2005 25. oktober EVALUERING evalueringskultur - en sammenfatning H. C. ANDERSEN SKOLEN Billeder på en Evalueringskultur God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C. Andersen Skolen Ved skoledagens afslutning kan hver elev fx reflektere over, hvad de har lavet, hvad de har lært, og hvordan de har haft det ud fra nogle spørgsmål. Det kan fx være disse Hvad lavede jeg i dag? (skriv mindst 3 ting) Hvad lærte jeg af nyt i dag? Dagens sol (en positiv oplevelse) Dagens sky (en ngativ oplevelse) Men det kan også være en glad / sur smiley 1. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningsopgaven 2. Løbende evaluering omfatter både lærerens og elevens vurdering af elevens udbytte. 3. Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning til punktnedslag en eller to gange om året. 4. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation. 5. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. 6. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæg- Læringsevaluering på H. C. Andersen Skolen?? På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentationsværktøj i den eksisterende portfolio og et refleksionsværktøj, som forholder sig til indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Ved skoleårets afslutning udvælger eleverne en præsentationsportfolio, som danner grundlag for en udviklingssamtale mellem elev, forældre og lærere. KOMMUNIKATIONEN Et synligt feedbacksystem og et fremadrettet arbejde med at udvikle et feedforwardsystem, som kan gøre os foregribende og proaktive. På H. C. Andersen Skolen arbejder vi professionelt som lærere og pædagoger. Vores professionalisme knytter sig dermed også til at vi er bevidste om og kan håndtere, hvorledes vi giver hinanden feedback som pædagogiske medarbejdere. En moderne medarbejderrolle er omfattet af at vi i vores skolekultur har indbygget vaner og redskaber til at snakke sammen om erfaringer, målsætninger og ny viden. Heri ligger at feedbacken mellem medarbejderne foregår såvel i dagligdagen - i det pædagogiske rum - som i teammøder, fællesmøder og strukturerede samtaler. En stærk lærer/pædagog er stærk bl.a. fordi vedkommende er på, er skarp, er målrettet - er refleksiv. Dvs. kan reflektere over egen praksis i lyset af fælles mål og resultater. I nogle tilfælde går vi efter den mundtlige feedback - andre gange erkender vi virkningen af at skriftliggøre refleksionerne. Eks. i forbindelse med udviklingssamtaler, teamsamtaler, udviklingsplaner og udvalgte evalueringsplaner.
Elementer i evalueringskulturen På H. C. Andersen Skolen ORGANISERINGSFORM PROFESSIONSIDEAL Selvstyrende team som organiseringsform Medarbejderprofil Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. FEEDBACK /-FORWARD Feedback system Forstyrrelsen sat i system Refleksion & dialog Videndeling & kompetenceudvikling i teamene DIALOGEN Fleksibel tilrettelæggelse UNDERVISNINGEN VÆRDIER / TEORIER Fælles og veldefinerede værdier Et fælles teoretisk grundlag Tests / diagnostiserende prøver Læringsevaluering som afsæt for undervisningens planlægning, afvikling og evaluering Arbejdet med at udvikle et feedforwardsystem Virksomhedsplan Fælles Skoleudvikling SKOLENS DOKUMENTER Aktivitetsplaner koblet op på fælles mål Portfolio / logbog Udviklingsplan for det enkelte barn DOKUMENTATION / SYNLIGGØRELSE Teamene udarbejder 1 gang årligt et TEAMNOTAT, som indeholder teamets overvejelser over: kvaliteten i undervisningen (teamets overvejelser På baggrund af samtlige teamnotater udarbejder ledelsen et resultatnotat over sine refleksioner - altså lærerens læring. ( næste gang skal jeg huske at. og jeg skal bygge videre på erfaringerne med. Jeg mente undervisningen skulle føre til men det gjorde den ikke. Næste gang vil jeg osv.) Elevresultaterne en redegørelse for de data, Side 2 BILLEDER PÅ EN der er indhentet på elevernes læring, og hvordan teamet vil bruge dem i det videre arbejde
Tilpas forstyrrelse. eller refleksion og dialog sat i system Coaching som redskab? REFLEKSION TUS Kerneteam udviklingssamtale SUPERVISION Medarbejder udviklingssamtale Storteamkoordinato udviklingssamtale KUS MUS STUS Storteam udviklingssamtale Fagteam udviklingssamtale FUS LEDELSEN Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer tilpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori. Udviklingssamtalerne understøtter arbejdet med at dele refleksioner med henblik på at skabe 2. ordens læring i organisationen. Udviklingssamtalerne er italesættelse af refleksionerne i organisationen. Storteamenes udviklingssamtale med hinanden Side 3
Evalueringskultur der bygger på operationelle mål Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den tilpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet. Feedbacksystemet sikrer, at vi hele tiden arbejder med at se, om det, vi gør, virker. Hvis vi ønsker at blive proaktive i stedet for reaktive, er det nødvendigt at skabe en slags feedforwardsystem, som kan hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater. Dette forestiller vi os kun kan nås, hvis der er opbygget en stærk evalueringskultur, der benytter sig af såvel systematiske målinger på undervisningens effekt på det enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og forældre i evalueringen og anvendelsen af den. Vi opfatter også den tilpasse forstyrrelse på alle niveauer som særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden til at være skeptisk over for egen praksis og måske endda invitere til andres observationer og sparring. En sådan evalueringskultur, mener vi, kan give det overblik, der er nødvendigt for at skabe det proaktive læringsmiljø. Enhver evaluering er en forkortning af virkeligheden. Den må afbalanceres i forhold til andre hensyn såsom samvittighed, kollegialitet og faglig forståelse. I de færreste organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge ville verden være til at holde ud at leve i, hvis det var evalueringernes mest forsimplede billeder, der var totalt styrende for vore handlinger. Peter Dahler-Larsen ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF LÆREPLAN Først fastsættes faglige, etiske, personlige og sociale mål for perioden. Disse mål er koblet op på fælles mål; og de udmøntes i meget smalle og operationelle mål, som fortæller noget om, hvad eleverne ved periodens slutning skal kunne (færdighedsmål) vide (kundskabsmål) være motiverede for (interessemål) I forlængelse heraf gøres overvejelser over, hvilke tegn på målopfyldelse, der i processen skal kigges efter, og hvordan der kan justeres i forhold til disse tegn. Herefter udarbejdes en handlingsplan med beskrivelse af aktiviteter overvejelser over læringsrum og undervisningsmaterialer Organiseringsformer (herunder fælles undervisning, hold m.v.) Dernæst fastlægges strukturen med planlægning af: undervisningsopgavens placering på skemaet og tidsmæssige udstrækning bemanding Til sidst udarbejdes en evalueringsplan, hvoraf det fremgår hvilke evalueringsredskaber, der vil blive taget i anvendelse for at se, hvorvidt målene er nået (professionel vurdering, tegn, tests, interviews m.m.m.) hvordan evalueringen kan danne udgangspunkt for fastsættelse af de næste mål hvordan samarbejdet mellem elev - personale - forældre skal være omkring evalueringen. Hvis det du gør ikke virker.. Så gør noget andet Mål er ønsker med udsigt Vi skal flytte fokus fra, hvad børnene laver, til det børnene lærer. Læringsevaluering eller løbende evaluering på H. C. Andersen Skolen: 1. integreret del af undervisningsopgaven 2. Løbende evaluering har karakter af forløb,- altså en konstant kiggen efter, om målene nås. 3. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation i portfolioen. 4. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældreudviklingssamtaler. 5. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og den danner et naturligt grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen. Side 4 Side 4
Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Anbefalinger til lærerne At den enkelte lærer: Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. udarbejder årsplaner, der rummer overvejelser om mål og evalueringsformer udvikler en arbejdsform, der giver eleverne en mere aktiv rolle i læreprocessen er opmærksom på den betydning eleverne tillægger lærer-elevrelationen...og i fællesskab er med til at udvikle modeller og redskaber til at fremme arbejdet med mål og evaluering er medskaber af en arbejdskultur i lærerteamet, som understøtter arbejdet med mål og evaluering Side 5
Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Fokus på læring Det er alles opgave at sikre: en fælles forståelse af begreberne systematik og skriftlighed udvikling af undervisnings- og organiseringsformer klare udmeldinger fra alle ledelsesniveauer mere pædagogisk ledelse Det er lærernes opgave at gøre målene tydelige for eleverne at stimulere eleverne til at arbejde selvstændigt at være i løbende dialog med den enkelte elev om målene at bruge teamet til udvikling af undervisningen Side 6
Elementer i evalueringskulturen Fra Karen Leths oplæg Hvis vi vil opnå værdifulde resultater. må vi først fastsætte kriterier for god praksis eller med andre ord: gøre os klart hvilke virkemidler vi tror på.. og dernæst skabe rammer og aktiviteter der ligger inden for de virkemidler vi tror på.. og hele tiden holde øje med om aktiviteterne har den forventede virkning Side 7
Evalueringsmetoder og -redskaber (kan / kan næsten / kan ikke / vil ikke) SKOLENIVEAU Skoleplan - virksomhedsplan Kvalitetsudviklings- og evalueringsmodeller Kulturundersøgelse Tilfredsheds-, trivsels- og brugerundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Interviews Historiefortællinger Høringer Cafémøder Fokusgruppeinterviews Cirkelsamtaler Observation / registrering LÆRER/PÆDAGOGNIVEAU Reflekterende teamsamtaler Teamsamtaler med ledelsen Kollegial vejledning / supervision / sparring Walk Through Observationer / iagttagelser, som deles i teamet Kollegial årsplan eller aktivitetsplan koblet til fælles mål Medarbejderudviklingssamtaler Logbøger Side 8
KLASSE/ELEVNIVEAU Årsplaner / aktivitetsplaner for klassen Udviklingsplaner for den enkelte elev / gruppen Portfolio Logbøger Skolehjemsamtaler Individuelle elevhandleplaner / mål Individuelle undervisningsplaner Mundtligt og skriftlig respons (lærer-elev, elev-elev, forældre-elev) på proces / opgaver/skriftlig fremstilling/produkt/formidling/præsentation Lærerobservationer / daglige iagttagelser Cafémøder Interviews Video- og båndoptagelser Selvvurdering (tegninger, spørgeskemaer med symboler og afkrydsning, kan/ kan næsten m.v.) Samtaler formaliserede / systematiserede elev-lærersamtaler daglige / uformelle / spontane elev-lærersamtaler morgenmøder synliggørelse af dagsorden og forventninger til indlæring planlægningssamtaler processamtaler afsluttende evalueringssamtaler evalueringsskemaer efterfulgt af samtaler skolehjemsamtaler med temaer tests (SPU, læsetest, chips, tegneiagttagelse, regnetests m.m.m. 2005 Side 9
Nogle fakta om evaluering og evalueringskultur læsning Hvorfor en evalueringskultur? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles i dag både i den centrale lovgivning, (Folkeskoleloven og i lov om Åbenhed og Gennemsigtighed i uddannelserne) og i den enkelte kommunes skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13, 18. I 13, stk. 2 står der som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbygge. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Hvad er en evalueringskultur? Evalueringskultur kan karakteriseres som en organisations vaner med at forstå, vurdere, beskrive og forandre organisering og praksis med henblik på at øge kvaliteten. Der er tale om at understøtte og fremme kvalitetsudvikling på skole- og individniveau. Kultur består bl.a. af vaner skabt af mennesker og som derfor også kan ændres af mennesker. De nye vaner kan består i, at evaluering bliver en integreret del af skolens hverdag på alle planer. Dermed vil evaluering indgå som en del af en professionel og systematisk arbejdsform, der i mange tilfælde også inddrager flere af skolens implicerede parter. Evaluering kan hjælpe et individ eller en organisation til systematisk at reflektere over egen praksis, vurdere og handle i konsekvens heraf. At opstille politiske eller professionelle mål for en indsats uden efterfølgende at reflektere over, hvorvidt disse mål i praksis er blevet indfriet, kan betegnes som en slags uafsluttet aktivitet uden potentiale for videreudvikling eller læring. (Dahler- Larsen). Evaluering kan give sarr på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og om der er faktorer, der skal have særlig opmærksomhed. Ligeledes kan evaluering give et billede af, om vi rent faktisk gør det, vi siger, og om vi opnår det, vi sigter efter. Det er vanskeligt at justere områder af ens handlepraksis, uden et grundlæggende kendskab til resultaterne af den aktuelle indsats. (Dahler-Larsen). Evalueringer kan oftest placeres i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling. De to tilgange udelukker ikke hinanden, men kan supplere hinanden. De knytter an til hver sin retning inden for evaluering (den summative og formative). I evalueringslitteraturen sondres dr generelt mellem summative og formativ evaluering. Den summative evaluering er kontrol- og resultatorienteret og lægger vægt på at vurdere, hvorvidt målene er nået. Den formative evaluering er udviklings- og procesorienteret og har sigte på at tilvejebringe både videreudvikling og læring. Evalueringskultur - hvordan? En skoles evalueringskultur bør bygge på de værdier og det menneske- og læringssyn, som beskrives i folkeskoleloven og Fælles Mål. Kulturen afspejles på alle skolens niveauer: Fx skoleniveau, medarbejderniveau, klasse/elevniveau. For at etablere, fastholde og udvikle en evalueringskultur på alle skolens niveauer må man ved hver evaluering stille krav om kvalificerede overvejelser som fx: Hvad skal evalueres? Hvad er formålet? Side 10
Hvordan skal der evalueres? Hvem skal inddrages? Hvilket forum er der tale om? Hvem skal have indsigt i resultaterne? Hvordan sikres videndeling og formidling af resultaterne? Hvordan følges der op på resultaterne+ Medtænkning af flere eller samtlige af disse spørgsmål bidrager samtidig til at sikre, at evalueringspraksissen ikke antager en ritualiseret form. I den forbindelse er det vigtigt at have opmærksomhed på, at evaluering aldrig må blive et mål i sig selv, men skal være et middel til at opnå en forbedret praksis. Valget af evalueringsredskaber og -metoder indebærer et valg. Dette valg er på ingen måde værdifrit. Ingen evaluering er i stand til at indfange hele virkeligheden på én gang, idet metoderne har vidt forskellige udgangspunkter og perspektiver. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på evalueringsmetodernes forskellige potentialer for at honorere forskellige mål. Der findes en række forskellige formål med anvendelse af evlaueringsmtoder, som fx kontrol, bedømmelse, dokumentation, feedback, læring, udvikling. Ofte er formålet at opnå en kombination af disse. Skolens ledelse spiller en afgørende rolle, når det drejer sig om - i samarbejde med medarbejderne - at få beskrevet og implementeret skolens evalueringskultur, herunder at få synliggjort og systematiseret de evalueringstiltag, der allerede finde på skolen. Det er væsentligt, at skolens evalueringsprocesser bliver omfattet af den størst mulige ærlighed, synlighed og åbenhed. At opbygge en evalueringskultur bliver at opbygge en faglighed, der med tiden kan blive til vaner og åf det hele sat i system i forhold til at evaluere på mange forskellige niveauer: elever, undervisning, teamsamarbejde, ledelse og hele skolens virksomhed. I Odense Kommune vurderes en skoles evalueringskultur ud fra følgende indikatorer: Tydelige beskrivelser af hvor, hvordan og hvornår evaluering foregår på henholdsvis skole-, lærer-/pædagog-, klasse- og elevniveau; fx via en årsplan eller en aktivitetsplan Opstilling af mål på alle niveauer - herunder lærings- og undervisningsmål samt mål for organisationsudvikling Skriftlighed i forbindelse med mål, handling,evaluering og opfølgning Det er synligt i skolens praksis, at evaluering understøtter læring og udvikling på alle niveauer Brug af varierede metoder og evalueringsredskaber afhængig af formål for evaluering Konsekvent brug af evalueringsresultater Evaluering understøttes af dokumentation; bl.a. i forbindelse med skole-hjem-samtaler, lærer-elevsamtaler og teamsamarbejde Skolen sikrer progression i udvikling af elevernes og lærernes evalueringskompetence Kontinuitet i en afdelingsopdelt skole; fx gennem procedurer, der sikrer dokumentation ved overgange. frit efter Dahler-Larsen og Odense Kommunes inspirationspapir vedr. evaluering. 2005 Side 11