DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise 2. Konjunkturudsigter og økonomisk politik i Danmark på kort og mellemlang sigt 3. Finanspolitiske udfordringer på lang sigt
Den europæiske statsgældskrise
Europa præget af statsgældskrisen Rente på 10-årige statsobligationer, pct. 10 Danmark Tyskland 8 Frankrig Spanien Italien 6 4 2 0 2009 2010 2011 2012
EU-regler blev ikke overholdt i de gode tider Offentlig saldo Pct. af BNP 6 3 0-3 -6 Pct. af BNP 6 3 0-3 -6-9 -9-12 -15-18 2000 Danmark Tyskland Frankrig Holland 2002 2004 2006 2008 2010-12 -15-18 2000 Spanien Italien Grækenland Portugal 2002 2004 2006 2008 2010
og der blev opbygget makroøkonomiske ubalancer Huspriser 2000 = 100 250 225 200 Danmark Tyskland Frankrig Holland 2000 = 100 250 225 200 Spanien Italien Grækenland Irland 175 175 150 150 125 125 100 100 75 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 75 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Store gældsproblemer Bruttogæld i 2000 Bruttogæld i 2011 Pct. af BNP 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal Pct. af BNP 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Tyskland Holland Spanien Grækenland Euroområdet Danmark Frankrig Irland Italien Portugal
Selvopfyldende forventninger Mindre tillid Større underskud og gæld Høj rente
Genopbygning af tillid fundamental Europæisk efterspørgselskrise: Virksomheder og forbrugere tilbageholdende bl.a. af frygt for statsbankerotter Retablering af tillid til statsfinanser i betydende eurolande nødvendig for holdbart, selvbærende opsving Påbegyndte opstramninger og reformer kan sammen med initiativer fra EU, ECB og IMF bidrage til tilliden men folkelig/politisk modstand risikerer at eskalere statsgældskrisen og retableringen af tilliden til de offentlige finanser vil tage tid, og der kan komme bump på vejen
Finanspagt og six-pack: Sigter mod at genskabe tillid via større troværdighed Grundlæggende samme krav: 3 pct., 60 pct. og ½ pct. Positivt med forstærket håndhævelse og større fokus på strukturel saldo og makroøkonomiske ubalancer Formål: At skabe troværdighed om overskud i gode tider og derved etablere noget tillid allerede nu Det udestår at se, om de nye regler er effektive: De tidligere regler blev i stort omfang overtrådt Forslag: Stabilitets- og konvergensprogrammer skal anvise tiltag, der indebærer finanspolitisk holdbarhed
IMF-forslag om mere lempelig finanspolitik er ikke særlig effektivt IMF-forslag: EU-lande med relativt sunde offentlige finanser og eksterne overskud lemper finanspolitikken Kan godt være del af relevant, fælles EU-strategi med reviderede henstillinger osv., men: Hjælper ikke meget på væksten i de udsatte lande, og flere af de (få) stærke lande har ikke stort behov for stimulans Målrettet alternativ: EU-finansierede projekter i udsatte lande via strukturfonde og Europæisk Investeringsbank Projekterne bør have god samfundsøkonomi Fortsat finanspolitisk disciplin og strukturreformer i de udsatte lande! Et skridt mod fælles EU finanspolitik
Krisehåndtering bør ske i regi af ESM Skal ECB foretage mere systematiske opkøb af statsobligationer fra udsatte lande for at holde renterne nede? Indebærer risiko for tab for ECB: Hvis tab bliver for store, må ECB rekapitaliseres af staterne dermed fælles hæftelse Mindsker pres for finanspolitisk disciplin og strukturreformer Nødlån fra ESM: Samme principielle tabsrisiko, men mere gennemskuelig Bedre mulighed for finanspolitisk disciplin via betingelser ECB-opkøb/euroobligationer: Fælles hæftelse uden betingelser ESM-nødlån: Fælles hæftelse med betingelser Hellere styrket ESM end systematiske ECB opkøbsprogrammer eller euroobligationer
Skat på finansielle transaktioner ikke en god ide EU-Kommissionen har foreslået en minimumsstandard for beskatning af finansielle transaktioner (FTT) Ikke gode argumenter for, men betydelige omkostninger: Uklart hvem der betaler Unødigt forvridende Risikerer at give mere ustabile finansielle markeder Behov for finansiering af gode tiltag er ikke argument for FTT Skat på finansielle aktiviteter (FAT) hensigtsmæssig Kompenserer for momsfritagelse fjerner begunstigelse Danmark har allerede lønsumsafgift
Konjunkturudsigter og økonomisk politik i Danmark på kort og mellemlang sigt
Udsigt til lav vækst i Danmark Kort sigt: Svag konjunkturudvikling Tilbageholdenhed hos husholdninger og virksomheder (i Danmark og udlandet) og svagt boligmarked er forklaringer Aktivitetsniveauet aktuelt ca. 3 pct. under det normale Beskæftigelsen er ca. 75.000 personer under normalen Mellemlang sigt: Konjunktursituationen normaliseres langsomt Gennemsnitlig BNP-vækst 2014-2020 på knap 2 pct. Det er knap ½ pct.-point mere end strukturelle vækst Stigning i beskæftigelsen på 170.000 frem imod 2020
Finanspolitisk lempelse i 2012 Elementer i lempelsen Høj vækst i offentlige investeringer: Uklart om stigningen nås i 2012; erfaringer viser, at off. inv. er svære at styre Pæn vækst i det offentlige forbrug i 2012 primært som følge af lavere forbrug i kommunerne end aftalt i 2011 Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Forøger BNP-væksten med ca. ½ pct.point i 2012 Vedtagne strukturreformer har bidraget til finanspolitisk styrke, der gør lempelsen mulig og lempelsen er hensigtsmæssig i lyset af den svage konjunktursituation i Danmark og udlandet
men stramning i 2013 Opfyldelse af EU-henstillingen betyder stor opstramning i 2013 Finanspolitikken dæmper væksten med 1 pct.point i 2013 Stramningen vil bringe den strukturelle saldo i nul Danmarks Medium Term Objective er -½ pct. af BNP I lyset af den skrøbelige konjunktursituation og Danmarks finanspolitiske styrke sker opstramningen for hurtigt Det ville være hensigtsmæssigt at udskyde slutåret for opstramningen fra 2013 til 2015 Det kræver dog en revideret EU-henstilling
Udsigt til omtrent balance på de offentlige finanser i 2020 Med planlagt opstramning af finanspolitikken og tilbagetrækningsaftalen ventes den strukturelle saldo at blive omkring nul i perioden 2013-2020 Den faktiske saldo forbedres med knap 4 pct. af BNP, svarende til ca. 70 mia. kr., fra 2012 til 2020 Denne udvikling bygger blandt andet på en stigning i beskæftigelsen på 170.000 personer Strukturel stigning på ca. 95.000 personer, heraf ca. 60.000 fra tilbagetrækningsaftale Konjunkturnormalisering giver andre ca. 75.000 Stiller store krav til dansk økonomis tilpasningsevne, dvs. evne til at skabe mange job på kort tid
Udsigt til omtrent balance på de offentlige finanser i 2020 Pct. af BNP 6 Offentlig saldo 4 2-2 mia. kr. 0-2 -4-6 2000 Dansk Økonomi, forår 2012 KP12 Udfordringsforløb 2005 2010 2015 2020-7 mia. kr.
Arbejdsstyrke i DØR og KP12 1.000 personer 3050 DØR DØR, strukturel KP12 3000 2950 2900 2850 2800 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020
Finanspolitiske udfordringer på lang sigt
Holdbar finanspolitik Finanspolitikken vurderes at være svagt overholdbar i den traditionelle langsigtsbetydning Holdbarhedsindikatoren beregnes til 0,2 pct. af BNP, hvilket blandt andet skal ses i lyset af nylige tiltag: Skattereform (forårspakke 2.0) Genopretningsaftalen Tilbagetrækningsreformen Afskaffelsen af nominalprincippet bortset fra på ejendomsværdiskatten I KP12 beregnes holdbarhedsindikatoren (i Udfordringsforløbet) til -0,1 pct. af BNP; forskel ligger inden for usikkerhedsmargin
men hængekøjeprofil bekymrende Pct. af BNP 12 Saldo 10 Primær saldo Nettogæld (h.akse) 8 Pct. af BNP 60 50 40 6 30 4 20 2 10 0 0-2 -10-4 -20-6 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070-30
Hængekøjeprofil er en udfordring men skal ikke nødvendigvis løses nu Underskud over 2 pct. af BNP fra 2035 til 2060 Bl.a. demografisk udvikling og udtømning af Nordsø-ressourcer Finanspolitikken kan blive opfattet som utroværdig af aktørerne på de finansielle markeder Forløbet bryder med finanspagten Begrænser stabiliseringspolitiske muligheder (finanspagt eller ej) Ikke oplagt at hængekøjeprofilen skal adresseres på denne side af 2020 Der er allerede vedtaget stramninger og reformer, der stiller store krav til jobskabelsen Nye reformer i 2020-planen retter ikke op på profilen pengene skal jo bruges men skærper tilpasningskravene yderligere
Hængekøjeprofil rejser flere spørgsmål Yderligere saldoforbedrende tiltag gør finanspolitikken (mere) overholdbar og muliggør fremtidige lempelser Ustabile skattesatser og servicestandarder ikke effektivt Problematiske konsekvenser for generationsfordeling Saldoprofil afhænger af institutionelle forhold Fremrykning af pensionsbeskatning vil forbedre saldoprofilen markant, men risikerer at øge de offentlige udgifter Øget brug af OPP i forbindelse med offentlige investeringer kan ligeledes aflaste de offentlige finanser på kort sigt Begge dele vil principielt ikke ændre holdbarheden! Tilpasning af EU-reglerne hertil på længere sigt? Større fokus på finanspolitisk holdbarhed!