Fakta om børn og unges arbejdsmiljø

Fakta om børn og unges arbejdsmiljø Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax: 3524 6300 Web: www.lo.dk ISBN: 87 7735 565 2 LO-Varenummer: 4429

Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indledning... 3 Hvor mange børn og unge arbejder?... 5 Bliver loven overholdt?... 5 Hvem har ansvaret for hvad?... 6 Hvordan måles de unges arbejdsmiljø?... 10 Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø for børn og unge... 11 Hvilke veje kan vi gå?... 12

1 Resumé LO har fået foretaget en Gallupundersøgelse, der har til hensigt at afdække arbejdsmiljøforhold for unge under 15 år, der har et fritidsjob. Undersøgelsen viser at: Ca. hver fjerde danske børnefamilie har børn under 15, der aktuelt eller inden for det seneste år har eller har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Mere end hver 10. af de af de unge mellem 13 og 14 år, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejder mere end 8 timer om ugen. Heraf har 86% været ansat i mere end en måned. Kun en tredjedel af forældrene til de 13-14-årige børn, som arbejder otte timer eller mere om ugen, har underskrevet et ansættelsesbevis fra barnets arbejdsgiver. Kun omkring halvdelen af forældre eller værge har modtaget information direkte fra arbejdsgiveren om ansættelsesforholdet, mens lidt flere har modtaget information om den aftalte løn. Kun en tredjedel af alle forældre til børn mellem 13 og 14, der arbejder mere end 8 timer ugentligt, er blevet informeret om, hvilke sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er tilknyttet deres barns erhvervsarbejde Undersøgelsesresultaterne peger konkret på to problemer: Arbejdsgiverne lever i alt for ringe grad op til deres forpligtelser, når de ansætter unge under 15 år. Forældre til arbejdende unge under 15 år lever i for ringe grad op til deres formelle ansvar. Flere forhold tyder på, at såvel arbejdsgivere som forældre ikke i tilstrækkeligt omfang er bekendt med hvilke regler, der gør sig gældende på området, samt følgelig hvilket ansvar og hvilke forpligtigelser de har. Yderligere må det formodes, at det ligeledes er uklart for de unge, hvilket ansvar de har, når det handler om sikringen af deres eget arbejdsmiljø

Fritidsarbejdende børn og unge mellem 13 og 14 år er den gruppe unge, der er bedst sikret af de regelsæt vi har i dag. Derfor leder resultaterne uundgåeligt til spørgsmålet om, hvor grelt det mon så står til med de unge mellem 15 og 18 år? På baggrund af analysen peges der afslutningsvist på mulige veje at gå i sikringen af børn og unges arbejdsmiljø. Forslagene retter sig mod reguleringsniveauet, aftaleniveauet og mod informative kampagner rettet mod forældre og børn og unge selv: 2 Regulering: Indførsel af skriftelighedskrav i arbejdsmiljøloven. Aftale: Udbygge aftaleområdet til at indbefatte børn og unges arbejdsmiljø gerne i samarbejde med de unge selv. Informative kampagner: Husstandsomdelt informationskampagne henvendt til forældre vedrørende de særlige regler, der gør sig gældende for børn og unges arbejde.

3 Indledning Vi har i Danmark et 10-årigt handlingsprogram, der sigter mod etableringen af et godt og rent arbejdsmiljø i år 2005. Handlingsprogrammet er særligt målrettet mod syv forebyggelsesområder. Kategorien "Børn og unge" er en af de syv. Ifølge Arbejdstilsynets visionsrapport "Arbejdsskader blandt børn og unge" er børn og unge særlig vigtige at sætte fokus på, fordi de udgør en del af den erhvervsaktive befolkning, som er særlig sårbare, har ringe erfaring og mangler rutine. Gruppen er omfattet af bekendtgørelsen om unges arbejde og den øvrige arbejdsmiljølov. I bekendtgørelsen skelner man mellem tre kategorier: Børn under 13 år. Hovedreglen er, at børn ikke må påtage sig erhvervsmæssigt arbejde. Unge mellem 13 og 14 år eller som er omfattet af undervisningspligt. Må beskæftige sig med en række specifikt opremsede erhvervsmæssige arbejdsfunktioner. Unge under 18 år. Særlige regler for brug af maskiner, stoffer og materialer ved udførelse af fritids- eller erhvervsuddannelsesmæssigt arbejde. LO har fået foretaget en Gallupundersøgelse, der sigter mod den del af den midterste gruppe, som er under 15 år. Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark. Aldersgruppen er udtaget, fordi den repræsenterer arbejdsmarkedets yngste. Det er vigtigt, at de første oplevelser børn og unge får på arbejdsmarkedet er positive. Ikke mindst fordi de skal holde mange år på arbejdsmarkedet fremover. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på at organisere fritidsarbejdet på en måde, så det ikke går ud over et eventuelt parallelt uddannelsesforløb. I en tid med en stadig faldende arbejdsstyrke er det i såvel samfundets som virksomhedernes interesse at sikre de yngre generationer et positivt forhold til arbejdsmarkedet. Selvom målgruppen er en af de 7 særligt udvalgte forebyggelsesområder, og selv om det er yderst sparsomt, hvad der foreligger af dokumentation på området, er der senest blevet gennemført forskningsprojekter vedrørende børn og ungevisionen i 1998. Der er altså mange gode grunde til politisk at stille skarpt på gruppen af erhvervsaktive børn og unge. Forudsætningen for at sikre et godt arbejdsmiljø for de unge fritidsarbejdende er i første omgang, at de bestemmelser, der regulerer området overholdes; herunder den regel, der

særligt gør sig gældende for de 13-14-årige vedrørende arbejdsgiverens forpligtigelse til at underrette forældre om deres børns ansættelsesvilkår. Det er derfor her vores undersøgelse tager sit afsæt. Undersøgelsens resultater peger på at: Arbejdsgiverne i alt for ringe grad overholder deres forpligtelse til at informere forældre eller værge om deres 13-15-årige børns ansættelsesvilkår, hvorved de overtræder såvel arbejdsmiljøloven som lov om arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdets bestemmelser. 4

5 Hvor mange børn og unge arbejder? Stadig flere børn og unge vælger at arbejde 1). Ifølge den Gallupundersøgelse fra 2001, der ligger til grund for nærværende rapport, har 16% af de adspurgte forældre børn under 15 år, der arbejder, mens 7% har børn, der inden for det sidste år har arbejdet. Det vil sige at ca. hver fjerde danske børnefamilie har børn under 15, der har eller har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Bliver loven overholdt? LO s undersøgelse viser, at mere end hver 10. af de 13-14-årige gennemsnitligt arbejder eller har arbejdet mere end 8 timer om ugen 2). Af de erhvervsaktive unge mellem 13 og 14 år har 86% været ansat i mere end en måned. Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet eller, som den også kaldes, loven om ansættelsesbeviser stadfæster, at alle, der arbejder over 8 timer om ugen i mere end en måned, har krav på et ansættelsesbevis ( 1), der beskriver arbejdet, medarbejderrettigheder mv. ( 2). Et sådant ansættelsesbevis skal være skriftligt i form af en decideret ansættelseskontrakt, et ansættelsesbrev eller et eller flere andre dokumenter indeholdende tilsvarende oplysninger. LO s undersøgelse viser, at kun en tredjedel af forældrene til disse 13-14-årige børn, som arbejder otte timer eller mere om ugen, har underskrevet et ansættelsesbevis fra barnets arbejdsgiver. Ifølge arbejdsmiljølovens 59, stk. 6 er arbejdsgiveren endvidere forpligtet til, når han ansætter unge under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, at gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed. 1) I sammenligning med de øvrige nordiske lande har flere børn og unge i Danmark et fritidsjob, (Arbejdstilsynets visionsrapport: Arbejdsskader blandt børn og unge, 2000). En undersøgelse fra Forum for reklameforskning ved Handelshøjskolen i København har konkluderet, at børn og unges arbejdsiver er voksende. Undersøgelsen viser, at mens 48% af de 13-15-årige havde et fritidsjob i 1987, var andelen steget til 62% i 1998. Tendensen er stigende. 2) I sammenligning med de øvrige nordiske lande arbejder danske børn og unge flest timer om ugen, (Arbejdstilsynets visionsrapport: Arbejdsskader blandt børn og unge, 2000).

Såfremt der ikke er ulykkes- eller sygdomsfarer forbundet med arbejdet, er arbejdsgiveren, ifølge bekendtgørelsen om unges arbejde, alene forpligtiget til at underrette forældre eller værge om, at den unge er blevet ansat og om arbejdstidens længde. Der er ingen specifikke formkrav anført. Underretning af forældrene kan dermed være mundtlige eller fx i form af indblik i APV, såfremt den omfatter det konkrete arbejde, den unge skal beskæftiges med. LO s undersøgelse viser, at arbejdsgiverne i vid udstrækning forsømmer den lovpligtige underretning af forældrene eller værgen, når de ansætter 13-14-årige. Kun omkring halvdelen har modtaget information direkte fra arbejdsgiveren om ansættelsesforholdet. Lidt flere har modtaget information om den aftalte løn. Kun en tredjedel af alle forældre til børn mellem 13 og 14 år, der arbejder mere end 8 timer ugentligt, er blevet informeret om, hvilke sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er tilknyttet deres barns erhvervsarbejde. Opsummerende forpligtiger loven om ansættelsesbeviser arbejdsgiveren til at give oplysninger om ansættelsesforholdet til det unge menneske under 15 år, han eller hun ansætter, mens arbejdsmiljøloven stadfæster, at arbejdsgiveren også er forpligtet til at give disse informationer til de unges forældre. Såfremt der er behov derfor, skal informationerne til forældrene suppleres med oplysninger vedrørende farer og sikkerhed. 6 Der er meget, som tyder på, at der er behov for initiativer, der sikrer, at børn og unges formelle rettigheder på arbejdsmarkedets ikke overtrædes i den grad, som det er tilfældet i dag. Det må antages, for så vidt de 13-14 årige at det er dem, der lovmæssigt set er bedst sikrede, men at problemerne ikke er mindre for gruppen af unge mellem 15 og 18 år. Hvem har ansvaret for hvad? Ifølge arbejdsmiljøloven er det først og fremmest arbejdsgiveren, der er forpligtiget til at sikre et godt arbejdsmiljø, herunder at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt kan udføres fuldt forsvarligt. Arbejdsgiverne er også forpligtigede i henhold til lov om ansættelsesbeviser. Arbejdsmiljøloven understreger imidlertid samtidig, at det gode arbejdsmiljø er et samarbejdsanliggende, som også medarbejderne har et ansvar for at deltage i. Sidst, men ikke mindst har forældre eller værge et ansvar, når det gælder deres børns arbejdsmiljø. Dette ansvar er stadfæstet i arbejdsmiljøloven og i lov om forældremyndighed og samvær.

7 I forhold til børn og unge placeres ansvaret altså tre steder: Hos arbejdsgiveren Hos forældrene Hos de unge selv Arbejdsgivers ansvar De i Danmark gældende regler for beskyttelse af børn og unge på arbejdspladsen baserer sig på et EU-direktiv. Direktivet blev vedtaget i 1994 og førte til en revision af den hjemlige arbejdsmiljølov, idet direktivet på visse punkter var mere vidtgående. Reglen om informationspligt til forældre eller værge til unge under 15 år samt til unge, der er omfattet af undervisningspligt indførtes i denne forbindelse. I den første evalueringsrapport fra Danmark om den praktiske implementering af direktivet hedder det, at det er vanskeligt at udlede, hvorvidt den lovmæssige implementering af direktivet har haft nogen praktisk effekt, idet de arbejdsmiljømæssige data vedrørende unge under 18 år er behæftet med stor usikkerhed. LO s undersøgelse peger imidlertid på, at der er langt mellem lovens ord og den praktiske virkelighed, når det angår unge under 15 år på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne er, som anført, forpligtede i forhold til arbejdsmiljøloven og loven om ansættelsesbeviser, men vores undersøgelse viser, at de forpligtigelser, som arbejdsmiljøloven dikterer arbejdsgiveren, kun i alt for ringe omfang overholdes i dag. Der kan være flere årsager hertil. Det kan skyldes en manglende vilje hos arbejdsgiveren eller det kan skyldes det forhold, at de forskellige regler på området er relativt nye eller for uigennemskuelige for arbejdsgiveren. Lovgivningsgrundlaget er svært, dels fordi det er orienteret mod forskellige aldersgrupper og dels fordi det aldersgruppe- og uddannelsesspecifikke kan være forvirrende sammenholdt med de generelt gældende regler for arbejdsgiveransvar. Arbejdsgiverne overholder i alt for ringe omfang de forpligtigelser de har i henhold til arbejdsmiljøloven og lov om ansættelsesbeviser, når de ansætter unge under 15 år.

8 Forældre/værges ansvar Forældre eller værge har naturligvis det grundlæggende ansvar for deres børn så længe de er under 18 år. Dette gælder også, når børnene er på arbejde. Ifølge lov om forældremyndighed og samvær gælder det, at ansættelsesaftaler med børn og unge under 18 år skal indgås med forældre eller værge, medmindre forældre eller værge har givet tilladelse til, at deres børn selv må indgå ansættelsesaftaler. For børn under 15 år skal forældre eller værge altid indgå ansættelsesaftaler på deres børns vegne. De fleste forældre er selvsagt bevidste om det ansvar de har for deres børn, men spørgsmålet er, om de er bekendte med, at deres ansvar i forhold til deres børns ansættelsesforhold faktisk er juridisk? Loven om forældremyndighed og samvær giver således forældre eller værge ret til at ophæve deres barns arbejdsaftale, hvis hensynet til barnets opdragelse eller velfærd kræver det ( 21). Forsømmer forældre at gøre brug af denne ret i tilfælde, hvor deres børn arbejder under forhold, der kan vurderes at influere negativt på barnets velfærd eller er i strid med bekendtgørelsen om unges arbejde s bestemmelser, kan forældrene blive stillet juridisk til ansvar og idømmes bødestraf (bekendtgørelsen om unges arbejde 57, stk. 4). Det vil sige, at forældre til fritidsjobbere under 18 år kan blive straffet, hvis de ved, at deres børn arbejder under ulovlige (eksempelvis sundhedsskadelige) forhold, og ikke gør noget ved det. Vi så ovenfor, at kun ca. halvdelen af forældre eller værger til fritidsjobbere under 15 år har fået direkte information fra arbejdsgiveren om deres børns ansættelse. Det strider imod lov om forældremyndighed og samværsbestemmelse om, at enhver ansættelsesaftale, der indgås med børn under 15 år, skal indgås med børnenes forældre/værge. Videre så vi, at to tredjedele forældre/værger til arbejdende børn mellem 13 og 15 år ikke er blevet retmæssigt informeret om sikkerheds- og sundhedsrisici af deres barns arbejdsgiver. Er det muligt for disse forældre/værger reelt at vurdere om deres barns ansættelsesforhold udgør en risiko for barnets opdragelse eller velfærd? Når der ikke foreligger noget konkret grundlag for en forældrevurdering, bliver det vanskeligt for forældrene faktisk at tage stilling og følgelig vanskeligt at gøre brug af retten til at ophæve deres barns ansættelsesforhold. Her kunne man selvfølgelig indvende, at forældrene bare kan tale med deres børn; fx spørge dem om, hvordan de befinder sig på jobbet. Men også børnenes udsagn vil i visse tilfælde være vanskelige for forældrene at vurdere, når der ikke foreligger noget konkret, formelt vurderingsgrundlag. Det juridiske ansvar inviterer til, at forældre, i højere grad end det tilsyneladende er tilfældet i dag, udbeder sig de informationer, de har krav på fra deres børns arbejdsgivere.

Det kunne igen være en måde at sikre, at arbejdsgiverne overholder de gældende regler i et omfang, der er større end det er tilfældet i dag. Der tegner sig således en sammenhæng mellem arbejdsgiveransvar og forældreansvar, idet forældre kan medvirke til at sikre, at arbejdsgivere overholder deres forpligtigelser og vice versa. 9 I forhold til børn og unge er udførlig information fra arbejdsgiverside nødvendig, hvis forældre eller værge skal kunne forvalte deres såvel juridiske som moralske ansvar for sikringen af deres børns velfærd. Børn og unges eget ansvar En fælles nordisk undersøgelse fra 1998, der for Danmarks vedkommende blev foretaget af SFI, dokumenterer, at hovedparten af de danske unge, der arbejder ved siden af skolen, er bevidste om, at der gælder særlige regler for dem og deres arbejde. Ifølge undersøgelsen er de danske unges viden/bevidsthed langt større end hos de øvrige nordiske landes unge. Der melder sig to spørgsmål i tilknytning hertil: For det første om de unge også er bekendt med reglernes indhold? For det andet om de unge rent praktisk har mulighed for at kræve deres ret i deres konkrete ansættelsesforhold? I forbindelse med Jobpatruljen kørte fagbevægelsens hotline som servicetelefon i en tre måneders forsøgsperiode fra 1. juni til 31. august 2001. I denne periode blev der i alt gennemført 1.122 samtaler. 18% af samtalerne var med børn eller forældre til børn under 15 år. De mest gennemgående spørgsmål til hotlinen fra de unge, der henvendte sig, vedrørte uddannelse, arbejdsmiljø og overenskomst. Tallene fra hotlinens forsøgsperiode peger i retning af, at der er en interesse blandt de yngste på arbejdsmarkedet og deres forældre for at blive bekendte med hvilke særlige regler, der gælder for børn og unges arbejde. Hvorvidt de unge også rent praktisk kræver deres ret ude på deres arbejdspladser er vanskeligt at udtale sig om, for så vidt der ikke findes nogle undersøgelser desangående. Det ville være relevant at foretage yderligere undersøgelser. Der mangler viden om børn og unges eget forhold til og forståelse af arbejdsmiljø, og om hvilken betydning arbejdsmiljøet tillægges af de unge i deres praktiske arbejdsforhold.

10 Hvordan måles de unges arbejdsmiljø? Vi har indtil nu beskæftiget os med, hvorvidt det juridiske ansvar overholdes i forbindelse med børn og unges ansættelsesforhold. Men har dette konsekvenser for målgruppens egentlige arbejdsmiljø? En typisk fremgangsmåde, når man skal foretage arbejdsmiljøvurderinger er at ty til arbejdsskadestatistikken. I tabellen nedenfor fremgår antallet af arbejdsulykker for børn og unge under 18 år i perioden 1995-2000. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 1995 1996 1997 1998 1999 2000 13-14 år 52 47 45 41 48 49 15 år 73 74 78 77 86 60 16-17 år 560 551 548 512 509 436 I alt 685 672 671 630 643 545 Kilde: Arbejdstilsynet. Antallet af anmeldte arbejdsulykker for aldersgruppen mellem 13 og 15 år ligger relativt lavt sammenlignet med aldersgruppen 16-17 år. I det hele taget ligger antal anmeldelser af såvel ulykker som arbejdsrelaterede lidelser fra de 13 og 15-årige væsentligt lavere end arbejdsskadestatistikkens øvrige aldersgrupper. Betyder det, at arbejdsmarkedets yngste har de bedste, sikreste arbejdsvilkår? Nej. Den væsentligste forklaring på forskellen er givetvis, at der er så mange flere fra 16 år og opefter, der har erhvervsarbejde. Imidlertid findes der også andre forklaringer; forklaringer, der peger i retning af, at arbejdsskadestatistikkerne er problematiske at anvende som målestok for de unges arbejdsmiljø. For det første anslår Arbejdstilsynet i Visionsrapport 2000, på baggrund af sammenligninger mellem Statens Institut for Folkesundheds tal og Arbejdstilsynets egne tal, at mørketallet for anmeldelse af arbejdsskader er på hele 82% blandt unge under 18 år. Det vil sige, at mindre end hver femte arbejdsskade anmeldes i denne gruppe. Hertil kommer, at ulykker og forgiftningstilfælde kun anmeldes, hvis episoden har givet anledning til uarbejdsdygtighed i en eller flere dage ud over tilskadekomstdagen, hvilket giver problemer, idet de fleste unge typisk kun arbejder få dage om ugen. For det andet er det ikke muligt at beregne anmeldeincidenser for unge under 18 år på grund af for stor usikkerhed ved etableringen af valide beskæftigelsestal for denne aldersgruppe. For det tredje kan af arbejdsskadestatistikken kun ses de arbejdsrelaterede lidelser, som er blevet anmeldt inden det fyldte 18. år. Men mange arbejdsbetingede lidelser kan være grundlagt mange år før de faktisk viser sig og følgelig bliver anmeldt. Det er således væ-

sentligt at holde sig for øje, når man vurderer tallene for antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser blandt 13-14-årige, at de intet kan sige om, hvor mange lidelser, der har sit udspring i fritidsjobbet, men først vil komme til udtryk om mange år. Og for det fjerde vurderer HK/Handel, at det er almindelig praksis blandt unge under 18 år at holde op med at arbejde, når der opstår arbejdsbetingede gener fremfor at omtale forholdet til arbejdsgiveren og/eller anmelde skaden. HK/Handel mener, at en mulig måde at få vished omkring dette forhold er ved at få adgang til data vedrørende medarbejdergennemstrømningen, som antages at være meget stor for medarbejdere under 18 år. Pt. er disse data dog ikke tilgængelige, idet de er omfattet af regler for forretningshemmeligheder. Det må konkluderes, at det er vanskeligt på baggrund af de tilgængelige data at tage pulsen på børn og unges arbejdsmiljø, og dermed vanskeligt at vurdere konsekvenserne af den manglende overholdelse af regler på området. 11 Det ser således ud til, at der er to store problemer forbundet med vurderingen af børn og unges arbejdsmiljø. Det første er, at de parametre vi traditionelt måler arbejdsmiljøet i forhold til, når det gælder voksne, ikke synes at være brugbare på børn- og ungeområdet og det andet er, at alternative muligheder, som fx opgørelser over personalegennemstrømning ikke er tilgængelige. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø for børn og unge Umiddelbart kan man spørge sig selv, om det overhovedet er nødvendigt at forsøge at styrke det gode arbejdsmiljø for fritidsjobbere under 15 år. Vi har ganske vist slået fast, at de regler, der gælder for målgruppen i vid udstrækning bliver overtrådt, men samtidig er det vanskeligt, ud fra de tilgængelige data, at vurdere, hvilke konsekvenser disse overtrædelser har for målgruppen. Imidlertid bliver det her væsentligt at understrege, at arbejdsmiljøindsatsen, i forhold til arbejdsmarkedets yngste, er et højt prioriteret område såvel nationalt som i EU-regi. Som det fremgår i indledningen er målgruppen en af Arbejdstilsynets 7 prioriterede forebyggelsesområder i henhold til regeringens handlingsplan for et rent arbejdsmiljø år 2005, udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og enstemmigt vedtaget i Arbejdsmiljørådet i 1995. Fra The European Agency for Safety and Health at Work s side gives børn og unges arbejdsmiljø tilsvarende opmærksomhed.

Begge steder peges der på, at målgruppen er særligt sårbar, fordi børn og unge er uerfarne med og uvidende om arbejdslivet og de risici, som er forbundet hermed. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt i sig selv at sikre, at de 13-15-åriges rettigheder på arbejdsmarkedet overholdes, således at de oplever det positivt at være i arbejde. 12 Hvilke veje kan vi gå? Når det gode arbejdsmiljø for børn og unge skal sikres, forekommer det hensigtsmæssigt med en tredelt strategi. Det vil sige en strategi, der fokuserer på samtlige de tre ansvarshavende parter: Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre det gode arbejdsmiljø. Derfor er det først og fremmest væsentligt at sikre, at arbejdsgiverne lever op til de forpligtigelser, der er dem lovmæssigt pålagt, og som vores undersøgelse dokumenterer i høj grad bliver forsømt i dag. Dernæst er det væsentligt at styrke forældre/værges formelle og uformelle ansvarlighed i forhold til deres børns ansættelsesforhold. Som beskrevet ovenfor hænger arbejdsgiver- og forældreansvar sammen. En styrkelse af arbejdsgiveransvaret vil således kunne styrke forældreansvaret og vice versa. Sidst forekommer det hensigtsmæssigt at gøre de unge selv bekendte med deres rettigheder, således at de, i deres konkrete ansættelsesforhold, selv kan medvirke til at sikre, at deres arbejdsbetingelser er i orden og ikke mindst, så de kan sige fra, såfremt arbejdsbetingelserne ikke er i orden. Det er væsentligt, at det gode arbejdsmiljø gøres til en fælles sag for børn og unge, fremfor et individuelt projekt. Regulering I forhold til arbejdsgiveransvar er det først og fremmest nødvendigt at sikre, at arbejdsgiverne kender og overholder de pligter, der er forbundet med ansættelsen af en ung under 15 år. Tilsvarende er det væsentligt at udbrede kendskabet til forældre/værges formelle ansvar i forbindelse med deres børns ansættelsesforhold. I forhold til at udbrede kendskabet til de eksisterende regler kan det undre, at der ikke iværksættes undersøgelser, der har til hensigt at dokumentere reglers praktiske implementering. LO mener, det ville være hensigtsmæssigt at lægge langt større vægt på loves praktiske implementering på arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag.

LO mener desuden, det ville være hensigtsmæssigt at indføre et skriftelighedskrav i arbejdsmiljøloven. Skriftelighedskravet skal forpligte arbejdsgiveren til at udforme et skriftligt ansættelsesbevis i forbindelse med ansættelse af unge under 15 år, der skal underskrives af den unges forældre eller værge. I ansættelsesbeviset skal indgå oplysninger om arbejdets karakter, jf. Lov om ansættelsesbeviser, foruden informationer om ulykkes- og sundhedsfarer, jf. Arbejdsmiljøloven. Herigennem vil man kunne: Sikre sig, at såvel arbejdsgiver som forældre/værge er bekendt med og har vurderet vilkårene omkring den unges ansættelse forud for ansættelsesforholdets ikrafttræden til gavn for den unge. Sikre, at arbejdsgiverne overholder de lovmæssige pligter, der i dag overtrædes groft. Sikre, at forældre/værge har et faktuelt grundlag, hvorudfra de kan vurdere, om ansættelsesforholdet vil kunne have skadende effekter på barnets velfærd, og dermed sikre, at forældre/værge om nødvendigt gør brug af deres ret til at ophæve deres barns ansættelsesforhold. 13 Aftaler Vi ser i dag en tendens til, at flere og flere områder bliver aftalestof. Senest det psykiske arbejdsmiljø, og det bliver løbende debatteret, om også andre dele af arbejdsmiljøområdet vil kunne styrkes ad aftalevejen. I tråd med disse tiltag er det oplagt at spørge, om en styrkelse af aftalegrundlaget også vil kunne medvirke til, at sikringen af børn og unges arbejdsmiljø? Om der med andre ord kan laves aftaler, der specifikt er rettet mod arbejdsmarkedets yngste? LO mener, der er betydelige potentialer i udviklingen af aftalevejen, og mener endvidere, at de eksempler på aftaler, der findes på børn- og ungeområdet i dag bekræfter aftalevejens berettigelse. En mulighed i forbindelse hermed er, at lade fagforeningernes unge repræsentanter deltage i udformningen af de konkrete aftaler. Således kunne man sikre, at aftalerne blev udformet på en sådan måde, at de unge, fra deres priviligerede udsigtspost, ville føle ejerskab for dem og følgelig i højere grad have dem med sig i deres daglige arbejdsliv. Udbredelse af viden: Undervisning og formidling af information Regulerings- og aftalevejen henvender sig primært til målgruppen gennem deres arbejdsgivere og deres forældre/værge. Herudover findes en lang række mulige tiltag, der henvender sig direkte til barnet eller den unge.

LO finder det væsentligt at styrke og eventuelt supplere de gode, konkrete tiltag, der allerede eksisterer i dag: 14 1. Undervisning i Det gode arbejdsmiljø. I regi af LO Skolekontakt udbyder de lokale LO-afdelinger gæsteundervisningsforløb i folkeskolerne. Forløbene varetages som oftest af tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter fra lokale arbejdspladser, men kan også køres af en lokal fagforeningsrepræsentant. De har til hensigt at oplyse folkeskoleeleverne om dét at have et fritidsjob gennem forskellige deltagerinvolverende aktiviteter. Skolekontakt har til det formål yderligere udarbejdet en række materialer, der henvender sig til forældre og børn, blandt andet omhandlende arbejdsmiljø. Et undervisningsforløb giver mulighed for både at formidle fakta vedrørende arbejdsmiljøforhold til eleverne og indbyrdes diskussioner mellem eleverne, hvor de kan drage gavn af hinandens gode og dårlige erfaringer. Gennem kombinationen af fakta og personlige erfaringer muliggøres en forståelse af det gode arbejdsmiljø som en fælles sag blandt de unge. Måden, hvorpå samarbejdet mellem skole og LO foregår på, varierer rundt om i landet, men det er kendetegnende, at det primært er skolerne, der skal henvende sig til LO, såfremt de er interesserede i et gæsteundervisningsforløb. En måde at styrke børn og unges viden om arbejdsmiljø kunne være at supplere den nuværende service med et opsøgende arbejde fra fagbevægelsens side med henblik på at gøre undervisning i arbejdsmiljø til en fast integreret del af folkeskoleuddannelsen. En anden måde kunne være at supplere de nuværende tiltag med projektkampagner. Fagbevægelsen har tidligere udskrevet en konkurrence, der henvendte sig til de ældste klassetrin, og hvor opgaven var at udforme et projekt om arbejdsvilkårene for børn og unge. De bedste bidrag blev præmierede. En sådan tilgang vil initiere indbyrdes diskussioner samt kræve, at eleverne selv søger informationer om emnet. Herigennem opnår de en fortrolighed med, hvor de skal henvende sig for at få væsentlige oplysninger, også i fremtiden. En tredje måde at styrke uddannelsesindsatsen kunne være gennem en tættere kobling af Skolekontakt, Jobpatruljen og LO s ungdomskonsulentarbejde. Eksempelvis kunne Jobpatruljen udvides til at fungere året rundt, og ikke blot i sommerperioden, som nu, og derigennem knyttes til oplysningskampagner og projektsamarbejde på folkeskoler. Også LO s ungdomskonsulenter kunne forestilles at varetage sådanne opgaver.

15 2. Landsdækkende, regionale eller branchebaserede kampagner En anden form for tiltag, der henvender sig direkte til barnet eller den unge kunne være i form af større projektkampagner. Et eksempel på en sådan er Superstart, som Arbejdsmiljøforum 3) og Frontløberne i Århus amt iværksatte i år 2000. Superstart -kampagnens formål var at sikre de unge en bedre jobstart...en superstart. Interessant ved kampagnen er, at den ud over at henvende sig til de unge gennem teatersport på erhvervskolerne, toiletmærker, klistermærker etc. også henvender sig til de virksomheder, der ansætter de unge. Dette blandt andet med en manual, der fortæller, hvordan man kan tilrettelægge en superstart. Selvom midlerne i henvendelsen til de to målgrupper er forskellige er indholdet det samme: nøgleordene er kommunikation, sikkerhed og dygtiggørelse. En anden form for kampagne kunne være mediebaseret; fx i form af gratis postkort, taletidskort og annoncer eller artikler i de magasiner, de unge læser. Pointen er, uanset hvilken form for projektkampagne man tilrettelægger, må den henvende sig til de unge dér, hvor de er og gennem medier, de accepterer. 3. Hotline En tredje form er Fagbevægelsens Hotline, hvor børn, unge og deres forældre eller værge kan ringe og spørge om alle former for arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål. Hotlinen er den første og eneste telefonrådgivning for unge i Danmark vedrørende arbejdsmarkedsforhold, og allerede erhvervede erfaringer fra prøveperioden med Hotlinen viser, at den tilbyder en efterspurgt service. Fordelen ved Hotlinen er, at brugerne, uanset hvilken form for problemstilling, de ønsker informationer om, og uanset hvor i landet de befinder sig, kan henvende sig på samme telefonnummer. Det forekommer derfor yderst relevant at etablere Hotlinen som et permanent tilbud, når den nuværende prøveperiode udløber. Hotlinen kan eventuelt på sigt kombineres med en udrykningstjeneste i regi af en udvidet Jobpatrulje eller i regi af LO s ungdomskonsulenter. Således ville unge kunne henvende sig med akutte problemer og hidkalde en hjælpende hånd. 4. Særlige medlemskabsbetingelser for unge under 18 år. Kun ganske få af de unge, der bestrider fritidsjobs, er medlemmer af et forbund. En af grundene kan være, at der er store forskelle på, hvor højt kontingenterne for unge under 18 er sat. Der er forskelle mellem forbundene, men også internt i forbundene, fordi det er den enkelte lokalafdeling i de respektive forbund, der fastsætter kontingentstørrelserne. At det kan være vanskeligt for flaskedrengen fra Nørre Nissum at for- 3) Arbejdsmiljøforum består af de regionale afdelinger af DA, LO, Ledernes Hovedorganisation, FTF, AC, Kommuneforeningen, Århus amt og Arbejdstilsynet.

stå logikken i, at hans fætter, som er flaskedreng i Varde, kun skal betale det halve i kontingent er indlysende! En anden af grundene hertil kan være, at mange unge synes et medlemskab er for dyrt set i forhold til, hvad de måtte få ud af det og ikke mindst i forhold til, hvad de tjener. På baggrund af de to grunde synes det anbefalelsesværdigt at overveje mulighederne for ensretning af kontingenter for unge eller eventuelt tilbyde unge fritidsjobbere under 18 gratis medlemskab. LO mener, det er yderst væsentligt at gøre de unge til aktive agenter i forhold til sikringen af deres eget arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at de unge er bekendte med arbejdsmiljøets betydning for dem og deres velfærd, og det er vigtigt, at de selv oplever muligheden for at deltage i den forebyggende indsats i deres daglige arbejdsliv. For at understøtte dette formål, mener vi det er nødvendigt at: Gøre forældrene mere opmærksomme på deres børns arbejdsmiljø og de formelle forpligtelser, der knytter sig hertil, således at de kan understøtte deres børn. Det kan fx gøres igennem en husstandsomdelt informationskampagne henvendt til forældre, fx bestående af en pjece, der gennemgår hvilke regler, der gælder for børn og unges ansættelsesforhold, inkl. forældre- og arbejdsgiveransvar. Ved at lægge en køleskabsmagnet sammen med pjecen kan vi opfordre til, at pjecen får en fremtrædende placering i hjemmet og ikke blot lægges på hylden. En pjece, der hænger på køleskabet kan man altid lige tage ned og kigge i, når behovet eller usikkerheden melder sig. Vi selv får større viden om, hvor meget de unge allerede ved om arbejdsmiljøet, hvordan de tænker om det, og hvilken betydning det har for deres fritidsjobudøvelse. Til det formål kan Jobpatruljen på deres patruljering rundt om i sommerlandet eventuelt medbringe en tjekliste om arbejdsmiljøforhold, som de unge kan blive bedt om at tage stilling til. De data, der vil kunne aflæses af tjeklisterne vil kunne udfylde et hul i den i dag eksisterende viden på området og dermed være behjælpelig til målretning af den fremtidige indsats. Yderligere kan tjeklisten tjene det formål at den får sat spotlight på arbejdsmiljøet hos de unge og dermed kan medvirke til at øge bevidstheden om det. 16