Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen. - Det er hvert år en overvældende følelse at stå efter sommerferien overfor en flok nye børn og selvom jeg har 10 års erfaring, tænker jeg hver gang: Hold da op, kan jeg nu klare den? Kan jeg skabe en dag som er så god, at alle 22 børn glæder sig til at komme igen den næste dag. Det er det, jeg synes er vigtigt, at børnene glæder sig til at komme den næste dag også. Det kan være vanskeligt at rette op, hvis barnet først bliver ked af at gå i skole. Her skal vi huske, at det ikke kun er børnene, der starter i skolen. Det er også forældrene, der starter skolegang sammen med deres barn, så der skal være noget at glæde sig til. 1
Marie Sørensen er børnehaveklasseleder på Beder Skole Hvad kan der være at glæde sig til? - Der skal være en voksen, som børnene kan mærke på, hvad der skal ske, så de kan være trygge. Den voksne har hele tiden et bud på, hvad det næste er, der skal ske, hun kan tage vare på mig og hun har ikke mere travlt, end der også er tid til at binde en sløjfe eller tørre en tåre eller hvad det nu kan være. - Det at have en børnehaveklasse henover et år har forskellige faser. Den første fase er fra sommerferien til efterårsferien, hvor børnene primært skal lære alle de basale ting. De skal lære de fysiske rammer at kende, de skal lære at finde rundt på skolen. De skal lære navnene på hinanden i klassen. Fornemme, hvad det her klassefællesskab er for noget og hvor er min plads er herinde og hvordan jeg kan udfylde den bedst muligt. Hvad mener du med, at barnet skal finde en plads i klassen? Barnet skal finde en plads i børnegruppen, hvor det er rart at være. Hvor barnet føler sig set, respekteret og anerkendt både af børn og voksne. Og det er de voksnes ansvar at skabe de rammer, der gør det muligt for børnene at finde den gode plads, de har krav på. Børnene skal føle sig velkomne - Jeg synes, vi har fundet en god skolestartsmodel her på skolen. - Børnehaveklassebørnene starter først 3 dage senere end de andre børn på skolen. Det er der flere grunde til. Først og fremmest når skolen som helhed at komme i gang og dermed er vi mere klar til at tage imod de helt nye og helt små børn. Det er vigtigt lige at vente med den modtagelse, fordi den første dag efter ferien er overvældende både for børn og lærere. Den første dag er også en glad dag. Solen skinner næsten altid og alle er glade. Men vi skal lige i gang, så der er overskud til at tage imod de mindste. På børnehaveklassebørnenes første skoledag bliver de hilst velkommen af alle de andre børn i skolen med en lang flagallè. - Det giver også mulighed for os børnehaveklasseledere til at være med i vores gamle børnehaveklasser, de nye 1. klasser i 2 dage Her kan vi være med til at skabe sammenhæng mellem det, de kom fra i børnehaveklassen og så den nye 1. klasse. Det er en stor hjælp for de nye 1. klasse lærere, at vi kan medvirke ved den overgang. Forældrene udtrykker også stor tilfredshed med den ordning. Vi har i mange år arbejdet med at skabe bro mellem børnehave og skole og nu også mellem børnehaveklasse og 1. klasse. Man skulle ikke tro, at det var så stor en forandring at gå fra børnehaveklassen og til 1. klasse i dag, hvor også børnehaveklassen har mange skolelignende aktiviteter. Men det er det stadigvæk. Når børnene starter i 1.klasse og vi er med, kan vi hjælpe med overgangen og samtidig giver det os som børnehaveklasseledere mulighed for at se, hvilke krav der stilles til børnene i første klasse. Børnene skal lære at gå i skole - Det handler typisk om at have styr på sig selv og sine ting. At være selvhjulpen, at man kan pakke sit pennalhus, har sine ting med sig, at man kan bestyre sin madkasse, at man kan rydde op efter sig ja, alle de små ting, vi tager som selvfølgeligheder. Men det er det ikke nødvendigvis for den 6 -årige, der starter i skole. At kunne lytte og række hånden op og alt de man skal kunne i skolen. Det er det, vi arbejder med i børnehaveklassen. Her har vi et samarbejde i indskolingsenheden og jeg kender efterhånden mine kolleger så godt, så jeg også ved, hvad de vægter i undervisningen og det kan jeg tage højde for i forhold til arbejdet med børnene. 2
Forskel på faglighed Er der forskel på lærerne? Der er meget stor forskel på, hvor vi har vores grænser i forhold til ro støj, oprydning ja, alt muligt. Der er også stor forskel på evnen til at se på det enkelte barn. Hvor meget vægter man det og hvor meget ser man på klassen som helhed? Er det også en forskel mellem lærere og pædagoger? Der er også nogle grundlæggende forskelle, hvor vi supplerer hinanden fantastisk godt. Jeg oplever at have et rigtig godt job i børnehaveklassen, hvor jeg kan inddrage det, jeg har med i min faglige bagage som pædagog. Men jeg har sandelig også lært meget af at være sammen med lærere. Jeg ser de to fagligheder som et optimalt supplement til hinanden i børnehaveklassen. Det er meget lærerigt at være både børnehaveklasseleder og lærer i klassen samtidigt, det lærer vi rigtig meget af. Når vi er to, giver det mig mulighed for at iagttage børnene på en helt anden måde end jeg ellers har mulighed for, når jeg er alene. At finde sin plads i en gruppe Hvad består anden fase i skoleåret i? Ja, først trænger børnene rigtig meget til ferie i efteråret. De skal slappe af. Når de så starter igen, begynder de at have lidt mere overskud. Ofte kommer de nogle stykker 5 6 fra den samme børnehave. I den første fase holder børnene meget sammen i børnehavegrupperne. Efter efterårsferien begynder børnene at bløde op på de grupper. Og det kan virke meget nyt og spændende, men det kan også skabe noget utryghed for nogle, hvis man har gået og troet, at Peter er min bedste ven og det er bare ham og mig og man så opdager, at Peter begynder at snakke med Thomas, som jeg ikke rigtig kender. Hvad skal jeg nu skal jeg holde fast på Peter, eller skal jeg også begynde at snakke med en anden dreng, der sidder til den anden side? Det reagerer børn meget forskelligt på. Nogle bliver lidt utrygge og andre siger Nå, men så går jeg da også bare over til den og den og finder et nyt venskab. - Her bliver opgaven at hjælpe de børn, som bliver klemt eller ingen relationer har. Det er meget noget med at hjælpe børnene til at organiserer deres egne fællesskaber. Forældre skal beroliges Hvordan inddrages forældrene i skolestarten? Ja, jeg taler meget med forældrene om det på det første forældremøde. Der er mange forældre, der tror, at deres barn skal have en bedste ven fra dag 1 eller 2. Det dér med at have en bedste ven er ikke et begreb, jeg arbejder med. Det sker nogle gange og nogle børn får de et venskab, hvor de er sammen i tykt og tyndt. For andre børn er det ikke det vigtigste, det er forskelligt. Men nogen gange er det forældrenes behov at vide, at de to leger godt sammen og har hinanden. Men hvis man begynder at presse det igennem, så kan det medvirke til klikedannelse. Derfor siger vi til forældrene, at vi nok skal hjælpe deres barn med at være tryg ved at gå i skole. Hvis I har et trygt familieliv derhjemme, er det fint. Man skal ikke presse på med de der venskaber, så får man lavet nogle lukkede systemer og vi skal have åbne systemer. Og jeg oplever, at forældre er utrolig glade for at få det at vide. Det er jo ikke noget, man tænker over som en selvfølge. Jeg bruger mine erfaringer både som professionel og som forældre i forhold til det, jeg taler med forældrene om. Og det får jeg meget fin respons på også henover året. Nu har vi fået Forældreintra, så vi kan hurtigt melde ud eller svare forældre på deres henvendelser. Det er også min mulighed for hurtigt at sende overvejelser ud til forældrene på hændelser i klassen eller blandt børnene, som jeg fanger op og som har betydning for den enkeltes og klassens samlede liv. 3
Skift mellem leg og undervisning Tredje fase i skolestartsåret Perioden fra jul og frem til april måned er den periode, hvor der er meget undervisning. Det vil børnene utroligt gerne, de er meget sultne efter at lære noget nyt. Og hvis man serverer det på en måde, som er spændende og indbydende, så er de med på hvad som helst. Vi har dansk, matematik, billedkunst. Vi har også bibliotekstimer og samme dag en læsetime, hvor de to og to kigger i hinandens bøger. Vi har emner på tværs af børnehaveklasserne med værksteder, f.eks. har vi lige haft et trafikemne, hvor børnene arbejdede i grupper på tværs af de 4 børnehaveklasser i forskellige værksteder. De voksne bliver i hvert sit værksted. Den form for samarbejde er vi som børnehaveklasseledere rigtig gode til at organisere. Og når børnene har arbejdet på tværs og haft det fint med det, glæder de sig rigtig meget til at komme tilbage til klassen. Så vekselvirkning har betydning. Skiftet mellem klassen og den store gruppe i indskolingen. Vekselvirkning mellem legen og undervisning. Og børnene siger det selv, de kan godt lide legen, det frie og selvbestemte og så efterfølgende, at der er nogen der bestemmer, hvad der skal foregå. Er der forskel på det, du laver med børnene og så det, læreren laver? Ja, hvis vi f.eks. tager dansk og bogstavindlæringen, så er læreren meget mere struktureret end jeg er. Men nu ved jeg efterhånden så meget om det, så jeg også vil kunne arbejde så præcist og struktureret med indlæringen, hvis ikke læreren var der. Børnene kan godt lide den meget eksakte undervisningsmåde. Men når læreren tager sig af det de to timer om ugen, så behøver jeg ikke lige at lave den type undervisning, så kan jeg tage mig af noget andet. Men en lærer er rigtig god til at strukturere og planlægge sin undervisning. Bedre eller mere end vi som pædagoger er uddannede til. Lige nu i denne gruppe er alle 22 elever med, når der undervises men hvis jeg får øje på børn, der ikke lige fanger f.eks. noget med forlyd eller det kan være bogstavgenkendelse, der volder problemer, så kan jeg støtte op om det enkelte barn, det kan f.eks. foregå på andre tidspunkter gennem mere legelignende aktiviteter. Vi har masser af materialer, der kan bruges eller jeg kan sige til forældrene: Husk lige når I kører en tur, at genkende ord, I møder på vejen. SFO giver friere rammer Hvordan er overgangen i dagligdagen til SFO? Når klokken er fem minutter i 12 her på Beder skole, så er børnene bare så meget klar til at komme i SFO. Så er det som lærer også godt at vide, at nu skal de derover og lege og ud og selv bestemme. Og der er ikke mere, de skal holde styr på med klokke, der ringer og pakke sammen og ind og ud. Børnene klarer det fint, mens det står på, men de trænger også til de friere rammer. De trænger til at der sker noget andet vekselvirkningen og derfor er det godt, at det også foregår i andre fysiske rammer. Jeg synes det er godt, børnene fysisk skal bevæge sig et andet sted hen til rammer, hvor man også gebærder sig anderledes. Så kan jeg bedre sige, at her inde i klassen har vi f.eks. ikke noget udefodtøj, den ordning har SFO en f.eks. ikke. Det ville være svært at lave to forskellige regelsæt i samme lokale. Jeg synes det fungerer fint med, at det ene sted er indrettet mere på undervisning og det andet mere på leg. I SFO en er det mere børnenes egen tid. F.eks. ønsker børnene ikke altid at tage med, når SFO vil lave en tur, og det kan måske umiddelbart undre men børnene trænger også til bare at vegetere og konsumere dagens oplevelser. Som børnehaveklasseleder kan jeg strukturere og tilrettelægge dagen som jeg vil, uanset skolens ringetider. Men i dag oplever jeg børn som mere modne, når de starter i skolen sammenlignet med for 10 år siden. Forældrene bliver også rådet til at lade være med at sende børnene for tidligt i skole. Så de kan faktisk klare mange ting fra starten af, og jo mere man får indarbejdet fra starten, desto længere kan man nå med dem. Jeg vil gerne nå langt med børnene, men jeg må tilpasse det til hver enkelt skolestart, hvordan jeg kan gå frem. Nogle gange kan børnene koncentrere sig en hel time og andre gange er det kun 10 min. Det kommer bl.a. an på de fysiske omstændigheder omkring dem. Så det er ikke altid min planlægning holder der kan også opstå en pludselig ide, som vi griber. F.eks. havde en af drengene lånt en bog om Titanic og den fascinerede tydeligvis de andre, så vi brugte den i læsetimen og den blev anledning til et emne om Titanic, som varede i en hel uge. 4
Klassen skal have en fælles identitet Bliver du udfordret på andre måder ved at være børnehaveklasseleder i dag end for 10 år siden? Ja, børn i dag har store forventninger til at skulle i skole og lære noget. Det er også omverdenen, der skaber de forventninger f.eks. gennem reklamer for skolestart, bedsteforældre og naboer, der spørger til materialer til tidlig skolestart. Forventningerne fra børnenes side er ikke til leg, så legen er lige i starten camoufleret. Børnene kan jo ikke koncentrere sig så længe. Jeg kan lave små værksteder, hvor det ikke er undervisning, men børnene arbejder med f.eks. bogstaver eller spil, hvor de ikke skal sidde så længe og koncentrere sig. Børnene er meget opmærksomme på, om de nu er gode nok. Kan jeg nu klare det her? Så min opgave er i starten meget at rose, rose, rose og få skabt en selvtillid hos den enkelte og samtidig skabe en stolthed i klassen som helhed. Det er vigtigt, de får en fælles identitet, der er præget af glæde og positive vibrationer. Det vil jeg gerne give videre til den lærer, der skal have klassen. Det betyder rigtig meget for overdragelsen, om jeg fortæller de gode historier om klassen, så læreren siger: Dejligt, jeg skal ned og ha den her klasse. Jeg læste, at børns erfaringsdannelse er kontekstuel, dvs. er forbundet med det rum, de personer og rammer de er i. Børnehaven gør et stort arbejde for at gøre børnene parate til skolen og de kan undre sig over, hvorfor børnene ikke husker eller kan det, de har lært, når de så kommer i skolen.og det er fordi erfaringsdannelsen knytter sig til den konkrete kontekst, dvs. det der er indlært i garderoben i børnehaven omkring oprydning, det flytter ikke automatisk med til børnehaveklassen. Nu er det nye rammer og en anden voksen, og børnene ved ikke med hvilken kraft, jeg stiller krav til dem. De skal lige finde ud af, hvordan jeg insisterer på, at jakken skal hænges op og ikke ligge på gulvet, så de lærer at gøre det hver gang. Det er de voksne i den nye ramme, der skal aktualisere det, som børnene har lært og gøre det forståeligt i den nye kontekst. Hvis man husker på det, så forstår man sin opgave og det bliver nemmere både at være barn og pædagog. 5