professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

Relaterede dokumenter
Naturfagenes egenart

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed?

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Aktuelle naturfagsdidaktiske problematikker

Pædagogisk diplomuddannelse

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Kompetencemål for Natur/teknologi

Mønsterbrydere hvem er de?

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Tema 1: Anvendelsesorientering af naturfag

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Anvendelsesorientering

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV

Læremidler og fagenes didaktik

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Kompetencemål for Fysik/kemi

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Forord. og fritidstilbud.

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Avnø udeskole og science

Hornbæk Skole Randers Kommune

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD

Årsmøde EFS Børn og unge 2017

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Børn, unge og science

Den røde tråd i nye fælles mål

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Temabeskrivelse af Naturvidenskabernes Videnskabsteori

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Titel. Undersøgelse af de professionelles roller pædagogers positioneringer i børns læring

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Faglige overgange temaer og udfordringer

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

INKLUSION OG EKSKLUSION

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Institut for Naturfagenes Didaktik. Fagligt samspil. Jens Dolin. Institut for Naturfagenes Didaktik/Københavns Universitet

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Naturfagslærerens håndbog

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2019/2020

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Et par håndbøger for naturfagslærere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Ansøgning om ny uddannelsesretning under godkendt diplomuddannelse

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Hvad er et alment gymnasium/stx

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Børn og voksne i aktiv læring -

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Overgangen fra grundskole til gymnasium

EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Lindebjergskolen - klimaskolen i Roskilde

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Undervisning. Verdens bedste investering

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Helhedssyn og forklaring

Favrskov læring for alle

Nationalt samarbejde for talentprogrammer i Danmark. - hvad har de gang i i Danmark?

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Transkript:

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1

Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge (som andre fag ikke kan)? Viden (om grundlæggende forhold i vores levende og døde natur) Den eksperimentelle, undersøgende dimension (iagttage, måle, behandle data, laboratoriefærdighed, feltarbejde) En erkendelsesform (en reduktionistisk og kausal tilgang til verden) Modelbegrebet (at kunne opbygge og forstå modeller, deres styrker og begrænsninger) Historisk/filosofisk erkendelse (teknologiudvikling, ændringerne af vores verdensbillede) En tilgang til verden baseret på rationalitet og demokratiske spilleregler

Forvaltningen af det rationelt/deduktive Naturvidenskaben søger universelle forklaringer på generelle processer gennem entydig, matematisk funderet sandhed Mennesket søger forståelse af kontekstnære situationer gennem troværdige tolkninger Naturfagslæreren skal gøre det muligt for eleven at opbygge et naturvidenskabeligt verdenssyn gennem narrative, tolkende, meningsdannende processer. Dias 3

Forvaltningen af naturvidenskabens autoritære selvbillede og det dannende (kritiske) Naturvidenskabens selvforståelsen er udtrykt som CUDOS (Merton 1942): Communalism ((natur)videnskaben skal være fælles, fri, tilgængelig) Universalism (videnskaben skal være universel, uafhængig af tid, sted, race, religion, ) Disinterestedness (videnskaben skal være upartisk, uafhængig af interesser, uden personlig involvering) Originality (videnskaben skal være original, nyskabende) Scepticism (videnskaben skal være antiautoritær, tvivlende) Men virkeligheden er jo anderledes! Dias 4

Department of Science Education Neutral og værdifri forskning? De videnskabelige lejesoldater (Tobaksindustrien) Videnskabelig uredelighed Samfundsmæssige/økonomiske interesser Det akademiske pres Rekvireret forskning (Dandy, evalueringer) Den svære objektivitet Experimenter-expectancy (Kold fusion, N-stråler) Dias 5 Naturfagslæreren skal uddanne til (en forståelse af) det ideale naturvidenskabelige selvbillede og samtidig fremme en kritisk attitude til det give naturvidenskaberne legitimitet uden falsk forherligelse. Naturvidenskabelig dannelse?

Forvaltningen af det upersonlige og fjerne Naturvidenskabens eksplicitte, upersonlige, følelsesfri (lukkede) sprog Ungdommens implicitte, personlige, humoristiske, fabulerende (åbne) sprog Gennem valg af indhold og arbejdsformer og samværsformer må naturfagslæreren arbejde med motivation, interesse, engagement i de faglige problemstillinger. Dias 6

Inddragelse af faglige og pædagogiske nyskabelser Der foregår en stadig videnseksplosion i naturvidenskaberne, især uden for de discipliner, som gymnasielærere traditionelt er uddannet i. Der foregår en stadig udvikling i undervisningsmål, pædagogikken og teknikken, som skal tilpasses de naturvidenskabelige fag, Der foregår en stadig udvikling også i naturfagsdidaktikken selv (undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, autenticitet, anvendelsesorientering), som skal implementeres i undervisningen. Dias 7 Samarbejdet med andre fag kræver at de naturvidenskabelige fag, Øget vægt på fagenes metaperspektiver

Inddragelse af faglige og pædagogiske nyskabelser Naturfagslæreren er typisk uddannet monofagligt og i et traditionelt universitetsfag Der foregår en stadig videnseksplosion i naturvidenskaberne, især uden for de traditionelle discipliner nano- biotek climate ch Naturfagslæreren er typisk uddannet med et traditionelt videns-, undervisnings- og læringssyn Der foregår en stadig udvikling i undervisningsmål, pædagogikken og teknikken kompetence talent innovation fagl samspil Naturfagslæreren er typisk uddannet fagligt og didaktisk i to forskellige kulturer Der foregår en stadig udvikling også i naturfagsdidaktikken selv apps, sim virtuel lab ubnu/ibse sc.lit. Dias 8 Øget vægt på fagenes metaperspektiver

Opsummering Læreren i de naturvidenskabelige fag skal være sig bevidst om naturvidenskabens egenart som forudsætning for undervisningen og læringen have styr på metafagligheden som ramme om (fag)fagligheden gøre det muligt for eleverne at engagere sig i naturvidenskaben gennem valg af indhold og arbejdsformer følge med i de faglige og fagdidaktiske nyskabelser kunne tolke centrale pædagogiske begreber og tilgange ind i de naturvidenskabelige fags kontekst kunne indgå meningsfuldt i faglige samarbejder Dette kræver en fagdidaktisk uddannet og efteruddannet professionel lærer, som har indsigt og selvindsigt til at kunne agere i et komplekst felt mellem fag, fagpædagogik og pædagogik. Dias 9