6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17

6. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 17 6.1. Indledning Formål Anlægstyper og arter Fiskeriet tæt på at være optimalt reguleret øget samfundsmæssigt bidrag skal derfor komme fra akvakultur Hvilke barrierer har hindret væksten i akvakultur og hvordan kan de løses Formålet med dette specialkapitel er at beskrive den danske akvakultursektors økonomiske situation. Sektorens nuværende struktur, produktion og økonomi beskrives, og mulighederne for en bæredygtig vækst i fremtiden analyseres. En miljømæssig bæredygtig vækst defineres som en vækst i produktionen, som ikke påvirker det omgivende miljø negativt i forhold til i dag. Beskrivelsen af struktur og analysen af fremtidige vækstmuligheder tager udgangspunkt i de forskellige typer anlæg, som findes i den danske akvakultur sektor, samt de arter der produceres i dag. Muligheden for produktion af nye arter vurderes ikke. I gennem de sidste 2-3 årtier har fiskeriet været i fokus for at opnå en bedre forvaltning af fiskeressourcen for herigennem at opnå et øget bidrag til samfundsøkonomien fra sektoren. Fiskerisektoren er i dag tæt på at være optimalt reguleret, og det er ikke realistisk at antage, at det traditionelle fiskeri kan bidrage væsentligt mere til dansk økonomi, end tilfældet er nu. Hvis man i Danmark skal udvide den primære produktion af fisk samt øge det samfundsmæssige bidrag fra fiskerisektoren, skal det således komme fra akvakultursektoren, som på globalt plan er en af de hurtigst voksende indenfor fødevareproduktion. Siden 1994 har vækst i akvakultursektoren været diskuteret som en mulig løsning på at øge fiskeindustriens råvaregrundlag og skabe vækst og arbejdspladser, både i det primære- og følgeerhvervene. Hvis der er et uudnyttet samfundsøkonomisk potentiale i akvakultursektoren, hvilke barrierer har så hindret vækst, og hvordan kan disse imødegås? Spørgsmålet analyseres i det føl- 17 Dette kapitel er udarbejdet af Rasmus Nielsen og Max Nielsen. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 99

gende kapitel med fokus på barrierer for vækst samt mulige løsninger. 6.2. Akvakultursektorens struktur I Danmarks Statistiks og Fødevareøkonomisk Instituts Regnskabsstatistik for Akvakultur er den danske akvakultursektor opdelt på 7 anlægstyper afhængig af produktionsanlæggets type og arten af fisk der produceres. Udgangspunktet er årene 2006 til 2008. Antal firmaer var 162 Antallet af firmaer i akvakultursektoren var 162 i 2008, hvilket var 27 færre end i 2006, jf. tabel 6.1. Antallet af beskæftigede har i perioden været stort set uændret og steg fra 726 i 2006 til 730 i 2008, svarende til en stigning på 1 %. Tabel 6.1. Antal firmaer og beskæftigede 2006 2007 2008 Firmaer 189 178 162 Beskæftigede 726 733 730 Kilde: Danmarks Statistik Det fysiske produktionsanlæg anvendes som enhed I Regnskabsstatistik for Akvakultur er den primære enhed det fysiske produktionsanlæg. Det betyder, at firmaer, der ejer mere end ét produktionsanlæg, opdeles på anlægsniveau i statistikken. Dette skyldes, at en opdeling af firmaer til anlægsniveauet giver en bedre mulighed for at sammenligne og analysere anlæg, der har samme størrelse og produktion eller anvender samme teknologi. Den danske akvakultursektor opdeles på 7 anlægstyper, som vist i tabel 6.2. 100 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Tabel 6.2. Akvakulturanlæg efter type og produktion, 2008 Anlægstype Antal anlæg Produktion i ton Produktion pr. anlæg i ton Dambrug almindelige 208 24.407 117 Modeldambrug type 1 16 2.916 182 Modeldambrug type 3 11 5.282 480 Havbrug 20 8.911 446 Ål 8 1.606 201 Muslinger 10 1.481 148 Andre 7 721 103 I alt 280 45.324 162 Kilde: Danmarks Statistik. 208 almindelige dambrug 16 modeldambrug type 1 11 modeldambrug type 3 Den mest betydningsfulde anlægstype er de almindelige dambrug med 208 anlæg, svarende til 74 % af de danske akvakulturanlæg. Anlæggene producerer hovedsagelig små regnbueørreder til konsum. Almindelige dambrug opstemmer og indtager vand fra nærliggende åer, hvorefter vandet ledes igennem anlægget. Anlæggene består som hovedregel af kanaler og damme af jord, mens rensningen af vandet sker ved bundfældning, inden vandet ledes tilbage i åen. I 2008 var der 16 modeldambrug type 1, som hovedsagelig producerer regnbueørreder. Anlæggene består oftest af nybyggede betondamme og kanaler, som indtager mindre vand fra åer end almindelige dambrug, da vandet recirkuleres. Areal og volumen i anlæggene er derfor mindre, og vandet renses mere før udledning end i almindelige dambrug. Modeldambrug type 3 producerer også regnbueørred, og i 2008 var der 11 anlæg. Alle anlæg er nybyggede betonanlæg med indtag af grundvand. Vandet recirkuleres i dammene mere intensivt end i type 1, og areal og volumen er også her mindre end i almindelige dambrug. Vandet renses ved hjælp af mikrosigter og biofiltre, før det ledes ud i åen. Dette gør rensningen mere effektiv. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 101

20 havbrug Havbrugene er den næst vigtigste produktionsform inden for akvakultursektoren. I 2008 var der 20 havbrug, som producerer større regnbueørreder i bure på havet. Alle danske havbrug ligger nær ved kysten. 8 åleanlæg I 2008 var der 8 åleanlæg, som alle er fuldt recirkulerede anlæg (FREA), hvor både indtag (grundvand) og udledning af vand er afkoblet fra åen. Vandet recirkuleres og renses ved hjælp af mikro-sigter og bio-filtre. Åleanlæggene er økonomisk set en betydende anlægstype, da ålen er en værdifuld art. 10 muslingeanlæg Muslingeanlæg er en forholdsvis nystartet produktion i Danmark, og i 2008 var der 10 aktive anlæg. Produktionen fra anlæggene er stadig relativt lille i både mængde og værdi. 7 andre anlæg Andre anlæg dækker over fuldt recirkulerede anlæg, der producerer andre arter end ål, samt indpumpningsanlæg som er saltvandsbaserede dambrugsanlæg. Der var 7 anlæg af typen andre anlæg i 2008. 6.3. Historisk produktion og økonomi 6.3.1. Produktion Produktionen fordelt på anlægstyper er angivet i tabel 6.3. Tabel 6.3. Produktion fordelt på anlægstyper (tons) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 25.036 26.153 24.407 Modeldambrug type 1* 1.834 2.022 2.916 Modeldambrug type 3 4.016 4.357 5.282 Havbrug 8.364 8.094 8.911 Ål 1.926 1.874 1.606 Muslinger 650 1.066 1.481 Andre 150 338 721 I alt 41.976 43.905 45.324 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Note*: Modeldambrug type 1 er i 2006 identisk med de anlæg, som indgår i statistikken for 2007. 102 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Samlet set stod dambrugene for 72 % af produktionen Havbrugene udgjorde 20 % Ål, muslinger og andre anlæg stod for 8 % Produktionen fra dambrug udgjorde 72 % af den samlede produktion i ton i 2008, hvoraf almindelige, model 1 og model 3 dambrug stod for henholdsvis 54 %, 6 % og 12 %. Havbrugene var den næstvigtigste anlægstype, hvad angår produktionen i ton med 20 % af den samlede produktion. Ål, muslinger og andre anlæg stod til sammen for 8 % af den samlede produktion, hvor de enkeltvis stod for henholdsvis 4 %, 3 % og 1 %. 6.3.2. Bruttoindtægt Bruttoindtægten består af værdien af salg af egen produktion samt andre driftsindtægter. I tabel 6.4 vises den totale bruttoindtægt for årene 2006 til 2008. Tabel 6.4. Bruttoindtægt fordelt på anlægstyper (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 499.158 509.468 466.793 Modeldambrug type 1 33.484 35.537 49.307 Modeldambrug type 3 72.819 85.143 88.147 Havbrug 269.817 269.616 271.222 Ål 126.919 117.960 96.386 Muslinger 4.477 8.859 10.776 Andre 9.865 18.905 22.384 I alt 1.016.540 1.045.489 1.005.015 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Ålebrug og dambrug fald i bruttoindtægten Almindelige dambrug omlægges til Ser man på udviklingen fra 2006 til 2008 var det kun anlægstyperne almindelige dambrug samt ålebrugene, der oplevede et fald i bruttoindtægten, mens alle øvrige underbrancher havde fremgang. Tilbagegangen for de almindelige dambrug skyldes, at disse omlægges til modeldambrug type 1 og 3, som er mere moderne typer af dambrug, som forurener mindre pr. kilo produceret fisk, Fiskeriets økonomi 2010 FOI 103

modeldambrug type 1 og 3 Mangel på glasål til ålebrugene samt at en del af de almindelige anlæg er blevet nedlagt. Sammenlagt oplevede de 3 typer af anlæg en fremgang i bruttoindtægten. Faldet i bruttoindtjeningen for åleproducenterne skyldes, at erhvervet er afhængigt af importen af små glasål fanget i havet. Den øgede bruttoindtjening for de øvrige anlægstyper skyldes hovedsagelig en øget produktion. 6.3.3. Driftsomkostninger Definition af driftsomkostninger Driftsomkostningerne udgøres hovedsagelig af indkøb af fisk og foder. Øvrige poster er vedligeholdelse af bygninger og anlæg samt andre ordinære omkostninger. Udgiften til energi er udtaget som en selvstændig post, da nye former for teknologi indført i akvakultursektoren har stor fokus på anvendelse af energi. Driftsomkostningerne inkluderer således ikke omkostninger til aflønning af arbejdskraft og kapital. De totale driftsomkostninger for akvakultursektoren er angivet i tabel 6.5. Tabel 6.5. Totale driftsomkostninger (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Fisk 208.823 205.778 179.902 Foder 272.384 324.314 340.667 Energi 38.982 45.397 44.162 Anlæg og bygninger 89.337 92.036 91.481 Andre ordinære udgifter 110.773 117.926 120.835 I alt 720.299 785.451 777.047 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Stigende omkostninger til foder Driftsomkostninger var i 2008 på 777 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 8 % i forhold til 2006. De stigende udgifter skyldes primært, at udgifterne til foder er steget med 25 %, mens 104 FOI Fiskeriets økonomi 2010

udgiften til energi og andre ordinære udgifter steg med henholdsvis 13 og 9 %. I modsætning til de øvrige udgiftsposter faldt udgiften til køb af fisk med 14 % over 2 år. Udviklingen i de totale driftsomkostninger fordelt på anlægstyper er angivet i tabel 6.6. Tabel 6.6. Totale driftsomkostninger fordelt på anlægstyper (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 340.964 371.640 334.864 Modeldambrug type 1 24.051 27.949 40.315 Modeldambrug type 3 45.209 54.798 66.122 Havbrug 218.516 235.228 256.880 Ål* 93.140 93.037 87.398 Muslinger* 5.728 7.721 9.853 Andre* 13.033 17.184 20.123 I alt 740.641 807.557 815.555 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Note*: For Ål, Muslinger og Andre anlæg er driftsomkostningerne inkl. aflønning af arbejdskraft, da aflønningen ikke offentliggøres som en særskilt post i Regnskabsstatistik for Akvakultur. **: De totale driftsomkostninger i tabel 6.5 og 6.6 er forskellige, da tabel 6.6 indeholder aflønning af arbejdskraft for ål, muslinger og andre anlæg. Stigende driftsomkostninger for de fleste anlægstyper Driftsomkostningerne steg for de fleste anlægstyper i perioden, hvilket skyldes en øget produktion samt de øgede udgifter til foder. Almindelige dambrug og åleanlæggene havde dog faldende udgifter som følge af en faldende produktion. 6.3.4. Indtjening Definition af indtjening Akvakultursektorens indtjening er defineret som bruttoindtægten fratrukket driftsomkostninger (ekskl. aflønning af arbejdskraft og kapital). Indtjeningen belyser, hvor meget der er tilbage til aflønning af produktionsfaktorerne arbejdskraft og kapital. Indtjening for de 7 anlægstyper er angivet i tabel 6.7. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 105

Tabel 6.7. Indtjening fordelt på anlægstyper (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 158.194 137.828 131.929 Modeldambrug type 1 9.433 7.588 8.992 Modeldambrug type 3 27.610 30.345 22.025 Havbrug 51.301 34.388 14.342 Ål* 33.779 24.923 8.988 Muslinger* -1.251 1.138 923 Andre* -3.168 1.721 2.261 I alt 275.899 237.932 189.460 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Note*: For Ål, Muslinger og Andre anlæg er indtjeningen inkl. aflønning af arbejdskraft, da aflønningen ikke offentliggøres som en særskilt post i Regnskabsstatistik for Akvakultur. Indtjening faldt 86 mio. kr. Den totale indtjening i akvakultursektoren var på 189 mio. kr., hvilket var 86 mio. kr. lavere end i 2006, svarende til et fald på 31 % over 2 år. De fleste anlægstyper oplevede et fald i indtjeningen fra 2006 til 2008, undtagen muslinger og andre anlæg. Den stigende indtjening for muslinger skyldes, at anlæggene er relativt nystartede og først i de seneste år har kunnet høste en mængde, der har kunnet dække driftsomkostningerne. 6.3.5. Arbejdskraft- og kapitalaflønning Definition af brutto- og nettooverskud Bruttooverskuddet er defineret som indtjening fradraget aflønning af arbejdskraft, hvor nettooverskud herudover er fradraget afskrivninger. Bruttooverskuddet angiver således, hvad der er tilbage til aflønning af kapital til dækning af afskrivninger, hvor nettooverskuddet alene angiver, hvad der er tilbage til kapitalaflønning. Arbejdskraft- og kapitalaflønningen fremgår af tabel 6.8, sammen med det beregnede brutto- og nettooverskud. 106 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Tabel 6.8. Arbejdskraft- og kapitalaflønning (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Arbejdskraft 123.542 125.990 137.176 Bruttooverskud 172.699 134.048 90.792 Afskrivninger 44.977 43.486 48.391 Nettooverskud 127.722 90.561 42.401 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Aflønning steg 11 % fra 2006 til 2008 Bruttooverskuddet faldt 47 % Afskrivningerne steg med 8 % I akvakultursektorens aflønning indgår omkostninger til lønninger, gager, pensioner og social sikring. Aflønning af arbejdskraften var i 2008 på 137 mio. kr., hvilket var en stigning på 14 mio. kr. i forhold til 2006, svarende til en stigning på 11 %. Bruttooverskuddet udgjorde 91 mio. kr. i 2008, hvilket var et fald på 82 mio. kr. i forhold til 2006, svarende til et fald på 47 %. Afskrivningerne omfatter afskrivninger samt nedskrivninger af materielle og immaterielle aktiver. De samlede afskrivninger var i 2008 på 48 mio. kr., hvilket var en stigning på 3 mio. kr. i forhold til 2006, svarende til en stigning på 8 %. Nettooverskuddet fordelt på anlægstyper fremgår af tabel 6.9. Tabel 6.9. Nettooverskud fordelt på anlægstyper (1.000 kr.) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 65.549 49.048 35.723 Modeldambrug type 1 2.257 444-3.041 Modeldambrug type 3 12.213 11.849 2.878 Havbrug 26.110 8.759 1.360 Ål 29.296 20.444 5.266 Muslinger -2.681-104 -753 Andre -5.021 122 967 I alt 127.722 90.561 42.401 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 107

Fald i nettooverskud på 67 % Nettooverskuddet var i 2008 på 42 mio. kr., hvilket var et fald i forhold til 2006 på 85 mio. kr., svarende til et fald på 67 %. 6.3.6. Rentabilitet Rentabiliteten vurderes ved at betragte nettooverskuddet i forhold til kapitalapparatets størrelse. Kapitalapparatet omfatter alle anlægsaktiver. Rentabiliteten fordelt på anlægstyper er vist i tabel 6.10. Tabel 6.10. Rentabilitet fordelt på anlægstyper (%) 2006 2007 2008 Dambrug almindelige 19 13 9 Modeldambrug type 1 10 2-9 Modeldambrug type 3 13 12 3 Havbrug 54 13 2 Ål 78 56 17 Muslinger -37-2 -6 Andre -45 1 6 I alt 22 15 6 Kilde: Danmarks Statistik og Fødevareøkonomisk Institut. Rentabilitet på mindst 7 % nødvendig Rentabilitet lavere end 7 % Den beregnede indikator for rentabiliteten i akvakultursektoren kan anvendes til vurdering af den økonomiske situation i sektoren. I vurderingen anses en alternativ forrentning på 7 % p.a. at være rimelig på lang sigt, baseret på det generelle renteniveau. Rentabiliteten i akvakultursektoren skal således være større end 7 %, såfremt der skal være interesse for at investere i akvakultur frem for andre sektorer. Og kun derved kan en konsolidering og fornyelse sikres. Rentabiliteten i den samlede akvakultursektor var i 2008 på 6 %, hvilket er et fald i forhold til 2006 på 16 %-point. Rentabiliteten i akvakultursektoren er således lavere end de 7 %, som anses for en rimelig alternativ forrentning. Årsagen til faldet i rentabiliteten skal blandt andet ses i lyset af faldende priser, øgede foderomkostninger samt finanskrisen i 2008. 108 FOI Fiskeriets økonomi 2010

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 6.4. Bæredygtig vækst i dansk akvakultur 6.4.1. Udviklingen i den globale akvakulturproduktion Akvakultur er et af verdens hurtigst voksende fødevareerhverv Globalt set har akvakultursektoren oplevet en markant vækst over de sidste 20 år og er et af de hurtigst voksende fødevareerhverv i verden. Produktionen i akvakultursektoren udgjorde i 1990 omkring 13 % af den globale produktion af spisefisk, hvor den i dag udgør næsten 50 %. Væksten i produktionen har specielt fundet sted i Asien, Chile og Norge, mens produktionen i EU og Danmark har været stagnerende. I figur 6.1 er udviklingen i akvakultursektoren vist for forskellige dele af verden. Figur 6.1. Udviklingen i akvakultur produktionen globalt og for udvalgte områder (1990=100) 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Global Asien Nordamerika EU Danmark Kilde: FAO. Global vækst på 16 % om året Den globale vækst fra 1990 til 2007 har i gennemsnit været på 16 % om året. Af figur 6.1 fremgår det, at den globale vækst primært har været drevet af væksten i Asien, som i perioden har været på 17 % om året. Til sammenligning har væksten i Nord- Fiskeriets økonomi 2010 FOI 109

og 0 % i Danmark Både saltvands- og ferskvands-opdræt er i vækst Forbrugerne spiser mere opdrættet fisk amerika, EU og Danmark kun været på henholdsvis 5, 1 og 0 % i samme periode. Væksten i akvakultursektoren er sket både i det saltvandsbaserede opdræt i havet og det ferskvandsbaserede opdræt i floder, åer og søer. Det saltvandsbaserede opdræts vigtigste arter er laks og ørred, hvor de væsentligste producenter er Norge og Chile. I det ferskvandsbaserede opdræt er det primært de asiatiske lande som Kina, Vietnam og Thailand, der dominerer, og hvor de vigtigste arter er karper, rejer, Tilapia og Pangasius. Forbrugsmønsteret af fisk har ændret sig væsentligt de sidste 10 år fra et forbrug baseret på vildtfangede fisk til akvakultur. Udviklingen i forbruget i USA er et godt eksempel. For 10 år siden havde man kun to akvakultur arter på listen over de ti mest spiste fisk (laks og rejer), mens man i dag har fire ud af de seks mest spiste arter (rejer, laks, Pangasius og Tilapia). 6.4.2. Planer for udvikling af dansk akvakultur Efterspørgslen efter fisk forventes at stige Allerede i 1994 blev akvakultur udpeget som potentielt vækstområde Som vist i afsnit 6.4.1 ovenfor er akvakultur en sektor i kraftig vækst. Væksten i akvakultursektoren forventes at fortsætte i fremtiden, hvilket skyldes en række faktorer. Efterspørgslen forventes at stige, da den globale befolkning og befolkningens indkomst forventes at vokse. Det vilde fiskeris mulighed for at imødekomme den øgede efterspørgsel er begrænset, da ressourcerne allerede på nuværende tidspunkt er næsten fuldt udnyttet. Yderligere er der blevet sat fokus på fisk som et sundt, ernæringsrigtig og klimavenlige produkt, hvilket også vil øge efterspørgslen. Allerede i 1994 blev der i Danmark nedsat et Fødevareudvalg, som var et tværministerielt udvalg for fødevaresektoren (Landbrugsministeriet 1994). Målet var at udbygge den danske fødevaresektors position som producent af kvalitetsbetonede fødevarer. Det blev her påpeget, at akvakultursektoren kunne levere en stigende mængde råvarer til forarbejdningsindustrien, hvis ikke 110 FOI Fiskeriets økonomi 2010

miljøproblemer var begrænsende for produktionen. Dette påpeges igen i 1997 Ny handlingsplan introduceres i 2007 Nedsættelse af et akvakulturudvalg i 2009 EU medfinansierer udviklingsinitiativer EU planer for bæredygtig vækst i 2002 og 2009 I 1997 blev der fuldt op med en perspektivplan (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1997), hvor det igen blev påpeget, at akvakultur var en sektor med nye muligheder for vækst såvel for primærerhvervet som for følgeerhverv. Forudsætningerne for vækst var, at de eksisterende miljø- og flaskehalsproblemer skulle afhjælpes. Perspektivplanen blev derfor senere fuldt op med rapporter fra Dambrugsudvalget 2002, Havbrugsudvalget 2003 og Faunapassageudvalget 2004. Regeringens og Dansk Folkepartis Handlingsplan En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur blevet introduceret i 2007, hvor den overordnede målsætning er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor under hensyn til målet om regional udvikling og bæredygtig produktion. Af planen fremgår det, at man ønsker at øge produktionen i dambrugene til 60.000 tons og havbrugene til 40.000 tons, mens andre typer af anlæg skal producere yderligere 15.000 tons inden udgangen af år 2013. Seneste tiltag er planen Grøn vækst (2009), som indeholder en tilskudspulje på 100 mio. kr., som målrettes til investeringer i avanceret recirkuleringsteknologi (FREA og Modeldambrug 3). Yderligere er nedsat et akvakulturudvalg med det formål at se på akvakulturerhvervets langsigtede erhvervs- og miljøvilkår. I EU har det sideløbende været muligt at få medfinansiering til udviklingsinitiativer inden for akvakultursektoren gennem Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF 1994-1999 og 2000-2006) og senere Den Europæisk Fiskeri Fond (EFF 2007-2013). I 2002 introducerede EU en plan for bæredygtig vækst i akvakultursektoren, hvor hovedformålet var, at den europæiske akvakultursektor skulle vokse 4 % årligt, og at beskæftigelsen skulle øges med 8-10.000 personer. Planen er blevet revideret i 2009 med henblik på at gøre den europæiske akvakultursektor Fiskeriets økonomi 2010 FOI 111

mere konkurrencedygtig gennem forskning og udvikling, i sammenhæng med en mere helhedsorienteret regulering af erhvervet både fra EU og nationalt. Ingen vækst Trods alle disse planer og initiativer viser figur 6.1 med al tydelighed, at det foreløbig ikke er lykkedes at skabe vækst i hverken den danske eller den europæiske akvakultursektor. 6.4.3. Barrierer for vækst og mulige løsninger Barrierers betydning og mulige løsninger identificeres Vækst skal være bæredygtig Der er en række årsager til fraværet af vækst i dansk akvakultur de sidste 20 år. Disse potentielle barrierer beskrives i det følgende ud fra et økonomisk perspektiv. Det vurderes, i hvilket omfang de potentielle barrierer kan medvirke til at forklare fraværet af vækst historisk. Herudover opstilles og diskuteres mulige løsninger til imødegåelse af disse barrierer i fremtiden. En forudsætning for analysen i dette kapitel er, at væksten i dansk akvakultur er bæredygtig. Det betyder, at forureningen og andre påvirkninger af det omkringliggende miljø ikke må forværres. Hvis de forværres, vurderes dette særskilt. Velegnede placeringer Akvakultur placeres ideelt på steder, hvor naturen skaber de bedste betingelser for at drive akvakultur, og hvor de negative effekter på det omgivende økosystem er så små som muligt. Samtidig er områder ideelle, hvor akvakultur ikke i væsentlig omfang skal tilpasse sig i forhold til andre erhverv. Havbrug placeres, hvor der er betydeligt vandskifte eller dybt vand Velegnede områder til placering af havbrug har betydelig vandskifte eller dybt vand, således der sikres en spredning af negative effekter over et større område. Samtidig er et velegnet område isfrit. Havbrug kan således ideelt placeres i fjorde med dybt vand og stor vandudskiftning, som eksempelvis laksebrug i Norge. 112 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Lav havdybde, men stor vandgennemstrømning Miljøhensyn taler for placering til havs men økonomi tæt på kysten Almindelige dambrug placeres ved vandløb FREA anlæg kan placeres hvor som helst Samme ideelle betingelser for havbrug er ikke til stede i Danmark, hvor havet ofte ikke er særlig dybt og fladbundet. Omvendt er der mange steder betydelig vandgennemstrømning, som muliggør produktion i havbrug. Havbrug placeres således ud fra en miljømæssig betragtning hensigtsmæssigt et stykke ude på havet, hvor negative effekter spredes. Omvendt bliver tilsynet med anlæg langt fra kysten mere besværlig, og anlæggene ligger mere ubeskyttet, hvilket gør det mindre økonomisk attraktivt. Derfor placeres havbrug ofte tæt på kysten, idet det her er nemmere og billigere at kontrollere produktionsprocessen. Dambrug placeres i forbindelse med vandløb, åer og søer gerne med stor vandgennemstrømning og ideelt, hvor det omgivende vandmiljø påvirkes så lidt som muligt. Udviklingen inden for dambrug går i retning af hel eller delvis recirkulering af vand. Fuldt recirkulerede dambrug kan afkobles fra vandmiljøet og placeres uafhængigt heraf ved brug af grundvand. Delvis recirkulerede anlæg kræver stadig tilknytning til vandmiljøet, men har en mindre negativ effekt på det omgivende vandmiljø pr. kg. produceret fisk end almindelige dambrug. Placeringen af havbrug og dambrug skal også ses i sammenhæng med konkurrence om plads fra andre erhverv, herunder landbrug, industri, skibsfart, fiskeri, turisme m.m. Ved god planlægning er der plads til alle erhverv, også akvakultur Mangel på plads ingen barriere for vækst i dansk akvakultur Det vurderes, at der ved en hensigtsmæssig planlægning af anvendelsen af havområder vil der være plads til vækst inden for havbrugssektoren. Tilsvarende vurderes det, at en hensigtsmæssig planlægning af anvendelse af vandløb, søer og åer muliggør en øget produktion i dambrugene. Hverken de naturgivne rammer eller konkurrence om plads med andre erhverv vurderes i sig selv hverken historisk eller fremadrettet at udgøre en væsentlig barriere for vækst i akvakultursektoren. Der er stadig en lang række velegnede områder, der kan anvendes. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 113

Økonomi og produktivitet Fisk handles globalt på ét marked med stor konkurrence Veldefineret ejendomsret i akvakultursektoren i modsætning til fiskeriet Muligt med langsigtet produktionsplanlægning i akvakultur Akvakultursektoren er i konkurrence med fiskeriet om at producere fisk til ét globalt marked. Da fisk handles globalt uden større økonomiske barrierer er markedet præget af en høj grad af konkurrence. Det er derfor vigtigt for den enkelte producent at kunne tilrettelægge og udnytte sine ressourcer bedst muligt for at optimere sin produktion, da andre ellers kan producere fisken billigere. I forhold til fiskeri har akvakultur en række fordele, som potentielt kan gøre, at effektivitet og produktivitet i akvakultursektoren er højere end i fiskeriet i produktionen af visse arter. I akvakultursektoren er der en veldefineret ejendomsret, som gør det muligt for den enkelte akvakulturproducent at tilrettelægge sin produktion både på kort og lang sigt. Historisk set har et af de største problemer i fiskeriet været den manglende ejendomsret og den frie adgang til fiskeressourcen, som i mange tilfælde har ført til en overudnyttelse af bestandene. Yderligere har den frie adgang betydet, at en langsigtet planlægning ikke har været mulig, da den enkelte fiskers fangstmuligheder påvirkes af andre fiskeres adfærd. Den langsigtede produktionsplanlægning i akvakultur har blandt andet gjort det muligt at indgå kontrakter med store supermarkedskæder og restauranter. Dette skyldes, at man med en langsigtet produktionsplanlægning kan levere et produkt i en aftalt mængde og kvalitet til en aftalt tid, hvilket er en meget væsentlig konkurrenceparameter. I vestlige lande overtager de store supermarkedskæder en større og større andel af salget af fisk og bestemmer, således hvilket udvalg af fisk forbrugerne får tilbudt. Løn Høje lønomkostninger kan imøde- Danmark har traditionelt været et land, hvor omkostningerne til løn har været høje, og dermed har arbejdsintensive erhverv hi- 114 FOI Fiskeriets økonomi 2010

gås af en effektiv arbejdskraft storisk set haft svært ved at konkurrere med lavtlønslande. For at imødegå dette er effektiviteten for den enkelte medarbejder højere i Danmark. I danske hav- og dambrug er effektiviteten høj, og danske produkter er derfor stadig konkurrencedygtige trods et højt lønniveau. I 2007 udgjorde lønomkostningerne 15 % af driftsomkostningerne. For at undgå at lønomkostningerne bliver en barriere skal der også i fremtiden være fokus på effektiviteten i den danske akvakultursektor. Fisk og foder Forskning i fisk og foder kan sikre en bedre udnyttelse af produktionsapparatet Danske virksomheder er førende i foderudvikling Fiskeyngel og foder udgør tilsammen mere end 50 % af driftsomkostningerne. For at dette ikke skal blive en barriere, skal der også i fremtiden satses på forskning og udvikling af foder, som optages bedst muligt i fisken, og som sikrer størst mulig vækst og sundhed for fisken, samt giver produkter af en høj kvalitet ernæringsmæssigt. Der kan også opnås betydelige effektiviseringsgevinster gennem avlsprogrammer, der blandt andet kan sikre hurtigere vækst. For norsk laks har man opnået en halvering af produktionstiden for en salgsklar laks gennem forskning og udvikling af foder og avl. I Asien har avlsprogrammet Genetic Improvement of Farmed Tilapia (GIFT) også givet væsentlig reduktion af produktionstiden. Nogle af verdens førende foderproducenter er i dag placeret i Danmark. For at kunne opretholde denne position skal der vedvarende satses på forskning og udvikling af foder, ellers kan dette på længere sigt være en barriere for vækst. Yderligere bør der satses på avl af de primære arter i dansk akvakultur. Reproduktion For arter som kan reproduceres i akvakultur er der ingen barriere For arter, hvor man ikke har kontrol med hele fiskens livscyklus, kan der være en barriere for væksten. I disse tilfælde baseres opdrættet på vildtfangede små fisk. Såfremt bestandssituationen for vilde fisk er kritisk, reduceres mulighederne for tilførsler til Fiskeriets økonomi 2010 FOI 115

Opdræt af ål baseres på vilde glasål har en barriere akvakultur. Dette er tilfældet for ål, hvor dansk opdræt kun kan gennemføres baseret på fangster af vilde glasål. Den europæiske ålebestand er på et så lavt niveau, at der på EU plan er gennemført en genopretningsplan, der sætter snævre grænser for fangsten af glasål. Denne plan udgør en barriere for vækst i dansk åleopdræt. Tilsvarende biologiske barrierer er ikke til stede for andre betydende danske arter, herunder ørred og muslinger. Fiskemelsfælden Fangsten af industrifisk kan sætte grænser for vækst Fiskemel og -olie anvendes i stadig større omfang i akvakultur men forbedret teknologi medfører at 1 kg. fisk kan produceres med stadig mindre foder Foder til opdrætsfisk er i stort omfang baseret på fiskemel og olie, som produceres af vildtfangede industrifisk. I det omfang opdrætsfisk alene kan leve af fiskebaseret foder, sætter fangstmulighederne for industrifisk grænsen for væksten i global akvakultur. Dette forhold er kendt som fiskemelsfælden. Anvendelsen af fiskemel og olie i akvakultur var i 1960 stort set 0, mens den i dag (2008) udgør 59 % af den globale fiskemelsproduktion og hele 87 % af fiskeolieproduktion. Fiskemel og -olie anvendes også som foder i andre animalske produktioner som svin og fjerkræ. Fiskeolie anvendes i mindre omfang til berigelse af fødevarer. Der er dog stadig mulighed for vækst i akvakultursektoren selv med de nuværende globale fangster af industrifisk. Løbende forbedring af opdrætsteknologier og avl giver mulighed for vækst uden at forøge de globale fangster af industrifisk. Dette skyldes, at man kan producere et kg. Fisk med stadig mindre foder. Fra 1980 til 2008 faldt fodermængden pr. kg. produceret fisk i dansk ørredopdræt (foderkoefficienten) således fra 1,5 til 0,9. Det samme fald ses i de opdrætsnationer der anvender den mest moderne teknologi og foder. Endvidere kan der i mange typer akvakultur substitueres helt eller delvist til vegetabilsk foder baseret på for eksempel soja og 116 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Såvel som der kan substitueres til vegetabilsk foder som dog betyder, at de producerede fisk ikke indeholder så mange af de sunde omega 3 fedtsyrer Fiskemelsfælden er ingen fælde for dansk akvakultur Foder udgør en stadig større del af omkostningerne raps. Dette er allerede i dag tilfældet, såvel som muligheden kan udnyttes yderligere i fremtiden. I norsk lakseopdræt anvendes i dag kun en andel på ca. 30 % til 50 % animalsk protein. Konsekvensen er imidlertid, at fisk opdrættet udelukkende med vegetabilsk foder eller med en meget lille andel af fiskemel og olie ikke har de samme sundhedsmæssige egenskaber, som fisk opdrættede med fiskemel og olie. Eksempelvis indeholder de en mindre grad af omega 3 fedtsyrer. Derfor forskes der i genetisk at udvikle vegetabilsk foder med indhold af omega 3 fedtsyrer. Lykkes dette, udgør fiskemelsfælden ingen barriere for fremtidig vækst i den globale akvakultur. Selv om fiskemelsfælden potentielt udgør en barriere for væksten i global akvakultur, vurderes den således ikke at udgøre en barriere for vækst i dansk akvakultur. Dette skyldes, at verdensmarkedet for fiskemel og -olie vil indrette sig, og priserne vil stige. I en sådan situation vurderes opdræt af forholdsvis kostbare arter, eksempelvis ørred i Danmark og laks i Norge, at have et større økonomisk potentiale i konkurrencen på verdensmarkedet for fiskemel og olie, frem for opdræt af billigere arter som eksempelvis karper i Kina. Foderomkostningen vil formentlig blive dyrere og med en foderomkostningsandel i dansk akvakultur på 37 % (2008), kan betydelige prisstigninger påvirke økonomien. Udviklingen går i retning af, at foder kommer til at udgøre en stadig stigende andel af de samlede omkostninger. I norsk lakseopdræt er omkostningsandelen til foder steget fra 30 % til 55 % fra 1985 til 2006. Prisstigninger som følge af mangel på fiskemel (Fiskemelsfælden) har størst betydning for producenter, som ikke kan substituere fiskemel til vegetabilsk protein, og som har en høj omkostningsandel til foder. Teknologi Teknologiudvikling sikrer højere Udvikling af teknologi, der sikrer en højere grad af kontrol med produktionen, kan også øge produktiviteten, da væsentlige pa- Fiskeriets økonomi 2010 FOI 117

produktivitet og bæredygtig produktion Ikke alle arter er økonomisk rentable at producerer med avanceret teknologi rametre som ilt, temperatur, vandkvalitet og tildeling af foder bedre kan kontrolleres. Udviklingen af miljøvenlig teknologi kan endvidere reducere udledningen fra dambrug af blandt andet kvælstof og fosfor pr. kg. produceret fisk. Dette er væsentligt for at kunne udvide produktionen i fremtiden, uden at miljøet påvirkes negativt. Der er dog en økonomisk begrænsning i, hvor avanceret og dyr teknologi der kan anvendes i produktionen af forskellige arter. Dette skyldes, at anvendelsen af en relativt dyr teknologi, som eksempelvis fuldt recirkulerede anlæg, også kræver, at den producerede fisk har en relativt høj værdi, for at det økonomisk set er rentabelt. Størrelse af anlæg Udnyttelse af stordriftsfordele er væsentlig for produktiviteten En anden parameter som kan øge produktiviteten er størrelsen på anlæggene. I Danmark har det vist sig, at store anlæg, der producerer mere end 300 tons fisk til konsum om året, er mere omkostningseffektive end mindre anlæg (Nielsen et al 2009). De norske havbrug har også udviklet sig i samme retning med større produktionsenheder, hvor man i begyndelsen af 80 erne anvendte bure i havet med en diameter og dybde på 5 meter, har man i dag bure med en diameter og dybde på 50 meter. Der er således økonomiske fordele i at kunne producere større mængder i større enheder. En begrænsning af mulighederne for at udnytte disse stordriftsfordele i den danske akvakultursektor kan være en barriere for vækst. Kritisk masse og subsidier En kritisk masse er væsentligt for erhvervets muligheder for at opnå vækst For at en sektor selv kan være med til at understøtte forskning og udvikling økonomisk, skal sektoren have en vis størrelse; der skal være en kritisk masse. Forskning og udvikling er ofte dyr og har en lang tidshorisont, før den enkelte producent kan drage fordel af de udviklede teknologier m.m. Derfor kan der være be- 118 FOI Fiskeriets økonomi 2010

hov for at understøtte et erhverv, indtil en sådan kritisk masse er nået, og sektoren selv kan genere det nødvendige økonomiske overskud til yderligere forskning og udvikling af sektoren. Subsidier kan anvendes til at give økonomisk incitament til en miljømæssig bæredygtig produktion Subsidier kan anvendes til at give økonomisk incitament til en miljømæssig bæredygtig produktion Akvakultursektoren har historisk ikke haft særlig stor indflydelse En kritisk masse er væsentligt for erhvervets overlevelse For at give et øget økonomisk incitament til udvikling af en mere miljømæssig bæredygtig produktion kan der anvendes subsidier. Subsidier kan understøtte en teknologiudvikling, som på længere sigt kan bidrage til øget produktivitet, uden at miljøbelastningen øges. I Danmark kan der søges om tilskud til omlægning/bygning af dambrugsanlæg med en mere bæredygtig profil, som eksempelvis modeldambrug type 1 og 3. For at give et øget økonomisk incitament til udvikling af en mere miljømæssig bæredygtig produktion kan der anvendes subsidier. Subsidier kan understøtte en teknologiudvikling, som på længere sigt kan bidrage til øget produktivitet, uden at miljøbelastningen øges. I Danmark kan der søges om tilskud til omlægning/bygning af dambrugsanlæg med en mere bæredygtig profil, som eksempelvis modeldambrug type 1 og 3. Historisk set har akvakultursektoren været relativt lille og haft en mindre samfundsøkonomisk betydning i forhold til andre primærerhverv som landbrug og fiskeri. Dette kan have haft indflydelse på erhvervets muligheder for vækst, da mindre erhverv ofte har sværere ved at opnå politisk indflydelse. Kritisk masse er nødvendig, for at den danske akvakultursektor kan opnå vækst i de kommende år. Fraværet heraf kan være en væsentlig barriere for erhvervets muligheder for at opnå indflydelse, og vil påvirke erhvervets økonomiske muligheder for at bidrage til forskning og udvikling. Produktivitetsudvikling i norsk lakseopdræt Øget produktivitet i norsk akvakultur Det bedste eksempel på, hvor vigtigt det er, at en sektor hele tiden udvikler sig i retning af en mere effektiv produktion og hele tiden formår at øge produktiviteten er den norske akvakultursektor. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 119

Figur 6.2. Udviklingen i den løbende eksportpris og produktionsomkostninger, samt udvikling i produktionen af laks. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2007 2005 2003 2001 1999 1997 1995 1993 1991 1989 1987 1985 Pris Omkostninger Produktion Kilde: Fiskeridirektoratet i Norge Faldende pris, men også faldende produktionsomkostninger Af figur 6.2 fremgår det, at eksportprisen på et kilo norsk laks har været faldende fra 1985 til 2008 som følge af de stadig større udbudte mængder. I samme periode har man samtidig formået at nedbringe produktionsomkostningerne tilsvarende, således at der på trods af den faldende pris har været profitabelt at producere. En lignende udvikling vil formentlig også kunne ses i Danmark, hvis sektoren får mulighed for vækst. Afsætningsmarked Markedet en mulig barriere for vækst, hvis rentabiliteten bliver for lille Afsætningsmarkedet kan være en barriere for vækst, hvis de producerede fisk ikke kan sælges til en pris, der gør produktion rentabel. Fisk er blevet opdrættet i Danmark i over 100 år og i de seneste ca. 20 år på et nogenlunde konstant niveau. Der må således have været en rentabilitet over en længere årrække, der ligger over eller på et minimumsniveau, da aktiviteten ellers må formodes at have været reduceret. 120 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Prisfald kan medføre faldende rentabilitet Priser bestemmes på internationale markeder Priserne påvirket af to modsatrettede tendenser men afhænger også fiskearten Prisen på ørred fra havbrug bestemmes af globalt udbud af og efterspørgsel efter laks Stigende dansk opdræt giver ikke prisfald Afsætningsmarkedet kan således, alt andet lige, alene blive en barriere for vækst i dansk akvakultur gennem væsentlige prisfald. Ved prisfald kan akvakulturerhvervet dog tilpasse sig ved at øge produktiviteten. Det er derfor ikke sikkert, at rentabiliteten vil falde, og derfor behøver markedet ikke at bliver en barriere for vækst, men risikoen vil altid være der. Prisudviklingen på danske opdrætsfisk bestemmes af udbud og efterspørgsel på afsætningsmarkedet. Afsætningsmarkedet er meget forskelligt for de forskellige arter og produkter. Det danske marked er relativt lille og afsætningsmarkedet ligger derfor hovedsagelig uden for Danmark. Priserne på fisk, herunder opdrætsfisk, på verdensmarkedet vurderes i fremtiden påvirket af de to modsatrettede effekter; stigende udbud påvirker priserne i nedadgående retning, mens stigende efterspørgsel påvirker priserne i opadgående retning. Strukturen på verdensmarkedet kan dog være meget forskellig for de forskellige fiskearter. Ørreder fra danske havbrug er store og røde, og kødet afsættes på samme marked som opdrættede laks, idet laks og store røde ørreder er perfekte substitutter. Prisen på laks er lidt højere end på ørred, men prisen på de to arter følger hinanden over tid (DTU-Aqua, FOI og GEMBA 2008). På dette marked udgør forsyningen af laks ca. 90 %, hvorfor prisen på ørred er bestemt af det globale udbud af opdrættet laks. Norge, Chile 18 og Skotland er de største producenter, og udbuddet herfra vurderes at være i stigning. Omvendt vurderes efterspørgslen også at være i stigning. Et stigende dansk opdræt vil, alt andet lige, ikke påvirke priserne, idet danske opdrættere fortsat vil være pristager på verdensmarkedet. 18 Chiles lakseproduktion er i øjeblikket ramt af sygdom, hvilket har betydet en markant nedgang i produktionen. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 121

Rogn afsættes i Japan Dambrugsørred afsættes primært i Tyskland Væsentlige stigninger i dansk produktion af dambrugsørreder giver prisfald på ferske ørreder, men kun i mindre omfang på frosne Ål sælges i Japan og Europa Danmark er pristager på verdensmarkedet Vækst i dansk opdræt af ål vil ikke påvirker prisen Slaget af rogn udgør en betydelig del af indtægterne fra havbrug og udgjorde 32 % af bruttoindtægten i 2008. Rogn afsættes primært i Japan, som er et af de største markeder for fisk og fiskeprodukter. En udvidelse af den danske produktion fra havbrug forventes derfor ikke at have en væsentlig effekt på prisen på det japanske marked. Ørreder fra danske dambrug har hvidt kød og afsættes primært i Tyskland i portionsstørrelser på 200-400 gram pr. fisk, både ferske, frosne og røgede. Det tyske ørredmarked forsynes blandt andet fra egne opdrættere, Danmark og Tyrkiet. Markedet for små ferske portionsørreder vurderes at være et nichemarked og væsentlige stigninger i forsyningen fra Danmark eller andre kan give faldende priser, da ferske dambrugsørreder ikke vurderes at have mange substitutter. Til gengæld vil der være mulighed for at afsætte frosne ørreder i stedet, da frosne dambrugsørreder vurderes at have mange substitutter på det store europæiske hvidfiskemarked. Prisen på frosne ørreder vil derfor ikke falde nær så meget som for ferske. Afsætningsmarkedet kan således, alt andet lige, komme til at udgøre en barriere for vækst i dansk dambrug. Ål fra danske dambrug afsættes primært på det europæiske marked. Det europæiske indgår som en del af verdensmarkedet. Slutmarkedet for ål er næsten udelukkende Japan og i mindre omfang Europa. Kina forsyner 2/3-dele af dette verdensmarked og har derfor stor indflydelse på prisdannelsen. Danmark er pristager, og selv en mangedobling af dansk produktion vurderes ikke at give prisfald. Prisen på ål bestemmes specielt i Japan som følge af Japans dominerende stilling på dette marked. Efterspørgslen her vurderes at være stagnerende med den stagnerende japanske økonomi. Samtidig er udbuddet på det, om end noget mindre, europæiske marked faldende med restriktionerne på fiskeri af vilde ål, herunder glasål til opdræt. I forhold til en øget dansk produktion vurderes afsætningsmarkedet således ikke at være en barriere for vækst, men en væsentlig kinesisk forøgelse af produktionen vil påvirke prisen meget. 122 FOI Fiskeriets økonomi 2010

Potentialet af dansk muslingeopdræt stadig uklart men markedet er ingen barriere Dansk lineopdræt af muslinger er forholdsvis nyt og potentialet i denne opdrætstype er endnu ikke helt klart. Markedet for muslinger er primært Frankrig og fransktalende lande samt i mindre omfang i nabolandene. Udbuddet fra opdræt kommer fra en række europæiske lande samt fra import fra Chile. Danske opdrætsmuslinger er pristager på dette marked. Selv en mangedobling af muslingeopdrættet i Danmark vil ikke påvirke prisen, og afsætningsmarkedet vurderes derfor ikke at være en barriere for vækst. Eksternaliteter En eksternalitet er en udefra kommende, ikke prissat virkning Negative eksternaliteter er forurening, sygdomme samt stemmeværker Positive er rensning af åens vand Betydning af eksternaliteter kan variere En eksternalitet er en utilsigtet påvirkning af det øvrige samfund, for eksempel når en virksomhed producerer. En eksternalitet kan være positiv eller negativ og er ikke indregnet i virksomhedens indtægter og udgifter ved produktionen. Akvakultur påfører omgivelserne en række negative og positive eksternaliteter af større eller mindre betydning. De negative inkluder forurening af naturen med organisk stof, kvælstof og fosfor samt medicin og hjælpestoffer. Andre eksempler er anvendelse af stemmeværker til vandindtag i dambrug reducerer faunapassage i vandløb, og når spredning af sygdom og undslupne fisk påvirker de vilde fiskebestande og andre akvakulturanlæg. Af positive eksternaliteter kan nævnes rensning af åens vand i dambrugenes renseforanstaltninger og fjernelse af okker fra vandløb. Endelig kan undslupne fisk udgøre en positiv eksternalitet for sports- og fritidsfiskere. Betydningen af eksternaliteter er forskellig både i forhold til typer af opdrætsanlæg og lokaliteter. Betydningen afhænger af hvilket økosystem det enkelte akvakulturanlæg indgår i, samt hvor meget andre sektorer som eksempelvis landbrug, industri, skibsfart m.m. bidrager til forureningen. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 123

Offentlige reguleringsinstrumenter Eksternaliteter nødvendiggør regulering Sammenhæng i regulering er en nødvendighed God regulering sikrer: 1. Miljømæssig bæredygtighed Imødegåelse af eksternaliteter nødvendiggør offentlig regulering. Private løsninger er teoretisk mulige, men ikke i praksis, hvor der er mange, der påvirkes af eksternaliteterne. Offentlig regulering skal rettes mod alle de forskellige typer eksternaliteter, dog kan regulering af én eksternalitet indirekte påvirke andre. Eksempelvis vurderes begrænsninger i kvælstofudledninger også at begrænse fosforudledning. Endvidere kan det ikke udelukkes, at når én eksternalitet begrænses, bliver en anden vigtigere. Hvis produktionen øges som følge af de nye teknologiske muligheder ved øget rensning af kvælstof og fosfor, kan dette betyde en øget anvendelse af medicin og hjælpestoffer. Reguleringen skal således ses som en helhed af alle eksternaliteter samtidigt. Endelig skal alle virksomheder, der forårsager eksternaliteter, indgå i reguleringen. Hensigtsmæssig offentlig regulering nødvendiggør, at de forskellige eksternaliteter imødegås samtidigt og derved sikrer et for de enkelte økosystemer bæredygtigt totalt niveau for alle typer forurening. Miljømæssig bæredygtighed er dog ikke tilstrækkeligt for at sikre en hensigtsmæssig offentlig regulering ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. 2. Effektivitet Reguleringen skal også sikre, at virksomhederne kan producere så effektivt som muligt inden for de givne miljømæssige rammer. Eksternaliteter løses ikke ved at begrænse virksomhedernes effektivitet, men ved at give dem incitament til at reducere eksternaliteterne og om nødvendigt begrænse antallet af virksomheder. Hvis man ikke giver virksomhederne mulighed for at producerer så effektivt som muligt, vil ressourcerne i samfundsøkonomien kunne anvendes på en mere hensigtsmæssig måde, eksempelvis ved en større produktion med en uændret miljøpåvirkning eller med en fastholdelse af produktionsniveauet, men med et forbedret miljø. 124 FOI Fiskeriets økonomi 2010

3. Fleksibilitet Den tredje betingelse er tilstedeværelsen af fleksibilitet, således at tilpasning til ændrede rammer løbende sikres. Fleksibilitet kræver, at der etableres et markedsbaseret system eller et fleksibelt offentligt reguleringssystem. Et markedssystem hvor kvoten frit kan handles sikrer, at markedet ved ændringer i kvoten lader de mest effektive producent opkøbe de mindst effektive. Et fleksibelt offentligt system forudsætter en velfungerende offentlig myndighed, der indretter sig efter løbende ændringer i rammerne for produktion og minimerer de administrative byrder ved tilpasning. I det følgende præsenteres tre reguleringsinstrumenter, der kan sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig offentlig regulering af eksternaliteter, det vil sige, at ovenstående tre kriterier opfyldes. Afgifter og offentlige tilskud kan sikre god regulering Også individuelle omsættelige kvoter kan sikre effektivitet En afgift på forurening kan i teorien sikre, at alle tre kriterier opfyldes. Afgiften skal tilrettelægges således, at den svarer til den omkostning, der vil være ved at rense i stedet for at forurene. Offentlige tilskud til at reducere forurening kan også sikre, at alle tre kriterier opfyldes, igen forudsat at den er tilrettelagt hensigtsmæssig. Forskellen på de to reguleringsmekanismer er fordeling af byrden, idet tilskud betales af det offentlige, hvor afgiften betales af forureneren. Desuden er tilskudsmetoden ikke innovationsfremmende, som afgifter er det. Individuelle omsættelige kvoter på forurening kan også sikre effektivitet, idet handlen med kvoter vil foregå, indtil alle forurenere har samme marginale omkostning ved at reducere forureningen. Fleksibilitet opnås imidlertid ikke, hvis input og produktion også kvoteres. Kvoterne kan fordeles ved at sætte dem på auktion og sælge til højestbydende. Derved vil de nuværende udledere betale for retten til at forurene. Foræres initialkvoterne derimod til de nuværende forurenere, vil de få tildelt hele den kapitaliserede værdi i retten til at forurene, mens nye forurenere vil kommer til at betale for denne ret gennem deres opkøb af kvoter. Fiskeriets økonomi 2010 FOI 125