Indholdsfortegnelse 1... 4 2 Finansiel strategi... 6 3 Finansiel Afdækningsstrategi.... 8 4 Investerings- og Kapitalforvaltningsstrategi for SOLT-projekter og overskydende banklikviditet.... 9 5 Øvrige...11 Indholdsfortegnelse 3
1 Kommunens finansielle politik skal betragtes som et arbejdsredskab for kommunens administration til brug for den løbende håndtering af den finansielle portefølje, det vil sige aktiver og passiver (låne- og leasingportefølje). Egedal Kommunes finansielle politik skal ses i sammenhæng med den økonomiske politik som kan ses på kommunens intranet og rekvireres hos Økonomiafdeling. Den finansielle politiks overordnede ramme fremlægges til politisk godkendelse efter behov, dog minimum hvert 4. år. 1.1 Formål Formålet med den finansielle politik er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Egedal Kommunes finansielle portefølje, med henblik på at optimere kommunens aktiv- og passivpleje, således at der for en given risiko opnås størst mulig renteindtægt og mindst mulig renteudgift. Den finansielle politik har endvidere til formål at sikre, at Egedal Kommune har et overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens aktiv- og passivside, herunder også leasing og sælg og lej tilbage arrangementer. Den finansielle politik vil løbende blive evalueret i takt med udviklingen på de finansielle markeder og administrationens vurderinger af finansiel risiko, dog minimum hvert 4 år. Den finansielle politik er samlet for at sikre, at kommunens retningslinjer for den finansielle styring er beskrevet og samlet ét sted. Der er klare retningslinjer for administrationen af området. Administrationen får handlefrihed indenfor de fastsatte rammer. Kommunens finansielle aktiver består af kommunens formue/finansielle portefølje det vil sige beholdning af værdipapirer og/eller indestående på konti. Kommunens passiver defineres som kommunens gæld det vil sige låne- og leasingforpligtigelser. Hertil kommer indgåede aftaler om finansielle instrumenter til styring af rente- og valutarisici. Den løbende værdi - markedsværdien - af kommunens finansielle instrumenter ændres i takt med rente- og valutakursudviklingen, og vil således enten udgøre et tilgodehavende eller en forpligtelse/gæld. Den finansielle politik er tilrettelagt med henblik på at opnå: En høj grad af budgetsikkerhed gennem begrænsede eksponeringer overfor ændringer i renteniveauer, valutakurser og aktiekurser, der kan påvirke budgettet og hermed kommunens samlede budgetoverholdelse En forsvarlig og administrativ hensigtsmæssig forvaltning af kommunens finansielle aktiver og passiver Optimering af afkast og finansieringsomkostninger i overensstemmelse med de besluttede risikomål og de administrative ressourcer, kommunen råder over Et pålideligt overblik over rente-, valutakurs og modpartsrisici gennem faste rammer for hvilke risici, kommunen er villig til at påtage sig Retvisende og overskuelige opgørelser over udviklingen i de løbende finansieringsomkostninger opdelt på aktiver, passiver og finansielle instrumenter 4
1.2 Risikomål: Varighed Egedal Kommunes finansielle strategi bygger på et risikomål (varighed se bilag 3 for beskrivelse), der afspejler de finansielle aktiver og passivers kursfølsomhed ved en given renteændring. En høj varighed indebærer, at aktivernes og passivernes værdi vil svinge relativt meget ved en given renteændring, mens en lav varighed omvendt vil indebære en mindre følsomhed overfor en given renteændring. Fastlæggelsen af varighedsmål sker i samarbejde med kommunens rådgivere indenfor gældspleje og formueforvaltning. Varigheden på gælden, inklusiv afdækning med finansielle instrumenter, bør ligge i intervallet mellem 0-5 år. Gældens risikomål opgøres separat for henholdsvis lån og leasing. Varigheden på de rentebærende aktiver skal ligge i intervallet mellem 0-5 år. Egedal Kommunes sælg og lej tilbage (SOLT) indgår ikke i risikomål/varighed, idet der er tale om et lukket system med særskilte kontrakter. 1.3 Strategier Strategierne for hvert af de tre hovedområder: Finansiering, finansiel risikoafdækning og kapitalforvaltning gennemgås i de efterfølgende afsnit. Strategierne for finansiering og finansiel risikoafdækning skal dog ses i en snæver sammenhæng, idet rente- og valutaeksponeringen fra kommunens anvendelse af finansielle instrumenter opgøres sammen med kommunens rentebærende passiver. Strategierne bygger på det risikomål, Egedal Kommune har fastlagt, jævnfør 1.3. 5
2 Finansiel strategi Egedal Kommunes finansielle strategi har til overordnet formål at udstikke rammerne for kommunens hjemtagelse af lån og låneomlægning. Egedal Kommune hjemtager lån, der kan rummes inden for kommunens samlede risikomål i en form og på vilkår, der ligger inden for rammerne af Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning om meddelelse af garantier m.v. (17. december 2013, med senere ændring), 10. Finansieringsvilkårene for låne- og leasingportefølje optimeres løbende under hensyntagen til de finansielle risici, som kommunen ønsker at påtage sig, og med fokus på høj budgetsikkerhed. 2.1 Låneoptagelse Byrådet træffer i henhold til den kommunale styrelseslovs 41 beslutning om optagelse af lån. Der optages lån inden for rammerne af Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning om meddelelse af garantier m.v. (17. december 2013, med senere ændring), 10. Indenfor ovennævnte vilkår vurderer administrationen hvilke lånetyper, låneprofiler og løbetider der anvendes. Serie- og annuitetslån kan maksimalt have en løbetid på 25 år mens stående lån kan have en løbetid på op til 10 år. Lån kan optages som obligationslån eller som aftalelån. Ved forventninger om kommende rentestigninger, øges andelen af lån med fast rente og ved forventning om fremtidige rentefald, øges andelen af lån med variabel rente. Ved høj andel af lån med fast rente øges budgetsikkerheden på kommunens renteudgifter. Ved høj andel af lån med variabel rente vil renteudgifterne i et normalt marked være lavest. Lån kan almindeligvis afdrages som serielån med faldende ydelser, annuitetslån med lige store ydelser eller som stående lån hvor lånet afdrages på én gang ved forfald. Kommunerne har jævnfør Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning om meddelelse af garantier m.v. (17. december 2013, med senere ændring), 10 automatisk låneadgang til udgifter ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af kommunale almene ældre- og plejeboliger. Egedal Kommune, opfører ikke ældre- og plejeboliger, men overlader dette til almennyttige boligselskaber typisk DAB og KAB. Disse står for såvel opførelse som finansiering og dermed låneoptagelse. Selve lånet garanterer kommunen for og det registreres også som en gæld i kommunens regnskab, men det er beboerne i de respektive almene ældre- og plejeboliger, som betaler renter og afdrag på lånet. Herudover foretages en løbende vurdering om hvorvidt, kommunen vil stille garanti i forbindelse med optagelse af lån til renoveringsopgaver i almennyttigt boligbyggeri. Finansiel strategi 2.2 Låneomlægning Egedal Kommune kan omlægge sine eksisterende lån, når ændringer i markedsrenterne/ændringer i obligationskurserne eller overordnede ændringer i Egedal Kommunens økonomiske politik taler herfor. Ved låneomlægninger forstås i bred forstand: Indfrielse gennem optagelse af nyt lån, omlægninger af et finansielt instrument knyttet til det pågældende lån, samt ændringer af lånevilkår gennem udarbejdelse af tillægsaftaler til det konkrete lån. Beslutningen om at omlægge lån, som defineret ovenfor, sker efter rådgivning fra kommunens eksterne gældsplejerådgiver. Ved omlægning af lån udarbejdes der en kortfattet dokumentation 6
af baggrund, formål og vilkår i forbindelse med den planlagte transaktion. De økonomiske vilkår ved indfrielse af eksisterende lån og/eller finansielle instrumenter dokumenteres med henblik på at sikre, at de planlagte transaktioner sker på konkurrencedygtige markedsvilkår. 2.3 Valutastrategi Kommunen optager lån direkte i danske kroner (DKK) eller i euro (EUR), dog således at kommunens beslutning om den resulterende valutaeksponering, jævnfør oversigten nedenfor, i sammenhæng med lånoptagelsen tilpasses gennem anvendelse af de relevante finansielle instrumenter. Administrationen følger nedenstående rammer for valutasammensætning: Valuta Andel DKK 60-100% EUR 0-40% 2.4 Rentestrategi Under hensyntagen til Egedal Kommunes ønsker om høj budgetsikkerhed kan Egedal Kommune optage lån med fast eller variabel rente. Ved et fastforrentet lån er renten fastsat for hele eller dele af lånets løbetid. Variabelt forrentet gæld er defineret som gæld, hvor renten fastsættes mindst 1 gang årligt. Ved fast rente forstås, at rentebindingen er mere end 12 måneder, ved variabel rente forstås at rentebindingen er lig med eller under 12 måneder. Rammerne for fordeling mellem fast og variabel rente FAST 20-80 % VARIABEL 20-80 % Lån til jordforsyning bør altid optages som variabelt forrentede lån, idet lån skal indfries når matrikler frasælges, og variabelt forrentede lån kan nedbringes til kurs 100 i forbindelse med renteterminer. (I ovenstående medregnes ikke sale- og lease back arrangementer, lån til ældreboliger, selvejende institutioner o.l.) Uanset hvordan Egedal Kommune konkret tilrettelægger afdækningen i forbindelse med låneoptagelse skal de fastlagte rammer for den resulterende rente - og valutaeksponering overholdes. Renterisikoen ved forskellige typer af lån er nærmere beskrevet i bilag 2. Egedal Kommunes sælg og lej tilbage (SOLT) indgår ikke i rentestrategien, idet der er tale om et lukket system med særskilte kontrakter. 2.5 Leasing/OPP/OPS på anlægsaktiver Det er en del af Egedal Kommunes finansielle strategi, at kommunen skal have mulighed for at indgå finansielle leasingaftaler vedrørende kommunens anlægsaktiver, idet det bemærkes at leasing af et anlæg opfattes som et lån i forhold til den kommunale låneramme. Ved en finansiel leasingaftale forstås en aftale, hvor alle væsentlige risici og økonomiske fordele og ulemper påhviler leasingtager, det vil sige kommunen. Fremadrettet ønsker Egedal Kommune også, at der skal være mulighed for finansiel leasing af kommunens anlæg inden for den gældende lovgivning. Valutakursstrategien jævnfør 2.3 og Rentestrategien jævnfør 2.4 gælder det også ved finansiel leasing som opgøres separat. Egedal Kommune ønsker at muligheden for at anvende Offentlig-Privat-Partnerskab (OPP) og Offentlig-Privat-Samarbejde (OPS) som organiseringsmodel for anlæg, drift og vedligehold af Finansiel strategi 7
kommunens aktiver, inddrages når det vurderes relevant. Eventuelle OPP/OPS-aftaler skal indgås og styres ud fra det grundperspektiv, at en sådan aftale omsætter ejer- og operationelle risici til en kontrakt med visse finansielle risici. 2.6 Gældspleje Kommunen har indgået en aftale med en ekstern rådgiver om gældspleje. Aftalen skal følge den finansielle politiks fastlagte retningslinjer for gældsporteføljens rentebinding og valutasammensætning, samt de med gældsplejen tilladte finansielle instrumenter. Ved indgåelse af aftalen fastlægges desuden hvilke yderligere ydelser, den bør indbefatte som f.eks. samlet overvågning og rapportering af udvikling i gældsporteføljen og porteføljen af finansielle instrumenter samt markedsværdiberegninger af finansielle instrumenter efter Egedal Kommunes behov. Aftalen er indgået for en periode på 4 år. Egedal Kommune har for indeværende periode valgt at indgå aftale med KommuneKredit. 3 Finansiel Afdækningsstrategi Egedal Kommunes Finansielle Afdækningsstrategi har overordnet til formål at udstikke rammerne for kommunens indgåelse af aftaler om finansiel afdækning ved hjælp af finansielle instrumenter. Egedal indgår aftaler om brug af finansielle instrumenter indenfor kommunens samlede risikomål i en form og på vilkår, der ligger inden for rammerne af Bekendtgørelse om kommunerne låntagning og meddelelse af garanti mv.. Kommunen anvender finansielle instrumenter til at tilpasse rente- og valutarisikoen på kommunens gæld (lån og leasing) i henhold til de vedtagne rammer. Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låne/leasingporteføljen, idet brug af finansielle instrumenter giver Egedal Kommune øget fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låne/leasingporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 3.1 Finansielle instrumenter Egedal Kommune kan indgå aftaler om følgende finansielle instrumenter: Simple renteswaps Simple valutaswaps FRA (Fremtidig Rente Aftale) Valutaterminsforretninger. Instrumenterne er nærmere beskrevet i bilag 1. Finansiel Afdækningsstrategi Egedal Kommune kan anvende finansielle instrumenter, eller en kombination af disse, til omlægning af låneporteføljen og styring af de finansielle risici. Der kan omlægges mellem fast og variabel finansiering, og der kan anvendes valutaforretninger til at sikre betalinger på lån i valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende Egedal Kommunes gæld. Indgåelse af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse/et lån. Egedal Kommune lægger vægt på, at have intern indsigt i og forståelse af de finansielle instrumenter, som kommunen gør brug af, således at den operationelle risiko i forbindelse med brug af finansielle instrumenter minimeres, og der ikke opstår unødige tab. 8
3.2 Modpartrisiko Rente- og valutasikringsinstrumenter er finansielle produkter, der indebærer en risiko for tab i de tilfælde, hvor modparten i aftalen ikke kan opfylde sine forpligtelser f.eks. på grund af konkurs. Egedal Kommune kan indgå aftaler om finansielle instrumenter med finansielle modparter, der hører til blandt de fem største banker i Danmark, som indgår i garantiordningen samt Kommunekredit. Egedal Kommune ønsker i sine aftaler om finansielle instrumenter at begrænse den eksponering som kommunen har mod sine modparter gennem instrumenternes løbende markedsværdi, jævnfør, nedenfor 3.3. 3.3 Markedsværdi For at sikre sig et overblik over sine eksponeringer ønsker Egedal Kommune, at der løbende beregnes markedsværdier af kommunens finansielle instrumenter. Opgørelsen af markedsværdierne foretages af den modpart, der har udstedt det finansielle instrument. Markedsværdiopgørelsen rapporteres til kommunen pr. kvartal eller på forlangende. Denne periodiske rapportering indgår som en del af kommunens interne rapportering, se nedenfor 3.6. 4 Investerings- og Kapitalforvaltningsstrategi for SOLT-projekter og overskydende banklikviditet. Egedal Kommunes Investerings- og Kapitalforvaltningsstrategi har til overordnet formål at udstikke rammerne inden for hvilke kommunen kan indgå aftaler om kapitalforvaltning eller placering af overskydende banklikviditet. Egedal indgår aftaler om kapitalforvaltning, der ligger inden for rammerne af Styrelseslovens 44 samt Anbringelsesbekendtgørelsen for fonde 5. Formålet med Egedal Kommunes forvaltning er at optimere afkastet af placeringen af kapital, placeret i en finansiel portefølje, indenfor kommunens samlede risikomål. Det er en fast del af Egedal Kommunes strategi at placering af SOLT-midler outsources til professionelle kapitalforvaltere. 4.1 Porteføljesammensætning og risikomål Egedal Kommunes risikomål jævnfør 1.3 afspejles i de værdipapirer, der kan indkøbes samt sammensætningen heraf: Obligationer (danske stater og realer) Investeringsforeningsbeviser (obligationer) Investeringsforeningsbeviser (Emerging Market/High Yield) Investeringsforeningsbeviser (aktier). Egedal Kommune kan vælge at placere sin overskudslikviditet alene i investeringsforeningsbeviser, idet der skal skelnes mellem obligationsforeninger og aktieforeninger. Egedal Kommune har valgt at placere maksimalt 30 % af sin overskudslikviditet i Emerging Market/High Yield obligationsbaseret investeringsforeningsbeviser og/eller aktiebaserede investeringsforeningsbeviser. For investering i danske obligationer er målet for varighed på 0-5 år, som også er Egedal Kommunes risikomål. Investerings- og Kapitalforvaltningsstrategi for SOLT-projekter og overskydende banklikviditet. 9
Endvidere kan Egedal Kommune vælge at placere overskudslikviditet som: Kontant indestående i bank omfattet af garantiordningen Aftaleindskud i bank (hvor midlerne er bundet i en aftalt periode) omfattet af garantiordningen. Egedal Kommunes sammensætning af den placerede portefølje er illustreret ved nedenstående skema: Danske obligationer (stater/realer) 0-100% Investeringsforeningsbeviser (danske obligationer, stater/realer) 0-100% Aftaleindskud 0-100% Kontant indstående i bank 0-100% Kontant+aftaleindskud+danske obligationer( inkl. investeringsbeviser) 70-100% Investeringsforeningsbeviser (Emerging market)) 0-15% Investeringsforeningsbeviser (high yield obligationer) 0-15% Investeringsforeningsbeviser (aktier) 0-15% Investeringsforeningsbeviser (Emerging market+high yield + aktier) 0-30% Investerings- og Kapitalforvaltningsstrategi for SOLT-projekter og overskydende banklikviditet. Egedal Kommune placerer sin overskydende likviditet i overensstemmelse med Styrelseslovens 44 samt Anbringelsesbekendtgørelsen for fonde 5, men tager derudover selv stilling til det risikomål og dermed risikoprofilen, som den samlede portefølje skal have. Den endelige sammensætning af porteføljen foretages i samarbejde med kapitalforvalterne. Det valgte risikomål fastlægges sammen med kapitalforvalterne jævnfør1.3. 4.2 Løbende afkast Egedal Kommunes afkast på kapitalforvaltning af SOLT-midlerne forbliver i et lukket system i depotet hos kapitalforvalterne. Ved et lukket system forstås, at leasingafgiften for SOLT-projekterne betales af depotet og at afkastet forbliver i depotet. Nettovirkningen af leasingafgift og afkast af kapitalen får derfor ingen virkning på kommunens kassebeholdning, men udelukkende en positiv eller negativ indvirkning på det samlede depots størrelse. 4.3 Outsourcing af kapitalforvaltning til professionelle kapitalforvaltere Egedal Kommune har valgt at outsource sin kapitalforvaltning til professionelle kapitalforvaltere. Egedal kan indgå aftaler om kapitalforvaltning med modparter, der har en høj kreditværdighed og i øvrigt er velrenommerede og anerkendte. Egedal Kommune udvælger sine kapitalforvaltere ud fra et krav om en høj grad af professionalisme og dokumenteret performance set over en historisk periode på fem år. Rating af de investeringsforeninger, som kapitalforvalteren forvalter, kan eventuelt indgå i bedømmelseskriterierne. Egedal Kommune stiller krav til sine kapitalforvaltere om, at den tilbudte løsning, skal være så enkel som muligt at administrere for kommunen og stå i et rimeligt forhold til de samlede omkostninger for kapitalforvaltningen, som Egedal Kommune har en målsætning om at minimere. Egedal Kommune vil bedømme sine kapitalforvaltere ud fra performance efter modregning af de samlede forvaltningsomkostninger. Egedal Kommune stiller samme krav til kreditværdighed i forbindelse med valg af den bank, der vælges til depotbank, som der stilles til de banker, hvorfra finansielle instrumenter købes jævnfør 3.2. 4.4 Etiske retningslinjer for finansielle anbringelser: Formålet med Egedal Kommunes etiske retningslinjer er at sikre, at de finansielle anbringelser som kommunen foretager, ikke placeres i virksomheder, der overtræder FNs konventioner eller andre internationalt anerkendte normer og konventioner tiltrådt af EU eller den danske regering, vedrørende blandt andet: 10
Menneskerettigheder Våbenproduktion Arbejdstagerrettigheder Miljøbeskyttelse Antikorruption. Ovennævnte internationalt anerkendte normer er blandt andet udmøntet i følgende: UN Global Compact, UN Principles for Responsible Investments, The Convention on the Prohibition of the Use, Stockpiling, Production and Transfer of Anti-Personnel Mines and Their Destruction og The Convention on Cluster Munitions. Egedal Kommune vil derfor pålægge kommunens porteføljeforvaltere at følge de etiske vurderinger og internationalt anerkendte normer som er nævnt ovenfor, når de placerer kommunens investeringer i virksomhedsobligationer og aktier. Skulle porteføljeforvalterne eller Egedal Kommune selv få mistanke om, at et selskab ikke overholder ovenstående retningslinjer, skal porteføljeforvalterne sørge for en afklaring om hvorvidt retningslinjerne overholdes. Hvis selskabet viser sig at bryde normerne, og ikke vil efterkomme ønsket om korrigerende adfærd, skal investeringen i selskabet afvikles. De etiske retningslinjer skal indarbejdes i kommunens kontrakter med porteføljeforvalterne. 5 Øvrige 5.1 Konkurrenceudsættelse Det er kommunens politik at benytte sig af konkurrenceudsættelse med henblik på at mindske de samlede finansieringsomkostninger. Dette sker, dels gennem at forespørge flere kreditinstitutter ved mindre transaktioner, samt ved at gennemføre større, udbudspligtige transaktioner, efter retningslinjer i EU s tjenesteydelsesdirektiv. Ved forespørgsler om lån, leasing eller finansielle instrumenter spørger kommunen, når det er relevant, mindst to finansielle modparter, hvoraf den ene er KommuneKredit. Ved undersøgelse af mulighederne for at omlægge eller afvikle et finansielt instrument vurderes betingelserne herfor ved at bede den pågældende modpart beregne markedsværdien af instrumentet ved straks indfrielse. Såfremt modparten ikke er Kommunekredit, anmodes Kommunekredit tillige om at beregne markedsværdien af instrumentet, således at det kan vurderes om indfrielsesværdien er fastsat på en fair måde af den pågældende modpart. Egedal Kommune tildeler kapitalforvaltningsopgaven til minimum 2 kapitalforvaltere. Antallet er forvaltere vil afhænge af den endelige beslutning om sammensætningen af aktivporteføljen. Egedal Kommune evaluerer løbende hvorledes Kapitalforvalterne performer og kan efter nærmere vurdering foretage udbud af kapitalforvaltningen. 5.2 Bemyndigelse Beslutninger om tilpasning af gælds- og aktivporteføljen og anvendelse af finansielle instrumenter skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutningskompetencen i Egedal Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Kommunen er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Centerchef for Center for Administrativ Service kan, inden for rammerne af den finansielle politik, tage beslutninger om tilpasninger af gælds- og aktivporteføljen samt anvendelse af finansielle instrumenter. Øvrige 11
I tilfælde af Centerchefens fravær kan denne uddelegere kompetencen til at træffe beslutninger om tilpasninger af gælds- og aktivporteføljen samt anvendelse af finansielle instrumenter. Omlægning af låneporteføljen besluttes efter samråd med de finansielle rådgivere og når de fastlagte rammer i den finansielle politik gør det nødvendigt. Økonomiudvalget orienteres på det efterfølgende økonomiudvalgsmøde om væsentlige ændringer af porteføljerne. Låneoptagelse godkendes i Økonomiudvalget og i Byrådet. 5.3 Rapportering Egedal Kommune ønsker at kunne følge op på sine låne- og leasingforpligtelser. Opfølgningen sker med udgangspunkt i de finansielle systemer, hvori forpligtelserne er registreret, samt den rapportering, der modtages fra långiverne, eventuelt i bearbejdet form gennem den eksterne gældsplejerådgiver. Økonomiudvalget modtager kvartalsvis en redegørelse om gælds- og aktivporteføljen. Beregninger af markedsværdien af de finansielle instrumenter modtages minimum kvartalsvis fra den finansielle modpart. Informationen rapporteres internt i kommunes økonomifunktion. Egedal Kommune modtager månedligt rapportering om det løbende afkast fra sine porteføljeforvaltere. Denne rapportering indgår i den interne rapportering i administrationen. Der sker en kvartalsvis rapportering fra administrationen til det politiske niveau. Bilag 1: Eksempler på Finansielle instrumenter, der anvendes af Egedal Kommune Simple renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Simple valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. FRA: En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Øvrige 12
Bilag 2: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko: Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko jævnfør. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i tre kategorier, hvilke følger nedenstående: Variabelt forrentet lån: Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders- eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling. Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed: Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring. Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden. Fast forrentet lån med konverteringsmulighed: Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under ovenstående, dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig mer-rente. Øvrige 13
Bilag 3: Risikomål Varighed Varighed som begreb blev oprindeligt udviklet for at have et bedre udtryk for en obligations reelle løbetid. Restløbetiden er nemlig et upræcist mål, da det hverken tager hensyn til størrelsen eller placeringen af en obligations betalinger (renter og udtræk) frem til udløb. Ligesom restløbetiden aftager varigheden dag for dag (eller: med tiden), men varigheden er altid enten kortere end eller lig med restløbetiden. Varigheden kan udtrykkes på to måder: som et risikomål udtrykt i procent eller som en gennemsnitlig restløbetid udtrykt i tidsenheder (f.eks. år). I en kapitalforvaltningsaftale bruges varigheden som et risikomål, det vil sige den procentvise ændring i en obligations pris eller obligationsporteføljens værdi ved en ændring i renten på 1 procentpoint. En høj varighed er altså udtryk for en høj risiko - og en lav varighed det modsatte. Udtrykt som en gennemsnitlig restløbetid kan varigheden anvendes til at fastlåse afkastet på en obligation eller en obligationsportefølje. En renteændring udløser nemlig to modsatrettede effekter, som over en periode vil opveje hinanden. Stiger renten f.eks., falder obligationskurserne, men samtidig kan obligationernes løbende afkast geninvesteres til en højere rente. Varigheden er perioden, hvor disse to modsatrettede effekter netop ophæver hinanden, dvs. den periode, der skal gå, før genplaceringer til en højere rente opvejer (immuniserer) det oprindelige kurstab - se figuren. Kursværdien er her - trods det oprindelige kurstab - præcis den samme efter 1,5 år (= varigheden) pga. den højere geninvesteringsrente. Øvrige 14