) Mino et al. (2006) Takao et al. (2006) Kawakami et al. (2005) Yung et al. (2004) Bond et al. (2000) Proctor et al. (1998) 0.90 (0.30, 1.49) 0.36 (-0.04, 0.76) 0.08 (-0.42, 0.59) 0.34 (-0.18, 0.85) 0.06 (-0.20, 0.31) 0.09 (-0.20, 0.38) 0.71 (0.11, 1.31) 0.63 (0.11, 1.15) 0.45 (0.05, 0.85) -.8 -.5 -.2 0.2.5.8 1.5 Favoriserer kontrol Favoriserer intervention Effekter af indikeret forebyggelse (n=7) Study ID Cohen's d (95% CI) Lexis et al. (2011) Zeeuw el al. (2010) Peterson et al. (2008) Grime (2004) Bond et al. (2001) Lökk et al. (2000) Kawakami et al. (1999) 0.73 (0.39, 1.07) 1.40 (0.60, 2.20) 0.12 (-0.23, 0.47) 0.14 (-0.43, 0.71) 0.87 (0.46, 1.29) -0.21 (-0.98, 0.56) 0.26 (-0.00, 0.52) -1 -.8 -.5 -.2 0.2.5.8 2.25 Favoriserer kontrol Favoriserer intervention 11

Anbefalinger til arbejdsfastholdelse Typisk forløb ved arbejdsrelateret stress Arbejdspladsen (Leder / AMiR / TR / HR / kollegaer) Egen læge Kommunen Psykolog / Psykiater / Anden behandling Kilde: Hertz & Willert. Kognitiv adfærdsterapi ved arbejdsrelateret stress, Hans Reitzels Forlag, 2012 24 12

Hvidbog: Arbejdsfastholdelse 1. Tidlig opsporing og tilbyde behandling 2. Undersøge funktionsnedsættelse ift. opgaver 3. Tilpasning af arbejdsopgaver 4. Koordineret indsats (Læge/Kommune/Behandler) 5. Vejledning og samarbejde med den sygemeldte 6. Social reintegration på arbejdspladsen Kilde: Borg et al. Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, NFA/Arbejdstilsynet, 2010 Summe-opgave - følges Hvidbogen? Tænk på en person der har været stresssygemeldt (kollega, ansat, patient, borger, mig) Hvor godt er anbefalingerne blevet fulgt? 1. Tidlig opsporing og tilbyde behandling 2. Undersøge funktionsnedsættelse ift. opgaver 3. Tilpasning af arbejdsopgaver 4. Koordineret indsats (Læge/Kommune/Behandler) 5. Vejledning og samarbejde med den sygemeldte 6. Social reintegration på arbejdspladsen 26 13

Cochrane review moderate-quality evidence that CBT did not significantly reduce time until partial Return-To-Work (RTW) Arends et al. (2011) 27 Erfaringer med arbejdsfastholdelse 14

Professionelt Personligt Privat 29 Professionelt Personligt Privat 30 15

Sygemeldtes erfaringer med opfølgning Gøre Vise tillid til den sygemeldte Jeg er på din side Åbne mulighed for bisidder Undgå Mistro til det sagte Mistro intention Presse for hårdt Dagsorden ud på forhånd Tid til at tænke over forslag Opsummere/referat Have viden om stress/forløb Tage hensyn til individuelt forløb Ikke kun timer, men også trivsel Læg en plan Kilde: AMK Aalborg & Lederne. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet, 2015 16

Graduer opgaverne Kilde: AMK Aalborg & Lederne. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet, 2015 34 17

Viden om symptomer og begrænsninger Følelsesmæssige Græder Irritabilitet Fysiologiske Søvnproblemer Adfærdsmæssige Undgåelse Kognitive vanskeligheder Opmærksomhed Koncentration Hukommelse Tempo Overblik Beslutninger Ofte usynlige! Psykisk udtrætning Den kognitive pyramide De kognitive funktioner bygger ovenpå hinanden Problemløsning og planlægning Sproglig forståelse Indlæring og hukommelse Opmærksomhed og koncentration Tempo og forarbejdning Perception og sansning Energiniveau / mental energi 36 18

Pjecer til den sygemeldte Lære om stress Genkende sig selv Ikke alene Normalisering Vise vej trin-for-trin 37 Behandling i MARS-grupper 19

PSS-10 mean scores over time Mean PSS-10 score 15 20 25 30 Stor effektstørrelse (d = 0.93 [0.49;1.37]) 0 3 6 9 12 15 18 21 Time in months from baseline I-group 95% CI WLC-group Kilde: Willert et al. Changes in stress and coping from a randomized controlled trial, SJWEH, 2009 Om tilbuddet Evidensbaseret stresshåndteringsprogram Aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet Alvorlige symptomer på arbejds-relateret stress Kognitiv adfærdsterapi undervisning om stress ændring af tanke- og handlemønstre stress-reducerende teknikker styrket kommunikation hjemmearbejde 40 20

Arbejdsform og indhold 9 deltagere Ledes af psykolog 8 møder over 3 mdr. (kl. 9-12) + booster-session Oplæg m slides, gruppearbejde, hjemmearbejde Modelfotos Aarhus Universitetshospital, region Midt 41 Erfaringer fra MARS-grupper Ingen selektion på fag, alder, køn leder/medarbejder Effektivt for deltagerne Effektivt for behandler Gruppeformen giver også nogle begrænsninger 42 21

Opbygning af sessioner 45-60 min: Runde med hjemmearbejde 15 min pause 45 min: Undervisning eller gruppearbejde 15 min pause 45 min: Undervisning eller arbejdsark 43 Kriterier for deltagelse Inklusion Væsentlige arbejdsmæssige påvirkninger Symptomer > 4 uger Psykiske / Fysiske / Adfærd Hvis fuldtidssygemeldt; planlagt genoptagelse af arbejdet Eksklusion Sygemelding >26 uger op til henvisning Problemer primært ifht. samarbejde / mobning / chikane Svære belastninger udenfor arbejdet Sværere psykiatrisk lidelse Aktuelt misbrug 44 22

Forsamtale til MARS Påvirkninger på arbejde Symptomer Sygemelding og opstart Arvelig disponering Tidligere sygdom/sygemelding Life events KRAM og social situation Egnethed til metode (KAT) Egnethed til format (Gruppe) 45 3 cases MARS? Ja Nej IT-konsulent; igennem 6 uger arbejdet 20 t/dag; sygemeldt efter blackout; bedring under 6 ugers fuld sygemelding; optrapning til fuld tid over 2 uger; nu symptomfri, men bekymret for fremtidig stress Pædagog; nedskæringer, ledelsesskift og fusion af afd.; klemt mellem vilkårene og faglige værdier; symptomudvikling over 1 år; efter sygemelding let bedring, men fortsat begrænset; optrapning i tid og opgaver over næste 4 måneder, talt med fam./veninde Køkkenassistent; samarbejdsproblemer med kollegaer og leder; depressive kerne- og ledsagesysmptomer; tidligere depression; hyppige ansættelsesskift; ønsker at skifte til andet fag 46 23

Kognitiv model Session 4-5: Leveregler Session 6-7: Kommunikation Session 1-4: Selvregulering 47 Elementer i MARS-manual Psykoedukation Hjemmearbejde Runde med opsamling Mindfulness-øvelser Kolonneteknik Caseformulering Leveregler Kommunikation 48 24

Psykoedukation 49 Søvn 22 23 24 01 02 03 04 05 06 50 25

Centrale temaer Perfektion Opgaven skal løses perfekt (100 %) godt nok (80 %) er ikke tilfredsstillende Præstation Kontrol Relation Ansvarlighed Jeg skal være den bedste, ellers vil det være en fiasko Jeg skal have fuldstændig styr på mine ting, ellers bliver jeg nervøs og usikker Når de ikke er enige i mit forslag, er det nok, fordi de ikke kan lide mig Det er mit ansvar, at patienten får den bedste pleje hvis ikke, så har jeg fejlet 51 Kognitiv model Session 1-4: Selvregulering 52 26

Hjemmearbejde: Registrering af stress Beskriv den konkrete situation, dine symptomer og skalér fra 0-10 Ugedag/ Tidspunkt: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgen Formiddag Eftermiddag Aften Syg kollega (hjertebanken, gråd på toilet) 8 Begår en fejl (nedtrykthed, panik) 9 Tanker om deadline ikke sove (nervøs) 8 Deadline, arbejder over (frustration) 6 Sammenstød kollega (ked af det, ængstelig) 9 Tanker om konflikt ikke sove (håbløshed) 8 (Modificeret efter Thase og Beck (1993): An overview of cognitive therapy) Tanker om konflikt ikke sove (trist) 9 53 Caseformulering Tidlige erfaringer Landbrugsfamilie, fritid og arbejde samme ting, yde før nyde Leveregler Hvis ikke jeg er i gang, så er jeg doven. Man bør arbejde sig ud af problemerne. Udløsende hændelse Arbejdsmæssig spidsbelastning, omorganisering, nye kollegaer Adfærd Tanker Krop Følelser Tanker: Jeg kan ikke bede om hjælp de andre har det også hårdt. Hvis jeg knokler hårdere, går det nok. Følelser: Ked af det, uro Krop: Sveder, ryster, ondt i maven Adfærd: Arbejder over, springer pauser over, forskanser sig 54 27

Samme information to tolkninger 55 Kolonneteknik ( Helle ) Dato/kl Situation Følelse Automatisk tanke Modtanke Resultat Torsdag eftermiddag, på arbejdet, kl. er 14.15 Bliver bedt om at påtage sig en hel del uventede opgaver både telefonisk og per mail Afmagt 90% Jeg kan ikke klare det bliver nødt til at sige nej. Det kan jeg bare ikke - de andre mister respekten for mig (100%) Jeg laver katastrofetænkning og overgeneralis ering. Man kan få respekt, selvom man siger fra Følelse af afmagt falder til 40% Roligere mere fattet Jeg siger fra overfor de opgaver, der er kommet ind i eftermiddags stadig svært 56 28

Kognitiv model Session 4-5: Leveregler 57 Leveregler Min gamle leveregel Indflydelse på mit liv Levereglen er aktiveret, fordi Det er forståeligt at jeg har fået levereglen, fordi Levereglen er uhensigtsmæssig, fordi Fordelen ved at adlyde levereglen er Ulempen ved at adlyde levereglen er En ny og mere hensigtsmæssig leveregel Jeg vil afprøve den nye leveregel ved at Hvis jeg beder om hjælp, vil det være et tegn på svaghed. Jeg bør kunne klare tingene selv. jeg er kommet langt rent arbejdsmæssigt. Andre har et positivt billede af mig, som én der kan klare det hele. jeg bliver utilpas, når der er noget, jeg ikke kan overskue eller klare selv. den har været nødvendig for at undgå kritik og opnå anerkendelse, da jeg voksede op. jeg bliver tiltagende overbelastet. Det går ud over min familie og min livskvalitet jeg bliver stresset! de andre bliver ved med at se mig som stærk og den, der har styr på det de regner mig. at jeg ikke realistisk kan blive ved med at holde til det. Jeg undgår ting, fordi jeg synes jeg skal virke stærk. Man kan godt blive regnet med og respekteret, selvom man ikke er på toppen hele tiden. At have brug for hjælp er menneskeligt. dele ansvaret med kollegaer. Overlade opgaver til de andre uden at tjekke efter om de gør den perfekt. 58 29

Kognitiv model Session 6-7: Kommunikation 59 Typiske vejspærringer i kommunikation 60 30

Barrierer i kommunikation Indhold / Bolden Forhold / Dig og mig Rollespil Spille sig selv i en vanskelig dialog med en kollega, en overordnet, en kunde, en patient eller Før rollespillet starter analyseres situationen på tavle/whiteboard (Se Ark: Session 6 Hjemmearbejde 1) 1-2 min. rollespil Opgave for tilhørerne: Hvad så du? Hvad gjorde den var på godt? Hvad vil du gerne se mere af i næste gennemspilning? Rollespillet spilles igennem flere gange, for at opnå god tilvænning til nye kommunikations-værktøjer 62 31

Materiale fra kurset Powerpoint slides Arbejdsark til gruppe- og hjemmearbejde Indtalt Åndedrætsrum til download (mp3-fil) www.arbejdsstress.dk > Deltagere 63 Metaforer og billeder 32

Stress og præstation 65 Præstations-barometer 120 - Flødeskum & kirsebær 100 - Perfekt 80 - Næstbedste 60 - Godt nok 40 - Ringe 20 - Uacceptabelt 66 33

Hvor langt kan du strække dig? 67 Har du en hård forhånd et vinderslag? 68 34

Idealer er som ledestjerner Du kan ikke nå dem, men du kan stadig navigere efter dem 69 Når kort og terræn ikke stemmer overens 70 35

Elefanter må spises i bidder 71 Tilbagefald: Når strømmen tager dig 72 36

Nye vaner 73 37