Birgith Hasselkvist Sygeplejerske, MKS Teamleder, Palliativ Team

Relaterede dokumenter
Få mere livskvalitet med palliation

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

23 år og diagnosen fibromyalgi

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Når demenssygdom sætter stop for bilkørsel. - Gode råd til bilister med demens og deres pårørende

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

Danskerne om livet med sygdom og død

Palliative tilbud til personer med ALS

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

Samordnet Pleje og Omsorg

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Transskribering af samtale 1

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Min mor eller far har ondt

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Gør jeg det godt nok?

En litteraturbaseret klinisk vejledning

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Nordisk Psykiatritopmøde

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

En værdig død - hvad er det?

Jane B. Andersen, Afdelingsleder Ortopædkirurgisk afdeling Hjørring Klinik Hoved-orto, Aalborg Universitetshospital Anette Ørtoft,

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Afsluttende spørgeskema

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Transkript:

Birgith Hasselkvist Sygeplejerske, MKS Teamleder, Palliativ Team

Undersøgelse af mulige indsatsområder ift. en forbedret Palliativ indsats for Hjertesvigtspatienter. Palliativ Råd, Region Midt Med støtte fra Task Force, Nære Sundhedstilbud og Sundhedsinnovation, Region Midt. I samarbejde med Delendorff Advisory Gennemført i perioden marts juni 2015.

Med deltagelse af fagfolk fra alle sektorer Sygeplejersker og læger fra Hjerteklinikker/Card.afdeling Praksislæger Sygeplejersker og læger fra Palliativ Team Hospice sygeplejersker Primærsygeplejersker

Eksplorative interviews af 9 patienter (NYHA 3-4) og 6 pårørende

Kvalificering og kategorisering af fundene Workshop 1: 16 deltagere

Fund Alle oplever stor tillid til deres behandlingssted, og føler de får (har fået) optimal behandling for deres sygdom.

Forståelse af sygdommen Selv med nyt sygdomsbillede, hvis man kan sige det sådan, har jeg aldrig opfattet mig selv som syg, lige meget hvor meget medicin jeg hælder i hovedet. Men det har jeg [i den her periode]; der har jeg følt mig syg, fordi der var nogle ting jeg ikke kunne. Men ligeså snart det er væk igen, så ved jeg godt at der er nogle begrænsninger, men jeg føler mig ikke syg som sådan. Det er bare et livsvilkår. J., pt., m, 53 år

Klar besked [ ] Den største lindring du kan få, er at de stopper med at kalde det hjertesvigt, og kalder det hjertesvag, eller et eller andet i stedet for. For det betyder jo ikke nødvendigvis, at du falder død om i morgen, men det er den fornemmelse man får, når man får det (diagnosen red.) at vide. L., pt., m, 62 år

At være den anden part Men du har jo været syg i mange år, og jeg synes jeg har været bedre til at... jeg har haft mere styrke. Det er ligesom om jeg er knækket lidt. Og det er noget lort, faktisk. U., pårørende, k, 70 år

At være den anden part Jeg føler det er mit ansvar, og så er der nogle der siger, at det ikke er mit ansvar, men så vil jeg gerne vide, hvis ansvar det så er? Så længe jeg er under samme tag som [min mand], så er det mit ansvar. For det er mig der kan det, ergo er det mit ansvar. Jeg kan ikke sidde og se på, at [han] glemmer at tage sin insulin. Der skal jeg sige; Tag din insulin. Det skal jeg sige 4 gange om dagen, hvis det er nødvendigt, og hvis ikke jeg gør det, så mener jeg at jeg er uansvarlig... U., pårørende, k, 70 år

At være den anden part Nej, men det er mig der står med det hele. Det er et gammelt hus, der skal vedligeholdes. Og det har jeg mistet lysten til. L. pårørende, k. 73 år

Hverdagen Jeg er træt Jeg er SÅ træt, at guderne må sig forbarme! [ ] Det begrænser mig fysisk på den måde, at jeg er for træt til at træne det jeg gerne vil, komme ud og cykle det jeg gerne vil, også det at jeg skal økonomisere med det jeg gør. [ ]

Hverdagen Men jeg har min lille scooter. [Og den er god], det lover jeg dig! Der var nogle, der sagde: Aj, har du sådan én? Synes du så ikke du er syg? Men nej, så synes jeg, at jeg er rask. For nu er jeg med!

At få hjælp Altså det ville jo hjælpe mig meget, hvis hun fik lidt hjælp. For der er ikke meget hjælp i mig, det ville jeg ikke påstå... P., pt., m, 68

Social isolation Jeg vil helst ikke ud at køre alt for mange steder, jeg vil hellere selv gå og kæmpe min kamp, især fordi mange de spørger og spørger om de mest åndssvage ting, og somme tider bliver jeg sgu så træt af at svare, for de fatter jo heller ikke en dyt af det man siger [ ]. T., pt., m, 61

Netværk Det kunne være fint at snakke med en om, hvordan man går og har det. Og gerne én der har været igennem det halve eller hele år, efter [det nye hjerte] er sat ind. T., pt., m, 61 år

Fremtiden Jeg regner ikke med, at skulle på vej sådan lige inden for 14 dage, men jeg bliver ikke hverken 90 eller 100 år, det er helt sikkert, og det ved jeg også godt selv, så længe holder et hjerte ikke. Så jeg vil have så meget ud af det som jeg kan få. Og have det så godt som man kan. T., pt., m, 68

2. Workshop 24 deltagere Ideer til prøvehandlinger

Angiv hvor let/svært det vil være at iværksætte prøvehandlingen

Indsatsområde 1 Information ved diagnose og udskrivning Prøvehandling 1: Information til patient og pårørende

Indsatsområde 2 Tidlig palliativ indsats Prøvehandling 2: Følge-hjem ordning Prøvehandling 3: Støtte i hjemmet

Indsatsområde 3 Pårørende i centrum Prøvehandling 4: Flyt fokus fra patient til familie Prøvehandling 5: Tilbud om familiesamtale

Indsatsområde 4 Mod og livskvalitet gennem netværksgrupper Prøvehandling 7: Netværksgrupper Prøvehandling 8: Tandem-cykling Prøvehandling 9: Kontinuerlig støttegruppe for patient og pårørende

Vil du vide mere? Kontakt Birgith Hasselkvist E-mail: birghass@rm.dk Sender gerne rapporten