Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

Relaterede dokumenter
Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Trafikale konsekvenser ved nyt boligområde

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Principskitse. 1 Storegade

TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

NOTAT KRYDSUDFORMNING MELLEM KLEPHOLMVEJ OG HOBROVEJ. 1 Indledning

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Vurdering af forslag og overslag

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

For at undersøge årsagerne til fremkommelighedsproblemer i rundkørslen i krydset Holte Stationsvej/Rønnebærvej/parkeringsplads

HOLBÆK HAVE INDHOLD. 1 Indledning 3. 2 Grundtrafik Biltrafik Lastbiltrafik Cykeltrafik 6. 3 Nygenereret trafik 7

Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds

Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Metroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade

Rundkørsel i Bredsten

Evaluering af minirundkørsler i Odense

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

Trafikplan for Erhvervskvarteret

Oversigtskort: 2 af 14

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Indhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

UDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA

Trafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Status på Statsveje i Halsnæs Kommune

Frederiksberg Kommune

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

NOTAT. 1. Trafikale forhold på Ishøj Strandvej

Ny institution i Hareskovby

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Solvang

Transkript:

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune

Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015 Version: 3 Projekt nr.: 2105-132 MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: +45 4457 6000 CVR nr.: 64 04 56 28 www.moe.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 4 2 Lokaliteten... 5 3 Politiregistrerede uheld... 8 4 Videoregistrering... 9 5 Krydstælling... 14 5.1 Indkørende og udkørende trafik... 14 5.2 Trafik i konfliktpunkterne... 18 6 Kapacitet... 20 7 Hypoteser... 21 8 Løsningsforslag... 22 Side 3 af 26

1 Indledning Frederiksberg Kommune ønsker en trafik- og adfærdsanalyse af rundkørslen Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads. Rundkørslen bliver løbende udpeget som utryg af kommunens borgere og særligt skoleelever, og det er deres opfattelse, at der er meget trafik i rundkørslen. Gennem årene har rundkørslen været ombygget i større og mindre grad, men utrygheden fortsætter. Rundkørslen er udpeget som en utryg lokalitet af skoleelever ved skolevejsundersøgelse i 1999 og igen i 2010. Det er primært mange biler, mange lastbiler og farligt kryds, der beskriver utrygheden. Beboere, der bor lige ved siden af rundkørslen, har desuden henvendt sig, da de løbende oplever uheld med cyklister i rundkørslen, men uheld der ikke kommer til politiets kendskab og dermed heller ikke indgår i den uheldsstatistik kommunen til dagligt arbejder med. Uheldsbilledet giver ikke et entydigt billede af eventuelle problemer og utryghedsparametre på lokaliteten. Frederiksberg Kommune ønsker en trafik- og adfærdsanalyse af rundkørslen for at komme nærmere de udfordringer, der er i rundkørslen. Trafikanternes adfærd spiller hermed en betydende rolle, ligesom politiregistrerede uheld, trafikmængder og kapacitet indgår i analysen. Side 4 af 26

2 Lokaliteten Rundkørslen ligger i den nordvestlige del af Frederiksberg, se figur 1. Figur 1 Rundkørslens geografiske beliggenhed i kommunen. Rundkørslen er 4-benet. Der er cykelsti forbi Femte Juni Plads, mens der er cykelbaner med blå cykelfelter forbi de øvrige ben i rundkørslen. Tesdorpfsvej, Nyelandsvej og Dalgas Boulevard er alle mindre trafikveje. Femte Juni Plads er en lokalvej. Tesdorpfsvej (sydvest for rundkørsel) er lukket ved rundkørslen, så der kun er adgang via fortov til rundkørslen. Desuden er der en overkørsel til Nyelandsvej 115 i rundkørslen. Side 5 af 26

Rundkørslens historie Rundkørslens nuværende udformning ses på figur 2. Figur 2 Rundkørslens udformning. På figur 3 er udformning af krydset fra 1966 vist. Krydset har også tidligere fungeret som en rundkørsel med en midterø. Krydset har været meget stort og trafikanterne kunne passere krydset med høj hastighed og uden hensyntagen til andre trafikanter. I 1999 blev krydset strammet op ved en justering af midterøen, etablering af en højre shunt fra Nyelandsvej til Tesdorpfsvej (nordøst), etablering af fodgængerfelter og etablering af cykelsti/-bane rundt i cirkulationsarealet. Efterfølgende er der udlagt blå termoplast på cykelbanen i cirkulationsarealet med det formål at gøre særlig opmærksom på cyklisterne. I 2006 blev der etableret et bump ved fodgængerfeltet på Nyelandsvej, da der var manglende respekt for vigepligten ind i rundkørslen. Figur 3 Krydset inden det i 1999 blev strammet op. Kilde: http://gis.frederiksberg.dk/webgis/kort.htm, luftfoto 1966. Side 6 af 26

Parkering Der er længdeparkering i begge retninger langs Dalgas Boulevard ved rundkørslen. På Nyelandsvej er der et busstoppested ved frafarten og efterfølgende er der parkering langs strækningen skiftevis i de to vejsider og virker derfor hastighedsdæmpende. Tesdorpfsvej er så bred, at vejen i begge vejsider anvendes til længdeparkering. På Femte Juni Plads er vejen også så bred, at der parkeres i begge vejsider. Bustrafik Busrute 73 kører mellem Dalgas Boulevard og Nyelandsvej gennem rundrundkørslen. Bussen kører med 30 minutters drift hele ugen. Skolevej Tæt ved rundkørslen ligger Skolen på la Cours Vej. Rundkørslen er for nogle elever en del af en skolevej. Skoledistriktet er angivet med orange på figur 4. Figur 4 Skoledistriktet til Skolen på la Cours Vej er angivet med orange. Skoleelever udpeger rundkørslen som utryg med begrundelser som: Mange biler, Mange lastbiler og Farligt kryds. Desuden er der bemærkninger som Svært at komme over, Biler kører tæt og Biler kører hurtigt. For de elever, der føler sig utrygge i rundkørslen, anbefales det, at de i stedet anvender Stockfelthsvej, videre ad Emil Chr. Hansens Vej, til La Cours Vej og ind på skolen. Der er skolepatrulje i rundkørslen ved Nyelandsvej/Stockfelthsvej/Emil Chr. Hansens Vej. Alternativ kan de fra Femte Juni Plads cykle/gå videre ad Dalgas Boulevard uden at komme i konflikt med bilerne. Derefter skal de krydse Dalgas Boulevard via støttehellen ved La Cours Vej og videre hen til skolen. Side 7 af 26

3 Politiregistrerede uheld Politiet har registreret 7 trafikuheld i rundkørslen fra 1.1.2009 til 31.12.2013. Desuden er der registreret 3 trafikuheld i 2014, hvilke vil indgå i efterfølgende. På figur 5 er de politiregistrerede uheld angivet. Uheld angivet med nr. 1-7 er sket i perioden 1.1.2009 til 31.12.2013 og uheld angivet med nr. 8-10 er sket i 2014. Figur 5 Politiregistrerede uheld i rundkørslen i perioden 1.1.2009-31.12.2013 samt uheld registreret i 2014 som supplement til 5 årsperioden. Der er ikke registreret personskadeuheld i rundkørslen i uheldsperioden. 5 uheld er materielskadeuheld og 5 er ekstrauheld. Der er ikke sprit involveret i nogle af uheldene. 5 uheld er sket mellem cirkulerende cyklist og indkørende bilist fra Nyelandsvej. Tre af uheldene er sket om morgenen, og to uheld er sket om aftenen. Uheldene er sket fordelt over året. 1 uheld er sket i vådt føre. 2 uheld er registreret mellem indkørende bilist fra Femte Juni Plads med cirkulerende henholdsvis bilist og cyklist. Uheldene er sket på forskellige tidspunkter på dagen og året. Begge er sket i tørt vejr i dagslys. Der er sket to eneuheld relateret til rundkørslen. Begge uheld er med to unge mænd, der har mistet herredømmet. I det ene tilfælde var det i vådt føre. 1 uheld er en personbil, der påkører et parkeret køretøj på Dalgas Boulevard. Side 8 af 26

4 Videoregistrering Som en del af trafik- og adfærdsanalysen i rundkørsel er der foretaget en videoregistrering af trafikken i rundkørslen. Registreringen af bevægelserne i rundkørslen fordelt på trafikantarter er foretaget torsdag den 19. juni 2014 kl. 6:00-18:00. Videoregistreringen er foretaget med fire kameraer, der afdækker trafikken til og fra rundkørslen, se figur 6. Videoregistreringen for den pågældende dag kan give en indikation af, hvordan trafikken generelt afvikles samt, hvilke og hvor, der er konflikter mellem trafikanterne samt den generelle adfærd. Figur 6 Placering af kameraer. Nedenfor er listet de konflikter, der er observeret mellem trafikanterne: 1 konflikt mellem indkørende bil og cirkulerende cyklist 3 konflikter mellem udkørende bil og cirkulerende cyklist 2 konflikter mellem cyklister Desuden er der observeret ulovlig kørsel blandt cyklisterne: 11 cyklister kører mod ensretningen på Femte Juni Plads. Primært mod ensretningen mod rundkørslen. De cykler altså i det østlige ben mod ensretningen og videre ind i rundkørslen. Cyklister kører den forkerte vej rundt i rundkørslen Cyklister kører midt på kørebanen i rundkørslen Cyklister kører på fortovet Cyklister kører tværs over fortov og fodgængerfelt, når de kommer fra Tesdorpfsvej (sydvest for rundkørslen), som er den del af Tesdorpfsvej, hvor der er opsat en vejlukning Endeligt er der ved morgen- og eftermiddagsspidstime observeret periodisk langsom afvikling af trafikken. Side 9 af 26

På figur 7 er den registrerede konflikt mellem indkørende bil og cirkulerende cyklist vist. Figur 7 Konflikt mellem indkørende bil og cirkulerende cyklist. Nedenfor er den aktuelle situation vist. 1. Indkørende bil fra Dalgas Boulevard overser cirkulerende cyklist. Side 10 af 26

På figur 8 er de registrerede konflikter mellem udkørende bil og cirkulerende cyklist vist. Figur 8 Konflikt mellem udkørende bil og cirkulerende cyklist. Nedenfor er de aktuelle situationer vist angivet med nummer svarende til dem, der er angivet i figur 8. 1. Udkørende bilist til Dalgas Boulevard overser cirkulerende cyklist. 2. Udkørende bilist til Femte Juni Plads overser cirkulerende cyklist. Side 11 af 26

3. Udkørende bilist til Tesdorpfsvej overser cirkulerende cyklist. På figur 9 er konflikter to cyklister imellem vist. Figur 9 Konflikt mellem to cyklister. Side 12 af 26

Nedenfor er de aktuelle situationer vist angivet med nummer svarende til dem, der er angivet i figur 9. 1. Indkørende cyklist fra Tesdorpfsvej overser cirkulerende cyklist. 2. Udkørende cyklist mod Tesdorpfsvej ind foran cirkulerende cyklist. Side 13 af 26

5 Krydstælling På baggrund af videoregistreringerne er der foretaget en krydstælling. Krydstællingerne er opdelt på: Personbiler (inkl. varebiler og motorcykler) Lastbiler og busser Cyklister Fodgængere Krydstællingen er foretaget i tidsrummene kl. 7:00-9:00 og 15:00-18:00, hvor trafikmængderne er størst. På baggrund af krydstællingerne er følgende fastsat: Morgenspidstimen er kl. 7:30-8:30 Eftermiddagsspidstimen er kl. 15:45-16:45. 5.1 Indkørende og udkørende trafik Trafikstrømmene for den ind- og udkørende trafik i rundkørslen i henholdsvis morgenspidstimen og eftermiddagsspidstimen er vist på figur 10 til figur 12. Trafikstrømmene er opdelt i motorkøretøjer i figur 10, cyklister i figur 11 og fodgængere i figur 12. De primære trafikstrømme for biler er mellem Dalgas Boulevard og Tesdorpfsvej henholdsvis Dalgas Boulevard og Nyelandsvej. Der er få lastbiler/busser i krydset. For cyklister er der forskel på de primære trafikstrømme i morgen- og eftermiddagsspidstimen. Om morgenen er de primære strømme fra Tesdorpfsvej til Dalgas Boulevard, fra Femte Juni Plads til Nyelandsvej, fra Dalgas Boulevard til Nyelandsvej og fra Dalgas Boulevard til Tesdorpfsvej. Om eftermiddagen er de primære trafikstrømme mellem Tesdorpfsvej og Dalgas Boulevard samt fra Nyelandsvej til Femte Juni Plads. Side 14 af 26

Biler og lastbiler/busser Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 10 Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) og eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) for biler og lastbiler/busser. Side 15 af 26

Cyklister Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 11 Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) og eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) for cyklister. Side 16 af 26

Fodgængere Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 12 Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) og eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) for fodgængere. Side 17 af 26

5.2 Trafik i konfliktpunkterne Ved hvert ben i rundkørslen er der en række konfliktpunkter. I det følgende er trafikmængden for bilog cykeltrafikken ved konfliktpunkter i morgen- og eftermiddagsspidstimen for hvert ben angivet, se figur 13 til figur 16. Lastbiler/busser er angivet i (). Dalgas Boulevard Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 13 Trafik i konfliktpunkter med biler og cykler ved Dalgas Boulevard i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen. Nyelandsvej Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 14 Trafik i konfliktpunkter med biler og cykler ved Nyelandsvej i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen. Side 18 af 26

Tesdorpfsvej Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 15 Trafik i konfliktpunkter med biler og cykler ved Tesdorpfsvej i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen. Femte Juni Plads Morgenspidstime (kl. 7:30-8:30) Eftermiddagsspidstime (kl. 15:45-16:45) Figur 16 Trafik i konfliktpunkter med biler og cykler ved Femte Juni Plads i hhv. morgen- og eftermiddagsspidstimen. De primære trafikantgrupper i rundkørslen er biler og cykler, hvorfor det er disse konfliktpunkter, der er angivet. Følgende konflikter med trafikmængder ved hvert ben i rundkørslen er angivet: Indkørende bil og cirkulerende bil Indkørende bil og cirkulerende cykel Indkørende cykel og cirkulerende cykel Udkørende bil og cirkulerende cykel Side 19 af 26

6 Kapacitet Kapacitetsprogrammet DanKap er anvendt til beregning af trafikbelastningen i rundkørslen i morgenog eftermiddagsspidstimerne. Beregning af kapaciteten i spidstimerne tager udgangspunkt i krydstællingerne jf. afsnit 5.1. Resultatet fremgår af tabel 1. Dalgas Boulevard Nyelandsvej Tesdorpfsvej Femte Juni Plads Morgenspidstimen Belastningsgrad 47 % 21 % 26 % 9 % Serviceniveau A A A A (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) Eftermiddagsspidstimen Belastningsgrad 39 % 31 % 40 % 7 % Serviceniveau A A A A (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) (næsten ingen forsinkelse) Tabel 1 Trafikbelastningen i rundkørslen i morgen- og eftermiddagsspidstimen. I både morgen- og eftermiddagsspidstimen er ingen af vejgrenene belastet. Der er et højt serviceniveau, hvilket vil sige næsten ingen forsinkelser. Beregningerne viser, at der maksimalt er 7 sekunders ventetid pr. køretøj for at komme ind i rundkørslen i spidstimerne. Side 20 af 26

7 Hypoteser Cyklisternes adfærd Cyklisterne kører ikke efter færdselsreglerne, og de har en adfærd, der både skaber utryghed blandt øvrige trafikanter og skaber nogle både uhensigtsmæssige og farlig situationer. Femte Juni Plads har et bredt vejprofil med en bred midterrabat, hvor der er en krydsningsmulighed på midten af strækningen. Cyklister respekterer ikke ensretningen og kører derfor ind i rundkørslen via frafarten til Femte Juni Plads. Generelt kommer cyklisterne lidt tilfældigt ind i rundkørslen og kører den forkerte vej rundt. Figur 17 Tværprofil af Femte Juni Plads. Cyklisterne anvender ikke cykelbanen/-stien men i stedet kørebanen eller fortovet. Vejlukningen på Tesdorpfsvej er kun åben for fodgængere. Cyklister derfra cykler derfor op på fortovet over fodgængerfeltet på tværs af Dalgas Boulevard. Bilister fra Nyelandsvej B11-tavlen (ubetinget vigepligt) er meget små og de overses. Bumpet på Nyelandsvej har ikke den store hastighedsdæmpende effekt, så bilister kører med for høj hastighed ind i rundkørslen og de orienterer sig ikke tilstrækkeligt inden de kører ind. Det er svært at erkende om det er cirkulerende cyklister eller cyklister, der kører ud af Nyelandsvej. Figur 18 Tilfarten til rundkørslen fra Nyelandsvej. Side 21 af 26

8 Løsningsforslag Der udarbejdes fire løsningsforslag til at forbedre forholdene i rundkørslen. I de følgende er de enkelte forslag beskrevet med tiltag, og hvorfor tiltagene er valgt. De enkelte løsningsforslag er vist som skitseprojekt i bilag. Bilag 1. Løsningsforslag 1 Det forenklede udtryk Bilag 2. Løsningsforslag 2 Den trafiksikre rundkørsel Bilag 3. Løsningsforslag 3 Den store ombygning Bilag 4. Løsningsforslag 4 Det ensartede udtryk Ved anlægsoverslaget er der taget højde for de generelle erfaringer med prisniveauet, dog er der i anlægsoverslaget ikke indregnet omkostningerne til projektering, opmåling, tilsyn og arealerhvervelse. Anlægsoverslaget bør betragtes som vejledende, da der ikke er lavet en egentlig projektering. Der kan være forskellige elementer som får indflydelse på anlægsprisen. Dette kan f.eks. være de geotekniske forhold, valg af materialer, benyttelsen af egen eller ekstern entreprenør. Side 22 af 26

Løsningsforslag 1 Det forenklede udtryk Tiltag Større B11 tavle på Nyelandsvej Gøre bumpet på Nyelandsvej mere markant med en større hastighedsdæmpende effekt Etablere en spærreflade der adskiller svingende og cirkulerende cyklister ved Nyelandsvej Indsnævring af Femte Juni Plads frem mod krydset med en 2 m støttehelle Vejlukningen ved Tesdorpfsvej åbnes også for cyklister Fjerne blå cykelfelter i rundkørslen Opfriske kørebaneafmærkning i rundkørsel Hensigt I dette løsningsforslag er der foreslået flere mindre tiltag. Der er fokus på, at bilister fra Nyelandsvej skal erkende krydset og særligt de cirkulerende cyklister. De skal bringes helt ned i hastighed inden de kommer ind i krydset. Med henblik på at synliggøre cyklisternes manøvre for bilisterne fra Nyelandsvej etableres der en spærreflade, der skal adskille svingende og cirkulerende cyklister for, at bilister før og bedre kan erkende cyklisterne. Indsnævringen af Femte Juni Plads skal give rundkørslen et mere simpelt udtryk og en opfattelse af at til- og frafarten kun udgør en vej. For at få et mere naturligt flow i cykliststrømmene mellem den lukkede del af Tesdorpfsvej og rundkørslen åbnes der op for cyklister ved etablering af cykelsluse. En del af den uhensigtsmæssige adfærd fra cyklisterne undgås herved. Blå cykelfelter i rundkørsler forringer cyklisters trafiksikkerhed jf. nyeste undersøgelse på området Sikkerhedseffekter af rundkørsler af Søren Underlien Jensen. Undersøgelsen er fra august 2012. Det foreslås derfor at fjerne de blå cykelfelter. Kørebaneafmærkningen er slidt og den trænger til at blive frisket op. I forbindelse med løsningsforslaget bør al kørebaneafmærkning derfor opfriskes. Effekt af løsning Anlægsoverslag 10.000 kr. 50.000 kr. 5.000 kr. 900.000 kr. 25.000 kr. 10.000 kr. 15.000 kr. 1.015.000 kr. Udskifte B11-tavler Etablere bump Spærreflade der adskiller cyklister Indsnævring af Femte Juni Plads Cykelfaciliteter mellem rundkørslen og Tesdorpfsvej Fjernelse af blå cykelfelter Ny kørebaneafmærkning i rundkørsel I alt Bemærkning De fysiske tiltag i rundkørslen kan suppleres med en kampagne, hvor fokus er på korrekt placering i rundkørsel og risici ved uhensigtsmæssig trafikantadfærd særligt for cyklister. Alternativt kan det være en event ved rundkørslen suppleret med en folder. For anbefalet skolerute henvises til afsnit 2 under skolevej. Indsnævringen af Femte Juni Plads betyder, at der kan parkere ca. 3 færre biler i hver vejside. Side 23 af 26

Løsningsforslag 2 Den trafiksikre rundkørsel Tiltag Fjern cykelbane, -sti og blå cykelfelter i rundkørslen Tilpas midterø, cirkulationsareal og overkørbar areal, så det ikke er større end det dimensionsgivende køretøj kræver Cykelsti på Nyelandsvej efter shunt op mod krydset omlægges til cykelbane Vejlukningen ved Tesdorpfsvej åbnes også for cyklister Hensigt I dette løsningsforslag er der foreslået tiltag, der forbedrer sikkerheden i rundkørslen særligt for cyklister jf. nyeste undersøgelse på området Sikkerhedseffekter af rundkørsler af Søren Underlien Jensen. Undersøgelsen er fra august 2012. Det foreslås derfor at fjerne alle faciliteter for cyklister i cirkulationsarealet. Midterø, cirkulationsareal og overkørbarareal tilpasse til det dimensionsgivende køretøj, så rundkørslen har en hastighedsdæmpende effekt og det sikres, at trafikanterne placere sig korrekt. Af hensyn til cyklisternes trafiksikkerhed omlægges cykelstien fra Nyelandsvej til cykelbane op mod krydset. For at få et mere naturligt flow i cykliststrømmene mellem den lukkede del af Tesdorpfsvej og rundkørslen åbnes der op for cyklister ved etablering af cykelsluse. En del af den uhensigtsmæssige adfærd fra cyklisterne undgås herved. Effekt af løsning Anlægsoverslag 60.000 kr. 420.000 kr. 25.000 kr. 25.000 kr. 530.000 kr. Fjerne cykelfaciliteter i rundkørsel Tilpas midterø, cirkulationsareal og overkørbar areal Omlæg cykelsti til bane Cykelfaciliteter mellem rundkørslen og Tesdorpfsvej I alt Bemærkning De fysiske tiltag i rundkørslen kan suppleres med en kampagne, hvor fokus er på korrekt placering i rundkørsel og risici ved uhensigtsmæssig trafikantadfærd særligt for cyklister. Alternativt kan det være en event ved rundkørslen suppleret med en folder. For anbefalet skolerute henvises til afsnit 2 under skolevej. Løsningsforslaget får ikke indvirkning på antallet af parkeringspladser eller mulighed for parkering. Side 24 af 26

Løsningsforslag 3 Den store ombygning Tiltag Krydset ombygges til et trebenet signalreguleret kryds Femte Juni Plads lukkes for biler Vejlukningen ved Tesdorpfsvej åbnes også for cyklister Hensigt I dette løsningsforslag er der foreslået at ombygge rundkørslen til et signalreguleret trebenet kryds og lukke Femte Juni Plads for motorkøretøjer. Formålet er at gøre krydset mere simpelt og fjerne nogle af konfliktpunkterne og på den måde forbedre trafiksikkerheden. Lukningen af Femte Juni Plads betyder, at borgere på Femte Juni Plads må finde alternative ruter. Trafikmængden til og fra Femte Juni Plads ved rundkørslen er begrænset, så det forventes ikke at påvirke det omkringliggende vejnet i mærkbar grad. Krydset er i dag en del af en skolerute, og den generelle opfattelse blandt skoleelever er, at de er utrygge i rundkørsler, hvorfor et signalreguleret kryds vil skabe større tryghed blandt skoleelever. For at få et mere naturligt flow i cykliststrømmene mellem den lukkede del af Tesdorpfsvej og rundkørslen åbnes der op for cyklister ved etablering af cykelsluse. En del af den uhensigtsmæssige adfærd fra cyklisterne undgås herved. Effekt af løsning Anlægsoverslag 3.400.000 kr. 25.000 kr. 3.425.000 kr. Ombygning af rundkørsel til signalreguleret kryds og lukning af Femte Juni Plads for motorkøretøjer Cykelfaciliteter mellem rundkørslen og Tesdorpfsvej I alt Bemærkning Ved ombygning til et signalreguleret kryds skal det bemærkes, der er ligger en trækbrønd i midterøen til tele. Denne skal ved ombygningen enten flyttes eller højdereguleres. Desuden er der tre træer i den eksisterende midterø, der skal fældes i forbindelse med ombygningen. Kapacitetsberegninger viser, at der ikke er nogen form for afviklingsproblemer i krydset hverken i morgen- eller eftermiddagsspidstimen. Krydsombygningen betyder, at muligheden for parkering for 5 biler på Tesdorpfsvej fjernes. Disse kan etableres på Dalgas Boulevard i skillerabat mellem cykelsti og kørebane. Side 25 af 26

Løsningsforslag 4 Det ensartede udtryk Tiltag Etablere cykelsti hele vejen rundt i rundkørslens cirkulationsareal Større B11 tavle på Nyelandsvej Gøre bumpet på Nyelandsvej mere markant med en større hastighedsdæmpende effekt Etablere en spærreflade der adskiller svingende og cirkulerende cyklister ved Nyelandsvej Vejlukningen ved Tesdorpfsvej åbnes for cyklister Hensigt I dette løsningsforslag er det foreslået, at der etableres cykelsti rundt i hele cirkulationsarealet samt andre mindre tiltag. Den generelle opfattelse er, at cykelsti rundt i rundkørslers cirkulationsareal forbedre cyklisternes tryghed. I dette løsningsforslag forslås det derfor at etablere cyklesti rundt i hele cirkulationsarealet. Vejgrenenes bredder, midterrabatter og indbyrdes afstand mellem vejgrenene betyder, at kantstenen sænkes på en del steder langs cykelstien. Det vil medføre, at komforten for cyklisterne forringes i forhold til eksisterende forhold. Der er fokus på, at bilister fra Nyelandsvej skal erkende krydset og særligt de cirkulerende cyklister. De skal bringes helt ned i hastighed inden de kommer ind i krydset. Med henblik på at synliggøre cyklisternes manøvre for bilisterne fra Nyelandsvej etableres der en spærreflade, der skal adskille svingende og cirkulerende cyklister for, at bilister før og bedre kan erkende cyklisterne. For at få et mere naturligt flow i cykliststrømmene mellem den lukkede del af Tesdorpfsvej og rundkørslen åbnes der op for cyklister ved etablering af cykelsluse. En del af den uhensigtsmæssige adfærd fra cyklisterne undgås herved. Effekt af løsning Anlægsoverslag 250.000 kr. 10.000 kr. 50.000 kr. 5.000 kr. 25.000 kr. 340.000 kr. Etablering af cykelsti i restende del af cirkulationsarealet Udskifte B11-tavler Etablere bump Spærreflade der adskiller cyklister Cykelfaciliteter mellem rundkørslen og Tesdorpfsvej I alt Bemærkning De fysiske tiltag i rundkørslen kan suppleres med en kampagne, hvor fokus er på korrekt placering i rundkørsel og risici ved uhensigtsmæssig trafikantadfærd særligt for cyklister. Alternativt kan det være en event ved rundkørslen suppleret med en folder. For anbefalet skolerute henvises til afsnit 2 under skolevej. Side 26 af 26