LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 NAVIGATION Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 47
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset: NAVIGATION... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger... 3 3. Formål... 3 4. Læringsmål... 3 6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter)... 5 7. Modulets/fagets arbejdsbelastning... 5 8. Eksamen. prøver og bedømmelser... 6 10. Læringsoversigt... 6 11. Lektions- og timeoversigt... 7 Side 2 af 47
FAG/MODUL/Kursus beskrivelse Beskrivelse af modulet/faget/kurset: NAVIGATION 1. Indledning Faget navigation er et af seks overordnede fag der indgår i undervisninsgforløbet til Yachtskipper af 3. grad uddannelsen. Faget bærer præg af at være et primært teoretisk fag, og for at kursisten kan opnå et højt kompetence niveau anbefales det at kursisten træner brugen at indlært stof ved enhver given lejlighed. 2. Forudsætninger Q 02081810, NAVIGATIONSKURSUS I, 1400 Q 02498617, SYNS- OG HØREPRØVE FOR SØFARENDE I HJV 3. Formål Formålet med faget er at give Yachtskipperen den viden, de færdigheder og kompetencer indenfor navigation der er nødvendig for at kunne virke som fører af fritidsfartøjer på 15 meter og derover, men under 24 meter, i fart i Østersøen, i Nordsøen og Den Engelske Kanal, samt fart på De Britiske Øer, Irland, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten. Herudover at kunne virke som styrmand i de samme skibe i fart på alle have. 4. Læringsmål Kursisten har kendskab til og kan beskrive de elementer og principper der indgår i sejladsplanlægning, herunder kendskab til navigatoriske håndbøger. Kursisten kan redegøre for og forklare anvendelsen af stedbestemmelsesmetoder under anvendelse af kendemærker til søs og på land samt ved hjælp af bestik, under hensystagen til vindens og strømmens påvirkninger. Kursistens kan redegøre for farvandsafmærkning efter IALA A systemet. Kursisten har kendskab til og kan beskrive søkortets opbygning og anvendelse. Kursisten har kendskab til og kan beskrive magnetkompassets opbygning og virkning samt udlede fejlvisningen på dette. Side 3 af 47
Kursisten har kendskab til og kan søge vejledning om funktionsprincipper for teknisk navigationsudstyr, der er almindeligt forekommende i større fritidsfartøjer. Kursisten har kendskab til og kan søge vejledning omkring forhold vedrørende strøm. Kursisten kan udføre sejladsplanlægning inden for rammen af sejladsplanlægningsprincipperne, herunder anvende søkort og håndbøger samt. Kursisten beshersker anvendelsen af terrestriske pladsbestemmelsesmetoder, herunder anvendelse af objekter til søs og på land, samt pladsbestemmelse ved hjælp af bestik. Kursisten kan identificere og skelne mellem farvandsafmærkninger anvendt i IALA A systemet. Kursisten kan udføre vedligeholddelse af søkort og håndbøger. Kursisten kan selvstændigt tage ansvar for sejladsplanlægningen i fritidsfartøjer på op til 24 meter i nordeuropæsike farvande. Kursisten kan selvstændigt tage ansvar for fritidsfartøjets sikre navigation i nordeuropæiske farvande ander anvendelse af terrestriske navigationsprincipper. 5. Indhold Grundbegreber Magnetkompasset Fart og distance Afdrift og strøm Søkortet Publikationer Stedbestemmelsesmetoder Instrumentteori Sejladsplanlægning Farvandsafmærkning Side 4 af 47
6. Undervisnings- og Studiemetoder (læringsaktiviteter) Hjemmeværnsskolen udbyder kurset på to måder: 1. Fjernundervisning (udbydes fra medio 2017). Faget gennemføres på Atutor platformen på www.fels.dk. Faget er en del af det strukturerede kronologiske forløb der skal sikre at kursisten kommer gennem det anbefalede pensum mhp. at opnå fagets læringsmål. Forudfor faget skal kursisten have gennemgået faget Vagthold og Søvejsregler samt have bestået det dertil hørende deltest. Faget afsluttes med en deltest der er forudsætningsgivende for faget Meteorologi. Selvstudiet er bygget op af tekst der understøttes af illustrationer, herunder billeder og videoklip, med tilhørende forklaringer/tekst. 2. Kombineret undervisningsforløb. Faget gennemgås i det kombinerede undervisninsgforløb på Yachtskipper af 3. grad modul 1, 2 og 3 samt på fjerundervisninsgmodul 1 og 2. Fjernundervisningsmodulerne er primært selvstudie men for at sikre at kursisten opnår kursets læringsmål afleveres to skriftige navigation opgaver, en på hvert af de to fjernundervisninsgmoduler. I forbindelse med projektskrivningen skal kursisten anvende det indlærte stof i faget navigation. 7. Modulets/fagets arbejdsbelastning Uddannelsesbelastning angivet i timer (IKKE i lektioner) 1. Fjernundervisning Aktivitet Selvstudie I alt 1. Kombineret undervisningsforløb Aktivitet Tilstedeværelse I alt Arbejdstimer (belastning) 19 timer 19 timer Arbejdstimer (belastning) 19 timer 19 timer Side 5 af 47
8. Eksamen. prøver og bedømmelser Der gennemføres ikke separat eksamen for faget Navigation, men i selvstudieordningen afsluttes faget med en deltest, der skal bestås for at kunne forsætte til næste fag. Navigation indgår som et emne i den afsluttende prøve (læs uddannelsesbeskrivelse for Yachtskipper af 3. grad, 1413) 9. Andet NIL 10. Læringsoversigt LEKTIONS/TIME EMNE/INDHOLD BEMÆRKNING NR./T/FU MIN. (Kort tekst) 1-25 T/FU 605 Fundamentet for navigation 26-33 T/FU 265 Søkort og sejladsmetoder 34-40 T/FU 90 Terrestrisk navigation 41-43 T/FU 40 Kompasfejlundersøgelse og Fejl og usikkerheder 44-51 T/FU 120 Sejladsplanlægning 52 T/FU 20 Skibsdagbøger Forklaring til læringsoversigtsskema: Form T/ FU er angivelse af om undervisninger er tilstedeværelsesundervisning eller om timen gennemføres som fjernundervisning. Ved fjernundervisning er time nummer og tid i oversigten en angivelse af forventet belastning fjernundervisningsmæssigt. Side 6 af 47
11. Lektions- og timeoversigt Fundamentet for navigation 1 Grundbegreber 30 min følgende viden, færdigheder og kompetencer: Kursisten kan beskrive hvad begrebet navigation betyder. Kursisten kan redegøre for de fire undertyper af navigation. Ingen særskilte Ingen særskilte s. 9 2 10 min Verdensrummet og solsystemet Kursisten kan redegøre for de fire undertyper indenfor navigation, herunder beskrive deres forskelle. kursisten kan i store træk refere solsystemets opbygning, heunder beskrive udvalgte himmellegemer bevægelser i forhold til hinanden og til solsystemet. s. 9-10 Side 7 af 47
Ingen særskilte Ingen særskilte 3 30 min Jorden Kursisten kan med en illustration af solsystemet foran sig udpege øvre og nedre planeter, beskrive planeternes og bi-planeternes bevægelser i forhold til hinanden. Kursisten kan redegøre for begreberne: o Storcirkel og lillecirkel o Jordmeridianer o Breddeparallel o Kiming Kursisten kan redegøre gradopdelingen, herunder anvendelse af respektive tegn. Ingen særskilte Ingen særskilte s. 11-12 Kuristen kan redegøre forskellen på stor- og Side 8 af 47
4 30 min lillecirkler, meridianer og breddeparalleler samt redegøre for kimingen. Kursisten kan redegøre for begreberne grader, bueminutter og buesekunder samt beskrive de i navigationen anvendte tegn for disse. Stedangivelse på Jorden Kursisten kan redegøre for jordens gradnet herunder beskrive hvorledes et steds koordinater angives i WGS 84 systemet. Ingen særskilte Ingen særskilte s. 12 5 20 min Stedforandring, affarende og påkommende steder Kursisten kan forklare bredde- og længdebegreberne samt forklare hvordan man benævner koordinater på hver sin side af ækvator og på hver sin side af førstemeridianen. Kursisten kan redegøre for begreberne: o Affarende og påkommende sted s. 13 Side 9 af 47
o Bredde- og længdeforandring o middelbredden o Bredde- og længdeforskellen o Afvigningen Ingen særskilte Ingen særskilte 6 20 min Kompasinddeling, kurs- og retningsangivelse Kursisten, med udgangspunkt i et affarende og påkommende sted, kan forklare begreberne bredde- og længdeforandring, bredde og længdeforskellen samt afvigningen og middelbreddens sammenhæng. Kursisten kan redegøre for kompassets inddeling i grader og retninger Ingen særskilte Ingen særskilte s. 14-17 Kursisten kan beskrive kompassets inddeling i Side 10 af 47
grader samt retningsangivelse i forhold til de fire verdenshjørner. Værktøj og kort 7 Redskaber i 20 min navigatioenen Kursisten kan redegøre for brugen af transportør, paralllellineal samt stikpasser Kursisten kan anvende transportør, paralellineal samt stikpasser. Ingen særskilte 1 s. 20-22 8 40 min Søkort Kursisten kan udsætte og opmåle kurser med parallellineal og transportør samt anvende stikpasser til brug for opmåling af distance. Kursisten har kendskab til og kan beskrive forskellige former for projektionsmetoder, herunder særligt de metoder knytter sig til korttyperne: s. 22-36 Alt om kort: http://gst.dk/ media/2915903/d dlversgstredu- Side 11 af 47
o Mercatorkort o Storcirkelkort Kursisten kan redegøre for korttyperne: o Oversejlingskort o Gennemsejlingskort o Besejlingskort o Specialkort o Planer o Kort 1 Kursisten kan redegøre for begreberne: o Stedliniekort o Storcirkelkort o Specielle kort: Pilot Charts Routening Charts Planning Charts Kursiten behersker brugen af Kort 1. Ingen særskilte ceret.pdf 9 40 min Kortarbejdet Kursisten kan ud fra søkortet beskrive korttype, herunder søkortets særlige egenskaber, redegøre for målestoksforhold, bredde- og længdeskala og DATUM. s. 37-38 Side 12 af 47
Kursisten kan redegøre for grundprincipperne for søkortarbejde, herunder hvilke oplysninger der skal indføres i søkortet under en sejlads. Kursisten kan udføre søkortarbejde der sikrer en orden og en akkuratesse, så fejlfortolkninger og misforståelser med udsatte kurslinier, stedlinier mv. undgås. Ingen særskilte Tekniske hjælpemidler 10 Magnetkompasset, opstil- 15 min ling og pasning Kursisten kan indføre kurslinier og stedlinier samt posistionsangivelse, herunder med anvendelse af klokkken og loggens visning, i søkortet. Kursiten kan udtage distancer Kursisten kan navngive magnetkompassets hoveddele. kursisten kan beskrive forskellige typer af magnetkompasser samt virkemå- s. 39-43 Side 13 af 47
de/anvendelse, herunder særligt: o Tørkompasset o Væskekompasset o Bådkompasset o Kuppelkompasset o Flux-Gate kompasset Kursisten kan redegøre for kompasset placering, herunder hvilke faktorer der har indvirkning på magnetkompassets visning. Kursisten kan beskrive det overordnede reglementariske grundlag for kompasser, kompassers placering, typegodkendelse mv. Kursisten kan redegøre for kontrol af magnetkompas samt vedligehold af samme. Ingen særskilte Ingen særskilte Kursisten kan navngive magnetkompassets hoveddele, kan beskrive de fem forskellige typer af magnetkomapsser samt redegøre for de overordnede krav til magnetkompasser. 11 Gyro- og gps Side 14 af 47
20 min (satellit) kompasser Kursisten kan beskrive gyrokompasset virkemåde. kursisten kan beskrive GPS-kompassets virkemåde samt forklare forskellen mellem GPS-kompassets kurs og kurs udtaget fra skibets GPS. Ingen særskilte Ingen særskilte s. 44 12 20 min Pejleapparatet og pejleskiven Kursisten kan redegøre for GPS- og gyrokompassets virkemåde og sætte dem i relation til termerne styret kurs retvisende. Kursisten kan redegøre for pejleapparatets hovedbestanddele og virkemåde Kursisten kan redegøre for de to principper, devierende-/gyropejling og pejling i forhold til skibets diamentralplan. s. 45-47 Side 15 af 47
Ingen særskilte Ingen særskilte 13 10 min Loddet Kursisten kan navngive pejleapparatets hovedbestanddele samt hvordan pejleapparatet anvendes set i relation til de to pejleprincipper. Kursisten kan redegøre for loddets anvendelse. Kursisten kan beskrive for de fire lodtyper: o Håndlod o Dybdeloddet o Patentloddeapparatet o Ekkoloddet Ingen særskilte Ingen særskilte s. 48 Kursisten kan beskrive de fire lodtypers anvendelse og særegne Side 16 af 47
14 10 min Loggen kursisten kan redegøre for loggens anvendelse herunder forskellige typer af logge: o Slæbeloggen o Impellerloggen o Trykloggen o EM-loggen o Dopplerloggen. Kursisten kan beskrive principperne for de to overordnede logtyper: o EM-loggen o Dopplerloggen Ingen særskilte Ingen særskilte s. 48-49 15 20 min Skibsuret, Zoneklokkeslet og radiotekni- Kursisten kan skelne mellem de forskellige typer samt angive hvilke typer der giver henholdsvis sejlede/beholdende farter og distancer. s. 60-61 (s. 58-59) Side 17 af 47
ske hjælpemidler Kursisten kan beskrive jordens inddeling i tidszoner samt forklare hvordan man angiver tidszoner. Kursisten kan beskrive og søge vejledning om radiotekniske hjælpemidler, herunder: o RADAR o GPS/GLONASS/GALLILEO/GNSS o LORAN-C o Syledis Ingen særskilte Ingen særskilte Kursisten kan beskrive inddelingen af jorden i tidszoner samt forklare hvilken tidszone kursisten befinder sig i, særligt i forhold til årstiden i DK. Kursisten kan beskrive de overordnede principper for RADAR og Satellitposistioneringssystemer. Magnetisme, kursers angivelse og korrektioner 16 20 min Magnetisme s. 62-63 Side 18 af 47
Kursisten kan redegøre for begreberne jord- og skibsmagetisme. Ingen særskilte Ingen særskilte 17 30 min Misvisning Kursisten kan forklare begreberne jord- og skibsmagnetisme samt forklare årsagerne til disse. Kursisten kan redegøre for begrebet misvisning, herunder anvendelse af fortegn samt for de faktorer der har indflydelse/indvirkning på misvisningen. Kursisten kan anvende misvisning i forbindelse med beregning mellem retvisende og misvisende kurs/pejling. Ingen særskilte s. 63-65 Kursisten kan ved hjælp af misvisningen foreta- Side 19 af 47
18 30 min ge beregninger mellem misvisende og retvisende kurs/pejling. Deviation Kursisten kan redegøre for begrebet deviation, herunder anvendelse af fortegn samt for de faktorer der har indflydelse/indvirkning på deviationen. Kursisten kan anvende deviation i forbindelse med beregning mellem misvisende og devierende kurs/pejling. Ingen særskilte s. 65-68 19 30 min Devierende misvisning Kursisten kan ved hjælp af deviationen foretage beregninger mellem misvisende og devierende kurs/pejling. Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på deviationen Kursisten kan redegøre for begrebet de- s. 68-71 Side 20 af 47
vierende misvisning. Kursisten kan redegøre for definitionerne: o Den retvisende nordretning o Den misvisende nordretning o Den devierende nordretning o Misvisning o Deviation o Den devierende misvisning o Den retvisende kurs/pejling o Den misvisende kurs(pejling o Den devierende kurs/pejling Kursisten kan anvende devierende misvisning i forbindelse med beregning mellem retvisende og devierende kurs/pejling. Ingen særskilte Kursisten kan ved hjælp af devierende misvisning foretage beregninger mellem retvisende og devierende kurs/pejling. Kursisten kan forklare hvilke faktorer der har indflydelse på deviationen. Kursisten kan forklare begreberne der anvendes i forbindelse med beregningerne mellem devierende og retvisende kurs/pejling. Side 21 af 47
20 20 min Deviationstabeller Kursisten kan redegøre for brugen af deviationstabeller. Kursisten kan anvende deviationstabeller til brug for omregning mellem misvisende og devierende kurs/pejling. Ingen særskilte s. 72 Kursisten kan ved hjælp af deviationtabeller og interpolation heraf, foretage omregning mellem misvisende og devierende kurs/pejling. Fart, distancer, vind, afdrift, strøm og strømkonstruktioner 21 20 min Den loggede og beholdne kurs og fart, Definitioner Kursisten kan forklare forskellen mellem den loggede og den beholdne kurs og fart samt begrebet den sejlede distance. Kursisten forklare sammenhængene mellem fart, distance og tid, herunder fortage beregninger af samme. s. 74 Side 22 af 47
Ingen særskilte Ingen særskilte 22 10 min Kursisten kender forskel på beholdende og loggede fart/distance samt sejlede distance. Logkorrektion Kursisten kan redegøre for begrebet logkorrektion herunder beskrive hvilke forhold der har indflydelse på korrektionens størrelse. Kursisten kan beskrive de kritere der skal være opfyldt førend man kan bestemme logkorrektionens størrelse. Kursisten kan anvende logkorrektionsformlen og på baggrund heraf beregne logkorrektionen for en log. Ingen særskilte s. 75 Kursisten kan forklare hvilke kriterier der skal Side 23 af 47
23 30 min være opfyldt før man kan beregne logkorrektionen samt ved hjælp af formlen for logkorrektion udlede denne. Vind og afdrift Kursisten kan redgøre for begreberne: o Vindstyrke o Vindhastighed o Afdrift Kursisten kan forholde sig til vindens påvirkning i relation til skibets kurs. Kursisten kan ved hjælp af afdriften foretage beregninger mellem retvisende styret kurs og sejlede kurs. Ingen særskilte s. 75-77 24 40 min Strøm og strømkonstruktioner Kursisten kan ved hjælp af afdriften foretage beregninger mellem og retvisende kurs og sejlede kurs.. s. 77-80 Side 24 af 47
Kursisten kan redegøre for forskellige strømtyper, herunder: o Regelmæssige strømme o Tidevandstrømme o Uregelmæssige strømme kursisten kan redegøre for begreberne: o Strømmens sætning o Strømmens fart o Strømmens distance Kursisten kan ved hjælp af strømkonstruktioner udlede beholdende kurs retvisende og beholdende fart eller sejlede kurs retvisende og beholdende fart. Ingen særskilte 25 40 min Kurssætning og kursudledning Kursisten kan forklare de til strøm og strømkonstruktioner anvendte begreber og med baggrund i strømkonstruktion 1 og 2 udlede beholdend kurs retvisende og beholdende fart eller sejlede kurs retvisende og beholdende fart s. 80-85 Side 25 af 47
Kursisten kan redegøre for begreberne kurssætning og kursudledning. Kursisten kan med baggrund i principperne for deviation, misvisning, afdrift og strøm udlede beholdende kurs og fart samt beregne den styret kurs man skal styre efter kompasset, eller omvendt. Ingen særskilte Kursisten behersker brugen af principperne for deviation, misvisning, afdrift og strøm og kan beregne alt fra styret kurs devierende til beholdende kurs retvisende og omvendt. Søkort og sejladsmetoder Søkort, håndbøger, farvandsafmærkning, fyr mm. 26 Søkortets indhold og brug følgende viden, færdigheder og 40 min kompetencer: Kursisten kan forklare og søge vejledning om de fra søkortet givne oplysninger af relevans for sejladsen, herunder: o Kortets titel o DATUM o projektionsmetode Navigation 2, s. 7-10 Side 26 af 47
o Noter o Skalainddeling o Højder o Dybde og forhold o Bundforhold o Kompasroser o Trafiksepareringssystemer o IALA-system Ingen særskilte Ingen særskilte 27 10 min Sejlsadshåndbøger mm. Kursisten kan forklare og identificere hvor de forskellige oplysninger findes samt hvor der kan søges yderligere oplysninger, eks. i Kort 1 mv. kursisten kan søge vejledning i relevante sejladshåndbøger, herunder: o Farvandsbeskrivelse (Lodshåndbøger) o Sejladsanvisninger (Sailing directions) o Fyrlister o Tidevandstabeller Navigation 2, s. 10-12 Side 27 af 47
o Radiohåndbøger o Nautiske bøger o Bag om søkortet mv. Kursisten kan anvende de for sejladsen relevante sejladshåndbøger til brug for informationsindhentning. Ingen særskilte 28 30 min Efterretninger for søfarende (EfS) og søkortrettelser Kursisten kan identificere behovet for anvendelse af sejladshåndbøger samt anvende disse til opslag. Kursisten kan beskrive EfS anvendelsesmuligheder samt hvor EfS findes, herunder også hvordan EfS skal læses. Kursisten kan anvende Søfartsstyrelsens og geodatastyrelsenshjemmesider til indhentning af EfS med tilhørende søkortrettelser for danske søkort. Kursisten kan anvende udenlandske efterretninger for søfarenden, herunder særligt den engelske (Notices to Mari- Navigation 2, s. 12-15 EfS: www.sfs.dk www.gst.dk NfS www.bsh.de NM www.ukho.go v.uk Side 28 af 47
ners, NM) og den tyske (Nachtrichten für Seefahrer, NfS). Ingen særskilte 29 20 min Søkort og håndbøgers vedligehold Kursisten kan anvende Søfartsstyrelsens og geodatastyrelsens hjemmesider til indhentning af EfS og søkortrettelser. Kursisten er blevet præsenteret for den engelske og den tyske officielle hjemmeside hvor de respektive landes pendent til EfS findes. Kursisten kan beskrive skibsførerens pligt i forbindelse med vedligeholdelse af søkort og publikationer, herunder særligt omkring etableringen af rettelseslog. Kursisten kan søge vejledning om hvorledes rettelser til søkort gennemføres. Kursisten kan anvende vejledning til udførsel af søkortrettelser. Ingen særskilte. Navigation 2, s. 15-17 Side 29 af 47
30 120 min Kursisten kan beskrive skibsførerens pligter i forbindelse med vedligehold af søkort og kan bruge vejledningen i NAVIGATION 2. Farvandsafmærkning Kursisten kan beskrive forskellen på IALA A og IALA B, samt hvor i verden de forskellige systemer anvendes. Kursisten kan redegøre for de i IALAsystemet anvendte farvandsafmærninger. Kursisten kan skelne mellem de i IALAsystemet anvendte farvandsafmærninger. Ingen særskilte. Navigation 2, s. 18 Afmærkninger i danske farvande 31 15 min Fyrs synsvidde mm. Kursisten kan forklare forskellen på IALA A og IALA B. Kursisten, ved opslag i Afmærkninger i danske farvande, kan finde relevante oplysninger på farvandsafmærkninger. Navigation 2, s. 18-20 Side 30 af 47
Kursisten kan redegøre begreberne: o Et fyrs geografiske synsvidde, synsvidden. o Et fyrs optiske synsvidde, fyrets lysevne. Mundtlig/skriftlig kon- trol. Kursisten kan anvende formlen for syns- vidden. Kursisten kan indhente og anvende oplysninger om fyr i søkortet. Ingen særskilte 32 10 min Sømærkers og søkablers beskyttelse Kursisten kan uddrage og anvende oplysninger om fyrs synsvidde og lysevne i Søkortet samt foretage beregning af synsvidden vha. formel. Kursisten har kendskab til sømærker og søkablers beskyttelse, særligt: o 200 m grænsen til undersøiske kabler og rørledninger o Fortøjningsforbuddet for udlagte sømærker. Kursisten kan søge vejledning om ansvar og pligter forbundet med eventuelle brud Navigation 2, s. 20 Bekendtgørelse nr. 939 af 27/11/1992, Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørlednin- Side 31 af 47
på love om beskyttelse af sømærker og undersøiske kabler og rørledninger. Ingen særskilte Ingen særskilte Kursisten kan forklare 200 m grænsen samt fortøjningsforbuddet. ger (www.retsinfo.dk) Bekendtgørelse nr. 45 af 22/01/2015, Bekendtgørelse om farvandsafmærkning i dansk og grøndlandsk afmærkningsområde mm. (www.retsinfo.dk) 33 20 min Bestikregning og kompasliniesejlads Kursisten kan redegøre for bestikregning og kompasliniesejlads Kursisten kan anvende bestikregning til udsætning af skibets gissede position. Mundtlig/skriftlig kon- Navigation 2, s. 21 Side 32 af 47
trol. Ingen særskilte Kursisten kan forklare hvordan bestik anvendes til bestemmelse af skibets gissede position. Kursisten kan anvende en stikpasser og log til føring af bestik. Terrestrisk navigation Forskellige stedlinier 34 10 min Stedlinier ved mærke, pejling og ved afstand Kursisten kan redegøre for stedlinier, herunder: o Stedlinie ved mærke o Stedlinie ved pejling o Stedlinie ved afstand Kursisten vælge de til situationen bedst egende stedlinier på baggrund af deres karakteristika. Kursisten behersker udsætning af stedlinier i søkortet. Kursisten kan udvælge de til situationen bedst egnede stedlinier til brug for positionsbestemmelse. Navigation 2, s. 35-36 Side 33 af 47
Ingen særskilte 35 10 min Stedlinie ved tværs og passage Kursisten kan udsætte stedlinier ved anvendelse af mærke, pejling og afstand. Kursisten kan redegøre for stedlinier, herunder: o Stedlinie ved passage o Stedlinie ved tværs Kursisten vælge de til situationen bedst egende stedlinier på baggrund af deres karakteristika. Kursisten behersker udsætning af stedlinier i søkortet. Kursisten kan udvælge de til situationen bedst egnede stedlinier til brug for positionsbestemmelse. Ingen særskilte Navigation 2, s. 39-40 Kursisten kan udsætte stedlinier ved anvendelse af passage og tværs. 36 Stedlinie ved Navigation 2, Side 34 af 47
10 min lodskud Kursisten kan redegøre for stedlinier, ved lodskud Kursisten behersker udsætning af stedlinier i søkortet. Ingen særskilte s. 40-41 Stedbestemmelse 37 Sted bestemmelse ved 10 min anvendelse af flere samtidige stedlinier Kursisten kan udsætte stedlinier ved anvendelse af lodskud Kursisten kan redegøre for hvorledes flere samtidige stedlinier anvendes, herunder særligt forskellen mellem anvendelse af 2 og 3+ stedlinier. Kursisten behersker brugen af flere på hinanden samtidige stedliner til brug for stedbestemmelse af skibets position. Ingen særskilte Navigation 2, s. 42-50 Side 35 af 47
38 30 min Stedbestemmelse ved anvendelse af ikke samtidige stedlinier Kursisten kan stedbestemme skibets position på baggrund af 2 og 3+ samtidige stedlinier, herunder ved brug af lodskud, afstand, pejling, tværs og passage. Kursisten kan redegøre for anvendelsen af stedbestemmelse ved anvendelse af: o To ikke samtidige stedlinier o Firestregspejling (4-8-stregs pejling) Kursisten behersker brugen af to ikke samtidige stedlinier til brug for stedbestemmelse af skibets position. Kursisten kan anvende firestregspejling i teorien. Ingen særskilte Navigation 2, s. 50-53 Kursisten kan stedbestemme skibets postion ved hjælp af to ikke samtidige stedlinier. Kusisten kan redegøre for firestregspejling i teorien idet dens anvendelse ikke findes særlig rele- Side 36 af 47
39 10 min vant i danske farvande. Stedbestemmelse ved hjælp af lodskud Kursisten kan redegøre for anvendelsen af stedbestemmelse ved anvendelse af stedlinier ved lodskud, herunder særligt begrænsninger relateret til disse. Kursisten kan anvende lodskud som stedlinie. Ingen særskilte Navigation 2, s. 52 40 10 min Stedbestemmelse ved anvendelse af en stedlinie Kursisten kan redegøre for fordele og ulemper ved brug af stedlinier udtaget lodskud. Kursisten kan redegøre for anvendelsen af en stedlinie. Kursisten kan anvende en stedlinie til brug for navigering. Ingen særskilte Navigation 2, s. 53-54 Side 37 af 47
Kursisten kan redegøre for fordele og ulemper ved brug af kun en stedlinie samt anvende disse til sikker navigering. Kompasfejlundersøgelse Kompaskontrol 41 20 min Deviationsundersøgelse, Kontrol ved terrestriske observationer Kursisten kan redegøre for deviationsundersøgelse gennem kontrol på enkeltkurs, herunder: o Ved sejlads i mærke o Ved sejlads der skærer et mærke o Ved pejling af fjern genstand Kursisten kan anvende skibets pejledioptere til deviationsundersøgelse. Ingen særskilte Navigation 2, s. 58-60 Kursisten kan forklare hvordan man foretager en deviationundersøgelse ved sejlads i mærke, når kurslinien skærer et mærke samt ved pejling. 42 Deviationsun- Navigation 2, Side 38 af 47
10 min dersøgelse, Kontrol ved omsvajning kursisten kan beskrive princippet for deviationsundersøgelse ved en fuld omsvajning samt ved brug af svajepæl. Ingen særskilte Ingen særskilte s. 60-63 Fejl og usikkerheder 43 Fejl og usikkerheder 10 min Kursisten kan forklare hvordan man foretager en deviationsundersøgelse ved omsvajning. Kursisten kan beskrive de overordnede typiske fejl og usikkerheder der er forbundet med optiske stedlinier, herunder også beregningsfejl. Kursisten kan beskrive de overordnede typiske systemiske fejl og usikkerheder der er ved anvendelse af udstyr der anvendes til bestemmelse af stedlinier, herunder ekkolod mv. Navigation 2, s. Side 39 af 47
Ingen særskilte Ingen særskilte Sejladsplanlægning Rejsens planlægning 44 Generelt om 20 min planlægning Kursisten er opmærksom på de typiske fejl der oftest ses i forbindelse med optiske stedlinier samt i forbindelse med stedlinier udtaget på elektroniske hjælpemidler. Kursisten kan beskrive de lovmæssige krav der stilles til sejladsplanlægning og vagtordninger og principper. Kursisten kan beskrive respektive funktioners ansvar og pligter i forbindelse med sejladsplanlægning og udførelse. Ingen særskilte Ingen særskilte Navigation 4, s. 7-9 Evt. Kompendium om sejlasplanlægning og teknisk navigation til brug for Yachtskipper 3 Kursisten kan redegøre for og er opmærksom på de lovmæssige krav til sejladsplanlægning. Side 40 af 47
Planlægningsorganisation 45 10 min Ruteplanlægningens organisation Kursisten kan beskrive de fire hovedpunkter i planlægningsarbejdet: o Vurdering af forestående rejse o Fastlæggelse af ruten o Udformning af de nødvendige instrukser o Planlægning af sejladsens overvågning Ingen særskilte Ingen særskilte Navigation 4, s. 46 10 min Vurderingen af den forestående rejse Kursisten kan de fire hovedpunkter uden brug hjælpemidler. Kursisten kan redegøre for relevante elementer/oplysninger der kræves for at kunne vurdere den forstående rejse. Navigation 4, s. Side 41 af 47
Kursisten kan indhente de for sejlads relevante Mundtlig/skriftlig kon- oplysninge på en systematisk trol. måde der sikrer det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere skibets forestående rejse. Ingen særskilte 47 20 min Fastlæggelse af ruten Kursisten kan systematisk, evt. ved brug af checkliste, indhente relevante oplysninger, og systematisk bruges disse oplysninger til vurdering af den forestående rejse. Kursisten kan samle og ordne oplysningerne. Kursisten kan redegøre for de grundlæggende principper for fastlæggelse af ruten, herunder særligt: o Anvende ajourførte søkort. o Indføring af kurser i søkortet. o Angivelse af sikkerhedsmarginer, -afstande, -dybder, -farter, -højder mv. i forhold til omgivelserne og oceanografien. o Anvendelse af drejepejlinger og -afstande, wheelover positioner Navigation 4, s. 12-14 Side 42 af 47
mv. o Eventuelt angivelse/indførelse af alternative ruter dersom der skulle opstå en situation der nødvendiggør at den oprindelige rute må opgives. o Angivelse af områder hvor broorganisationen skal forstærkes/ændres. o Øvrige noter til brug for sejladsen: Forventet trafik, strømforhold, markante punkter på kysten, afsendelse af signaler, melding mv. Kursisten kan udarbejde en klar og tydelig planlægning med så mange af de ovennævnte elementer som muligt uden at dette forringer søkortets almindelige oplysninger Ingen særskilte Kursisten kan udarbejde en, for sejladsen, så komplet planlægning at denne kan anvendes og forstås af personel med samme naviga- Side 43 af 47
48 10 min toriske baggrund. Udformning af nødvendige instruktioner Kursisten kan med baggrund i fastlæggelsen af ruten forholde sig til og udlede de for sejladsen relevante og nødvendige instruktioner, herunder: o Skibets udstyr o Forventede ankomsttider til særlige eller vanskelige dele af ruten o Om områder med særligt vanskelige besejlingsforhold kan forventes at skulle passeres i dagslys eller i mørke. o Vejrforhold o Trafikforhold Kursisten kan udarbejde nødvendige instruktioner til brug under sejladsen. Ingen særskilte Navigation 4, s. 14 49 10 min Sejladsens overvågning Kursisten kan udarbejde nødvendige instrukser under hensyntage til alle forhold. Navigation 4, s. 14-15 Side 44 af 47
Specielle procedurer 50 Sejlads i VTSområde 20 min Ingen særskilte Kursisten kan vurderer Ingen særskilte Tekst Kursisten kan beskrive formålet med VTS samt forklare brovagtens opgave i forbindelse med sejlads i VTS-område. Kursisten har kendskab til og kan beskrive hvor oplysninger om forkellige VTSområder kan findes. Ingen særskilte Ingen særskilte Kursisten er vidende om VTS-områders særegne og kan søge vejledning ved ankomst til VTS- Navigation 4, s. 24 Side 45 af 47
51 20 min område. Afgangs- og ankomstprocedurer samt vagtskifteprocedurer Kursisten kan forklare hvad ankomst-, afgangs- og vagtskifteprocedurer er samt redegøre for hvorfor dette skal søges anvendt i videst mulige omfang. Ingen særskilte Ingen særskilte Navigation 4, s. 24-31 Skibsdagbøger 52 Generelt og 20 min Skibsdagbogen Kursisten kan forklare vigtigheden af checklister/procedurer. Kursisten kan beskrive de overordnede lovbestemmelser for føring af: o Dagbogen (skibsjournal) o Maskindagbogen (maskinjournal) o Radiodagbogen (radiojournal) Kursisten kan beskrive skibsførerens ansvar og pligter i forbindelse med føring af Navigation 4, s. 32-33 Side 46 af 47
dagbøgerne (journalerne). Kursisten kan søge vejledning og beskrive de overordnede retningslinier for inførsel af informationer i skibsdagbogen Ingen særskilte Ingen særskilte Kursisten har en forståelse af hvilke krav der stilles til føring af skibsdagbøger og kan søge vejledning hvis skibsføreren er i tvivl. Side 47 af 47