Office 2007 i indskolingen
Indhold Office 2007 i indskolingen elevens eksperimenterende arbejde 3 Min sommerferie skabeloner til skrivning med Word 5 Bondegården en billedfortælling med PowerPoint 15 Sundhedsuge grafisk afbildning med Excel 27 Junior PC-kørekortet trin 1 med Office 2007 34 2 Office 2007 i indskolingen af Malte Von Sehested, pædagogisk afdelingsleder, Herlev Kommune. Red. John Klesner, lærer og pædagogisk it-vejleder Søndervangskolen i Hammel.
Office 2007 i indskolingen elevens eksperimenterende arbejde Brugen af it er med til at styrke elevernes læring. Ofte anvendes særligt udviklede programmer til elevernes undersøgende og eksperimentere arbejde. Programmerne i Office 2007 kan i vid udstrækning erstatte specialiserede programmer med varierende brugerflade og i stedet tilbyde en åben programpakke med ens brugervenlig betjeningsflade for samtlige programmer. Det øger fleksibiliteten og gør implementeringen let og motiverende for både lærer og elev. Fokus i dette hæfte er lagt på indskolingen. Den nye intuitive brugerflade har forenklet arbejdsgangene, hvilket specielt de yngste brugere har gavn af. Anvendelse af Word, PowerPoint og Excel understøtter eksperimenterende arbejdsformer, samt brug af varierende udtryksformer som tekst, tale, grafisk afbildning og fotos. Office 2007 sætter både faglig og fabulerende formidling i fokus, og gennem en målrettet brug af programmerne får eleverne hurtigt betjeningsmæssige færdigheder samt begyndende indsigt i mulighederne for at anvende it. Målrettet anvendelse af Office 2007 bidrager på væsentlige områder til, at de mindste elever sikres kompetencer svarende til trin 1 i Junior PC-kørekortet. 3
4
Min sommerferie skabeloner til skrivning med Word Ferien er slut, og klassen er begyndt med deres nye lærere. Sommerferiens oplevelser er et godt udgangspunkt for at skrive berettende tekster til billeder gennem introduktion af Word. Eleverne får på denne måde de første erfaringer med tekstbehandling. Lærerne ved, at de yngste elever ofte kan fortabe sig i valg af typografier skrifttyper og farver og har samtidig en udfordring i, at ele verne kun lige er begyndt at kunne læse og skrive og derfor ikke staver så godt. Da sommeren lige er slut, har de valgt, at eleverne skal arbejde med deres sommerferier, og til brug for elevernes arbejde har lærerne lavet en række skabeloner, som eleverne kan arbejde med. Inden lærerne har lavet skabelonerne har de haft en brainstorm i klassen og har således fået skabt de overskrifter, som skabelonerne er lavet ud fra. I eksemplet nedenfor kigger vi nærmere på skabelonen, der er lavet til tekster om stranden, men man kan bruge samme principper til at lave skabeloner til andre emner. 5
Skabeloner med ordbøger De enkelte skabeloner er bygget op, så de består af en overskrift, hvorunder der er brødtekst. I billedets højre kant er der lavet en tekstboks med en lille billedordbog. Skabelonen er herefter låst så, eleverne kun kan skrive i det område, hvor brødteksten skal stå. Når tekstboksen med billedordbogen er låst kan eleverne markere ord eller billeder og trække en kopi over i deres egen tekst i modsætning til når man markerer og trækker normalt, hvor man flytter elementerne. En skabelon er et almindeligt dokument, der er gemt på en særlig måde, så vi starter med at oprette et dokument, med det udseende vi ønsker, at skabelonen skal have. 6
7
Overskrifter og tekstbokse I vores skabelon vil vi gerne have, at overskrifter og brødtekster står med en lidt større skriftstørrelse end typografien er indstillet til. Eleverne i de yngste klasser har ofte svært ved at overskue en for lille og gnidret skrift. De føler ligeledes, at de får skrevet mere, når skriftstørrelsen er lidt større. For hurtigt at ændre en typografi vælges fanebladet Startside -> Højreklik på typografien -> Rediger. I den fremkomne dialogboks vælges den ønskede skriftstørrelse under Formatering, og ændringerne gemmes ved at klikke på OK. Efter at have skrevet vores overskrift i dette tilfælde Stranden skal ordbogen oprettes. Ordbogen er en tekstboks, som vi indsætter i dokumentets højre side. Tekstboksen indsættes: Indsæt -> Tekstboks. Blandt de mange muligheder vælges i dette tilfælde den indbyggede tekstboks-typografi Firkantet Margentekst. Efter tekstboksen er indsat, kan man ændre på farver og udseende under Tekstboksværktøjer->Formater. Efter at have tilpasset udseendet af tekstboksen til det ønskede, går vi i gang med at lave selve ordbogen. Der indsættes en række ord, der passer til emnet Stranden, og til hvert ord sørger vi for en illustration. 8
9
Billeder til ordbogen I Office 2007 er der adgang til et omfattende online multimediegalleri med billeder, lyde og små videoklip. Når vi skal bruge illustrationer til ordbogen, kan vi under fanebladet Indsæt vælge Multimedieklip. Herved åbnes opgaveruden Multimedieklip. I multimediegalleriet kan man foretage simple søgninger. Søgningerne fungerer ved, at der søges på en række nøgleord, der er tilknyttet det enkelte klip. En stor del af multimedieklippene har nøgleord på dansk, og det er let at finde illustrationer til ordbogen. Det er naturligvis også muligt, at anvende egne billeder eller tegninger, der ligger på computeren. LÅSNING AF DOKUMENTER For at beskytte dokumentet mod ændringer skal det låses. Til dette vælges fanebladet Gennemse -> Beskyt dokument -> Begræns formatering og redigering. Hermed fremkommer opgaveruden med indstillinger for dokumentbeskyttelse For at forhindre ændringer i formateringer afkrydses Begræns formatering til et Udvalg af typografier og under indstillinger fravælges samtlige typografier. Det er nu kun muligt at benytte dokumentets normaltypografi. 10
For at undgå ændringer i dokumentets indhold sættes kryds i Tillad kun denne type redigering i dokumentet og i rulleskakten vælges Ingen ændringer (skrivebeskyttet). Vi vil jo gerne have, at eleverne skal kunne skrive i feltet umiddelbart under overskriften. Vi skal derfor lave en undtagelse til de regler, vi lige har indført. Dette gøres ved at markere afsnittet under overskriften og vælge Undtagelser (valgfri) -> Alle. Herved ophæves skrivebeskyttelsen for dette afsnit. For at gennemføre beskyttelsen vælges knappen Ja, aktiver beskyttelse. Der fremkommer nu en dialogboks, hvor man kan angive en valgfri kode. Det kan være en god ide, at være enige om en fælles kode til dokumentbeskyttelse af skabeloner til eleverne, som alle klassens lærere kender. 11
GEM SOM SKABELON Nu er dokumentet færdigt, og vi mangler kun at gemme det som skabelon. Under Office-knappens menupunkt Gem som -> Word-skabelon gemmes skabelonen. Når man opretter et dokument ud fra en skabelon gøres det ved at åbne skabelonen. Herved oprettes et nyt dokument baseret på skabelonen. DET KAN MAN OGSÅ Ideen med en mini-ordbog som skabelon kan også benyttes til andre emner, hvor eleverne skal skrive løs. Prøv for eksempel at lave eventyr med en eventyr-ordbog. Låste dokumenter kan også bruges til for eksempel logbøger og andre skabelonbaserede dokumenter, hvor man ikke ønsker, at eleverne kan rette i opsætningen. Begrænsninger i typografivalg kan ligeledes anvendes til at sørge for, at dokumenter fastholder et bestemt grafisk udseende. 12
13
14
Bondegården en billedfortælling med PowerPoint Klassen har været på besøg hos en lokal landmand, og eleverne har i grupper taget billeder under besøget. Læreren har valgt at benytte PowerPoint til elevernes arbejde med billederne. Det er meningen, at eleverne skal lægge forskellige lyde og beskrivelser ind på de enkelte dias. I PowerPoint 2007 er det muligt at oprette et fotoalbum i en meget enkel arbejdsgang, og læreren har derfor valgt dette værktøj til arbejdet. 15
OPRETTELSE AF FOTOALBUM Under fanebladet Indsæt vælges Fotoalbum -> Nyt fotoalbum. Nu fremkommer en dialogboks, hvor man foretager en række valg til det nye fotoalbum. Først udpeges de ønskede billeder. Herefter kan rækkefølgen ændres og lysindstillinger kan let justeres. Til sidst vælges Opret, og fotoalbummet oprettes. Bemærk at fotoalbummet oprettes som en ny præsentation. Nu er fotoalbummet fremstillet. Det kan anvendes i den umiddelbare version til at styrke og understøtte elevernes mundtlige fortælling under præsentationen af deres billeder. Men de enkelte dias kan også bearbejdes efterfølgende, afhængig af behov. 16
17
INDTALT LYD Flere af eleverne vælger at indtale deres egne beskrivelser og forklaringer til de enkelte billeder. I modsætning til billedpræsentationer med programmer som PhotoStory, kan man i PowerPoint indsætte flere lydelementer på det enkelte billede. På et billede med flere indholdselementer kan der indtales en lyd til hvert billedelement, eller gruppens elever kan indtale hver deres vinkel på fortællingen om billedet. Eleverne kan let indtale kommentarer. Under fanebladet Indsæt vælges Kommandoen Lyd -> Optag Lyd. Herved åbnes lydoptageren og indtalingen indspilles. 18
19
LYD FRA MULTIMEDIEGALLERIET I Office 2007 er der adgang til et omfattende online multimediegalleri med billeder, lyde og små videoklip. Hvis man ønsker at benytte et lydklip fra multimediegalleriet, vælges Indsæt -> Lyd -> Lyd fra Clip Organizer. I multimediegalleriet kan man foretage simple søgninger. Søgningerne fungerer ved, at der søges på en række nøgleord, der er tilknyttet det enkelte klip. En stor del af multimedieklippene har nøgleord på dansk, og det er let for eleverne at finde lydeffekter, der passer til billederne fra besøget. Til billedet med koen kan man for eksempel vælge at søge efter ko og indsætte lyden af en ko, der brøler. Når man vælger at indsætte et lydklip, bliver man spurgt om lydklippet skal starte automatisk, eller om det skal starte, når der klikkes. Vælges der automatisk starter lydklippet automatisk, når man når til dette dias under diasshowet. 20
21
TEKSTER PÅ MANGE MÅDER Udover at indsætte lydklip og indtale forklaringer, har man i klassen valgt, at eleverne skal indsætte mindst et tekstelement på hvert foto. Det kan være en overskrift eller en kort billedforklaring, men man kan også let vælge tale- og tankebobler: Indsæt -> Figurer -> Billedforklaringer. På den måde kan tekstelementerne blive mere levende og spændende. Måske er der i klassen endda kreative elever, der finder på at kombinere elementerne, så en taleboble bliver læst op, når der klikkes på den. 22
23
PRÆSENTATION AF DET FÆRDIGE ARBEJDE Når hele klassen er færdig med at lave deres fotoalbums, viser de dem frem for hinanden. Det kan gøres ved traditionelle præsentationer, hvor eleverne står ved tavlen med projektor eller interaktivt whiteboard og fortæller om deres præsentation, men man kan også lade eleverne arbejde sig selvstændigt gennem hinandens fotoalbums. Når der er flere elementer lyde og tekster på det enkelte billede, kan det være en opdagelsesrejse for eleverne at kigge på hinandens arbejde Den efterfølgende samtale i klassen giver anledning til at diskutere, hvordan brug af far ver, tekst og billeder virker. DET KAN MAN OGSÅ Fotoalbums er oplagte som en mulighed til at præsentere forskellige elevarbejder. Det kan være billeder fra en bestemt biotop, der undersøges i natur/teknik eller billeder fra forskellige lande, hvor eleverne har undersøgt fakta og indtalt disse eller lagt handlingskædede faktabokse ind. 24
25
26
Sundhedsuge grafisk afbildning med Excel Klassen skal have sundhedsuge, og lærerne har besluttet, at eleverne skal lave et regne ark, der viser ugens fysiske aktiviteter. Eleverne skal hver dag notere, hvor mange minutter de har brugt på fysiske aktiviteter løb, cykling, leg og sport. De beslutter, at notere forbrugt tid for hver af dagene i løbet af ugen. Eleverne fremstiller selv deres regneark, men inden de begynder har klassen i fælles skab talt om, hvilke felter der skal oprettes i regnearket for at kunne registrere aktiviteterne. 27
KLARGØRING AF REGNEARKET Eleverne starter med at oprette regnearket og indtaste oplysninger med elevnavn, ugedag og antal minutters aktivitet. Herefter bruges lidt tid på at tilpasse skriftstørrelserne. De enkelte kolonners bredde tilpasses ved at markere kolonnerne og trække i rammen med kolonneoverskriften, så kolonnen får den rigtige størrelse. 28
BETINGET FORMATERING Betinget formatering giver mulighed for at lade cellernes formatering signalere en vurdering af indholdet. Ved hjælp af betinget formatering er det let at overskue en samling tal, ved at formatet tilpasses efter tallenes relative størrelse. Først markeres cellerne, hvor minuttallene skal indskrives. Herefter vælges fanebladet Startside -> Betinget formatering -> Ikonsæt -> Tre trafiklys. Med denne formatering bliver tallet markeret med et grønt, gult eller rødt trafiklys afhængig om af tallets størrelse i forhold til de øvrige tal. 29
DIAGRAMMER Det sidste der nu mangler, inden eleverne skal indsætte deres aktivitetsminutter, er at indsætte diagrammer. Eleverne har fået at vide, at de skal indsætte to diagrammer de allerede kender til et søjlediagram og et cirkeldiagram. Først markeres de relevante celler. Bemærk at både dag og overskriften for antal minutters aktivitet skal markeres, hvis vi vil have ordentlige etiketter på diagrammet. Indsæt -> Søjle -> Stablet søjle i 3D. Hermed indsættes diagrammet. Når diagrammet er markeret, kommer tre nye faner med diagramværktøjer til syne i båndet. Under fanebladet Design -> Diagramlayout og Diagramtypografi kan designet let ændres, så det passer til resten af regnearket. Samme fremgangsmåde anvendes ved indsættelse af cirkeldiagrammet. 30
31
FREMLÆGGELSE Efter sundhedsugen har eleverne noteret deres aktiviteter. I klassen viser eleverne deres forskellige regneark frem for hinanden i grupper. Ved hjælp af den betingede formatering ses det let, hvilke dage der har været et relativt højt aktivitetsniveau, og hvilke der ikke har ført til så megen bevægelse. Det er derfor let for eleverne at tale sammen om, hvorfor tallene er blevet, som de er. Ved sammenligning af de to forskellige diagrammer kan eleverne også få en god snak om, hvilken diagramtype der egner sig bedst til deres talmateriale. DET KAN MAN OGSÅ Regneark med betinget formatering er velegnet til forskellige typer af registreringer og svar på spørgeskemaer. For eksempel kan man anvende regneark til at lave en læsedagbog eller til at registre elevernes forbrug af tv og computerspil. Hvis man ønsker at lave mere avancerede regneark i de yngste klasser, kan man med fordel anvende skabeloner. Regnearket i denne opgave kunne være lavet som en skabelon af klassens lærer, så alene tallene skal indtastes. Ved at benytte forskellige diagramtyper kan man have en diskussion af sammenhængen mellem talmateriale og grafisk afbildning. 32
33
JUNIOR PC-KØREKORTET TRIN 1 MED OFFICE 2007 Med ideerne i dette hæfte kan man være med til at understøtte følgende delmål i Junior PC-kørekortets trin 1: Læreprocesser Bruge it- og medieværktøjer i projektorienterede forløb med hjælp fra læreren Bruge logbog på en computer Kende til at gemme it- og medieprodukter i en digital portfolio Kende til at offentliggøre produkter fra portfolio på internettet Bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre Kende til, at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer Bruge enkle computerprogrammer til spil og simulering Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Informationssamling Bruge Internettet Bruge en søgetjeneste Vide, at der kan være forskellige formål med en hjemmeside Vide, at der kan forekomme uønsket information ved en søgning Vide, at der er regler for, hvad man må kopiere fra Internettet Bruge digitale databaser, herunder databaser på Internettet Vide, at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer 34
Produktion og analyse Arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren Formatere tekst og tal Bruge et digitalt kamera Bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk Vide man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner Vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk Kommunikation og analyse Vide, at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet Modtage og sende e-mail Vide, at der er flere former for kommunikation på Internettet Bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet Vide, at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet Computere og netværk Kende de forskellige dele af et skærmbillede Kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder Begynde og afslutte arbejde på en computer Logge på et lokalt netværk Gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk Tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer Indtage en god arbejdsstilling ved computeren Bruge begge hænder på tastaturet 35