Akustik iskolerog institutioner



Relaterede dokumenter
Plads til alle - også til glade børn, der larmer

Plads til alle forbedring af lydmiljøet i tre skolefritidsordninger

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Støj og hørelse. Søren Peter Lund Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Lyd og akustik i lærende miljøer

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

GOD LYD OG MINDRE STØJ

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret

Plads til Alle. Forbedring af lydmiljøet i 3 fritidsordninger i Københavns Kommune

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Case 4: Lyd og akustik påvirkes når skolen energirenoveres.

Støj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,

Plads til Alle. Forbedring af lydmiljøet i 3 fritidsordninger i Københavns Kommune

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

akustisk design ud fra rumform

Professionel støjservice

1. Introduktion. Afgrænsning

2. Akustisk design med frithængende flåder

Værdien af god akustik i bygninger

Det gode storrumskontor

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Lidt om lyd - uden formler

Støj. Støj kan påvirke både sprogtilegnelsen. påvirke barnets evne til at fortælle, barnets ordforråd og den lydlige opmærksomhed.

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

akustisk design ud fra rumtype

NOTAT. 1. Dansk Maskinindkapsling - Visualisering og auralisering af støjindkapsling i rum. 2. Scenarier. 3. Forudsætninger

Gyproc Akustikvæg. November 2004

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Akustik i arbejdsrum

Gyptone akustikvægløsninger

Sæt støjen på dagsordnen

AKUSTIK SOM UNIVERSEL DESIGN PARAMETER LEKTOR, CIVILINGENIØR BO MORTENSEN. INSTITUT FOR TEKNOLOGI. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

Hans-Henrik Steensborg. IDA Arbejdsmiljø. Støjdæmpningsløsninger i praksis. (let støjteori med billed eksempler)

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

! 6. mar !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

Støj på kontoret - Vejledning om indretning, akustik og støjdæmpning

Gyptone akustikvægsløsninger

Akustikguiden.

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Akustisk design. med vægakustiske løsninger

BILAG 1. Projektbeskrivelse. Begrænsning af generende støj i storrumskontorer nye måder og metoder. Side 1 af anslag

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

FORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

Hvor kom dén lyd fra.

Støjproblemer i virksomheden

Side 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

Når lyd bliver til støj. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 NÅR LYD BLIVER TIL STØJ

fermacell ACOUSTIC Produktinformation og inspiration Juli 2017

Dyvekeskolen Årets skolebyggeri 2014 TIL INDHOLD

OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

APV 2008 APV-HANDLINGSPLAN. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Natur og miljøafdelingen Teknik- og Miljø Norddjurs Kommune

Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet

Støj Tekst i grundskolen

Et forbedret lydmiljø. hjælper dine elever og lærere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

på arbejdspladsen Akustik

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 10. NOVEMBER Kristina Kragelund Erhvervspsykolog Tlf.nr.:

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Akustik i boliger Teknisk info og vejledning om Knauf akustikplader til private

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Tænk toppen af støjen...

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Inspirerende løsninger til. akustik i TABS-bygninger

Sundt indeklima skaber trivsel

Støjdæmpning Løsninger til skoler og institutioner

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

Støj fra elevator og køkkentrappe

Transkript:

Akustik iskolerog institutioner Per Møberg Nielsen 1. Hvorfor er gode akustiske forhold vigtige? 2. Støj og Akustik 3. Projekt Plads til alle

Høre (Gætte) forstå huske Hvis kapaciteten bruges på at høre, begrænses kapaciteten til at forstå og huske Overbelastning af working memory er meget trættende Begrænset kapacitet hos alle Store individuelle forskelle

Hvad betyder det for børnene? Først færdigudviklet hos børn efter puberteten Mest påvirket er børn med: hørenedsættelse indlæringsvanskeligheder med dansk som 2. sprog Støj og dårlig akustik nedsætter trivsel, udvikling Indlæring Utroligt veldokumenteret Hvad betyder støj og dårlig akustik for pædagogerne og lærerne?

Forstyrrende støj mindst 1/4 af tiden (Procent) (job) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 - NFA

Støj medfører øget sygefravær for pædagoger Kilder: Clausen, T., Christensen, K. B., Lund, T., & Kristiansen, J. (2009). Self-reported noise exposure as a risk factor for long-term sickness absence. Noise Health, 11(43), 93-97. Projekt Knæk kurven Københavns Kommune juli 2008 Skolelæreprojekt 1 har dokumenteret: Støjbelastning medfører: tab af motivation træthed Lang efterklangstid og støjbelastning har betydning for: job tilfredshed tab af energi ønske om at forlade jobbet

Skolelæreprojekt 1 har dokumenteret: Blandt dem, der arbejder i lokaler med lang efterklangstid, er der 6 gange flere, som overvejer at forlade jobbet, end blandt dem, der arbejder i lokaler med kort efterklangstid. Høreskadende lyd og Generende lyd

Hvornår er lyd generende? Målbare størrelser: Niveau, efterklangstid frekvensindhold, tidsforløb, mm. Lydniveau Frekvenssammensætning Rene toner Sammenhængen: Arbejdets karakter Behov for koncentration Behov for kommunikation Situationen f.eks: Behov for Koncentrations-krævende vidensdeling Uhindret kommunikatilon Psykisk arbejdsmiljø Individuelle forhold: Høreevne, forventninger, sproglige Høretab resourcer. mm Tinnitus Alder Rumakustik

Direkte og reflekteret lyd Direkte fra taler til lytter. En del af lyden, som når lytteren, er blevet reflekteret af overflader i rummet. Lyd i rum

Man skal ofte kun få meter væk fra lydkilden før den reflekterede lyd er kraftigere end den direkte lyd Direkte og reflekteret lyd Reflekteret t lyd som kommer mere end 35-40 ms efter den direkte lyd forringer taleopfattelsen

Forslagene i Løsningskataloget er gennemført Tidlige reflektioner styrker taleopfattelsen Sene reflektioner forringer taleopfattelsen Det ideelle rum

Den ideelle klasse for hørehæmmede Vægabsorbent Bas absorbent Absorbent/opslagstavle Akustikloft med lydabsorptionsklasse A Lavfrekvent absorbent Reflektor Stor forskel på absorbenter Klasse A er de bedste

Den gamle skole Før: Lærer-centreret undervisning. 2 Skolen af i dag Nu: Elev-centreret undervisning. 2

Støjniveau og undervisningsform Lombard effekten / Café effekten 70 L Aeq før og efter regulering Lydtryk L Aeq,5min [dba] 60 50 40 13,3 db!!! L Aeq Før regulering L Aeq efter regulering 30 Kateterundervisning Gruppearbejde Efter Oberdörster og Tiesler, 2006 ( Bremenundersøgelsen ). Hvad siger loven?

BR 2008 = BR 2010 -- vedrørende Lydforhold

Efterklangstid og absorptionsareal Absorptionsareal Overfladernes akustiske funktion - måles med tommestok Efterklangstid Rummets samlede akustiske resultat - måles med lydmåler Efterklangstid (T) Definition T = tiden (i sekunder) det tager lydniveauet at falde med 60 db efter en lydkilde er afbrudt 60 db T er afhængig af frekvensen, da den bl.a. er afhængig af materialetyperne i rummet, som kan have forskellige absorptionsværdier ved forskellige frekvenser. T [sek]

At vejledning - A.1.16 -> BR08/10: Daginstitutioner Opholdsrum: Klasserum: T mindre end 0,4 s T mindre end 0,6 s I rum store rum med stor lofthøjde er kravet formuleret til Absorptionsarealet Mindst 10-15% af absorptionen skal være på vægge Skærpede krav til bl.a. specialundervisning Mange flere krav i BR08/10 Efterklangstider i klasserum

Forslagene i Løsningskataloget er gennemført + ekstra foranstaltninger LOVENS MINIMUMSKRAV -- KORTERE EFTERKLANGSTID ER BEDRE Kilder: Bremenundersøgelsen Plads til alle Efterklangstiden kan I praksis ikke blive for kort I små rum DIN 18041: "Acoustical quality in small to medium-sized rooms" 5.2.1 Small rooms with volumes up to approximately 250 m 3 5.2.1.1 Geometric configuration The measures described and design guidelines apply in particular for meeting rooms and classrooms, group rooms in nursery schools and children s day care centres and other rooms that primarily serve for spoken communication, also when audiovisual media is being used. Because of the room dimensions, over-damping as a result of sound-absorbing measures cannot occur as a rule.

God akustik er en forudsætning for at løse støj problemerne Forslagene i Løsningskataloget er gennemført + ekstra foranstaltninger

Plads til alle forbedring af lydmiljøet i 3 skolefritidsordninger Københavns Kommune Baggrund for projektet - Mange klager og focus på støj - Undersøgelse af BUF om sygefravær konkluderede: Støj er en af de enkeltfaktorer, der har den største effekt på sygefravær - Trivselsundersøgelse

Forebyggelsesfonden Projektansøger: Konsulenter: Københavns Kommune TeamArbejdsliv Akustik ApS Samlet projekt inkl KK s egenbetaling: over 4 mill. Ideer bag projektet Støjproblemerne skal ses i et bredt perspektiv: pædagogisk /børnekultur organisatorisk byggeteknisk Plads til larm Det styrende for projektet er de støjudsattes engagement, behov, ønsker og prioriteter. BUF engageret så maximal viden kan uddrages. Processen, og erfaringerne med løsningerne skal registreres og formidles.

Deltagende institutioner Fritidshjemmet Nord - Strandvejsskolen KKFO Potteskåret - Valby skole KKFO Børneborgen - Bavnehøj Skole Forløb 1. Før-måling med spørgeskema 2. Antropologiske observationer / børnekulturer 3. Akustiske målinger og vurderinger 4. 2-3 møder på hver institution med hele personalet

Forløb 1. Før-måling med spørgeskema 2. Antropologiske observationer / børnekulturer 3. Akustiske målinger og vurderinger 4. 2-3 møder på hver institution med hele personalet 5. Organisatoriske og pædagogiske tiltag gennemføres 6. Forslags-katalog om bygnings- og indretningsmæssige tiltag udarbejdes med institutionerne, BUF og Arkitekter

Forløb 1. Før-måling med spørgeskema 2. Antropologiske observationer / børnekulturer 3. Akustiske målinger og vurderinger 4. 2-3 møder på hver institution med hele personalet 5. Organisatoriske og pædagogiske tiltag gennemføres 6. Forslags-katalog udarbejdes sammen med KK 7. Prioritering 8. Førmålinger: Lydniveauer og avancerede akustikmålinger 9. Gennemførelse 10.Eftermålinger - som førmålinger 11.Spørgeskemaer og antropologiske observationer 12.Rapport, evaluering og formidling

LØSNINGER En lang række pædagogiske og organisatoriske tiltag gennemførtes straks Hvem gør hvad, hvornår og hvordan Focus på støj Større flytning af aktiviteter

En lang række pædagogiske og organisatoriske tiltag gennemførtes straks Eksempler: Nord Flytning af morgenåbning til køkken Potteskåret Miniklub og smykkeskrinet bytter plads Børneborgen Flyttet rundt på mange af børnenes aktiviteter og ændret møblering Bygningsmæssige ændringer

1. Bygningsmæssige ændringer - for at gennemføre de pædagosiske og organisatoriske ændringer Eksempler: Nord Flytning af morgenåbning til køkken opsætning af væg Potteskåret Miniklub og smykkeskrinet bytter plads ændret indretning Børneborgen Flyttet rundt på mange af børnenes aktiviteter og ændrer møblering nye døre med glaspartier 2. Støjdæmpende indretning Eksempler: Børneborgen Rum i rum Nord Opdeling af fællesrummet med flytbare skillevægge

Forsøgsopstilling i stort fællesrum (Nord) 2. Støjdæmpende indretning Eksempler: Børneborgen Rum i rum Nord Opdeling af fællesrummet med flytbare skillevægge UDVIKLET NY MOBIL SKÆRMVÆG TIL DAGINSTITUTIONER - OGSÅ BRUGBAR MANGE ANDRE STEDER

Forslagene i Løsningskataloget er gennemført + ekstra foranstaltninger 3. Begrænse lydudbredelsen og tilføre absorption

Lydsluser

15 11 2011 FØR OG EFTER PÅ POTTESKÅRET Lydsluser Tegning fra Nøhr og Sigsgaard 59 15 11 2011 FØR OG EFTER PÅ POTTESKÅRET Halvvægge op til loftet Miniklub, smykkeskrin og Dingenot 60

15 11 2011 FØR OG EFTER PÅ POTTESKÅRET Halvvægge op til loftet Computercafeen 61 Lydniveaumålinger Potteskåret Før Efter Differens LAeq [db] LAeq [db] [db] PC Kube 75 69 6 Infotek 73 70 3 Cafe 73 70 3 Syværkstedet 67 65 2 Smykkeskrinet 68 67 1

Forslagene i Løsningskataloget er gennemført Mine kollegaer har givet udtryk for, at de har færre + ekstra dage med foranstaltninger hovedpine i forhold til før, og at de føler sig mindre stressede, hvilket gør, at de har mere overskud til børnene. Så vi kan næsten ikke få armene ned. Rene, leder af Potteskåret 4. Reduceret efterklangstid

Nord 6.4 - Reduceret efterklangstid

15 11 2011 Tumlesalen 67 6.4 - Reduceret efterklangstid

Efterklangsmålinger 1,1 NORD; TUMLESAL FØR EFTER T30 1 0,9 Efterklangstid, T20 [sek] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 125 250 500 1000 2000 4000 frekvens [Hz] FØR EFTER BR krav Forslagene i Løsningskataloget er gennemført + ekstra foranstaltninger.blandt andet er vores tumlesal l blevet forandret fra et støjhelvede til en oase med blide børnestemmer.. Pædagog på Fritidshjemmet Nord

Akustikforsøget på Børneborgen 4 ensartede rum med gipsloft og gipsfriser 1. I et rum ændres intet 2. I et rum erstattes gipsfriserne med 40 mm mineraluld og der sættes mineraluld 0,6 m ned ad væg 3. I et rum erstattes gipsloft med 40mm mineraluld 4. I et rum erstattes gipsfriserne med 40 mm mineraluld, der sættes mineraluld 0,6 m ned ad væg og gipsloft udskiftes til 40 mm mineraluld

Efterklangstid, T20 [sek] 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Borgen; Fangekælderen FØR - EFTER T20 EFTER T20 FØR BR krav Efterklangstid, T20 [sek] 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Borgen; Skatkammeret FØR - EFTER T20 EFTER T20 FØR BR krav 0,2 Nye plader 125 250 500 1000 2000 4000 frekvens [Hz] Intet Borgen; Tårnfalken FØR - EFTER tid, T20 [sek] Efterklangst 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 125 250 500 1000 2000 4000 Friser T20 EFTER T20 FØR BR krav frekvens [Hz] 0,2 Alt 125 250 500 1000 2000 4000 frekvens [Hz]

Forslagene i Løsningskataloget er gennemført Konklussion: + ekstra foranstaltninger Væsentlig forbedring ved udskiftning af gips eller ved opsætning af friser men Den store gevinst opnås med begge dele Forslagene i Løsningskataloget er gennemført + ekstra foranstaltninger Resultater

15 11 2011 ANDELEN SOM FØLER SIG GENERET AF STØJ HVER DAG ER FALDET Har du inden for de sidste tre måneder følt dig generet af nogen af følgende forhold på dit arbejde? Støj (2010) 63% 34% 3% Støj (2011) 16% 61% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja ofte (hver dag) Ja nogen gange Nej aldrig 77 15 11 2011 KORTTIDSSYGEFRAVÆRET ER FALDET I ALLE TRE INSTITUTIONER Fra andet kvartal 2009 til andet kvartal 2011 Fra 2,5 til 0,4 dage pr. medarbejder Fra 2,7 til 1,4 dage pr. medarbejder Fra 3,1 til 1,5 dage pr. medarbejder Faldet kan ikke nødvendigvis tilskrives projektet Men projektet vil kunne medvirke til at mindske fraværet fremover: Tror du de gennemførte foranstaltninger vil reducere sygefraværet? 15,4% 59,0% 20,5%5,1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad 78

15 11 2011 RESULTATER I FORHOLD TIL PROJEKTETS MÅL Mål Minimum 20-30 % forbedring af de akustiske forhold i væsentlige dele af fritidsordningernes lokaler Minimum 0,5 point øget oplevelse af: mening i arbejdet, kvalitet i kerneydelsen og arbejdsglæde 20 % lavere sygefravær, lavere selvrapporteret mentalt udtrætning og færre som overvejer at forlade faget og/eller arbejdsmarkedet Resultater Efterklangstiden er nedbragt Lydudbredelsen er formindsket Flere kan udføre arbejdet uden at være generet af støj Færre bliver forstyrret af støj i det pædagogiske arbejde Arbejdet opleves mere meningsfuldt Kvaliteten opleves at være blevet bedre Arbejdsglæden er blevet større Den mentale udtrætning er blevet mindre Kortidssygefraværet er faldet Sygefraværet forventes at falde som følge af projektet Færre ønsker at forlade jobbet 79