Kulturanalyse -en vej til tværkulturel forståelse.

Side 1 af 28 Kulturanalyse -en vej til tværkulturel forståelse. Hans Gullestrup Fag: Strategi Kapitel 1: Indledning...3 Kapitel 2: Kulturbegrebet hvad, hvornår og hvorfor?...3 A. Kultur, samfund og natur et bud på en begrebsafklaring...3 B. Mennesket og dets forhold til naturen...4 C. Kulturen og det enkelte individ...4 D. Kulturbegrebet i den humanistiske og samfundsvidenskabelige litteratur...4 E. Skitse til en operationel kulturopfattelse...4 DEL I: En teoretisk-abstrakt kulturopfattelse eller et bud på en etics-kulturanalyse...5 Kapitel 3. Den semi-statiske kulturanalyse...5 A. Den horisontale kulturdimension centrale kultursegmenter...5 B. Den vertikale kulturdimension centrale kulturlag...6 C. Den semi-statiske kulturforståelse som en kompleks helhed af segmenter, lag og kulturelementer...8 Kapitel 4: Den kulturelle dynamik....9 A. den løbende feedbackproces og den interkulturelle kommunikation det individuelle niveau...9 B. Den kulturforandrende dynamik forandringer på det kollektive niveau...9 C. Den kulturdynamiske kompleksitet...13 DEL II: Den interkulturelle mangfoldighed og kompleksitet...15 Kapitel 5. Den kulturelle relativitet og kulturernes sameksistens...15 A. Kulturens relativitet eller det kulturelle hierarki...15 B. Kulturens sameksistens eller de kulturelle kategorier...16

Side 2 af 28 DEL III: Fra teoretisk abstraktion til empirisk virkelighed eller et bud på en emics-analyse...17 Kapitel 6: Det interkulturelle samvær eller fra abstrakt teori til empirisk praksis...17 A. Kulturaktørens egen betydning forkulturforståelsen...17 B. Tre forskellige hensigter med det interkulturelle samvær...18 C. Afsluttende bemærkninger...19 Kapitel 7: Subjektiviteten i det interkulturelle samvær eller betydningen af kulturaktørens eget kulturberedskab...20 A. Kulturberedskabets betydning for den empiriske beskrivelse, tolkning og forståelse af den betragtede kultur...20 B. Det ubevidste kollektive kulturberedskab...20 Kapitel 8: Den tilstræbte værdineutrale kulturforståelse, og det ligeværdige interkulturelle samvirke....23 A. Empirisk analysemodel deb ideale fasemodel eller en pragmatisk ping-pong proces?...23 B: Sammenfattende forståelsesanalyse...24 C: Den utilsigtede kulturpåvirkning afsluttende bemærkninger...24 Kapitel 9: Den tilsigtede bevidste kulturpåvirkning...25 A: Indledning og forudsætninger...25 B: Kulturforståelsens betydning for den tilsigtede kulturpåvirkning....25 C: Sammenfattende strategiovervejelser kulturaktørens handlemåder...26 D: Afsluttende bemærkninger...26 DEL IV: Interkulturel kulturetik...27 Kapitel 10: Etik og moral i det interkulturelle samvirke...27 A: Det interkulturelle ståsted hvor langt kan det bære?...27 B: Kulturaktørens dilemmaer på to niveauer...27 C: En almengyldig kultur eller den evige søgen efter la culture...27 Kapitel 11: Afsluttende resume og perspektiverende betragtninger...27 A: Kortfattet resume...27 Afsluttende bemærkninger fra referenten:...28

Side 3 af 28 Kapitel 1: Indledning. Som overskriften antyder gives her nogle indledende strækøvelser omkring bogens emne, grundperspektiv og formål. Med baggrund i forskellige andres forskeres tidligere optegninger og tanker bevæges man frem mod forståelsen af selve kulturbegrebet, herunder forstå og opnå indsigt i andres kultur. Det nævnes, at fokus go hensigten med bogen er at udvikle og præsentere en generel analysemodel til forståelsen af interkulturelle samværssituationer. Der peges på tre idealtypiske samværsformer. Situationer, hvor man forsøger at forstå en anden kultur den tilstræbte værdineutrale kulturforståelse (type 1) Situationer, hvor men søger at forstå en anden kultur for at kunne påvirke denne, den bevidste tilsigtede kulturpåvirkning (type II) Situationer, hvor der bevidst søges etableret interkulturelt samvirke ud fra ligeværdighed det ligeværdige, interkulturelle samvirke (type III). Herefter søges kulturbegrebet defineret ved eks. Den korte version; at nogle mennesker på en række områder ligner hinanden mere, end de ligner andre. Der endes dog op i en lidt længere definition fra forfatterens sider; Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf som mennesker overtager fra en foregående generation; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation; og som på forskellig vis adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer. Der introduceres begreberne emics og etics. Emics er groft sagt ideer, opførsel m.m., der er kulturspecifikke, og etics samme, men kulturgenerelle. Indledningen afsluttes med en overordnet oplistning af bogens opbygning og emner. Kapitel 2: Kulturbegrebet hvad, hvornår og hvorfor? Kulturbegrebet i sig selv tages op til diskussion. Det slås fast, at i denne bog bruges begrebet i sin oprindelige antropologiske, eller etnografiske betydning, og således ikke som begreb dækkende kunst, film, osv. A. Kultur, samfund og natur et bud på en begrebsafklaring.

Side 4 af 28 Forfatteren drøfter begreberne indgående og peger på, at der ingen entydig grænse er mellem, hvad der er natur og hvad der er kultur. Alligevel fastslår han, at han selv vil skelne mellem menneskeskabt og ikke menneskeskabt. Herefter kommer han ind på forholdet mellem kultur og det sociale system. (gruppen, organisationen, staten) B. Mennesket og dets forhold til naturen. Der fortælles i afsnittet om dyr og menneskers evne til at tilpasse sig naturen. Medens dyrene er afhængige af de biologiske muligheder for gennem evolution at tilpasse sig en naturgiven omgivelse, forholder det sig anderledes med mennesket. Mennesket kan ikke reduceres til natur alene. Menneskets evne til at tænke, opsamle erfaringer, kommunikere, formidle viden giver muligheden for at bearbejde naturen. Mennesket har altså muligheden ved udvikling af en kultur for at bearbejde naturen, at tilpasse sig denne på en ikke biologisk bestemt måde. Mennesket er i et socialt samvær, det vil sige, hvor der er mere end en person tilstede, så vil de altid søge at få de grundlæggende behov opfyldt i en eller anden form for socialt samvirke. Altså ikke nødvendigvis samarbejde. C. Kulturen og det enkelte individ. På samme måde som mennesket har en relation af gensidig åvirkningtil den omgivende natur, står det enkelte individ og den enkelte gruppe i en dobbeltrolle til den kultur de er en del af. Individets socilae konstruktion af omverdenen er dels et resultat af den eller de kulturer, det selv er en del af og som det selv er med tl at ændre over tid. Der gennemgås flere betragtninger herom. D. Kulturbegrebet i den humanistiske og samfundsvidenskabelige litteratur. I kraft af tidligere fremsatte definitioner består en kultur af både manifeste kulturelementer (muligt at sanse) og ikke-manifeste kulturelementer, som kun kan erkendes ved beskrivelse, analyse og tolkning af de manifeste elementer. Ikke-manifeste elementer kaldes kernekultureren og kan bestå af værdier, holdninger og grundlæggende opfattelser. Ingen beskrivelse og analyse af en kultur kan være objektiv, idet den afhænger af analytikerens eget ståsted og kulturopfattelse. E. Skitse til en operationel kulturopfattelse. Kulturbegrebet: Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser og symboler heraf - som mennesket (i en given

Side 5 af 28 kontekst og over en given periode) overtager fra en foregående generation ; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation ; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer. Fællesopfattelser af kulturfænomenet: 1. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk som en klar afgrænselig enhed i forhold til en eller flere andre kulturer. 2. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk i sin endelige form. 3. En given kultur kan aldrig empirisk beskrives, analyseres og forstås objektivt, idet al menneskelig beskrivelsse og forståelse af omverdenen rummer et større eller mindre element af social konstruktion. Kulturanalytiske karakteristika: De enkelte kulturer har ingen klare grænser. Kulturer vil flyde ind over hinanden Kulturer opleves subjektivt. De enkelte individer vil være under indflydelse af flere kulturer på samme tid. Kulturer er i stadig bevægelse. Enhver kultur er under indflydelse af omgivelserne. M.m. ( se side 57). DEL I: En teoretisk-abstrakt kulturopfattelse eller et bud på en etics-kulturanalyse. Kapitel 3. Den semi-statiske kulturanalyse. Gullestrup lægger her op til, at kulturanalyse i form af den etics ke kulturanalyse består af dels en horisontal dimension og en vertikal dimension. A. Den horisontale kulturdimension centrale kultursegmenter. Indholdet i de kulturelle mønstre og den måde de manifesterer sig på, må være sansemulig, altså synlig, hørlig følelig osv. Her tager Gullestrup udgangspunkt i otte kulturelle processer som gengives nedenfor i forkortet form. Den horisontale kulturdimension består af følgende segmenter:

Side 6 af 28 Forarbejdningssegmentet teknologi. Fordelingssegmentet økonomi. Samværssegmentet sociale adfærd. Ledelses- og beslutningssegmentet politiske processer. Formidlingssegmentet kommunikation. Integrationssegmentet kulturel opretholdelse. Identitetsskabende segment Religions- og mytebaserede aktiviteter. Den horisontale kulturdimension drejere sig alene om de elementer i en given kultur, som principielt kan sanses. Eftrfølgende gennemgåes hvert enkelt segments indhold på siderne 67-73 og slutteligen vises nedennævnte figur til illustration endnu en gang af, at de otte kultursegmenter omfatter sansebare processer og handlinger. B. Den vertikale kulturdimension centrale kulturlag. Her taler Gullestrup om individers og gruppers mentale program. Når mennesker har været sammen gennem længere tid, vil der dannes forskellige mønstre i deres samvær. Altså at man med en vis grad af stabilitet vil reagere nogenlunde ensartet i ensartede situationer. Det mentale program kan hverken sanses, måles eller vejes. Det mentale program kan deles ud på tre delprogrammer illustreret ved følgende model:

Side 7 af 28 Se næste side. 1. Det universelle program er stort set fælles for alle mennesker, men kun for de, der tilhører samme kultur. Det sørger for de basale behov, som at trække vejret, sørger for føde. Det universelle program er fælles for alle individer. 2. Det kollektive program er ikke fælles for alle mennesker, men kun for mennesker, der tilhører samme kultur. Dette program forhindrer eksempelvis muslimer i at spise svinekød osv. Det kollektive program har stor betydning for, hvordan mennesker forholder sig til hinanden. 3. Det individuelle program er den del af det mentale program, som er unikt for det enkelte individ. Ikke to mennesker er således programmeret helt ens. Nogle er altid glade, andre sure, nogle kan lide det ene, andre det andet. I forbindelse med bogens formål er det det kollektive program, der er i fokus. Det drejer sig jo om at beskrive og forstå andre kulturer end vor egen, samt forskellige former for interkulturelt samvær. Gullestrup lægger vægt på, at en kultur ikke kan analyseres og forstås alene gennem en analyse af den horisontale kulturdimension, men at man må dybere ned i den vertikale dimension. Den vertikale kulturdimension siges at bestå af seks kulturlag: Manifeste kulturlag eller de symboliserende kulturlag. Det umiddelbart sansebare proceslag med følgende frembringelser Det vanskeligt sansebare strukturlag

Side 8 af 28 Det formaliserede norm- og regellag. Kernekulturlag eller de symboliserede kulturlag. Det ikke sansebar tilstedeværende eller det som er, uden at være der Det fundamentale værdilag Partielt legitimerende værdier. Alment accepterede højeste værdier. Den grundlæggende verdensopfattelse. Herefter gennemgår Gullestrup på siderne 82 98 de seks lag grundigt. C. Den semi-statiske kulturforståelse som en kompleks helhed af segmenter, lag og kulturelementer. Sammenfatning af tidligere. Den umiddelbare oplevelse af en anden kultur er denne kulturs Horisontale kulturdimension. Men den vertikale kulturdimensions hierarksike opbygning fører ned i klulturens dybere liggende lag de fundamentale værdilag og den grundlæggende verdensopfattelse. Der samles op på kapitlet og afsluttes med den semi-statiske kulturmodel:

Side 9 af 28 Kapitel 4: Den kulturelle dynamik. Det er tidligere fastslået, at kulturer ikke er noget statisk, men hele tiden bevæger sig over tid. En given kultur er således på en gang det samlede kompleks af en horisontal kulturdimensionskonkrete kultursegmenter og den dertil hørende vertikale kulturdimensions forskellige kulturlag. På samme tid er kulturen en faktor, som er med til at ændre kulturens betingelser. I kapitel 4 handler det om kulturens forandring i større eller mindre grad. A. den løbende feedbackproces og den interkulturelle kommunikation det individuelle niveau. Medfører en mere indirekte påvirkning af kulturer på tværs, når man kommunikerer med andre kulturer. B. Den kulturforandrende dynamik forandringer på det kollektive niveau. Gullestrup sondrer mellem to faktorer: - Forandringsinitierende faktorer faktorer og/eller forhold i og omkring den betragtede kultur, som påvirker denne på en sådan måde, at den konkrete påvirkning kan, men ikke nødvendigvis vil, medføre kulturforandringer. - Forandringsdeterminerende faktorer faktorer og/eller forhold i den betragtede kultur, som er afgørende for, hvorvidt der rent faktisk sker en ændring i kulturen som følge af de initierende faktorers påvirkning. Han stiller nedennævnte figur op:

Side 10 af 28 (a) Forandringsinitierende faktorer. Kulturinterne udsprunget i og af den betragtede kultur. Kultureksterne forhold fra det omkringliggende miljø til naturen eller andre kulturer. Grænserne kan være flydende/overlappende. (i) Kulturinterne forandringsfaktorer. Her gennemgåes forskellige forskningsmæssige indgangvinkler, herunder begreberne totalteorier og partielteorier. Totalteorierne deles op i cyklusteorierne og evolutionsteorierne. I henhold til cyklusteoien har en kultur det lige som et menneske en livscyklus fra fødsel til død. Se side 106-109. Partielteorierne går mere på, at en kultur aldrig er i ligevægt, men påvirkes udefra med faktorer, der virker ændrende på enkelte kultursegmenter eller kulturlag, der så igen virker forandringsinitierende på andre kulturelementer, -segmenter,-lag. Se side 109-112. (ii) Kultureksterne faktorer. Disse har sin rod uden for den aktuelle kultur, men i stedet i det omgivende miljø. De deles op io den naturbetingede forandringsinitierende faktorer og de kulturbetingede forandringsinitierende faktorer. De naturbetingede faktorer. Det er klart at de naturgivne forhold omkring en kultur har stor betydning. Eks. Arktis befolkning contra ørkenfolk. Beskrives på siderne 112-122. De socialt betingede faktorer. Omhandler faktorer, der kommer ind via kontakter med andre kulturer i det sociale miljø. Beskrives på side 122-128. (iii) Det evige bombardement af forandringsinitieende faktorer. En kultur bombarderes hele tiden af forandringsinitierende faktorer nogle vil formå at trænge ind i kulturen, andre vil blive afvist. Gullestrup skitserer dette i næste viste figur.

Side 11 af 28 Se siderne 128-133 for mere. (b) Forandringsdeterminerende faktorer. Kendskab til kulturinterne determinerende faktorer har betydning for forståelsen af den betragtede kulturs forandringspotentiale og for tilrettelæggelsen af strategier og planlægning i forbindelse med en tilsigtet kulturpåvirkning. (i) Integration og homogenitet. Gullestrup opstiller 2 hypoteser: Jo mere logisk integration, der er mellem verdensopfattelsen og de værdier, der hersker i befolkningen i en given kultur, således som disse kommer til udtryk i den eksisterende moral, struktur og faktisk adfærd, jo kraftigere vil kulturen reagere over for kulturforandringsinitierende faktorer positivt eller negativt. Jo mere heterogen en kultur er med henblik på den i befolkningen eksisterende viden, erfaring og praktisk færdighed,, jo større vil sandsynligheden være, for at kulturen bliver påvirket af kulturforandringsinitierende faktorer. (ii) Integrationsgraden. Gullestrup ønsker her at definere, hvad værdibegrebet verdensopfattelsen er: De følelser og holdninger i individets mentale program, som for den pågældende afgør eller legitimerer hvilken adfærd, struktur og moral, der er bedre end andre. Han nævner bl.a. Hofstedes eksemplificering: Værdier er brede tendenser til at foretrække visse eksisterende forhold frem for andre. Værdier er følelser med en plus- og en minusside. De drejer sig om:

Side 12 af 28 ondt godt urent rent grimt smukt unaturligt naturligt unormalt normalt paradoksalt logisk irrationelt rationelt Herefter beskæftiges der med graden af enighed omkring værdierne integrationsgraden. Integrationsgraden bliver jf. tidligere afgørende for med hvilken kraft, hvormed en kultur reagerer overfor forandringsinitierende faktorer. (iii) Homogenitetsgraden. Homogenitetsgraden relaterer sig til de overliggende lags viden, erfaring, og praktisk færdighed i kulturen. Homogenitetsgraden er vigtig fordi det antages, at jo større indsigt og viden, jo større sandsynlighed er der for, at en given forandringsinitierende faktor registreres og forstås. Jo mere heterogen (forskelligartet) befolkningen i en given kultur er, jo flere muligheder er der for, at den forandringsinitierende faktor når igennem det såkaldte forståelsesfilter. (iv) De fire determinerede forandringsfaktorer og deres indbyrdes relationer. Her går der virkeligt matematik i forfatteren. Der forsøges matematisk beregnet sandsynligheden for, at der finder en kulturforandring sted. Dette fylder side 141-153. Jeg finder det ikke særligt relevant i forhold til HDO og læseren henvises til selv at opsøge og forstå.

Side 13 af 28 Afsnittet afsluttes med en sammenfatning om sammenhængen mellem de fire forandringsdeterminerende faktorer. En kulturpåvirknings indhold er af afgørende betydning for dens muligheder for at trænge igennem i en meget integreret kultur. Er påvirkningen således i overensstemmelse med kulturens grundlæggende værdier, kan en kraftig positiv reaktion forventes, omvendt hvis den er modsat. En kulturpåvirknings udformning, dvs. dens formulering, præsentation og karakter, er af afgørende betydning for dens muligheder for at trænge igennem en meget homogen kultur. En kulturs homogenitetsgrad har afgørende betydning for en kulturpåvirknings mulighed for at trænge igennem i en meget desintegreret kultur. Er kulturen meget heterogen vil mulighederne alt andet lige være store for, at der sker forandringer og omvendt. De kulturelle magtforhold har stor betydning for en kulturpåvirknings mulighed for at trænge igennem i en desintegreret kultur. En kulturs integrationsgrad har afgørende betydning for alle kulturpåvirkninger, men integrationsgraden kan ikke være eneafgørende for en given kulturpåvirknings forandringsmuligheder. C. Den kulturdynamiske kompleksitet. (a) Kulturdynamikkens elementer og deres totalitet. Ikke alle påvirkninger medfører ændringer i en given kultur, og der kan komme forandringspåvirkninger også fra kulturen selv. Sammenfattende model: (se næste side)

Side 14 af 28

Side 15 af 28 DEL II: Den interkulturelle mangfoldighed og kompleksitet. Kapitel 5. Den kulturelle relativitet og kulturernes sameksistens. Indledningsvis drøftes det faktum, at et menneske ikke kun er medlem af en kultur men af en manfoldighed af kulturer, som hver især og med varierende styrke påvirker dets måde at opleve verden på, dets måde at tænke på og hele dets adfærd. A. Kulturens relativitet eller det kulturelle hierarki. Et kulturniveau er et antal kulturelle enheder, som tilsammen og med rimelighed kan betragtes som en særskilt kulturenhed på et højere aggregeringsniveau end de enkelte kulturer; en kulturenhed (eller kultur ) som derefter igen tilsammen med andre kulturenheder på samme højere aggregeringsniveau kan betragtes som endnu en kulturenhed på et endnu højere aggregeringsniveau etc. i et sammenhængende hierarki af kulturenheder. Eksempel herpå nedenfor:

Side 16 af 28 B. Kulturens sameksistens eller de kulturelle kategorier. Her kommer bogen ind på begrebet kulturkategorier. Et sæt af indholdsmæssigt og artsmæssigt sammenhængende kulturer, som på højere aggregeringsniveauer meningsfyldt kan beskrives, analyseres og forstås som en kulturenhed på et højere niveau i det betragtede kulturhierarki, og som i den henseende kan beskrives, analyseres og forstås via de kluturelle dimensioners segmenter og lag for specifikke kulturanalyser. Eksempler:

Side 17 af 28 I samarbejde med John Kouda har Gullestrup udviklet fem kulturkategorier, som hver består af sit hierarki af kulturniveauer: Den nationale eller makromæssige kulturkategori. Den etniske kulturkategori. Den geografiske kulturkategori. Den branchemæssige eller sektormæssige kulturkategori. Den uddannelsesmæssige eller professionsmæssige kulturkategori. Her ud over findes yderligere to kulturkategorier, hvor en hierarkisering er svær at definere: Den kønsmæssige kulturkategori. Den aldersmæssige kulturkategori. Efterfølgende defineres hver enkelt kategori hen over siderne 174-175. i afsnit C. laves der en sammenfatning. DEL III: Fra teoretisk abstraktion til empirisk virkelighed eller et bud på en emics-analyse. Kapitel 6: Det interkulturelle samvær eller fra abstrakt teori til empirisk praksis. A. Kulturaktørens egen betydning forkulturforståelsen. Den interkulturelle forståelsesproces: Se næste side

Side 18 af 28 Gullestrup beskriver på forskellig vis nogle af de problemer, der opstår i forbindelse med en kulturaktørs forsøg på at opnå indsigt i en anden kultur. Samtidig gøres betragtninger over kulturaktørens egen betydning. B. Tre forskellige hensigter med det interkulturelle samvær. Der opregnes de tre forskellige hensigter med at søge indsigt i og forståelse af en anden kultur: a) ønsket om at opnå en tilstræbt værdineutral kulturforståelse. b) ønsket om at opnå en tilsigtet bevidst kulturpåvirkning. c) ønsket om at indgå i et ligeværdigt interkulturelt samarbejde. Efterfølgende beskrives de tre hensigter nøje og hver især beskrives ved en model. Jeg har valgt at scanne modellerne ind i referatet og samtidig henvise læseren til bogen for nærmere beskrivelse. Se næste side

Side 19 af 28 C. Afsluttende bemærkninger. De tre hensigter skal, ifølge forfatteren ses som teoretiske idealtyper og ikke som praktiske eksempler. Eftersom en værdineutral kulturfoståelse kun kan eksistere i teorien, betegnes denne i bogen også som en tilstræbt værdineutral kulturforståelse. Den enkelte kulturaktørs kulturberedskab er grund nok til at fastslå at en værdineutral kulturforståelse ikke kan eksistere i praksis.

Side 20 af 28 Kapitel 7: Subjektiviteten i det interkulturelle samvær eller betydningen af kulturaktørens eget kulturberedskab. A. Kulturberedskabets betydning for den empiriske beskrivelse, tolkning og forståelse af den betragtede kultur. Kapitlet peger på den store betydning af kulturaktørens eget kulturberedskab i forbindelse med forståelsen af en anden kultur. Det betyder, at hans forståelse også er afhængig af forhold i eller hos ham selv. Opfattelsen af en anden kultur sker således på basis af hans eget mentale program og dermed på basis af hans egen kultur. Kulturaktørens kulturberedskab kan deles op i det ubevidste og det bevidste kulturberedskab. B. Det ubevidste kollektive kulturberedskab. (i) Tankens bundethed af sprog og begrebsapparat. Det synes almindeligt accepteret, at der eksisterer en snæver sammenhæng mellem den måde, hvorpå sproget udvikles og den måde, en given kultur udvikler sig på. Forfatteren drager forskellige paralleller til fattige og Deres manglende evne til at beherske sproget og dermed også egen forståelse af deres situation. (ii) Kulturaktøren som modtager af diverse signaler og sanseindtryk. Kulturaktøren kan også betragtes som modtager i en kommunikationsproces som en slags modtager af diverse signaler og sanseindtryk. Nedenstående model kan vises. For at kunne forbedre kommunikationsprocessen må den simple model dog udbygges. Se næste figur.

Side 21 af 28 (iii) Den anden kultur som en ubevidst sender i en interkulturel kommunikationsproces. I dette afsnit, hvor fokus er rettet mod betydningen af kulturaktørernes kulturberedskab for hans muligheder for at sanse, registrere, analysere for dermed at forstå en anden kultur ud fra et kommunikationsmæssigt perspektiv, betragtes den anden kultur, som om den var sender i kommunikationsmæssig forstand. I afsnittet stilles følgende figur op: se næste side.

Side 22 af 28

Side 23 af 28 Forklaring til figuren: Der henvises til siderne 224-229. Kapitel 8: Den tilstræbte værdineutrale kulturforståelse, og det ligeværdige interkulturelle samvirke. Beskæftiger sig med det tredje element i den interkulturelle forståelsesproces nemlig den metode, hvormed man søger at opnå forståelse. Der nævnes en række faktorer, som metodevalget er afhængigt af. De vigtigste er her nævnt: 1) Aktørens kulturberedskab har betydning for valget af problemstilling og valget af metode i en given analysesituation. 2) Den valgte problemstilling har betydning for valget af metode og for den kulturforståelse, kulturaktøren har mulighed for at opnå. 3) Den anvendte metode og de anvendte teknikker har betydning for, hvilke problemstillinger der kan belyses, og hvilken kulturforståelse, der kan opnås. der vises følgende model: Efterfølgende gennemgåes A. Empirisk analysemodel deb ideale fasemodel eller en pragmatisk ping-pong proces? Den præsenterede model er et forsøg på, at skitsere en empirisk analyseproces. Den empiriske kulturanalyse må kunne - Beskrive relevante elementer i den manifeste kulturs forskellige segmenter og lag - Afdække eventuelle mønstre og fællestræk

Side 24 af 28 - muliggøre en forståelse af kernekulturens forskellige lag. - bestemme integrationsgraden af relevante værdier - bestemme homogenitetsgraden af relevant viden og indsigt. - afdække de kulturinterne magtforhold. - afdække naturens betydning for den betragtede kultur. - afdække kultureksterne påvirkninger. - afdække kulturinterne forandringstendenser - afdækkekulturen og subkulturer. - muliggøre en forståelse af den samlede kulturelle kompleksitet, hvori den betragtede kultur indgår. Ovennævnte er idealkrav og det bør bemærkes, at ordet relevant skal tages bogstaveligt ud fra de givne ressourcer i forbindelse med analysen. De enkelte analysefaser: a) Forberedelsesfasen b) Feltophold 1. c) Analysefasen. d) Feltophold 2 e) Re-analysefasen. f) Refelksions- og formidlingsfasen. De enkelte faser redegøres der efterfølgende udførligt for på siderne 237-253, hvorefter der afsluttes med B: Sammenfattende forståelsesanalyse. Her knyttes en række bemærkninger og drøftelser til den manifeste kultur og kernekulturen, samt homogenitets- og integrationsgrad. Den konkrete beskrivelse af de to sidste bereber vil dels sige noget om den betragtede kultursforandringspotentiale, dels noget om eventuel eksistens af subkulturer. Der henvises til siderne 253-261, hvori der bl.a. er opstillet adfærdsskemaer for KGH (Kgl. Grønlandske Handel) og for en grønlandsk bygdebefolkning 1973, C: Den utilsigtede kulturpåvirkning afsluttende bemærkninger. Kulturaktørens utilsigtede påvirkning af den kultur han undersøger er dels et resultat af hans egne muligheder for og evner til at glide ubemærket ind i den betragtede kultur, dels af denne anden kulturs åbenhad og erfaring fra tidligere samvær med folk fra andre kulturer. Helt at undgå påvirkning kan man næppe.

Side 25 af 28 Kapitel 9: Den tilsigtede bevidste kulturpåvirkning. A: Indledning og forudsætninger. En langt mere indgribende form for interkulturelt samvær, fordi kulturaktøren her har til hensigt bevidst at påvirke den betragtede kultur, således at denne forandres i en bestemt retning. Tilsigtet kulturpåvirkning er generelt set hverken god eller dårlig, men kan på den anden side være begge dele. Det at begive sig i kast med en tilsigtet kulturpåvirkning rummer en mængde problemstillinger, bl.a. 1) etiske og moralske problemstillinger. 2) strategiske og taktiske problemer. B: Kulturforståelsens betydning for den tilsigtede kulturpåvirkning. (a) Vidensgrundlagets indhold og homogenitetsgraden. Der opstilles en række overvejelser om forskelligheden i kulturforståelse i en række situationer (kontekster. Jeg har nedenfor oplistet overskrifterne og henviser læseren til siderne 266-274 for udbygning. (i) (ii) Generelle overvejelser. To idealtypiske kulturvarianter: den homogene og den heterogene kultur. (b) Vurderingsgrundlagets indhold og integrationsgraden: Værdierne. Den betragtede kulturs værdier har større betydning for den tilsigtee kulturpåvirknings muligheder for succes, end det relevante vidensgrundlag kan tillægges. Det er således en nødvendighed, at formulering og præsentation af kulturpåvirkningsforsøgene forholder sig til værdieren og den grundlæggende verdensopfattelse i den betragtede kultur. Overskrifter: (i) (ii) Generelle overvejelser. To idealtypiske kulturvarianter: den integrerede kultur og den desintegrerede kultur. Se siderne 274-83. for mere uddybning.

Side 26 af 28 C: Sammenfattende strategiovervejelser kulturaktørens handlemåder. (a) Alternative handlemåder. Efter tilegnelsen af den nødvendige viden om den betragtede kultur, kan kulturaktøren dernæst vælge at ændre på forskellige faktorer i den oprindeligt planlagte kulturpåvirkning, alt efter hvad der skønnes mest hensigtsmæssigt i relation til den betragtede kultur. Principielt kan der overvejes tre ændringer. 1) ændre kulturpåvirkningens formulering og præsentation. 2) ændre kulturpåvirkningens form og karakter, eller 3) ændre kulturpåvirkningens indhold. hvor den sidste ændring klart er den mest vidtgående. Efterfølgende sammenholder Gullestrup kulturaktørens alternative handlemuligheder med de i afsnit B fremførte karakteristika for den betragtede kultur (homogene og heterogene kultur samt integreret og desintegreret kultur. (b) Ændring af kulturpåvirkningens formulering og præsentation. Ved formulering og præsentation menes indhold, form og karakter og konkretisering af de signaler, som kulturaktøren påtænker at anvende. Det slås fast at man ved homogene kulturer skal være mest opmærksom herpå, jf. tidligere. Se siderne 286-288. (c) Ændringer af kulturpåvirkningens indhold. Her forstås substansen af eller det konkrete mål med påvirkningen. se siderne. 288-289. D: Afsluttende bemærkninger. Afsnittet rundes emnet af, bl.a. med følgende: Det er nødvendigt at have indsigt i og forståelse for den interkulturelle aktivitet, som han ønsker at påvirke. Man må således have indsigt i kulturpåvirkningens indsigt, form og karakter, og man må gøre sig forestillinger om effekten af dens formulering og præsentation.

Side 27 af 28 DEL IV: Interkulturel kulturetik. Kapitel 10: Etik og moral i det interkulturelle samvirke. A: Det interkulturelle ståsted hvor langt kan det bære? Blandt vanskelighederne ved at analysere kulturer er for det første at en kernekultur hverken kan ses eller iagttages, men skal forstås gennem iagttagelser af den overliggende manifeste kultur. Alligevel er kernekulturen afgørende for kulturindsigt. for det andet står kuklturaktøren overfor en opgave ved at tolke og forstå den manifeste kultur uden at vide den nødvendige kode til opgaveløsningen. B: Kulturaktørens dilemmaer på to niveauer. I den udstrækning, at man er sig bevidst at alternativet til at betragte kulturer som relative, altså ligeværdige og kvalitativt lige gode, er at det alternative vurderingsgrundlag må have sit udgangspunkt i en mere eller mindre konkretiserbare kernekultur. Dilemmaer i samspillet med andre kulturer kan være på to niveauer: - det abstrakt-filosofiske niveau og - det følelsesmæssigt-personlige niveau. De to dilemmaer gennemgås efterfølgende udførligt på siderne 296-308, hvortil henvises. C: En almengyldig kultur eller den evige søgen efter la culture Der er her tale om betragtninger, som jeg mener ligger uden for HDO s interesseområde. Det drejer sig om siderne 308 til side 335. Læseren af referatet må således afgøre med sin egen lystfølelse for at læse supplerende litteratur, om dette vil være relevant. Kapitel 11: Afsluttende resume og perspektiverende betragtninger. A: Kortfattet resume. Definition kultur:

Side 28 af 28 Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, regler, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser og symboler heraf som mennesket (i en given kontekst og over en given tidsperiode) overtager fra en foregående generation; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer. Efter definitionen afsluttes bogen med en opsamling af bogens indhold og betragtninger over siderne 336-340. Det anbefales læseren af referatet at afslutte med disse sider. Afsluttende bemærkninger fra referenten: Det er klart, at der med Hans Gullestrups bog er frembragt mange relevante sider af begrebet kultur og kulturanalyse. I relation til vort studie HD i organisation og personaleledelse kan mange af betragtningerne dog ikke direkte nedfældes i vore problemstillinger, idet Hans Gullestrup i et vist omfang opererer med eksempler på kulturer globalt set og ikke noget sted beskæftiger sig særligt voldsomt med begreber inden for organisations- og virksomhedskulturer. Her vil det være mere relevant for den studerende eksempelvis at fremtage Edgar H. Schein: Organisationskultur og ledelse fra hylden. Jeg mener dog alligevel at man godt kan benytte forskellige af de anførte modeller til illustration af en problemstilling inden for en virksomheds organisation og at man, ved f.eks. at benytte nærværende referat som inspiration, muligvis kan få nogle andre aspekter ud af sin kulturanalyse. Sæby, 13. december 2003 Per Ulrich Jensen, HDO 04, AUC, Aalborg.