Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
|
|
- Sidsel Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse 1.0 Relevante fagområder: Skoleledelse I en rapport fra Skolernes Rejsehold "Fremtidens folkeskole én af verdens bedste" fremhæves et stort behov for at styrke centrale kompetencer hos skoleledere og skolechefer i forhold til at handle strategisk og til systematisk at udvikle skolen pædagogisk og didaktisk. Det fremhæves specifikt: at skolelederne er tilfældigt uddannede, samt at den uddannelse, de måtte være i besiddelse af, mangler helt centrale kompetencer som f.eks. redskaber til analyse af skolens didaktiske og pædagogiske udvikling. At skolelederne mangler viden og kompetencer til at fortolke skolens resultater i form af test, afgangsprøver, trivselsmålinger og brugertilfredshedsundersøgelser til brug for udvikling af undervisningen. Der er derfor et behov for at udvikle en ny ledelsesfaglighed, der giver skolelederne kompetencer til at kunne agere i den stadigt større interne og eksterne organisatoriske kompleksitet med henblik på at kunne: agere strategisk og innovativt lede didaktiske og pædagogiske udviklingsprocesser skabe sammenhæng mellem teori og praksis fortolke og omsætte skolens resultater til systematisk udvikling En professionsmasteruddannelse, der adresserer disse problematikker, vil møde de anbefalinger, som skolens rejsehold kommer med om udvikling af en forskningsbaseret efteruddannelse, der sammen med den eksisterende diplomuddannelse i ledelse klæder skolelederen bredere, dybere og bedre på i forhold til organisationsudvikling, udvikling af evalueringspraksis og tilrettelæggelse af intern kompetenceudvikling. Metropol ser således et stort behov for, at der udvikles og udbydes en professionsmaster i skoleledelse. Metropol har været med i udarbejdelsen og udviklingen af materiale vedrørende professionsmaster i skoleledelse under Uddannelsespolitisk Udvalg i Professionshøjskolernes Rektorkollegium. I det materiale beskrives kort målgruppe, læringsmål, aftagervurdering mv. for en professionsmaster i skoleledelse. Kommunikation og Ledelse Købmagergade 62, København K Telefon kommunikation@phmetropol.dk cvr/se-nr
2 2.0 Videnproducerende og omsættende aktiviteter Metropol har en række vidensmiljøer, der i fællesskab, vil kunne udvikle en professionsmaster i skoleledelse. Her kan fremhæves Institut for Skole og Læring, Institut for Ledelse og Forvaltning samt Institut for Socialfaglig og Pædagogisk efter- og videreuddannelse. Disse vidensmiljøer har til sammen en stor kapacitet og viden om skolens vilkår og opbygning, ledelsesmæssige koncepter og styringsrationaler samt den grundlæggende erfaring i at udvikle og gennemføre undervisningstilbud til denne faggruppe. En professionsmaster i skoleledelse vil derfor være en naturlig forlængelse af det udviklingsarbejde, der allerede sker i de eksisterende vidensmiljøer på Metropol. Det vil dog kræve et stærkere samarbejde og vidensudveksling mellem de pågældende institutter, end det er tilfældet i dag, hvor en sammenkædning af lærings- og ledelsessporet er under opbygning. Skoleledelse er desuden et felt, hvor samarbejde med andre professionshøjskoler vil være oplagt. På nuværende tidspunkt har Metropol gang i en række forskellige aktiviteter af relevans for dette område. Flertallet af aktiviteterne handler om konkret gennemførsel af uddannelsesaktiviteter med ledelse som omdrejningspunkt, mens andre aktiviteter er mere målrettet videnudvikling. Af uddannelsesaktiviteter kan nævnes: 2.1 Ledelsesmoduler i grunduddannelsen Metropol har udviklet en profillæreruddannelse i pædagogisk ledelse, hvor der bl.a. arbejdes med ledelsesaspektet i læreruddannelsen. En nærmere beskrivelse af uddannelsen er vedlagt. Linjefaget Pædagogisk ledelse handler om, hvor, hvorfor og hvordan ledelsesaspektet optræder i en professionel lærers virke. Faget tager udgangspunkt i problemstillinger fra forskellige ledelsesarenaer i skolen, herunder skoleledelse, afdelingsledelse, projektledelse, teamledelse og klasseledelse. Centralt i linjefaget står den studerendes udvikling af personlige lederkompetencer. Dette sker i vekselvirkning mellem teori og praksis, og i samarbejde med andre studerende, med undervisere og med eksterne parter. Fagets fokus er at uddanne studerende, der kan omsætte deres uddannelse til professionens praksis. I forlængelse af profillæreruddannelsen udbydes et frivilligt kursus i pædagogisk ledelse på 3. årgang for alle lærerstuderende. 2
3 Der arbejdes desuden i øjeblikket med at etablere et samarbejde med American University om pædagogisk ledelse. Herudover udbyder Metropol også grunduddannelserne Professionsbachelor i administration, administrationsøkonomuddannelsen og katastrofe- og risikomanageruddannelsen, som alle er uddannelser, hvor ledelse er et væsentligt aspekt. 2.2 Efter- og videreudannelsesaktiviteter inden for ledelse I Metropols Institut for Ledelse og Forvaltning arbejdes med viden om praktisk operationel ledelse og forvaltning sammen med den nyeste teori og forskning om ledelse og forvaltning til gavn for de store velfærdsområder. Instituttet kobler forskning og udvikling til undervisning og relaterer til professionernes praksis og videnudvikling i arbejdet. Instituttet varetager også konsulent- og rådgivningsopgaver samt videnudvikling og forskning. Eksempler på videre- og efteruddannelse, der udbydes er: Diplomuddannelsen i Ledelse Den Offentlige lederuddannelse Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning Kursus i Offentlig ledelse for topledere (KIOL) Herudover udbydes en lang række kurser inden for ledelse. Instituttet har således en stor erfaring i at tilrettelægge og udvikle ledelsesuddannelser til offentlige institutioner og kender de faglige og organisatoriske udfordringer, disse institutioner ofte er præget af. Specifik rettet mod skoleområdet har Metropol udviklet efter- og videreuddannelseskurser for lærere om klasseledelse. Det sker i forlængelse af Metropols deltagelse i et forskningsprojekt på DPU, der skal undersøge effekten af klasseledelseskompetence hos lærerne. 3.0 Udviklingsprojekter Institut for Ledelse og Forvaltning har i øjeblikket to udviklingsprojekter i gang, som er meget relevant i forhold til at generere og omsætte viden om skoleledelse. 3.1 Velfærdsledelse Metropol har sat sig et mål om, at ledelse i 2015 skal indgå som element i alle grunduddannelser. Medarbejdere i velfærdsinstitutionerne står ofte i situationer, hvor de er nødt til at tage ledelse på sig uden at have ledelsesfaglige forudsætninger for det. Velfærdsinstitutionerne har behov for, at de professionelle er klædt på til at tage ledelsesudfordringen op i de faglige miljøer, de agerer 3
4 i. Projektet med at integrere ledelse som fagligt element i Metropols grunduddannelser ses derfor som et væsentligt kvalitetsløft i forhold til at sikre, at fremtidige medarbejdere i velfærdsinstitutionerne har kompetencer til at være selv- og medledende, herunder bl.a. at kunne arbejde med projektledelse, teamledelse, tovholderfunktioner, koordinering på tværs af fagligheder, innovationsledelse mv. At ville være leder eller at blive udpeget til ledelsesfunktioner skal gerne blive en selvfølgelig og integreret del af enhver professionel identitet. Projekt velfærdsledelse arbejder henimod, at ledelse bliver intergreret som et fagligt element i alle Metropols grunduddannelser og indgår derfor også i tæt samarbejde med Metropols grunduddannelser. I udvikles i samarbejde med Læreruddannelserne, Socialrådgiveruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen og Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Målet er, at ledelseselementer integreres, hvor det giver mest mening i de forskellige grunduddannelser i forhold til de professionsspecifikke ledelsesmæssige udfordringer. Fra 2011 inddrages de øvrige grunduddannelser i Metropol i udviklingsarbejdet. 3.2 Grib ledelsen sæt medledelsesressourcerne i spil Projektet har til formål at udvikle et forretningskoncept for kompetenceudvikling indenfor medledelse for landets kommuner. Det er målet at kvalificere de professionelles kompetencer til medledelse under nye organiserings-, styrings- og opgaveformer, og at udvikle et Metropol koncept for nye efter- videreuddannelsetilbud i samarbejde med aftagerfeltet. De konkrete aktiviteter er at udvikle efter- og videreuddannelses moduler om centrale ledelsesmæssige problemstillinger. i samarbejde med det Nordsjællandske Partnerskab (7 nordsjællandske kommuner) indenfor 3 udvalgte sektorer: uddannelse, dagpasning, og sundhed. I forlængelse heraf udvikles et generelt forretningskoncept, som kan markedsføres overfor de øvrige kommuner og regioner. De forventede effekter er kvalificering af opgaveløsningen i professionerne, rekruttering af kvalificerede fremtidige ledere og flere efter- og videreuddannelses tilbud om ledelse tilpasset de tre fagområder, uddannelse, dagpasning og sundhed. 4.0 Undervisere med ph.d.-grad eller anden anerkendt forskerkompetence Der planlægges at igangsætte to ph.d.forløb på lærerområdet samt en ph.d. i ledelse af tværgående velfærdsopgaver. Herudover er der på nuværende tidspunkt to ph.d.forløb i gang. 4
5 Et ph.d.forløb er knyttet til CVL/CBS projektet: strategisk forskning om fremtidens lederskab i den offentlige sektor. Et ph.d.forløb om ledelse af samarbejdsdrevet offentlig innovation Herudover har de ansatte på Institut for Ledelse og Forvaltning og på Institut for Skole og Læring også en række kompetencer og specialiseret viden (master, diplomuddannelser og ph.d-grad) om netop skoleledelse eller ledelse af offentlige institutioner. Ligesom de eksterne lektorer, der er knyttet til disse institutioner også hentes ind pga. netop deres ekspertviden på området. 5.0 Andre aktiviteter af væsentlige betydning for det faglige miljø På alle fagområder med fokus på skole og ledelse sker der en videnproduktion i form af bøger og artikler. Denne videnproduktion er væsentlig, fordi der her sker en formidling af vidensmiljøernes forsknings- og udviklingsprojekter til praksisfeltet. 5
Metropols selvvurdering af faglige miljøer - Beskæftigelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Behov for professionsmaster i Beskæftigelse.docx Metropols selvvurdering
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg
Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer - Psykiatri
Dato 06. oktober, 2011 avha Initialer Metropols selvvurdering af faglige miljøer - Psykiatri 1.0 Relevante fagområder: Psykiatri og sindslidende Metropol ser et stort behov for at styrke det tværfaglige
Læs mereUddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
Læs merePædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken
Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereDen Offentlige Lederuddannelse. Bliv en bedre leder, styrk det faglige miljø og skab organisatorisk handlekraft med en offentlig lederuddannelse
Den Offentlige Lederuddannelse Bliv en bedre leder, styrk det faglige miljø og skab organisatorisk handlekraft med en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. n å Kan du genkende en hverdag fyldt med:
Læs mereByggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X
Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden
Læs mereUddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne
Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Januar Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Januar 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i beskæftigelse...
Læs mereVIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling
VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Erhvervsuddannelser reform og kompetenceudvikling Erhvervsskolereform Erhvervsskolereform muligheder og udfordringer Erhvervsskolereformen
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereledelse Diplomuddannelsen i
Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist
Læs mereForskning og innovation
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forskning og innovation Ergoterapeutuddannelsens Uddannelsesudvalg 19. december 2012 UNIVERSITY COLLEGE Fra Udvikling og viden til forskning og innovation FFL 2013: Professionshøjskolerne
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereRekrutteringsopgave Efterår 2014
Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereLederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor
Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor Centerleder Områdeleder Sektionsleder Institutionsleder Idrætschef Gruppeleder Halinspektør Køkkenleder Pleje- og omsorgsleder Sjakbajs Tilsynsførende
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereSTRATEGISK UDVIKLING OG LEDELSE AF FREMTIDENS IDRÆTS- OG FRITIDSFACILITETER
STRATEGISK UDVIKLING OG LEDELSE AF FREMTIDENS IDRÆTS- OG FRITIDSFACILITETER FORÅR 2018 Målrettet ledere og medarbejdere på idræts- og fritidsfaciliteter som ønsker værktøjer til at styrke den daglige ledelse
Læs mereVi har fokus på indhold, læring og netværk og mindre på eksamensræs.
Vi har i Danmark mere end nogensinde brug for ledelsesudvikling og særdeles kvalificerede og dedikerede lederkolleger, for at skabe fortsat vækst og styrkelse af vores konkurrenceevne. I stedet for at
Læs mereLEDERUDDANNELSE 2014/15
UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune
Læs mereBUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereBeslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse
Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereSøndergaard,, Anders Lind, Caroline Langkjær, Anne-Marie Schrader, Helle Bruhn, Anne Regitze Lind-Holm, Anne Mette Jørgensen
Dato & tid 05. december, 2011 Referent Lisbeth Ahl Afbud Allan Kjær Andersen, Rene Priess, Vibeke Schaltz, Bente Ourø Rørth Deltagere Helle Stang Traasdahl,, Ingrid Poulsen, Katia Dupret Søndergaard,,
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereFKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1
FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereLederuddannelser. en vej til god ledelse
Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs merePartnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
Læs mereMasterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereRammeaftale om fælles strategisk forskningsprojekt vedr. Viden I Skolen (VIS) - Flere skal lære mere og trives bedre.
Rammeaftale om fælles strategisk forskningsprojekt vedr. Viden I Skolen (VIS) - Flere skal lære mere trives bedre. Dato: 19. januar 2016 Ref.: Henriette Frahm Direkte tlf.: 72 69 03 45 E-mail: hef@ucn.dk
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Efterår 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereFå 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser
VIDEREUDDANNELSE Få 80% tilskud fra STAR til udvalgte moduler på akademiuddannelsen og de to diplomuddannelser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ucsyd.dk Medarbejdere i jobcentre og a-kasser
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereKOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE
KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereLederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune
Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset
Læs mere