Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke om, at man vil have balance på den offentlige saldo i. Regeringens egen politik bidrager i høj grad til underskuddet på statens finanser i de næste år. Uden regeringens skattelettelser og videreførelse af skattestoppet ville der nemlig være balance på den offentlige saldo i i stedet for det underskud på godt mia. kr., som Finansministeriet forventer. Skattelettelserne, der i beløb sig på mere end 5 mia. kr., er altså en væsentlig del af årsagen til regeringens behov for reformer på den korte bane. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 12. april 11 & chefanalytiker Martin Madsen Analysens hovedkonklusioner Finansministeriet forventer, at der bliver underskud på den offentlige strukturelle saldo hvert eneste år frem til. Havde der ikke været givet skattelettelser, ville der i stedet have været overskud i hele perioden 11-. Regeringen har tilsyneladende skiftet pejlemærke fra langsigtet finanspolitisk holdbarhed til balance i, og det er netop det forventede underskud i, der er årsag til regeringens krav om reformer. Men dette underskud havde ikke været der, hvis der ikke var givet skattelettelser. VK-regeringen har i flere omgange givet store skattelettelser, som toppede i med skattelettelser på over 5 mia. kr. Nu begynder regningen at melde sig i form af bl.a. Genopretningspakken. Men trods dette bliver der givet skattelettelser på 41,5 mia. kr. i 11, når Genopretningspakken medregnes. Også i årene fremover vil der netto være skattelettelser. Frem mod bliver der således hvert år givet over 3 mia. kr. i skattelettelser. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33 55 77 18 Mobil 95 64 5 mm@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 4 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 www.ae.dk
Regeringens skattelettelser og skattestoppet: Er hullet i statsfinanserne selvforskyldt? VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser i samarbejde med DF. For det første har der siden 1 og frem til i dag været gennemført et skattestop, der fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter i kr. og øre. For det andet har regeringen i tre omgange gennemført egentlige skattelettelser. Første gang med Forårspakken fra 4, anden gang med skattepakken fra 7 og endelig Forårspakke 2. i 9. Fra og med 11 begynder regningen for disse skattelettelser så småt at rulle ind. For det første via Forårspakke 2., hvor en del af finansieringen kommer i 11 og stiger i årene fremover. I første omgang specielt via øgede afgifter, mens der fra 12 også begynder at komme finansieringsbidrag fra faldende værdi af rentefradraget og mindre ligningsmæssige fradrag. For det andet kommer regningen via Genopretningspakken, som hæver skatterne i årene 11, 12 og 13. På trods af dette, er nettoeffekten af regeringens samlede skatteændringer stadig, at der bliver givet store skattelettelser hvert år. Det skyldes for det første, at skattestoppet bliver dyrere og dyrere for hvert år. For det andet, at Forårspakke 1. og skattepakken fra 7 koster penge hvert år. I 11 bliver nettoskattelettelsen på 41,5 mia. kr., mens skattelettelsen i bliver på omkring 3 mia. kr. Det er vist i tabel 1. Tabel 1. VK s samlede skattelettelser, årligt tabt provenu, 11-niveau 11 1. Skattestoppet 19,2 27,3 2. Forårspakke 1. fra 4 11,7 11,7 3. Skatteaftale 7 + prisregulering af energiafgifter 8, 6, 4. Forårspakke 2. fra 9 inkl. serviceeftersyn 7,8-6,7 5. Genopretningspakke fra -5,2-8,8 6. Skattelettelser i alt (1+2+3+4+5) 41,5 29,4 Anm: Se forudsætninger i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalgets nr. 78 (marts 9), Økonomisk Redegørelse (maj 4) side 13 boks 5.2, Skatteforslagene i 15-planen (august 7), side 8-9 og SAU alm. del, svar på spm. 212,. januar 11. I beregningerne af det tabte provenu i er det antaget, at skattestoppet fortsætter til. Ind til videre har VK-regeringen kun besluttet, at skattestoppet fortsætter til 19, og hvis skattestoppet rent faktisk stopper i 19 og ikke videreføres til, bliver de samlede skattelettelser i på omkring 28 ½ mia. kr. i stedet for 29 ½ mia. kr. Selvom 41,5 mia. kr. i skattelettelse i 11 er et meget højt tal, så blev der givet endnu mere i, hvor Genopretningspakken ikke var trådt i kraft, og der var endnu mindre af finansieringen af Forårspakke 2., der var startet. Skattelettelserne toppede således i, hvor der blev givet omkring 5 mia. kr. i skattelettelser. 2
Skattelettelserne har afgørende betydning for offentlige underskud Skattelettelserne har afgørende betydning for den de offentlige finanser og den offentlige saldo i de kommende år. Finansministeriet vurderer, at der kommer et underskud på den strukturelle offentlige saldo på omkring 18 mia. kr. i 11 og omkring mia. kr. i. Korrigerer man dette for skattelettelserne, viser det sig, at der ikke vil være underskud i hverken 11 eller i, hvis ikke regeringens skattelettelser var givet og skattestoppet videreført. I vil de samlede skattelettelser beløbe sig på godt 29 mia. kr. Korrigeres dette for tilbageløb (i form af moms mv.), bliver nettoudgiften til skattelettelser efter tilbageløb på 22 mia. kr. Det vil sige, at der uden skattelettelser og skattestop ville være balance i frem for et underskud. Ser man på udviklingen i den offentlige strukturelle saldo i alle årene frem til, så forventer Finansministeriet, at der vil være underskud i samtlige år frem til. Hvis man korrigerer forløbet for skattelettelserne, viser det sig, at underskuddet ville have været et overskud i alle år fra 11-. De store skattelettelser, som VK-regeringen har gennemført i flere omgange i samarbejde med Dansk Folkeparti, er altså afgørende for det underskud, der kommer i hvert år frem til. Se figur 1 og tabel 2. Figur 1. Udvikling i den offentlige strukturelle saldo med og uden skattelettelser, 11-25 15 5-5 - -15 - -25 11 12 13 14 15 16 17 18 19 25 15 5-5 - -15 - -25 Offentlig strukturel saldo uden skattelettelser inkl. tilbageløb Offentlig strukturel saldo (Finansministeriet) Anm: Se forudsætninger i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalgets nr. 78 (marts 9), Økonomisk Redegørelse (maj 4) side 13 boks 5.2, Skatteforslagene i 15-planen (august 7), side 8-9, Økonomisk Redegørelse, dec., FM pressebriefing 3. januar 11 og SAU alm. del, svar på spm. 212,. januar 11. 3
Tabel 2. Skattelettelsernes betydning for den offentlige strukturelle saldo 11 Offentlig strukturel saldo -17,9-21,5 VK skattelettelser i alt -41,5-29,4 Samlet tilbageløb (25 pct. af skattelettelserne),4 7,4 Offentlig strukturel saldo korrigeret for skattelettelser (inkl. tilbageløb) 13,2,6 Anm: Se forudsætninger i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalgets nr. 78 (marts 9), Økonomisk Redegørelse (maj 4) side 13 boks 5.2, Skatteforslagene i 15-planen (august 7), side 8-9, Økonomisk Redegørelse, dec., FM pressebriefing 3. januar 11 og SAU alm. del, svar på spm. 212,. januar 11. Regeringens finanspolitiske pejlemærker Omdrejningspunktet i finanspolitikken har igennem en årrække været finanspolitisk holdbarhed. I det ligger der, at finanspolitikken er holdbar, hvis fremtidige indtægter og udgifter eksklusive nettorenteudgifter tilbagediskonteret, er tilstrækkelig til at finansiere nettogælden i dag (som er nul). 1 Finanspolitikken kan altså være holdbar på trods af, at der er underskud i en lang årrække fremover, så længe det opvejes af et større overskud på et senere tidspunkt. Med statsminister Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at udviklingen i dansk økonomi og de offentlige finanser kræver et opgør med efterlønsordningen, har regeringen tilsyneladende bevæget sig væk fra at navigere efter, at finanspolitikken skal være holdbar, til i stedet at kræve balance på de offentlige finanser i. Konsekvensen er, at regeringen oveni kravet om finanspolitisk holdbarhed derfor skal stramme økonomien med 1 pct. af BNP, svarende til over mia. kr. Med skiftet i sigtepunkt er det i høj grad blevet relevant at se på, hvor stor betydning de vedtagne skattelettelser har for forløbet i den offentlige saldo frem mod. Og som analysen illustrerer, ville der være overskud, i stedet for underskud, i perioden 11- hvis det ikke havde været for skattelettelserne. Skattelettelser i alle år frem til I figur 2 er de årlige tabte provenuer som følge af VK-regeringens samlede skattelettelser vist. Af figuren ses det, at det årlige tabte provenu stiger år for år i perioden 2-. Det skyldes for det første, at skattestoppet bliver dyrere og dyrere for hvert år, der går. For det andet ses der et hop i det tabte provenu i 4, hvor den første Forårspakke er fra, som giver en stor skattelettelse. For det andet ses der store spring i 8 og 9, hvor skatteaftalen fra 7 giver skattelettelser. Og for det tredje kommer det største hop i, hvor Forårspakke 2. træder i kraft med store skattelettelser. Efter falder det årlige tabte provenu, fordi genopretningspakken træder i kraft, og fordi en større og større del af finansieringen af Forårspakke 2. kommer i gang. Men netto er der stadig en skattelettelse år for år på omkring 3 mia. kr. fra 13 og frem. Det er vist i figur 2. 1 Finansministeriet formulerer det ofte som, at: Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hænger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større stramningsbehov på lidt længere sigt. 4
Figur 2. Årlige skattelettelser, 2-6 5 4 3 6 5 4 3 Anm.: Se forudsætninger i boks 2. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalgets nr. 78 (marts 9), Økonomisk Redegørelse (maj 4) side 13 boks 5.2, Skatteforslagene i 15- planen (august 7), side 8-9 og SAU alm. del, svar på spm. 212,. januar 11. At regeringens skattelettelser i bl.a. 4 og 7 er ufinansierede, fremgår blandt andet af Finansministeriets konvergensprogram fra 7 og af Vismændenes efterårsrapport fra 7, jf. boks 1. Boks 1. Citater der dokumenterer, at regeringen gav ufinansierede skattelettelser At det er tale om ufinansierede skattelettelser i bl.a. 7, dokumenteres af Finansministeriet selv i citatet nedenfor. Der er også vist en række citater fra bl.a. De Økonomiske Vismænd, der ligeledes påpeger, at skattelettelserne i 4 og 7 ikke var fuldt finansierede. De nye prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken frem mod 15 svækker isoleret set finanspolitikkens holdbarhed. Citat fra Finansministeriets publikation Danmarks Konvergensprogram 7 side 15 om bl.a. 7-skattelettelserne http://www.fm.dk/publikationer/8/danmarks%konvergensprogram%7/~/media/files/publikationer/8/downlo ad/danmarks_konvergensprogram_7_samlet.ashx Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede. Citat fra Vismandsrapporten fra efteråret 7 side 5 om 7-skattelettelserne http://www.dors.dk/graphics/synkron- Library/Publikationer/Rapporter/Efter%E5r_7/Rapport/Hele%rapporten.pdf Det er også velkendt, at man både i 4 og 7 vedtog ufinansierede skattelettelser. Citat af økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i Samfundsøkonomen nr. 1 marts side 31 http://www.djoef.dk/udgivelser/samfundsoekonomen/samfunds-oe-konomen-/samfunds-oe-konomen-nr-1- /~/media/documents/djoef/n/nedturen_dansk_okonomi.ashx De skattelettelser, som kom i 4 og 7, blev givet uden at kradse pengene ind andre steder - altså ufinansierede. Citat af professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet og tidligere medlem af skattekommissionen til Ritzau den 2. juni http://www.information.dk/telegram/23598 Skattelettelserne i 4 og 7 var et sted mellem ufinansierede og delvist finansierede. Citat af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i Information den 4. juni side 4. Skattereformen fra 9 er underfinansieret på kort sigt, men fuldt finansieret på sigt. Da skattestoppet i sin tid blev indført, indeholdt det ikke nogen reelle finansieringselementer, fordi argumentet var, at det at holde skatterne i ro ikke koster noget, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen formulerede det. Dette argument holder imidlertid ikke. For når eksempelvis ejendomsværdiskatten og mange afgifter holdes fast i kroner og øre og derfor ikke følger med prisudviklingen, medfører det, at pengene, der kommer ind i de offentlige kasser fra disse ordninger år for år, udhules og det koster penge. Skattelettelserne i 4 koster ca. 12 mia. kr. Tanken var, at skattepakken skulle finansieres ved en stram udgiftsstyring og øget beskæftigelse, men finansieringselementerne kom aldrig i hus. Det lykkedes nemlig ikke regeringen at holde sine udgiftsmål. Derfor kom 4-skattelettelserne til at efterlade et hul i statskassen. 5
Boks 2. Beregningsforudsætninger I beregningerne er Skattestoppet, Forårspakke 1., Skatteaftalen fra 7, Forårspakke 2. inkl. serviceeftersynet og Genopretningspakken taget med. I beregningerne er det antaget, at skattestoppet videreføres til. Ind til videre har VKregeringen kun besluttet, at skattestoppet fortsætter til 19, og hvis skattestoppet rent faktisk stopper i 19 og ikke videreføres til, bliver de samlede skattelettelser i på omkring 28 ½ mia. kr. i stedet for 29 ½ mia. kr. Af illustrative årsager er alt det tabte provenu i forbindelse med skattestoppet vist under kategorien skattestop, selvom fx forlængelsen af skattestoppet i perioden 16-19 rent teknisk er en del af Forårspakke 2.. Dette ændrer ikke på den samlede skattelettelse, men blot på fordelingen mellem skattepakkerne. Provenuer er hentet fra svar i Finansudvalget og Skatteudvalget samt Økonomisk Redegørelse. Disse provenuer er korrigeret for ændringer og fremskrevet til 11-niveau. I svarerne fremgår provenuerne ikke til og er derfor fremskrevet til 19 til af AE. 6