Summary. Indholdsfortegnelse

Summary This project is an analysis of the Hey Hetero! -campaign from Sydney. The purpose of the campaign is to show the lack of equality between heterosexuals and homosexuals in the dominant heterosexual discourse. Our purpose with this project is to determine how the campaign deals with the discourse of the dominant and heteronormative way of determining gender. Furthermore our purpose is to find out which consequences follow from the campaigns metaconstructions. Our primary theory is from the book Gender Trouble, written by feminist and poststructuralist, Judith Butler. We present Butlers theory in our project and come to understand and analyse the campaign from the following terms: performative gender, deconstruction and the heteronormative discourse. We conclude that the aim of the campaign and of Butler s theory is not to revolutionize the heterosexual discourse but to allow different interpretations of gender than the existing ones. Indholdsfortegnelse Summary... 1 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metode og videnskabsteori... 6 Projektets form og opbygning... 6 Begrebsafklaring... 9 Den heteroseksuelle matrix... 9 Performativitet... 10 Afgrænsning... 11 Kildekritik... 13 Internetkilder... 15 Introduktion til plakaterne: Hey Hetero!... 15 Introduktion til Judith Butler... 16 Queer-teori... 18 Poststrukturalisme -herunder feministisk teori... 19 Dekonstruktion... 26 Dimensionsforankring... 28 Fremmedsprog og fagkrydser... 29 Viden, magt og diskurser... 30 Biologisk og socialt køn... 30 Butler og feminisme... 31 Magt, køn og subjekt... 33 Halberstams dekonstruktion... 39 Den binære relation og det Andet... 42 Sprogets betydning... 48 Sproget i videnskaben... 48 Kulturel opfattelse af kønnet... 49 Kroppens tegn... 52 Sprogets plasticitet... 53 Det maskuline og det feminine... 57 Det performative køn... 66 Side 1 af 81 Side 2 af 81

Subjektet og en dekonstruktion af den heteroseksuelle matrix... 72 Konklusion... 76 Litteraturliste... 77 Bilag 1... Indledning Når vi i dag siger familie, tænker de fleste far, mor og børn. Når vi i dag siger Jeg er gift, går vi ud fra, at det er en person af modsatte køn, man er gift med. Og når vi tænker heteroseksualitet, opfattes det af de fleste som det normale og det naturlige. At være heteroseksuel forstås som noget så normalt, at mange har svært ved at forholde sig til homoseksuelle som noget lige så naturligt. I naturligt ligger der ikke kun, at det er det rigtige men også, at det at være homoseksuel er mindre accepteret end det at være heteroseksuel, og at det ikke er noget, vi mennesker har bestemt. Der hersker således en forestilling om, at det at være homoseksuel fra naturens side er mindre naturligt. Dette er dog langt fra den eneste opfattelse. Den feministiske poststrukturalist Judith Butler mener, at naturliggørelsen af det heteroseksuelle er forkert og søger derfor i sin bog, Gender Trouble (1990), at undersøge, hvor denne forestilling om det heteroseksuelle som det naturlige kommer fra. Formålet med hendes bog bliver derfor at finde plads til flere forståelser af køn og seksualiteter. Butler undersøger diskurserne og magtrelationerne i det vestlige samfund nærmere, og man vil her opdage, at det en kompleks problemstilling, der ikke blot kan forklares med, at sådan er naturen indrettet. Det vestlige samfund og idéen om mand og kvinde er styret af politiske magt-diskurser, der kan spores langt tilbage i vores historie. Disse politiske magt-diskurser er blevet genfortalt til os gennem mange generationer, og med tiden er de blevet oplevet som sande. I vores projekt vil der inddrages en analyse af en australsk plakat-kampagne ved navn Hey Hetero! (2001), der netop sætter fokus på disse diskurser og konstruktioner af heteroseksualitet. Plakaterne forsøger at få os til at reflektere over dette endnu en gang eller måske faktisk for første gang i vores Side 3 af 81 Side 4 af 81

liv. Plakaterne kommer til at fungere som en måde at undersøge Butlers teser og påstande samt som et grundlag for at kunne diskutere konstruktion af heteroseksualitet i vores samfund. Vores interesse for projektet startede med en diskussion om køn som konstrueret gennem samfundets normer, hvordan noget var normalt og andet blev set ilde på. Hvorfor bliver heteroseksualitet for eksempel set som det normale og homoseksualitet som det afvigende? Da vi første gang så plakaterne Hey Hetero!, fangede de vores interesse, da de på en meget konstrueret måde fremstiller heteroseksuelle som privilegerede. Dette var på en måde provokerende og konfronterende, og det var svært ikke at blive provokeret af plakaternes påstand. Vi følte os derfor tvunget til at undre os over vores egne privilegier, og om det faktisk ser sådan ud i det samfund, vi lever i? Har de heteroseksuelle så mange privilegier og i så fald, tages disse for givet? Hvis ja, hvordan kan dette være? De fleste vil argumentere for, at vi lever i et oplyst samfund, hvor alle har lige rettigheder. Kan det virkelig passe, at der i denne moderne og oplyste verden findes en diskurs så åbenlys og konstrueret, at vi ikke selv kan se den, netop fordi vi er midt i den? Det er spørgsmål som disse, der har givet inspiration til vores projekt om det konstruerede køn. Problemformulering Hvordan behandler plakaterne i kampagnen Hey Hetero! de herskende diskursers konstruktion af heteroseksualitet? Hvad er konsekvensen af plakaternes meta-konstruktion? Side 5 af 81 Metode og videnskabsteori Projektets form og opbygning Projektet indleder med et metodeafsnit. Heri findes en begrebsafklaring, hvor det ønskes at give en forståelse af de mest centrale og anvendte begreber i projektet. Denne afklaring bidrager til, at resten af projektet kan formuleres i et mere flydende sprog, som ikke afbrydes af løbende begrebsforklaringer. Desuden findes en introduktion til plakaterne fra kampagnen Hey Hetero!, som er genstand for vores undersøgelsesfelt. Introduktionen klargør, hvilken kontekst plakaterne er produceret i og giver en baggrundsviden, som er nødvendig i arbejdet med analysen. Plakaterne er blandt andet valgt, da de problematiserer de herskende kønsdiskurser, og de vil undervejs i projektet blive inddraget for at tydeliggøre, problematisere og argumentere for Butlers teser. Når vi henviser til plakaterne ved at skrive Hey Hetero!, vil dette altid være en henvisning til bilag 1, og vi vil derfor ikke referere yderligere til bilaget i projektet. Herefter introduceres Butler og hendes værk Gender Trouble, da en stor del af projektet er baseret på den teori, som er omdrejningspunkt i bogen, og projektet vil hovedsageligt trække på teorier og metoder, som bogen fremlægger. Bogen er valgt, fordi den beskæftiger sig med centrale problemstillinger, såsom den normative heteroseksualitet, kønnets konstruktion og sprogets performative egenskab, der alle bidrager til at besvare vores problemformulering. Desuden findes en introduktion af queer-teori, poststrukturalisme og feministisk teori. Disse er centrale i projektet, da en stor del af de valgte teoretikere er queer-teoretikere, som tager udgangspunkt i henholdsvis Side 6 af 81

feminismens grundprincipper og poststrukturalistiske perspektiver. Vi anvender her især Christel Stormhøjs bog Poststrukturalismer - Videnskabsteori, analyse strategi, kritik (2006), som desuden redegør for den franske filosof og idéhistoriker, Michel Foucaults teori, som Butler selv er inspireret af (Internetkilde 7). Foucault fandt megen af inspirationen til sit arbejde hos Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger. Han er kendt for at beskrive de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en given epoke overhovedet lader sig tænke.. Det afgørende i dette var hans måde at opfatte historien som præget af brud og tilfældigheder snarere end af sammenhæng og udvikling. Det er dette, han også bygger sine studier af blandt andet seksualitetens historie på. Foucault forstår desuden mennesket som en tidsbestemt opfindelse (Internetkilde 8). Foucaults teori og især hans syn på magt, viden og diskurser bruges i projektet til at belyse, hvordan disse indgår som centrale begreber i forståelsen af køn og seksualitet. Ydermere bruges Foucaults tanker til overvejelse af de filosofiske refleksioner, vi gør os i forhold til de herskende kønsdiskurser, der findes i det vestlige samfund. Herefter følger et afsnit om dekonstruktion, som har til formål at præsentere dekonstruktion som fremgangsmåde, da denne bruges løbende i projektet. Afsnittet om projektets afgrænsning belyser de valg, som er blevet taget løbende med hensyn til projektets fokus for at indkredse projektets materiale og problemstilling. For at klargøre projektets validitet findes desuden afsnittet kildekritik, hvori vi stiller os kritiske overfor projektets anvendte kilder for at tage forbehold for de enkelte kilders troværdighed. Metodeafsnittets sidste punkter, dimensionsforankring og fagkrydser, inddrages for at argumentere for hvilke dimensioner og fag, projektet ønskes Side 7 af 81 forankret i, og yderligere hvordan denne forankring kommer til udtryk. Projektet indeholder ikke en klar opdeling mellem redegørelsen, analysen og diskussionen. De tre punkter vil alle udgøre en væsentlig del af projektet og indgår i et samspil, hvor de løbende vil komplementere hinanden for til sidst at ende ud i en opsamlende konklusion. Redegørelsen introducerer det teoretiske grundlag og lægger især vægt på Butlers teori og på de begreber heri, som vi mener er relevante for den videre analyse. Analysen følger sideløbende og i samspil med projektets redegørelse. Heri vil vores viden om teorier og begreber, hovedsageligt erhvervet fra Gender Trouble, blive grundlaget og udgangspunktet for en undersøgelse af, hvordan man kan betragte plakaterne samt hvilke ideer om og holdninger til kønskonstruktioner, man kan udlede heri med et Butlersk perspektiv. Analysen vil desuden arbejde tæt sammen med projektets diskussion, idet pointer draget i analysen løbende vil blive diskuteret i forhold til forskellige teoretikere og deres relevante begreber. For at underbygge og problematisere Butlers argumenter og pointer anvender vi især Judith Halberstams bog In a Queer Time and Place (2005), Dorte Marie Søndergaards Tegnet på kroppen Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia (1996) og den franske forfatter og feministiske teoretiker, Monique Wittigs teori, som den er beskrevet i Gender Trouble. Vi har valgt at trække på Halberstam, fordi hun ligesom Butler, er queerfeministisk teoretiker og derved understøtter Butlers teori godt. Desuden bruges Søndergaards bog som et bidrag til forståelse af kønnets betydning som en socialkonstruktion, som Butler også selv arbejder med. Wittigs teori Side 8 af 81

anvendes, da den på én gang supplerer og problematiserer Butlers tanker og pointer. Konklusionen ønsker at opsamle og fremhæve vigtige pointer i projektet. Der ses ydermere på projektets resultater og en sammenfatning af den løbende analyse og diskussion, der er foretaget i projektet. Det er ikke formålet at opnå sandheder omkring plakaterne men blot, efter en diskussion af mulige måder at anskue plakaterne på, at komme med et bud på, hvordan vi mener, at plakaterne tolkes bedst muligt i forhold til vores konkrete problemstilling. genfortælle den opdigtede sandhed - at det rigtige er en reproduktion og dermed et forhold til det modsatte køn. Dette er altså blevet accepteret som det almene og sande. En matrix er også et matematisk begreb, der bruges til at sætte tal i systemer. I forlængelse af dette kan man sige, at den heteroseksuelle matrix sætter diskursen om det heteroseksuelle køn som det normative ind i et genkendeligt system. Når dette system gentages, tilfredsstilles det menneskelige behov for personlig genkendelse, hvilket matrixen skaber. Begrebsafklaring Den heteroseksuelle matrix Ud fra kapitel to i Gender Trouble har vi formuleret en definition af den heteroseksuelle matrix. En matrix kan beskrives som:...something that constitutes the place or point from which something else originates, takes form, or develops (Internetkilde 1). Man kan argumentere for, at den heteroseksuelle matrix er et sted, hvor generelle antagelser om blandt andet køn tager form, og hvor et bestemt sprog er indlejret. Den heteroseksuelle matrix er således ophav til antagelsen om, at det rigtige for samfundet og målet med livet er reproduktion. Dette betyder, at man skal have et seksuelt forhold til en person af modsatte køn. Skal man se på dette med en politisk dagsorden, er det med til at fremme idéen om, at det er vigtigt for samfundet at leve efter normen, hvilket groft sagt vil sige, at man skal ud på arbejdsmarkedet, at man skal have børn, samt at man skal bruge penge. Hvis vi antager, at den politiske dagsorden er kapitalistisk i og med, at den er kapital-orienteret, vil det sige, at den heteroseksuelle matrix også er kapitalistisk funderet. Der har været en fordel for magthaverne i at Performativitet Begrebet performativ er en sprogvidenskabelig betegnelse for udsagn, der ved at blive sagt udfører den handling, verbet angiver., og performativer konstituerer dermed den handling, som beskrives i performativet (Internetkilde 2). Performative udsagn kan eksempelvis være løfter eller trusler (Bøggild et al., 2004:178). Den britiske filosof John Langshaw Austin introducerede i 1955 begrebet performativitet og forklarede performative ytringer som udsagn der, idet de udsiges, på én gang beskriver og udfører handlinger i den sociale virkelighed (Internetkilde 3). Performativer, eller talehandlinger som de også kaldes, bidrager dermed til at konstituere en virkelighed, idet de fremsiges (Internetkilde 3). Derfor stiller det performative sprog spørgsmålstegn ved opfattelsen af, at sproget kan repræsentere virkeligheden fyldestgørende Performativt sprog gør noget, lige nu, i virkeligheden, med virkeligheden. (Bøggild et al., 2004:179). Austins begreb omfattede i begyndelsen kun sprogfilosofien, men i 1970erne videreudviklede den franske filosof, Jacques Derrida, teorien, så begrebet også kunne anvendes om hverdagssprog og fiktivt sprogbrug. Derrida Side 9 af 81 Side 10 af 81

kritiserede hele den metafysiske tradition for at bygge på en tvivlsom forudsætning: Den fremhæver nærværet og identiteten på bekostning af fraværet og forskellen. [ ] Hans kritiske projekt, også kaldet dekonstruktion [ ] var et forsøg på at vise metafysikkens begrænsninger "indefra". (Internetkilde 4). Forskellen på strukturalisme og poststrukturalisme er, at selvom de begge tager afsæt i meningsstrukturer, er det med et mere konkret afsæt i Derridas dekonstruktive diskurs, at poststrukturalisme er opstået. Derrida er inspireret af filosoffen Karl Marx, der har formuleret den marxistiske ideologi. Derrida mener, at Marx aldrig dekonstruerer kapitalismens orden og dermed hele tiden opererer inden for den diskurs, han prøver at sætte spørgsmålstegn ved. Dette er en slags kapitalistisk spøgelse, der huserer i hans ideologi. Det er uhåndgribeligt og usynligt, men figurerer i og med, at der opereres inden for den diskurs, der netop opretholder dets legitimitet. Derrida tager afsæt i dette spøgelse, - de usynlige mekanismer der hele tiden opstår, når man prøver at bryde med det selv samme. Dekonstruktionen viser netop dette paradoks - man kan ikke snakke rationelt om noget, man mener er irrationelt. Derfor mener Derrida, at der skal ske en dekonstruktion, før man reelt kan bevæge sig inden for det felt, man ønsker. På denne måde kan man revaluere og genvinde de klassiske værker, der siger noget faktuelt om binære oppositioner. Afgrænsning Vi har valgt at undersøge vores genstandsfelt med udgangspunkt i Butlers teori, som fremlægges i hendes bog Gender Trouble. Vi er opmærksomme på, at vi derfor samtidig har valgt at undersøge vores problemstilling ud fra et poststrukturalistisk- og feministisk perspektiv, hvilket vi forholder os kritisk til. En teoretisk diskussion vil dog ikke være en del af projektets fokus. Side 11 af 81 Desuden er vi klar over, at der indenfor poststrukturalismen findes forskellige måder at tænke poststrukturalisme på og derfor også, at vores projekt kun anskuer problemstillingen fra udvalgte teoretikeres perspektiv. Når vi refererer til poststrukturalisme, er vi derfor opmærksomme på, at vores specifikke udgangspunkt ikke er den eneste mulige forståelse af poststrukturalisme. I projektet anvendes en del feministisk teori, inden for hvilken vi har truffet nogle valg i forhold til at afgrænse projektet bedst muligt. Den amerikanske filosof, Sandra Harding, inddeler feministisk teori i tre teoretiske tilgange. Stormhøj forsøger at indskrive disse tre tilgange i en dansk kontekst og oversætter dem således: 1. Feministisk empiristisk teori, 2. Feministisk standpunktsteori og 3. Feministisk poststrukturalistisk teori (Stormhøj, 2004:474f). Positionerne kan ses som konkurrerende, eksisterende positioner, men de har samtidig gennem tiden afløst og erstattet hinanden. Vi ved derfor, at der er flere positioner indenunder feminismen, og at det faktum, at vi udelukkende forholder os til den feministiske poststrukturalistiske teori, medfører, at andre positioner udelukkes. Projektet behandler materiale fra henholdsvis Australien, USA og Danmark. Ved at anvende Butlers teori i vores analyse af genstanden, kan der derfor opstå en mindre kulturel skævvridning i forhold til, at begge produkter repræsenterer hver deres nation. Da vi betragter disse tre samfund, som værende en del af den vestlige verden og dermed en del af den vestlige kultur, forholder vi os dog bevidst ikke til eventuelle kulturelle uoverensstemmelser mellem henholdsvis projektets amerikanske teori, australske genstand og danske kontekst. På baggrund af dette er vi opmærksomme på, at vi ikke kan sige noget Side 12 af 81

generelt om verden på baggrund af en analyse af den valgte genstand men kun bidrage til det store felt indenfor kønsproblematikken. Vi forsøger derfor ikke at give endegyldige sandheder men blot at give et bud på, hvordan problematikken behandles i plakaterne. Kildekritik Som bekendt er Butler kerneteoretikeren i vores projekt, mens hendes værk, Gender Trouble, danner grundlaget for projektets teoretiske fremgang. Af den grund er det naturligvis vigtigt at reflektere kritisk over Butler og hendes teori, og i den forbindelse søger dette afsnit derfor at indkredse en række centrale kritikpunkter. Butler selv går for at være en vigtig aktør inden for feminismen, men alligevel har hun fra feministisk side mødt stor kritik for nogle af de mest essentielle pointer, hun fremlægger i Gender Trouble. Mange feminister kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder, mens de anerkender, at der er visse forskelligheder kønnene imellem. I Butlers øjne er der imidlertid ikke nogen endelig og fast definition af, hvad køn er, og uden et endeligt defineret kvindeligt køn kæmper feministerne altså reelt for en anerkendelse af noget, der ikke eksisterer. Dermed kan Butlers teori siges at være en fundamental trussel mod den mere traditionelle feminisme (Internetkilde 9). Andre kritikere er betænkelige over for Butlers idé om, at kønnet konstrueres performativt. Den amerikanske professor i køn- og kvindestudier, Susan Bordo, har eksempelvis svært ved at forene sig med tanken om det performative køn som det suveræne køn, da hun mener, at sprogets altafgørende position tilsidesætter kroppen. I sit værk, Unbearable Weight, kritiserer Bordo endvidere Butler for at hævde, at den eneste rigtige orientering består i at opfatte det normale som en illusion, som man skal Side 13 af 81 kureres for (Internetkilde 10). Søndergaard retter en mere bred kritik af Butlers overordnede strategi, der i Gender Trouble går på at inddrage både nyere og ældre teoretikere og deres syn på køn, inden Butler selv analyserer, kritiserer og/eller nytænker deres teorier. Dette betyder, at fremstillingen virker nuanceret og velovervejet, men der er også kritikpunkter. Søndergaard påpeger nemlig, at Butler derved kommer til at afspejle en konstruktion af de tekster, hun analyserer, på trods af at hendes formål er en dekonstruktion (Søndergaard, 1996:24). Det vil sige, at Butler tillægger teksterne den betydning, de intenderer i stedet for at dekonstruere dem og fratage dem en større meningshelhed. Derudover mener Søndergaard, at Butler har valgt tekster, der alle bevæger sig inde for det psykoanalytiske felt, og at havde hun valgt et andet felt, ville hun have haft videnskabelige betydningskonstruktioner, der bedre ville kunne belyse tematikken. Psykoanalytisk tænkning er begrænset, og Butler kunne have valgt mere jordnære beskrivelser af kønnet og menneskets gøren og væren, som måske havde været mere interessante i forhold til problemstillingen (Søndergaard, 1996:24). I og med, at Butler prøver at snige sig uden om entydige definitioner og konklusioner, virker queer-teorien flyvsk. Det kan være svært at holde rede på, hvad hun egentlig mener, inden for de tekster hun analyserer på. Generelt er Gender Trouble blevet revset for at være svær at forstå, og visse kritikere hævder, at værket kun henvender sig til en begrænset skare til trods for, at Butler antageligvis har ønsket, at de tanker, der bliver fremført i værket skulle udbredes til den almene befolkning. Blandt disse kritikere er den amerikanske filosof, Martha Nussbaum, der kritiserer Butlers sprog for at være så komplekst, at det udelukkende henvender sig til akademikere (Internetkilde 11). Som et resultat af dette kan Butlers teoretiske sprog siges at begrænse mulighederne for at løse problemer i den virkelige Side 14 af 81

verden. Butler har tilmed fået en pris for såkaldt bad writing på grund af sin svært forståelige måde at formulere sig på, men selv mener hun, at det af og til er nødvendigt at tage et komplekst sprog i brug for at fremhæve nuancerede idéer (Internetkilde 10). Endelig er det relevant at tage højde for, at hovedparten af de teoretikere, der inddrages i projektet, er homoseksuelle. Et potentielt brud med den heteroseksuelle matrix vil ikke alene kunne reformere samfundet, men i tilgift også komme disse teoretikere til gavn selv, da der uden en heteroseksuel matrix ikke længere vil være belæg for en stigmatisering af homoseksuelle. Derfor kan man for eksempel fristes til at tro, at selve motivationen for Butlers forskning måske i højere grad er hendes egen higen efter anerkendelse end målet om at oplyse den gængse befolkning. Grundlæggende er det altså blot væsentligt at være opmærksom på, at hovedparten af projektets teoretikere naturligvis selv har en personlig interesse i at pointere det, de gør. Internetkilder Vi anvender hovedsageligt internetkilder i begrebsafklaringer og forståelsesspørgsmål. Vi er opmærksomme på, at alle internetkilder ikke er lige pålidelige, og vi har derfor kun anvendt kilder, som vi, efter undersøgelse, har fundet troværdige, eksempelvis Denstoredanske.dk og Leksikon.org. Introduktion til plakaterne: Hey Hetero! Hey Hetero! er et kunstprojekt skabt i samarbejde mellem fotografen Tina Fiveash og kunstneren Deborah Kelly i 2001. Projektets seks plakater har Side 15 af 81 først og fremmest figureret på gader og stræder, blandt andet i form af store billboards i Sydney. De har desuden været at finde i diverse magasiner, aviser, gallerier med mere og desuden online. I 2001 vandt projektet den mest prestigefulde kunstpris ved Sydney Gay & Lesbian Mardi Gras Festival. Formålet med Hey Hetero! er at sætte fokus på den privilegerede seksualitet, heteroseksualiteten, som gør homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle bevægelser både mulige og nødvendige. I form af de simulerede, mainstream reklamer forsøger kunsten at invitere heteroseksualiteten ind i en offentlig diskurs (Internetkilde 12). Som nævnt vil det, på baggrund af udvalgt litteratur, være dette projekts formål at undersøge, hvordan plakaterne søger at behandle de herskende diskursers konstruktion af heteroseksualitet. Introduktion til Judith Butler Butler er født den 24. februar 1956 i byen Cleveland, som ligger i staten Ohio. Hun modtog sin Ph.d. i filosofi fra Yale universitet i 1984 og arbejder i dag som professor i retorisk og komparativ litteratur ved Berkeley universitet i staten Californien (Internetkilde 13). Hun er forfatter til mange flere forskellige værker men har først og fremmest slået sit navn fast med værket Gender Trouble, hvori hun blandt andet kritiserer feminismens antagelse om et kvindeligt køn men i lige så høj grad opfattelsen af køn generelt, og hvorledes dette er konstrueret. Butler fremlægger i sin bog i stedet en teori om, at køn er performativt. Inspireret af Foucaults tidligere teorier udbygger hun et kritisk blik på det, hun selv betegner som en heteroseksuel matrix. Kulturhistoriske narrativer har været med til at indoktrinere køn som roller pålagt specifikke værdier og regler, hvilke aktørerne der bærer disse køn, skal overholde (Internetkilde 7). Side 16 af 81

I et interview fortæller Butler, hvordan denne forudantagelse om køn kan komme til udtryk, og hvorledes hun selv udfordrer denne antagelse hos folk, idet at hun er lesbisk: intervening to say maybe you need a psychiatrist or why can t you be normal. So there are institutional powers like psychiatric normalization and there are informal kinds of practices like bullying which try to keep us in our gendered place. (Internetkilde 14). I was walking down the street in Berkeley when I first arrived several years ago and a young woman who was I think in high school leaned out of her window and she yelled, Are you a lesbian?, and she was looking to harass me or maybe she was just freaked out or she thought I looked like I probably was one or wanted to know and I thought to myself well I could feel harassed or stigmatized, but instead I just turned around and I said yes I am and that really shocked her. We act as if that being of a man or that being of a women is actually an internal reality or something that is simply true about us, a fact about us, but actually it s a phenomenon that is being produced all the time and reproduced all the time, so to say gender is performative is to say that nobody really is a gender from the start. I know it s controversial, but that's my claim. (Internetkilde 14). I dette uddrag af interviewet ses tydeligt en af Butlers primære teorier, nemlig kønnet som værende en performativ størrelse. Kønnet er i høj grad konstrueret forskelligt og ikke ud fra faste rammer, som eksempelvis de der eksisterer i en heteroseksuel matrix. Butlers teori kaldes queer-teori, idet den forholder sig kritisk til normativiteten omkring køn og seksualitet. Butler kommer ind på, hvordan man allerede i ungdommen ser en diskriminering af børn, der ikke lever op til det vestlige samfunds normative kønsroller, og hvorledes denne diskriminering både kan have en voldelig og en ikke-voldelig karakter: Think about how difficult it is for sissy boys or how difficult it is for tomboys to function socially without being bullied or without being teased or without sometimes suffering threats of violence or without their parents Her ses det, at den heteroseksuelle diskurs har en påvirkning allerede fra den tidlige barndom, og at den normaliserende proces af individet allerede går i gang, når man bliver født og fortsætter hele livet igennem. Det er sådanne diskurser, vi lægger op til at undersøge i vores problemformulering. Butlers forfatterskab rækker dog ud over at omhandle køn. Hun har blandt andet skrevet kritiske litterære værker omkring USA s militante reaktion på 9/11 (Internetkilde 7). Selvom hendes forfatterskab rummer andre ting, er det dog først og fremmest hendes massive indflydelse på queer og feministisk teori, som har slået Butlers navn fast i den gængse forfatterverden. Derudover viser hun også i værket Gender Trouble, at hun trækker på en meget bred gruppe af andre teoretikere, hvis teorier hun enten understøtter eller stiller sig kritisk overfor. Derigennem sætter hun sin egen teori overfor andres og viser, hvorledes teorierne indenfor feminismen kan være varierende. På denne måde understreger hun også områder, hvor hun mener, at feminismen har mangler. Hendes teorier søger at forklare disse og at opstille alternativer hertil. Queer-teori Queer-teori er en afgren og et perspektiv udsprunget af poststrukturalismen (Internetkilde 5). Queer-teoris formål er at kritisere den normative forståelse af køn og seksualitet. Hvor man tidligere ønskede at synliggøre de seksuelle Side 17 af 81 Side 18 af 81

minoriteter, ønskes der i dag, ifølge den danske queer-litterat Dag Heedes, større opmærksomhed og fokus på at sætte spørgsmålstegn ved selvfølgelighederne. Det skal dog understreges, at formålet ikke er at problematisere heteroseksualiteten eller at bestemme hvilken seksualitet, der er den sande eller mest legitime. Hensigten er derimod at kritisere, hvorfor seksualitet i det hele taget spiller en rolle for accept, godkendelse og respekt mellem mennesker (Internetkilde 6). Queer-teori kan ikke siges at være en teori men derimod forskellige muligheder og måder at anskue seksualitet, kultur og samfund på. (Internetkilde 6). Queer-teorien finder blandt andet inspiration hos Foucault, men det er specielt Butler, der har været med til at fremstille det teoretiske grundlag for queerforskning. Butler har med sin bog Gender Trouble været med til at belyse en mulig forståelse af, hvordan køn og queer-teori kan behandles. Gender Trouble kan siges at være omdrejningspunkt for queer-teorien på grund af Butlers forståelse og kritik af køn, seksualitet og identitet. Butler pointerer, at det er vigtigt, at man er kritisk og sætter spørgsmålstegn ved de eksisterende forståelser af køn og seksualitet, da der ikke findes en rigtig, naturlig eller sand forståelse af køn, seksualitet eller identitet (Internetkilde 6). Poststrukturalisme -herunder feministisk teori I dette afsnit ønskes en afdækning af, hvad poststrukturalisme og feministisk teori er. Vi vil se på, hvordan disse videnskabsteoretiske positioner forholder sig til hinanden og på, hvordan de er relevante i forhold til vores projekt. Poststrukturalismen startede i 1960erne som en forlængelse af den franske strukturalisme. Her begyndte man at have beslægtede men indbyrdes Side 19 af 81 forskellige teorier, og man forsøgte at forstå den hermeneutiske menings- og forståelsesproblematik samt strukturalismens lukkede strukturbegreb på en anden måde (Kristensen et al. 2011:315). Poststrukturalismen kan dermed siges at være en samlet betegnelse for forskellige og løst beslægtede strømninger inden for filosofi, sprogvidenskab samt andre humanskaber og i samfundsvidenskaberne (Stormhøj, 2006:13). På grund af disse forskellige slægtskaber argumenterer Stormhøj i sin bog Poststrukturalismer - Videnskabsteori, analyse strategi, kritik (2006) for, at poststrukturalismer ikke er en teori eller en viden men snarere skal ses som: `antifundamentalistiske tænkemåder, der udvikles gennem dialog mellem de forskellige strømninger, og som via differentierede analysestrategier udmøntes i forskellige kritikker af den traditionelle vestlige filosofis og samfundsvidenskabelige tænknings metafysiske grundlag (Stormhøj, 2006:13). Stormhøj opstiller alligevel seks punkter, der forsøger at indkredse de centrale træk ved poststrukturalismen: 1. Antifundamentalisme er et centralt træk, da den udspringer af poststrukturalismens grundlæggende fokus på sproget. Sproget forstås som havende en aktiv konstituerende rolle, der skaber mening, selvom denne mening må betegnes som tvetydig og ufuldstændig. Dette er en klar modsætning til erkendelsesteorien 1, hvor sproget bruges som en neutral tilgang til virkeligheden, og hvor målet er at frembringe universel viden. I poststrukturalismen hænger sproget og virkeligheden sammen, og sproget 1 Erkendelsesteori/Epistemologi: filosofisk disciplin, der beskæftiger sig med erkendelsens former, definition, struktur, oprindelse og grænser. (Internetkilde 15) Side 20 af 81

består af kollektive og historiske dannelser. Det betyder at subjektet ikke er et sproguafhængigt centrum for erkendelse. Subjektet er snarere decentreret i et netværk af diskurser, perspektiver osv. (Stormhøj, 2006:16). 2. Perspektivisme er et andet vigtigt element i forståelsen af poststrukturalismens tænkemåder. Her ses på det perspektiv, som vi erkender verden igennem, men perspektivet betyder også, at erkendelsen altid vil være forskellig. Erkendelsens drivkraft er magt, værdier eller interesser. (Stormhøj, 2006:17), og derfor vil der altid være en agenda forbundet med vores erkendelse. 3. Tværdisciplinaritet er det tredje kendetegn for de poststrukturalistiske tænkemåder. Tværdisciplinariteten henviser til, at der er en forskellighed og sammensathed i tænkningen. (Stormhøj, 2006:17). 4. Grænseoverskridelse betegner, hvordan poststrukturalismer er dannet gennem...en udbredt trafik på tværs af kontinenter [...], landegrænser og historiske perioder (Braidotti 1994: 24 & 36 f. i Stormhøj, 2006:18). 5. Overførsel af begreber er det femte træk ved poststrukturalistiske tænkemåder. Her henvises til, at begreber bevidst anvendes på en ny måde og ude af deres oprindelige kontekst (Braidotti i Stormhøj, 2006:18). 6. Blanding af sprog er det sidste element i poststrukturalistiske tænkemåder. Sprogene blandes i en beskrivelse af virkeligheden, og dette kan problematisere grænserne mellem sprogene og dermed mellem disciplinerne. (Stormhøj, 2006:18). Ligesom poststrukturalismen er feministisk teori svær at systematisere i relation til videnskabsteoretiske grundantagelser, da feministisk teori ligesom poststrukturalismen præges af intern differentiering og forskellighed. I poststrukturalismen kan ontologien 2 ikke skilles fra epistemologien, da man formoder, at virkeligheden indeholder en ontologisk mangel. Det betyder, at der ikke findes noget, der er fuldstændigt eller endeligt ude i virkeligheden og dermed, at der ikke findes en egentlig universel eller gyldig viden. Virkeligheden skal derimod ses som en særlig mening og orden, der forstås indenfor forskellige slags historisk prægede diskurser. I forlængelse heraf findes inden for feministisk teori en generel uenighed om den ontologiske orientering om køn og kønsmæssig overlegenhed, som gennem tiden er blevet skærpet og senere efterfulgt af epistemologiske uenigheder (Saarinen 1992 i Stormhøj, 2004:474). Feministisk teori er en videnskabsteoretisk position. I begyndelsen af 1970erne tog feministisk forskning fat og er siden blevet inkorporeret i enkelte discipliner (Stormhøj, 2004:473). Formålet er at indfange en vis historisk udvikling i feministisk teori, dels hvad angår kønsforståelsen, dels i hvilken grad opdagelses- og gyldighedskonteksten for main- og malestreamforskning problematiseres. (Hankinson i Stormhøj, 2004:474). Feministisk forskning inden for samfundsvidenskaberne søger at afdække det sociale, som kan analyseres i et kønsperspektiv. Den ønsker yderligere at fremskaffe indsigt og viden om kønsmagtrelationer samt indblik i, hvordan social organisering bliver til gennem køn (Lundgren 1993 i Stormhøj, 2004:473). Sigtet er at bidrage til ændring og/eller ophævelse af ulige kønsmagtrelationer (Stormhøj, 2004:473). Feministisk forskning har sin oprindelse i feminisme som idéhistorisk 2 Ontologi, den gren af filosofien, der beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til. (Internetkilde 16) Side 21 af 81 Side 22 af 81

strømning og politisk bevægelse. Feminismens hovedformål er stadig den dag i dag at gøre kvinders underordnede position i forhold til mænd til genstand for videnskabelig erkendelse og politik. (Stormhøj, 2004:473). Som tidligere nævnt findes en vis antifundamentalisme inden for poststrukturalistiske tænkemåder og som en konsekvens heraf, søger poststrukturalister ikke at definere en etikette, de hører ind under men derimod at beskrive, hvad de står modsætning til (Stormhøj, 2006:13f). Poststrukturalismer nævnes altså i flertal, fordi der er interne forskelle i klassifikationer og definitioner, som gør, at det er nødvendigt at betegne poststrukturalismer i flertal (Stormhøj, 2006:14). Da Stormhøjs bog er en videnskabsteoretisk diskussion af poststrukturalismer, er det nødvendigt for hende at nævne poststrukturalismer i flertal, men da en sådan diskussion ikke er formålet med vores projekt, har vi valgt konsekvent at betegne det i ental. Når poststrukturalister hævder, at alt altid er diskursiveret, betyder det, at der ikke kan være nogen reference til det virkelige uden, at der samtidig er tale om en konstruktion af det. (Stormhøj, 2004:479). Der findes flere definitioner på, hvordan diskursbegrebet skal forstås, men overordnet set henviser det til en indskrænket menings- og handlingshorisont, hvor sproget spiller en aktiv rolle, der er med til at skabe betydning og mening (Derrida 1976 og Simonsen 1996 i Stormhøj, 2004:479). Vores erkendelse og handlen er diskursivt bestemt, da erkendelser og handlinger er bestemt af de begreber, kategorier og positioner, der er til rådighed i diskursen. Begreberne, kategorierne og positionerne kan dog forandres og omrokeres gennem sproget, da det er sproget, der er med til at bestemme diskursens magt, eksempelvis som værende mest naturlig eller sand. Diskurser kan ydermere ses som reproduktive og konstruerende, da der gennem sproglige, sociale kendsgerninger kommer bestemte holdninger og herskende diskurser til udtryk (Stormhøj, 2004: 479f). Det, der ses som sand Side 23 af 81 viden, findes kun inden for diskursen eller i fortolkningsperspektivet. Relationen mellem magt, værdier og interesser på den ene side og viden på den anden side er grundlæggende i poststrukturalismens videnskabsopfattelse. Dette betyder, at videnskab heri bærer præg af en stærk politisk karakter, da den videnskabelige viden indgår i en magtkamp mellem viljen til sandhed og herredømmet (Stormhøj, 2006:19). Det, at der ikke er mulighed for at skabe universel viden, gør, at kritik bliver vigtig i opfattelsen i poststrukturalismerne. Kritikken er med til at ændre den måde, hvorpå man frembringer sandhed, og kritik, i poststrukturalistisk forskning, kan siges at være en aktivitet eller praksis, som ændrer på det, der tages for givet i samfundet. Formålet med den viden der skabes i poststrukturalistisk forskning er at identificere og forklare det, vi tager for givet og anser som acceptabelt og dermed det, som klarlægger de sociale ordner, der findes i samfundet, og de magtstrukturer der er med opretholde denne orden (Stormhøj, 2006:20). Poststrukturalismen kan dermed bruges til at åbne op for at se samfundet indrettet på nye måder - eksempelvis en forandring af en social orden (Stormhøj, 2006:20). Vi vil i vores projekt fokusere på de ontologiske antagelser indenfor feministisk poststrukturalisme. Feministisk poststrukturalisme skal ikke forstås som en egentlig position, da den, som tidligere nævnt, indeholder en indre forskellighed, som gør, at den skal ses som et netværk af heterogene og tværdisciplinære tilgange til og kritiske analysestrategier i forhold til køn og kønnets betydning for den sociale organisering. (Stormhøj, 2004:479). Inden for feministisk teori benyttes eksempelvis Foucaults magt- og diskursanalyse, Derridas dekonstruktions-strategier og Lacans teori om, hvordan subjektet bliver til. Disse bruges til at understøtte den feministiske Side 24 af 81

teoris formål (Stormhøj, 2004:479). Hensigten med Foucaults diskursanalyse er ikke blot at fremhæve, hvad der kan tales om inden for diskursen, men i lige så høj grad at sætte fokus på, hvad der ikke kan tales om. Analysemetoden kan bruges til at finde ud af hvilke sproglige udsagn, der giver mening inden for en bestemt historisk periode, og hvilke, der ikke gør. Foucault nævner, at formålet med metoden er at kunne skrive tavshedens historie. (Stormhøj, 2006:20f). Magtelementet i hans magt- og diskursanalyse søger en historisk legitimering. Således har de ting, der anses som værende selvfølgeligheder i dag, et historisk ophav, der kan granskes og analyseres for at finde frem til hvilke magtkampe, der har været med til at etablere disse bestemte idealer og sandheder. Der søges endvidere efter dele og elementer, der er blevet ekskluderet på bekostning af, at disse foranstaltninger kan opretholde deres magt (Stormhøj, 2006:21). Foucaults analysemodel vil, i forhold til projektet, blandt andet kunne blotlægge og beskrive, hvordan homoseksualitet kan betegnes som et undertrykt element, der skal holdes nede for at den heteroseksuelle matrix kan opretholde magten. Diskursanalysen vil kunne anvendes til at belyse sproglige såvel som handlingsmæssige foranstaltninger, og hvorledes disse er opstået som følge af kulturelle- og historiske diskurser, som er med til at indoktrinere, hvad der er henholdsvis acceptabelt og uacceptabelt. Lacans teorier udspringer i høj grad af den freudianske psykoanalyse, som han har bearbejdet ud fra bestemte sprogvidenskabelige værktøjer. Blandt andet har han udarbejdet teorien om en opdeling af psyken i tre ordner: Den imaginære, den symbolske og den reelle (Internetkilde 17). Ligesom Freud mener Lacan, at definitionen af subjektet skal tage sit udgangspunkt i kønsforskelle og seksualitet (Internetkilde 18). Derfor kan Lacans teori let kobles til feminismen, der ligeledes bestræber sig på at blotlægge Side 25 af 81 kønsforskelle for at kunne fremvise et konkret kvindeligt subjekt med bestemte feminine værdier. Derridas dekonstruktionsstrategi har som formål at skabe et opbrud med gængse opfattelser, og på den måde bringe det skjulte frem og vise modsætninger (Stormhøj, 2006:21). Dekonstruktionsstrategien supplerer Butlers intentioner og fremhæver det undertrykte element, som plakaterne Hey Hetero! ønsker at belyse, og lige netop derfor kan Derridas teori siges at være aktuel i forhold til vores projekt. I nedenstående afsnit vil vi give en klar præsentation af pointerne i Derridas dekonstruktionsstrategi og desuden uddybe, hvordan vi anvender denne inden for rammerne i vores projekt. Dekonstruktion I følgende afsnit, vil vi beskrive dekonstruktion og dens funktion i projektet. Ved plakaterne Hey Hetero! vil eksemplificere, hvordan vi bruger dekonstruktion. Eksemplerne i dette afsnit vil vise, hvordan vi benytter dekonstruktion i vores analyse. Vi vil i dette projekt benytte analysestrategien dekonstruktion formuleret af Derrida (Bøggild et al., 2004:7). Når dekonstruktion forsøges defineret anvendes et såkaldt performativt sprog. Gennem definitioner af dekonstruktion gengives og fastholdes den heteroseksuelle diskurs magt, fordi det performative sprog selv er opbygget inden for denne diskurs. Da dekonstruktionen forsøger at forstyrre dette dominerende performative sprog, bliver det, ifølge Derrida, en næsten umulig opgave at definere dekonstruktion i det sprog, som den selv forsøger at udfordre (Bøggild et al., 2004:178). Side 26 af 81

Alligevel vil vi i det følgende diskutere dekonstruktion og forsøge at nærme os en definition af begrebet. Strategien dekonstruktion bruges til at analysere tekster. Pointen er at opbryde de meningsstrukturer, der eksisterer for at tydeliggøre andre ofte undertrykte strukturer som eksempelvis forskellen mellem seksualitet og begærets retning (Stormhøj, 2006:21). Dette ses desuden i plakaterne, hvor der lægges vægt på de heteroseksuelles privilegier i nutidens samfund for at sætte fokus på de undertrykkende strukturer, som homoseksuelle er underlagt. Dekonstruktionen ønsker at ændre i måden, hvorpå mening og betydning etableres. Betydning skabes i bipolare, hierarkiske relationer, hvori den ene pol prioriteres frem for den anden (Stormhøj, 2006:21). Dette tydeliggøres gennem oppositionspar som for eksempel mandligt/kvindeligt og det heteroseksuelle/homoseksuelle, som plakaterne især lægger vægt på. Her kan man gennem dekonstruktionen vise, at ingen af begreberne er selvstændige, da man ikke kan forstå deres betydning isoleret men kun i deres relation til hinanden. Pointen er dermed, at der ikke findes en hierarkisk relation mellem begreberne. Hierarkiet er snarere historisk indstiftet og har derfor en kontingent karakter. (Stormhøj, 2006:22). Det vil altså sige, at det ene element i hierarkiet over tid vil fremstå mere sandt, selvom det ikke nødvendigvis er det. Dette vil blive eksemplificeret i forhold til plakaterne senere i projektet. Derrida understreger, at dekonstruktion ikke er optaget af at ødelægge eller erstatte andre diskurser (Bøggild et al., 2004:182) men blot ønsker at erfare sporene af, hvad der står tilbage at tænke, af hvad der ikke kan tænkes inden for det præsente. (Bøggild et al., 2004:174). Med plakaternes fokus på konstruktionen af dette binære forhold mellem heteroseksuelle og homoseksuelle, åbnes der ved hjælp af dekonstruktionen op for en diskussion af den samfundsorden, individet tager for givet. Dette vil endvidere blive Side 27 af 81 uddybet senere i projektet. I forbindelse med køn kan man sige, at dekonstruktion kan pege på, at det er en tilfældighed, at det selvfølgelige er blevet selvfølgeligt, og dermed på hvordan kønnets virkelighed er blevet konstitueret på en bestemt måde som resultat af en hegemonisk lukning, der hviler på eksklusionen af alternative forståelser af dets virkelighed. (Stormhøj, 2006:78). Dette kommer til udtryk i plakaterne ved en diskussion af det heteroseksuelle overfor det homoseksuelle, og denne problematik vil blive diskuteret løbende i projektet. For at kunne arbejde med og definere det som tages for givet som genstandsfelt og analysegenstand i sin undersøgelse, er det vigtigt, at man benytter et distanceret blik eller et udefra blik, så man ikke er med til at reproducere det, man analyserer (Stormhøj, 2006:20). Dimensionsforankring Subjektivitet og læring vil blive én af de to dimensioner i projektet. Projektet fokuserer på relationen mellem individ og samfund samt på, hvordan individet agerer i forhold til sociale grupper. Vi behandler i projektet subjektet som tænkende og handlende, og vi vil have fokus på, hvordan individet bliver set på, samt hvordan det ser sig selv i forhold til andre. Vi vil undersøge hvilke magtrelationer, normer og sociale strukturer, der spiller ind i menneskets udvikling og inddrage en analyse af politiske magt-diskurser, køn, livsformer. Projektets problemformulering lægger vægt på disse problemstillinger ved at spørge ind til de herskende diskursers konstruktion af heteroseksualitet. Projektets hovedproblem er derfor formuleret i Subjektivitet og læring. Side 28 af 81

Vi indskriver endvidere projektet i dimensionen Filosofi og videnskabsteori. Her indskriver vi os, fordi vi i projektet arbejder videnskabeligt med begreber, teorier og metoder fra Subjektivitet og læring (Internetkilde 19). Ved yderligere at inddrage filosoffen Foucault, samt andre filosoffer, har vi i projektet en filosofisk refleksion i vores arbejde med kulturelle og pædagogiske spørgsmål om herskende kønsdiskurser i samfundet. Fremmedsprog og fagkrydser Butlers bog, som projektet hovedsageligt er bygget op om, er engelsk litteratur, og projektet lever dermed op til kravet om fremmedsproget materiale. Vi behandler i vores projekt subjektet og dets relation til sociale grupper og institutioner (staten som magt instans), diskurser og magt, og deres historiske tilbliven. Vi inddrager en analyse af vores genstand bygget på den viden, vi har tilegnet os gennem den valgte teori, og vi sætter derfor fagkrydser i følgende fag: Psykologi, pædagogik, kultur, dansk, filosofi, historie og kommunikation. Med poststrukturalisme, dekonstruktion og queer-teori in mente vil vi redegøre nærmere for Butlers teori for derefter at analysere plakaterne. Næste afsnit omhandler feminisme og dernæst Foucaults magtbegreb. Viden, magt og diskurser Vi vil i dette afsnit hovedsageligt lægge vægt på en redegørelse af viden, magt og diskurser ved at gøre brug af Foucaults forståelse af disse begreber. Igennem en diskussion af køns oprindelse vil vi her beskrive, hvordan vi forholder os til det i projektet samt hvordan og hvorfor kønskategorierne, som vi kender dem i dag, forstås som naturlige/sande. Herigennem vil der åbnes op for en diskussion af heteroseksualitet og homoseksualitet. Biologisk og socialt køn Butler skelner mellem to forståelser af køn; sex som det biologiske køn og gender som det sociale køn. Disse vil vi benytte i projektet. Butler redegør for det faste binære forhold mellem det biologiske køn og det sociale køn. Det sociale køn ses som værende mere flydende og kulturelt konstrueret. Butler stiller spørgsmålstegn ved det biologiske køn og spørger, om det biologiske køn har en historik; en diskurs der har fastgjort de faktorer, vi knytter til det biologiske køn (Butler, 1999:9f). Butler argumenterer videre, at hvis biologisk køn også er socialt dannet, så må socialt køn dermed have en dybere betydning. Der må være et kulturelt eller diskursivt middel til at etablere, hvordan biologisk køn blev etableret og produceret...prior to culture, a politically neutral surface on which culture acts. (Butler, 1999:11). Om kroppen kan være en konstruktion, når den beregnes som noget førdiskursivt / før kulturelt er en almen problematik i teorier omkring kulturelle konstruktioner (Butler, 1999:164). Man kan argumentere for, at Foucault også betragter kroppen som noget førdiskursivt. Han ser kroppen som en slags scene eller blank overflade, hvorpå Side 29 af 81 Side 30 af 81

historien tilskriver betydning. Han mener, at den kulturelle historie, der udspiller sig som et single drama på kroppen kan illustreres som en scene (Butler, 1999:165). Han påpeger, at historien på denne måde har ødelagt kroppen og pålagt den bestemte kulturelle værdier (Butler, 1999:166). Ud fra den feministiske filosof Simone De Beauvoirs udsagn om, at en kvinde er noget man bliver og ikke noget, man er født som, må socialt køn siges at være en konstant stilisering af kroppen. Gennem tid er og vil socialt køn dermed være det naturlige (Butler, 1999:43f). Butler og feminisme Det er ifølge Butler ikke muligt at adskille køn fra det politiske og det kulturelle, da det er i samspil mellem disse, at køn er konstrueret (Butler, 1999:6). Den feministiske idé om subjektet som noget universelt bliver undermineret af de begrænsninger, der eksisterer inden for den feministiske diskurs. I den binære relation 3 betyder det derfor, at når noget accepteres, må andet ekskluderes. Butler argumenterer for, at disse eksklusioner viser...the coercive and regulatory consequences of that construction... (Butler, 1999:7). Feminismen bliver her et eksempel på, hvordan diskurser udelukker noget, og på denne måde sætter en begrænsning. For at gøre kvinder politisk synlige har det at udvikle et sprog, der repræsenterer dem, været nødvendigt (Butler, 1999:4). For at vise eksklusionen i den binære relation, kan man bruge plakaternes konstruerede virkelighed som eksempel på, hvor ekskluderende denne binære konstruktion egentlig er. Det bliver især tydeligt på plakaten, hvor der står som overskrift: when they say family they mean you!. Ved at bruge ordet you bliver det sprogligt eksplicit, hvordan nogle ekskluderes, da det kun er en henvendelse til en bestemt gruppe i dette tilfælde de heteroseksuelle. Plakaterne er et godt eksempel på en synliggørelse af det usynlige ligesom det sprog, som var nødvendigt at udvikle, for at gøre kvinder politisk synlige. De synliggør nemlig det heteroseksuelle, da de på overdreven vis konstruerer den heteroseksuelle livsstil og derved sætter fokus på, at idéen om den heteroseksuelle livsstil som den rigtige er en konstruktion. Dette kan for eksempel ses på plakaten, hvor familien er på en klassisk amerikansk skovtur. De er her omgivet af naturen, foran dem står skovturskurven, vandflasken, en termokande og for at understrege idyllen ligger der også et par gule blomster som blikfang. Far, mor og barn matcher i tøjet og har en overlegen attitude - alle vendt mod kameraet. De fremstår derved som en enhed - et lille fællesskab. For at understrege fællesskabet er der brugt en ternet skovtursdug, der matcher deres tøj, til at ramme billedet ind i top og bund. Den overlegne attitude hos dem alle tre fortæller, at de selv mener, at de er en del af et slags elite-fælleskab. At barnet også har denne overlegne attitude antyder, at den heteroseksuelle matrix som den rigtige bliver indlejret hos individet fra barns ben af. Gennem denne overdrevne måde at vise familien på står det altså klart, at dette er en konstruktion - en konstruktion, man som heteroseksuel kan blive provokeret af, fordi man kan tænke sådan er jeg da ikke!. Ved at skabe denne provokation tvinges modtageren i større eller mindre grad til at reflektere over sin egen seksualitet og derved også over de homoseksuelle, samt de konstruktioner der i bund og grund er bygget op om antagelser og fordomme. 3 Se afsnittet om Den binære relation og det Andet Side 31 af 81 Side 32 af 81

Magt, køn og subjekt I det følgende afsnit vil vi beskrive sammenhængen mellem magt, køn og subjekt. Butler argumenterer for, at politisk repræsentation er styret af, hvad der forstås ved subjektet, og at man derfor er nødt til at undersøge, hvilke kvalifikationer der gør os til subjekter (Butler, 1999:4). Subjektet dannes gennem magtreguleringer i det politiske system, og subjektet er derfor et produkt af repræsentationspolitikken i det politiske systems diskurs. (Butler, 1999:4). Gennem lovgivningen normaliseres og indlejres de ekskluderende praksisser, som det retslige subjekt er dannet igennem. Der sker altså en normaliserende proces af subjektet og af retningslinjerne for, hvordan man bør være og handle. At stå foran loven bliver derfor et fiktivt grundlag, dannet af loven, der legitimerer dens egen sociale kontrakt. Det bliver legitimeret gennem den performative handling at stå foran loven (Butler, 1999:5). Foucault mener, at sex er en konsekvens af magt, er underlagt magt og dermed intet er uden magt (Butler, 1999:38). Loven forstås både som den juridiske lov men også som den kulturelle lov, der producerer og reproducerer de normer, der hersker indenfor diskurserne. Loven og magten bevæger sig indenfor en gensidig afhængighedsrelation. Subjektet har derfor, ifølge Foucault, ikke mulighed for at have en seksualitet før, udenfor eller efter magten. Magten forstås her som både loven og...the productive (inadvertently generative) functions of differential relations. (Butler, 1999:39). Subjektet har dermed mulighed for at overskride, hvad der er kulturelt forståeligt. Butler beskriver, hvordan undertrykkende love selvretfærdiggøres gennem historisk perspektiv, hvor man ser på, hvordan det Side 33 af 81 var før loven kom, og hvordan loven kom til se ud, som den gør nu (Butler 1999:46). Gennem den normaliserende og ekskluderende lovgivning kan det argumenteres, at der opstår en ensliggørelse af subjektet. Butler beskriver, at ensliggørelsen af køn er effekten af en...regulatory practice that seeks to render gender identity uniform through a compulsory heterosexuality. (Butler, 1999:42). Butler peger på, at ensliggørelsen af identiteter sker gennem en obligatorisk heteroseksualitet. Butler påstår, at de heteroseksuelle og phallogocentrismic 4 magtregimer legitimerer sig selv gennem deres logik, deres metafysik og deres naturaliserende ontologi. Hun argumenterer for, at det ikke betyder, at dette skal stoppes, da det er disse mekanismer, der skaber de kulturelle produktioner af individet (Butler, 1999:42). Butlers pointe er derimod, at man skal arbejde indenfor disse kulturelle produktioner, for det er herigennem, at vi ændrer dem 5. Hey Hetero!-plakaterne tydeliggør den førnævnte phallogocentrism, da manden på plakaterne er placeret, så han er hævet over kvinden. Dette er et symbol på mandens dominans over kvinden, der især er tydelig på bryllupsbilledet, hvor manden har et greb om kvinden, som viser, at han besidder hende, og at det nu er hans job at forsørge hende. De styrende mekanismer ses ikke udelukkende som en negativ påvirkning. Dette understøtter Foucault, som heller ikke ser magtregulering af subjektet som noget negativt. Foucault beskriver den nye magtform, som har sit udspring i det 17. århundrede, som en biomagt. Det er en flydende magtform, 4 Phallogocentrism: Centered on men or on a male viewpoint, especially one held to entail the domination of women by men (Internetkilde 20). 5 Se afsnittet Subjektet og en dekonstruktion af den heteroseksuelle matrix. Side 34 af 81

der søger at regulere, tilpasse og forme subjektet, og den lægger sig derved til kroppen, lysterne og livet. Som skrevet forstås magten ikke som noget negativt, men derimod som en aktivitet der hele tiden er i bevægelse 6, og magten finder sted i relation til partnere, der har handlerum. Der ligger derfor i biomagten en frihed og derved også en frihed til modstand (Stormhøj, 2006:57). Det, der bestemmer vores erkendelsesinteresse, er ifølge Foucault det der kan forstås indenfor den historiske kontekst, det befinder sig i. Viden bliver derfor...det hvorom man kan tale i en diskursiv praksis (...); [at] der ingen viden [findes] uden en defineret diskursiv praksis; og [at] enhver diskursiv praksis kan defineres gennem den viden, som den formerer (Foucault i Stormhøj, 2006:56). Magt udøves altid med dette formål og søger altid at frembringe sandhed. Magt og viden fungerer derfor altid overfor hinanden og...løber sammen i diskurser. (Stormhøj, 2006:58). Foucault har en genealogisk analyse-tilgang, der bygger på forestillingen om, at al historie har en fortolkning, og at den derfor ikke er blevet til under en oprindelig sandhed. Formålet med denne analysemetode er at finde frem til de magteffekter, der ligger sig til de diskurser, som opfattes som sande. Hegemonisering bygger på den binære relation mellem to elementer, og der vil derfor også forekomme en eksklusion og en undertrykkelse. Dette vil understøtte den etablerede sandhed i at være sand og derved bidrage til at opretholde denne sandhed (Stormhøj, 2006:58f). Gennem plakaternes brug af ironi viser de, at heteroseksualitet ikke nødvendigvis er en endegyldig sandhed. Diskursen har hersket så længe, at det først er igennem en metakonstruktion, at man kan se konstruktionen af kønnet. På denne måde pointerer plakaterne konstruktionen og den forudindtagethed, der ligger i 6 Hvis magt forstås som negativt, forstås den som stabil. Stabil magt ses i den diktatoriske styreform. Side 35 af 81 diskurserne som accepteret sande. Foucault mener, at konstruktionen af køn er en del af den sociale kontrol og regulering af seksualitet, og dermed skjuler konstruktionen flere forskellige seksuelle funktioner. Konstruktionen fungerer, inden for diskursen som en årsag, der skaber en sammenhæng mellem køn og sansning samt nydelse og begær (Butler, 1999:120). Foucault beskriver seksualitet som et historisk system af diskurs og magt. Benævnelsen køn er misvisende og er en del af en strategi, der har til formål at skjule magtrelationer for dermed at kunne opretholde dem (Butler, 2009:121). Det vil, ifølge Halberstam, også sige, at de strukturer, der kommer med tiden er konstruerede og opfundet af det kapitalistiske system som naturlige, selvom de, ifølge hende, ikke er det. Dette begrundes med, at vi oplever tiden som et slagt naturligt fremskridt og så glemmes det, at strukturerne er konstruerede. Der argumenteres, at fordi de, som oplever fordelene ved kapitalismen, finder dens logik uundgåelig, glemmer de kravene, som systemet fører med sig (Halberstam, 2005:7). På samme måde viser plakaterne, at selvom heteroseksualitet virker naturligt, så er det ikke nødvendigvis naturligt. Heteroseksualitet er blot et eksempel på den herskende diskurs, der har bekræftet sig selv over en lang tidslig periode. Det virker altså blot naturligt og sandt, fordi man bliver blind overfor konstruktionen i diskurserne. Foucault beskriver desuden subjektet som en historisk størrelse, der gennem selvdisciplinering af kroppen tilpasser sig de herskende diskurser. Subjektet formes altså af magten og former samtidig magten. Der ligger derved ikke noget bag diskurserne - de skal forstås som magtstrategier (Stormhøj, 2006:59f). Foucault mener ikke, at seksualitet har behov for en befrielsesmodel. Hvis Side 36 af 81

det var nødvendigt, ville man ikke anerkende den historiske produktion af køn som en kategori og dermed heller ikke de magtrelationer, der har haft en bestemt virkning. For Foucault omhandler projektet en undersøgelse af, hvordan køn og kønsforskel er diskursivt konstruerede som nødvendige aspekter af kropslig identitet (Butler, 1999:122). Butler spørger derfor: Hvis der ikke er nogen anvendelse af person, køn eller seksualitet, der kan komme uden om magten af den heteroseksuelle matrix og de diskursive relationer, der udgør os, hvilke muligheder er der så for at omvende eller undergrave termerne for konstrueret identitet? (Butler, 1999:42). Butlers svar på dette bliver, at hvis...the regulatory fictions of sex and gender are themselves multiply contested sites of meaning, then the very multiplicity of their construction holds out the possibility of a disruption of their univocal posturing. (Butler, 1999:43). Der menes altså, at netop fordi socialt og biologisk køn er dannet af komplekse og mangesidede forståelser, så må der nødvendigvis være mulighed for, gennem de forskellige forståelser, at forstyrre og omrokere diskurserne. Ved at plakaterne provokerer og viser, hvor nemt det er at være heteroseksuel, kradser de i de forståelser, der ligger til grund for den heteroseksuelle/homoseksuelle diskurs. De viser for eksempel, hvor nemt det er at være heteroseksuel, fordi heteroseksuelle uden videre kan få en baby, hvis de har lyst og kan kysse på gaden samt føle sig trygge i nattelivet. De homoseksuelle er en minoritet, der gennem mange år har været udsat for overgreb, fordi de blev set på som værende anderledes. Ved at fremstille de heteroseksuelle som de privilegerede og som stereotyper stilles der spørgsmålstegn ved selvfølgeligheden i, at de er en del af den herskende kønsdiskurs. Det stereotype vises gennem et meget generelt, men dog rammende billede af, hvad det vil sige at være heteroseksuel. På alle seks plakater bliver heteroseksuelle skåret over én kam, og vi vil mene, at de fleste Side 37 af 81 heteroseksuelle kan genkende sig selv i plakaterne. Ved at stille spørgsmålstegn ved selvfølgeligheden lægger plakaterne op til, at diskursen kan revurderes hos det enkelte individ, og idet der gøres opmærksom på disse selvfølgeligheder, kan diskurserne langsomt rykkes ved. Formålet er en bedre forståelse og accept af homoseksuelle og af køn som noget mere flydende end i den norm, der er opstillet. Med dette menes, at individet, ifølge Butler, ikke skal forstås som en fast og uforanderlig størrelse, men derimod som en størrelse, der præges af diskurserne, det befinder sig i 7. Selv mener Butler ikke, at det normale skal være homoseksualitet, da det rent reproduktionsmæssigt ikke er muligt, men at der blot skal være en forståelse for, at det homoseksuelle er ligeså berettiget, som det heteroseksuelle er. Halberstam omtaler ligeledes seksualitet inden for diskurser. Normaliseringen af heteroseksualitet sker, ifølge Halberstam, gennem reproduktion. Reproduktion er et skabt behov hos barnet, og de værdier og den moral som reproduceres er blevet videregivet igennem generationer. Derudover er der skabt en familie-tid, som for eksempel indeholder det at stå tidligt op og gå tidligt i seng. Dette fordi, at der hersker en forestilling om, hvad der tjener børnene bedst, og man anser derfor bestemte faktorer som værende gode for børns helbred. Derudover er der en national stabilitet i, at man gør som man altid har gjort. Der dannes en form for nationalitetsfølelse, når man er en familie som alle andre (Halberstam, 2005:5). På samme måde gør plakaterne Hey Hetero! det også klart, hvor stort et fællesskab heteroseksuelle indskriver sig i. Plakaterne illustrerer dette ved at vise alle de fordele, der er ved at være en del af det heteroseksuelle fællesskab. Det er fordele som, at man frit kan kysse på gaden uden at være bekymret, få et barn uden at det skal være en 7 Se afsnittet: Subjektet og en dekonstruktion af den heterosekuselle matrix. Side 38 af 81

national debat, samt blive gift med en af det modsatte køn. Til slut understreger plakaten MEMBERSHIP PRIVILEGES, *Accepted Worldwide!, hvilket viser, hvor omfattende disse fordele er, da de er accepterede, lige meget hvor man tager hen - ligesom et sort American Express-kort, der uden videre giver kredit i alle lande samtidig med, at det er et anerkendt statussymbol. Dette er, ligesom den heteroseksuelle matrix, ikke andet end en socialt konstrueret virkelighed. Hvorfor kunne det ikke ligeså godt være et andet kort, der var accepteret i hele verden? Hvorfor er de homoseksuelle ikke ligeså accepterede som de heteroseksuelle? Halberstams dekonstruktion Vi vil argumentere for, at homoseksuelle ofte definerer sig mere åbenlyst ud fra deres seksualitet, end heteroseksuelle gør det. Da den heteroseksuelle matrix er dominerende, tvinges de, som ikke er heteroseksuelle, i højere grad til at forholde sig til deres egen seksuelle orientering. Halberstam mener, at det i løbet af det sidste årti er blevet mere accepteret for homoseksuelle at beskrive og definere sig selv ud fra deres seksualitet og derved åbne op for en ny livsstil, der er et alternativ til det heteroseksuelle liv (Halberstam, 2005:1). Ligeledes mener Foucault, at det at være homoseksuel skal ses som en livsstil snarere end som det at have særlige fysiske træk. Homoseksualitet truer som en livsform snarere end som en måde at have sex på (Halberstam, 2005:1). Halberstam mener, at der eksisterer en queer subkultur, der har ikkenormative logikker og organisationer af samfund, seksuel identitet, udformning og aktivitet i tid og sted (Halberstam, 2005:6). Denne queer subkultur gør, at homoseksuelle kan identificere sig ud fra andre homoseksuelle og derved finde en mening med tilværelsen og med deres Side 39 af 81 fremtid uden for det heteroseksuelle paradigme - børn, ægteskab, reproduktion og død. Det argumenteres, at dette behov for mening er opstået ud fra den konstante formindskelse af fremtiden, som sygdommen AIDS har skabt, hvilket medfører en ny hastende måde at udvide nuets potentiale på. Netop fordi denne queer subkultur skaber den alternative fremtid uden for det heteroseksuelle paradigme, åbnes der op for at tænke køn og seksualitet anderledes, end der er mulighed for i den heteroseksuelle matrix. Dette kalder Halberstam for nye temporal logics (Halberstam, 2005:2). Halberstam mener, at queer time er, når disse specifikke modeller af midlertidighed, som opstår i postmodernismen, ikke længere definerer sig ud fra reproduktion. Queer space forklarer Halberstam som the place-making praksis i postmodernismen, hvor homoseksuelle forstår og beskriver de nye forståelser af køn og seksualitet (Halberstam, 2005:6). Homoseksualiteten i postmodernismen åbner op for muligheden af en ny kulturel produktion. Denne er i krise, men samtidig indeholder den også muligheder. Den er i krise, fordi den ikke er stabil og ikke har konstant mening, men den har derimod mulighed for at gentænke praksisserne indenfor kulturelle produktionshierarkier og magtdynamikker (Halberstam, 2005:6). I forlængelse af dette kan det diskuteres, om plakaterne på samme måde er et udtryk for en øget opmærksomhed på en anderledes livsstil end den normale. Da plakaterne søger at øge opmærksomheden på de privilegier, der i dag tages for givet, men som betyder, at nogle grupper i samfundet ekskluderes, bliver der skabt et rum for overvejelse af disse taget-for-givetheder. Ved at sætte fokus på konstruktionen af disse taget-for-givet-heder skabes der et rum for en alternativ måde at forstå, det der blot er naturligt i samfundet. Denne mulighed som Halberstam argumenterer for, at postmodernismen har, ved at kunne gentænke praksisserne inden for kulturelle produktions hierarkier og magtdynamikker, kommer til udtryk i det Side 40 af 81