09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget for os. Et ord vi nu forholder os til. Vi har fået et ord. I Salmernes Bog i GT. I det som er jødernes salmebog findes der dette ord: Dit ord er en lygte for min fod, og et lys på min sti. Det er et velkendt ord, ofte citeret og blandt andet ofte givet som konfirmationsord. Når vi samles i kirken til gudstjeneste er det et ord som samler os. Vi læser fra kirkens hellige skrift, vi rejser os for ordet. Og vi tror at det er Guds ord, og derfor rejser vi os for det, når det læses op. Et ord kan synes så lille, som en lyd i verdens vind. Dog har ord stor betydning. Gennem ord udtrykker vi os, oplever hinanden, og mærker livet. Et ord kan blive det faste holdepunkt i livet. Et ord, så lille og flygtigt, dog med stor betydning. Man kan leve på et ord, tage det med sig som et lys på livsvejen. Når vi taler om Ordet, med stort O og i bestemt form, så mener vi Guds ord. Det ord som skal læses op i gudstjenesten, og som der skal prædikes over. Særligt for os, som er rundet af og opdraget i den lutherske tradition, er Ordet Kristi ord. Kristi ord har en særstilling i gudstjenesten, som det ord der altid er sat i centrum. Når der skal prædikes er det med 1
09-08-2015 side 2 udgangspunkt i evangeliet, og dermed mener vi Kristi ord. Kristi ord er for os det egentlige Guds ord. Kristus er selv Guds Ord. Sådan som Johannes evangeliet begynder: Ordet var i begyndelsen, ordet var hos Gud, og ordet blev kød og tog bolig hos os. Centrum i vores opfattelse af Ordet er et menneske. Han som er kommet fra Gud, og som har levet og handlet i vores verden. For os er Ordet ikke kun ord, men det liv som Jesus levede. Ordet er hele Jesu person, liv og tale. Ordet forstået som Guds ord, er ikke kun skrevne ord, på skind eller papyrus, eller på papir i en bog. Ordet er Kristus selv. Det levende ord. Som er talt til os, både med tunge og med levet liv. Og det særlige ved kirkens gudstjeneste er at dette ord om Kristus er talt fra gudstjeneste til gudstjeneste op gennem tiden, og overleveret os, som det hørte ord. Det mundtlige ord, det levende ord. Vel kan vi læse det, og vel er det nedskrevet, men det er i hver gudstjeneste givet ånde og liv op gennem tiden. Og det talte ord er blevet det levede ord, det ord menighedens lever på. Ordet forstået som Kristus, giver os at opleve ordet, som levet liv. Kristi liv genfortalt med evangeliets historier. Vi taler dansk når vi taler i kirken. Og Bibelens ord kan læses på dansk, fordi det er oversat fra græsk og hebræisk til vort modersmål. Men det særlige ved at forstå Guds ord som Kristus, det er at her er Guds Ord kommet til os i en helt særlig oversættelse. 2
09-08-2015 side 3 Kristus har så at sige oversat Ordet til levet liv i vores menneske verden. Ordet blev kød og tog bolig i blandt os. Har man et budskab, så kan man sige det med ord. Men man kan også sige det ved at gøre det. Man kan handle. Kristus er Gud der oversætter sit ord til handling. En handling der skete i vores verden, og som al handling sker den en gang. Og siden kan der fortælles om den handling i ord, fordi handling genlyder med betydning for mange. En handling er som en sten der kastes i vandet og ringe spreder sig ud fra centrum. Han gjorde det. Det skete i de dage at.. Evangeliet er Gud ord sagt til os i ord og handling. Evangeliet er at genfortælle Guds handling for os mennesker. Kristus er centrum i denne historie. For os er Guds ord ikke blot bogstaver på papir, eller citater, men det er historien om Kristus. Det er evangeliet, det glædelige budskab, der er Guds Ord. Jesus omtalte sig selv med ordene: Jeg er verdens lys. Når vi skal sige hvad der er Guds ord, så skal vi altid hen om Kristus for at få ordet af ham. Kristus er ordets lys i verden, det ord som kan lyse på vej og sti. Jøderne havde deres trosbekendelse, som vi hørte læst fra femte Mosebog. Den skrev de på små stykker skind, og foldede sammen og hængte op i deres hus. Eller de bandt remme om arme og hænder for at kunne huske og gentage ordene morgen og aften. Det var vigtigt for dem at sige trosbekendelsen hver dag. På den måde havde de så at sige altid Gud med sig, hvor de gik og 3
09-08-2015 side 4 stod, og hvor de levede deres liv. Guds ord blev givet til jøderne gennem Moses. Vi har fået Guds ord gennem Kristus. Og her er der en stor forskel. Moses gav dem et ord, Kristus gav sig selv. Jesus blev det levende ord. Guds ord får ansigt for os. Dermed er Guds ord ikke et ord vi kan lære udenad og citere, men en person vi skal forholde os til. Guds ord er derfor personen Kristus, som er nær hos mig, som jeg kan bede til, og jeg kan udfordres af, og dermed også den levende person som jeg ikke kan styre og dirigere, men som jeg kan følge og lade mig inspirere af. Kristus er den jeg kan stole på og tro på for mit liv og min evighed. Guds ord bliver det som skrives ind i mit indre ved Guds ånd. Citater kan man skrive på vægge og dørstolper som jøderne gjorde, og det er godt. Kristus er Guds ord der skrives ind og lever i vort indre menneske. Det er Helligåndens gerning. Ordet tager bolig i os, sådan som Jesus talte om det til disciplene: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Kristendommen er det særlige, at forholdet til Gud udspringer af kærlighed og tillid og opleves som at kunne leve sit liv i Guds nærvær. Gud er hos mig og nær mig i alle livets forhold og i medgang og modgang. Teksten i dag, placerer Kristus midt i Templet i Jerusalem, og giver os en oplevelse af Kristus, midt i datidens religiøse verden. 4
09-08-2015 side 5 Og stående midt i datidens religiøse gøre og laden og aktivitet og travlhed, talte Jesus om fred. Fred med Gud i sind og krop. Underligt nok får vi her i Lukas beskrivelse et billede af Jesus som er langt fra at være et glans billed. Jesus græd. Han jog de handlende ud af templet. Farisæerne ville have ham ryddet af vejen, men folket hang ved ham, for at høre ham. Det er en dramatisk situation. Der er meget på spil. Det hele handler om menneskets forhold til Gud. Handler om det store spørgsmål: Hvor møder et menneske Gud? Som svar på det spørgsmål placeres Jesus i centrum af billedet. Jesus er placeret midt i verdens religiøse selvoptagethed. Hvor alle er travlt optaget med at gøre hver sit for om muligt at få fred med Gud. En tanke presser sig på i dette billede af Jesus midt i menneskers religiøse travlhed. Vil jeg lytte til hvad Jesus har at sige til mig, eller vil jeg følge mine egne tanker og ideer om Gud. Når Jesus her taler om Templet som et bedehus, så åbner han for os et sted hvor jeg kan søge Gud i bøn. Jesus gør bønnens forhold til Gud, som det sted hvorfra livet med Gud springer ud. Bøn er at tro på Gud. Enklere og bedre kan det ikke siges til os. Bønnen, hvor lille og hjælpeløs den end måtte være, den som beder tro på Gud. Og befinder sig i Guds nærhed. Der fødes freden med Gud, den som kan fylde et menneske og gøre det trygt i både medgang og modgang. 5
09-08-2015 side 6 Jesus står midt i det hele og rækker os; det sted hvor dagen har evighed. Hvor kærligheden har sit sted, og hvor Guds søn er sammen med os under Helligåndens fred. Amen. 6