PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af Læring & Reformtid (Ledelse af kerneydelsen & Praksisudvikling i et org. persp.) Søren Hornskov, sbho@ucc.dk Abstract I disse år præges den offentlige sektor af den ene vidtrækkende forandringsambition efter den anden. Dette projekt handler om forandringsambitioner rettet mod velfærdens kerneydelser. Ordet kerneydelser indskriver sig tydeligt i en økonomisk diskurs og kan ses som udtryk for den bølge af New Public Management tiltag, som har præget den offentlige sektor med en markedsinspireret effektiviseringsdiskurs siden 1980 erne (Downs & Larkey, 1986; Hood, 1991). Men ordet kerneydelse kan også forstås som et opgør og et forsøg på skrælle en masse perifere procedurer og fantasifulde projekter bort og komme ind til det centrale og vigtige - til kernen. I den forbindelse er der især efter krisens start i 2008 kommet stor politisk opmærksomhed på brugerdrevet eller brugerrettet innovation (Bason, 2010; Kristensen & Voxted, 2009) og ikke mindst på outcome. Med det politiske fokus på outcome, menes de mange politiske forsøg på at få mest muligt for pengene og opmærksomheden på, at pengene skal bruges på kerneydelserne, som skal udvikles på en måde, hvor man kommer back to basics (Drejer, 2012:269-271; Pors, 2011:187-189), gøre det, der er evidens for virker og der er dokumentation for, at brugerne får mest gavn af. Denne udvikling kan både ses som en forlængelse af en dagsorden, der siden 80 erne har handlet om at få mere for pengene og som et opgør med et system, der opleves at have bevæget sig for langt bort fra det centrale og vigtige. Men hvad er egentlig kerneydelsen? Mener politikere og professionelle det samme, når de taler om kerneydelser, hvis de overhovedet bruger det ord? I dette paraplyprojekt, som udgør den fælles reference under programmet Ledelse og organisatorisk læring, beskæftiger vi os på forskellig vis med forandringsambitioner, der retter sig mod kerneydelserne. Paraplyen består af nogle fælles temaer og forskningsspørgsmål og rummer derudover en række delprojekter, som har selvstændige projektbeskrivelser og forskningsspørgsmål, men som også føder ind i det fælles projekt, der bl.a. munder ud i en bog. Side 1 af 9
Det overordnede forskningsfokus er: At undersøge, hvordan forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen omsættes i organisatoriske indretninger og hvordan disse får betydning for praksis og i praksis. Vi ser i disse år et udtalt fokus på, hvordan man organiserer sig til mere outcome i form af mere læring (for pengene). Denne dagsorden viser sig i prioriteringen af programmet, hvor 4 ud af 5 delprojekter har læringsdagsordenen som. Figuren nedenfor viser, hvordan projektets overordnede fokus på forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen er oversat til undertemaer (fx læringsdagsorden og herunder fjernstyring af læring samt ledelse af læring ude på skolerne, som igen er delt op i mindre delprojekter). Denne projektbeskrivelse handler om det overordnede emne, som derfor er markeret med grønt: Forandringsambitioner rettet mod kerneydelsen Læring på Dagsordenen Sygepleje i en reformtid Reformtid - Fjernstyring af læring gennem tid-rum strukturering Reformtid - Skolereform og bortfald af lærernes arbejdsaftaler SFO-pædagogik i en reformtid Ledelse af læring ude på skolerne Ledelse af læring gennem observation af undervisning Ledelse for læring med data CALL-DK Fusion på akutmodtagelse Implementering af den danske kvalitetsmodel Forandringsambitioner, fantasi og forstyrrelser Forskningsprojektet handler om forandringsambitioner og derfor er det relevant at pege på to perspektiver på forandring, som er meget udredte i den offentlige sektor i Danmark. Når netop disse to (blandt mange andre) perspektiver på forandring er trukket frem her, er det fordi disse perspektiver har stor betydning for professionernes rolle og dermed for den vinkel vi lægger på organisatorisk forandring. Den ene forandringsforståelse handler om fantasi, og den anden handler om forstyrrelse. For det første har der gennem de senere år i den offentlige sektor i Danmark været meget stort fokus på vigtigheden af at være visionær, positiv og udadvendt, spotte potentialer og kunne se muligheder i stedet for begrænsninger (fx Jensen, 2009; Pors, 2012a). Denne forståelse af forandring byggende på evnen til at forestille sig fremtiden har bl.a. hentet inspiration i Change Management-diskursen (fx Kotter, 1996; Scharmer, 2011), i den Positive Psykologi (fx Seligman, 2004), og i Appreciative Inquiry-tilgangen (fx Cooperrider & Whitney, 2005). På den baggrund bliver kerneopgaver nemt til en slags biting eller en drift-opgave, der formodes at køre automatisk, el- Side 2 af 9
ler som kun får sekundær opmærksomhed, fordi det opleves som langt vigtigere, at investere tid og energi i at skabe fremtiden, mulighederne og potentialerne. Det har utrolig stor betydning for forståelsen af kerneydelser i de professioner, vi beskæftiger os med. For det andet bliver forandring ofte grebet an gennem radikale brud eller forstyrrelser. Der bliver igangsat store reformer og omstruktureringer, og der bliver talt om nødvendigheden af innovation, som bryder med rutinerne, rusker op i vanerne, laver benspænd og stiller spørgsmålstegn ved plejer. Men også denne forandringsforståelse giver indtrykket af, at hverdagen for landets mange professionelle står fuldstændig stille og kun kan forandres gennem forstyrrelser og brud. Imidlertid vil langt de fleste professionelle vil have meget svært ved at genkende billedet af en sådan statisk hverdag (Vaaben, 2013: 97-134). Hospitaler, skoler, daginstitutioner og fritidshjem er ofte i fuld gang med indtil flere forskellige omstillingsprocesser på samme tid og langt de fleste professionelle har selv vidtrækkende (men måske knap så højlydte) forandringsambitioner (se fx Hartmann, 2012) og betragter ikke nødvendigvis de mange brud og forstyrrelser som just befordrende for de forandringsambitioner, de selv har for udviklingen af det, de oplever som kernen i arbejdet. Vi ser altså en række forskellige forståelser af forandring, der lokaliserer kilden eller drivkraften uden for den dagligdag eller de kerneopgaver eller de mennesker, forandringsambitionerne retter sig imod og der er samtidig noget, der tyder på, at fokus i på dagligdagen og det aktuelle til dels forsvinder ud af fokus i takt med, at jagten indledes på forestillede fremtider (Bjerg, 2013; J. G. Pors, 2012b), på lovende refleksive omskabelser af det eksisterende (Ratner, 2012), på innovationsfantasmer (Vaaben, 2013), på vækstmotorer og win/win-situationer (Vaaben & Lund, 2013) eller på hvad som helst, der kunne tænkes at skabe ny værdi, så vi kan få mere outcome for mindre input uden at skære ned. I dette forskningsprojekt vil vi ikke alene lægge os i strømmen af forskere, der i stigende grad begynder at gøre opmærksom på denne skævhed, vi vil faktisk også forsøge at råde bod på den. Det vil vi gøre ved: 1. At skabe viden om de professionelles egne forandringsambitioner og de måder, hvorpå forskellige aktører forstår, forhandler, fortolker, oversætter og omsætter deres egne og hinandens forandringsambitioner til praksis. 2. At undersøge forandring, der tager andre former end brud og forstyrrelser (fx kontinuerlig forfinelse af noget, der opleves som kerneopgaven ) og dermed ikke nødvendigvis kommer udefra, men evt. også indefra det, der opleves som kerneopgaven. 3. At undersøge forandringsambitioner og værdiopfattelser relateret til aktuel praksis og ikke kun til forestillinger om potentielle muligheder. Side 3 af 9
Teoretisk og metodisk tilgang Projektet må tage højde for at forskningsfeltet forandringsambitioner rettet mod kerneydelserne. Vi forventer at finde et felt præget af kampe om, hvem der er med i kernen, og hvis arbejdsopgaver dermed ses som vigtige, og hvilke opgaver og medarbejdere der ses som mere perifære. Vi forventer også, at der vil være kampe om, hvilke opgaver og brancher, der opfattes som gode investeringer i fremtiden og hvilke, der modsat ses som alt for store faste driftsomkostninger. I stedet for at indskrive os i bølgen af den evidensbaserede effektstudier, som der er politisk efterspørgsel på, i forsøget på at finde ud af hvordan man får mere kernydelse for pengene (Barnett-Page & Thomas, n.d.; Dyssegaard, Larsen, & Tiftikci, 2013; James & Harden, 2008; Nordenbo, Larsen, Tiftikci, Wendt, & Østergaard, 2008), vælger vi en forskningstilgang, der er egnet til studier af et politiseret felt. Jason Glynos og David Howarth (2007) argumenterer for, at en poststrukturalistisk forklaring baseret på logikker egner sig bedre end kausale forklaringsmodeller til at studere netop sådanne politiserede felter. Netop derfor bliver det interessant at vælge en poststrukturalistisk tilgang og en metode, der anerkender og kan håndtere sådanne politiserede meningsudfyldelser af tidens hotte begreber eller teoretiske retninger og har fokus på, hvordan forskellige aktører gør noget med de begreber, der rejser rundt i det offentlige. Behov og relevans (i praksis og forskning) Det er et eksplicit formål at bidrage med nuanceret forskning om organisatorisk forandring. Organisatorisk forandring er for nuværende både forskningsmæssigt og politisk ganske entydigt præget af en dikotomisk opsplitning mellem udvikling/innovation på den ene side og drift/ rutineopgaver/praksis på den anden. Vi vil gerne nuancere dette billede og bidrage med alternative forståelser af organisatorisk forandring i professionel praksis. En forståelse der ikke tager afsæt i en antagelse om, at hverdagen er statisk og kun kan ændre sig gennem udefrakommende forstyrrelser og brud foretaget af visionære ledere og reformivrige beslutningstagere. Det er ligeledes et eksplicit formål at bedrive praksisnær forskning i forandringsprocesser. Det er masser af forskning, hvor et ambitiøst forandringsprojekt følges ned gennem politiske og ledelsesmæssige hierarkier, for evt. til sidst at inddrage de professionelle eller deres brugere i undersøgelsen. Vi vil gerne i vore delprojekter have hovedfokus på de professionelle, deres praksis og deres nærmeste ledere samt på de politikker, de udpeger som relevante. Endelig er det et eksplicit formål, at den forskning der kommer ud af projektet er relevant for professionerne, de professionelle og de studerende, der gå på UCC s uddannelser. Det betyder fx, at vi både forsøger at samarbejde med konkrete kommuner, skoler, og uddannelser på UCC samt at vi i nogle af delprojekterne har indarbejdet metoder, hvor studerende eller andre praksisnære aktører involveres som med-skabere af viden. Derudover er UCC s (og andre professionshøjskolers) Side 4 af 9
uddannelser og eftervidereuddannelser den allervigtigste målgruppe for de formidlingsprodukter, som projektet afføder. Problemformulering / forskningsspørgsmål Projektet undersøger, hvordan de professionelle og deres nærmeste ledere arbejder med forandringsambitioner og udvikling af det, de oplever som kerneydelsen. Dette tænkes belyst gennem affektive, narrative, organisatoriske og styringsteoretiske perspektiver. Underspørgsmål: Hvad forstår forskellige aktører (medarbejdere, ledere, politikere) som kerneydelsen og hvilke forandringsambitioner har de for den? Hvad italesættes/udpeges af forskellige aktører som hhv. forandring og stilstand og hvad betyder dette for status, anerkendelse og effektivitet i arbejdet med kerneydelsen? Hvilke brudflader og oversættelsesprocesser opstår (kan iagttages) i samspillet mellem lokale og globale forandringsambitioner for kerneydelsen? Hvilke typer værdi forholder de forskellige aktører sig til, når de udtrykker deres ambitioner for brugernes, arbejdspladsens, professionens eller samfundets udvikling og hvordan går disse forskellige værdiopfattelser i spænd med hinanden? Hovedaktiviteter Projektet indeholder 4 igangværende og 1 kommende delprojekt, som er beskrevet i hver sin delprojektbeskrivelse, hvor de mere konkrete aktiviteter fremgår. Paraplyprojektet indeholder aktiviteter som: Fælles videndelingsaktiviteter. Fælles uddannelse af både faglig og teknisk art. Fælles antologi. Empiriindsamlingen finder primært sted i vinteren 2013-14, analysen i foråret 2014, og de første færdige produkter ventes i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015. Partnere Internt på UCC Der lægges op til et tæt samarbejde med især efter-/videreuddannelsen i forhold til at formidle resultater direkte i undervisningen og i forhold til at producere undervisningsmateriale af relevans Side 5 af 9
for eftervidereuddannelsen. Når det primært er efter-/videreuddannelsen, der er i fokus som intern samarbejdspartner, er det på grund af programmets fokus på Ledelse og Organisatorisk Læring programmets indhold lægger ganske enkelt tydeligere op til et samarbejde med UCC s lederuddannelser end med grunduddannelserne. Men i det omfang vi kan finde relevante samarbejdsflader til grunduddannelserne, vil det naturligvis også blive aktuelt. Danske professions- og forskningsmiljøer Der lægges op til et samarbejde med Metropol, VIA og Agder (Norge) i forhold til at producere relevante bidrag til Master i Velfærdsledelse. Sådanne bidrag kan både være i form af undervisningsmateriale samt i form af oplæg og undervisning. Der lægges ligeledes op til, at bringe resultaterne ind i nogle af UCC s eksisterende samarbejdsrelationer. Her tænkes primært på samarbejde med UCC s partnere i Center for Skole- og velfærdsledelse på CBS samt på DPU (Århus Universitet). Om muligt suppleres disse med mindre formaliserede samarbejdspartnere fra Business and Organizational Anthropology på Københavns Universitet. Internationale forskningssamarbejder Et af delprojekterne lægger op til et samarbejde med en række internationale forskningsmiljøer. Dette samarbejde vil vi forsøge at brede ud, så det kommer så store dele af UCC til gode som muligt. De aktiviteter, hvor muligheden for udbredelse er tydeligst er: Etablering af samabejde med University of Essex, London School of Education og muligvis University of Thessaloniki. I den forbindelse har vi planer om at afholde et seminar/en konference om Fantasi, Fremtid og Folkeskole på UCC med internationale gæster. Vi afsøger samtidig, om samarbejdet kan udvides yderligere. Produkt Udgivelse af en antologi med kapitel-bidrag på baggrund af de enkelte delprojekter. Antologien planlægges at udkomme sidst i 2014 eller først i 2015. Antologien er bl.a. tænkt til brug i undervisningen på Diplom i Ledelse samt Master i Velfærdsledelse. Der er derudover planlagt konferencedeltagelse med papers (se nedenfor) Forskningsartikel (omskrivning af konferencepaper) til fx Qualitative Studies in Education Diverse undervisningsforløb og oplæg på UCC s uddannelser og kurser. Seminar/konference om Fantasi, Fremtid og Folkeskole på UCC med internationale gæster og inviterede samarbejdspartnere fra danske forskningsmiljøer. Side 6 af 9
Tidsplan Tid Aktivitet Ansvarlig Vinter 2013-2014 Empiriske undersøgelser i delprojekterne Fremgår af delprojektbeskrivelserne 25.-26. februar 2014 Nvivo-kursus (it-program til kvalitativ Søren Hornskov dataanalyse) Forår 2014 Analyse i delprojekterne Fremgår af delprojektbeskrivelserne April 2014 Forskningskonference på UCC: Søren, Helle og Nana Fantasi, Fremtid og Folkeskole med international oplægsholdere Seminar for undervisere på UCC Maj 2014 Første draft til kapitler fra delprojekterne Sendes til Nana og Helle 5-7 juni 2014 Paperfremlæggelse på konferencen Nana og Helle Has critique run out of steam? Traditions of critique and educational futures 3-5 juli 2014 Paperfremlæggelse på konferencen Nana og evt. Helle Reimagining, Rethinking, Reshaping: Organizational Scholarship in Unsettled times August 2014 Andet udkast til kapitler til antologien Sendes til Nana og Helle Oktober 2014 Færdige kapitler til antologien Sendes til Nana og Helle Løbende Tirsdagsmøder (hver anden tirsdag). Faglige oplæg. Søren, Helle og Nana Kontakt Ph.D & forskningsprogramleder; Søren Hornskov, SBHO@ucc.dk Side 7 af 9
Litteratur Barnett-Page, E., & Thomas, J. (n.d.). Methods for the Synthesis of Qualitative research: a critical eview. Bason, C. (2010). Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society. Bjerg, H. (2013). Staging the Future - Potentializing the Self. Qualitative Studies in Education, Forthcommi. Cooperrider, D. L., & Whitney, D. (2005). Appriciative Inquiry: A positive Revolution in Change. San Fransisco: Berrett-Koehler Publishers. Downs, G., & Larkey, P. D. (1986). The search for Government Efficiency: From Hubris to Helplessness. New York: Random House. Drejer, C. M. (2012). Elev og Magt - n analyse af subjektiviseringsstrategien af eleven 1822-2010. Roskilde Universitet. Dyssegaard, C. B., Larsen, M. S., & Tiftikci, N. (2013). Effekt og pædagogisk Indsats ved Inklusion af børn md sælige bhov i gundskolen: Systematisk Review. Glynos, J., & Howarth, D. (2007). Logics of Critical Explanation in Social and Political Theory. Abingdon, New York: Routledge. Hartmann, M. R. K. (2012). Den tavse innovation: en balancering af innovationstænkningen med henblik på at styrke opmærksomheden på tavse innovationer i det offentlig rum. Økonomistyring og Informatik, 27(1). Hood, C. (1991). a Public Management for All Seasons? Public Administration, 69(1), 3 19. doi:10.1111/j.1467-9299.1991.tb00779.x James, T., & Harden, A. (2008). Methods for the thematic synthesis of qualitative research in systematic reviews. BMC Medical Research Methodology. doi:10.1186/1471-2288-8-45 Jensen, A. F. (2009). Projektmennesket. Århus Universitetsforlag. Kotter, J. P. (1996). Leading Change. Harvard Business Press. Kristensen, C. J., & Voxted, S. (2009). Innovation - Medarbejder og bruger. København: Hans Reitzels forlag. Nordenbo, S. E., Larsen, M. S., Tiftikci, N., Wendt, R. E., & Østergaard, S. (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole: Et systematisk Review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. Pors, J. (2011). Noisy management. Side 8 af 9
Pors, J. G. (2012a). Jagten på Fremtiens folkeskole: om joker-organiseing og radikal omskiftelighed. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 59 65. Pors, J. G. (2012b). Jagten på Fremtiens Folkeskole - om Joker-organisering og radikal omskiftelighed. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2, 59 65. Ratner, H. (2012). Promises of Reflexivity Managing and Researching Inclusive Schools Promises of Reflexivity. Scharmer, C. O. (2011). Teori U - lederskab, der åbner frmtiden. Mod en ny Social teknologi. Ankerhus. Seligman, M. E. P. (2004). Authentic Happiness: Using the New Positive Psychology to Realize Your Potential for Lasting Fulfillment (p. 336). Atria Books. Vaaben, N. (2013). Innovations-, Samarbejds- og Styringsfantasmer I det Offentlige. Roskilde Universitet. Vaaben, N., & Lund, D. H. (2013). Bygge bro og bygge mure: Paradokser i offentlig-privat innovationssamarbejde. Oekonomi og Politik, 86(2), 67 79. Side 9 af 9