Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) LMF-Bladet

Gud lad din herlighed komme over hele jorden (Salme 57,6) LMF-Bladet NR. 1 FEBRUAR 2017 1

LMF s kontor Finn Kier-Hansen, forretningsfører Hammelmosevej 6 9382 Tylstrup Tlf. 41 82 50 22 E-mail: kontor@lmfdanmark.dk www.lmfdanmark.dk Girokonto +01< 8000484 LMF s bestyrelse Dorthe Skov-Østergaard (formand) Rødlersvej 37 2990 Nivå Tlf. 29 46 51 10 E-mail: formand@lmfdanmark.dk Henrik Nis-Hanssen (næstformand) Ånumvej 11 6900 Skjern Tlf. 30 49 18 04 Grethe Kock (sekretær) Melissehaven 19, 2.th. 2730 Herlev Tlf. 2984 7751 Peter Lanting 27 96 50 16 Karin Mogensen 50 49 07 84 Elizabeth Padillo Olesen 30 45 04 14 Peter Stochholm 23 44 44 90 LMF-Bladet Ansvarshavende redaktør: Finn Kier- Hansen, kontaktinformation: se ovenfor Deadline for artikler til næste nummer af bladet er den 5. marts. Næste blad udkommer 1. april LMF-Bladet nr. 1, 2017 Det går ikke altid, som præsten prædiker. Desværre. Det kunne jo ellers være skønt, især når man som jeg også er præst. Dette blad rummer flere artikler, som beskæftiger sig med tematikken: Når det ikke går, som man troede, det ville gå. Dels er der en modig skildring fra en ung kvinde, hvis kald til tjeneste smuldrede mellem fingrene på hende. Og så er ægteparret Bjergbæk tilbage på missionsmarken, selv om de egentligt var vendt hjem til Danmark. Du finder også i dette blad en nyttig oversigt over LMFS kredse med tilknyttede missionærer. Tag ud og gem. Desuden en sød historie om en kat, og en række interessante beretninger fra derude, hvor vi sammen drømmer om at se Guds herlighed komme. God fornøjelse med læsningen. Finn Kier-Hansen INDHOLD Andagten 3 Bestyrelsens hjørne 4 Kirkeindvielse i Nigeria 5 Frygt, fordomme og fjendebilleder 6 Guds ord er for børn 8 LMF-kredsene og deres missionærer 10 Ægteskabskursus i Tanzania 12 Gud er det dig, der kalder 15 Varm tak fra Stella 16 Tilbage og så dog 17 Det var lige godt kattens 18 Nyt fra kontoret 19 Grænseoverskridende Andagt ved Knud Elmo Knudsen, missionær for Brødremenighedens Danske Mission i Tanzania, Burundi, Rwanda og Congo Gud overskred en grænse ved at gøre sig til menneske gennem Jesus. Overalt, hvor Jesus færdedes overskred han grænser i både ord og handling. Ikke nok med at han selv gjorde sådan, men han opfordrede også sine tilhørere at gøre det samme. Hans ord står stadig ved magt i dag det er ikke blot historie, men noget som skal leves ud i den dagligdag, vi er i. Nedbryd murene Mission handler ikke om fysiske grænser mellem lande, men om menneskelige grænser sat af forskellige traditioner og kulturer, der hele tiden ændrer sig. Ligesom Jesus var nødt til at overskride andres grænser, for at budskabet om Den Levende Guds kærlighed kunne blive modtaget af folk, er vi, som hans disciple af i dag, nødt til at overskride både egne og andres grænser for at kunne nå ud til alle folkeslag. Vi må nedbryde de mure, som lukker evangeliet om Gud som vor kærlige far ude fra folks dagligdag. Det kan vi kun gøre ved at bruge samme teknik som Jesus. Han søgte ikke sit eget, men andres vel. Han efterlod os et bud om at elske hinanden, så det kunne ses, at vi er Guds børn. Efterlod os en hjælper (Helligånden), som hele tiden skulle minde os om det, Jesus havde sagt. Og endelig et løfte om at være med os overalt indtil enden af alt. Vi vil vores næste Egentlig er det ikke så lidt vi har fået med os i bagagen på vores rejse gennem livet. Uanset om det er blandt fremmede folkeslag eller derhjemme i villakvarteret, andelslejligheden, arbejdspladsen eller menigheden, er der brug for, at vi bruger disse redskaber, så vi kendes som lysets børn. Når vi i troen på Kristus accepterer, at Gud vil os, må vi også vise, at vi vil vor næste. Ved at overskride sin grænse til os er det Guds vilje, at vi overskrider grænserne til vor næste kun derigennem kan Guds kærlighed komme frem i lyset. Tryk: Toptryk, Gråsten ISSN 1601-6599 Forsiden: Fra Jos, Nigeria, foto: Peter Michael Lauritzen 2 3

Bestyrelsens hjørne Hvilken verden lever vi i? Dejlig er jorden, prægtig er Guds himmel skøn er sjælenes pilgrimsgang! Gennem de favre riger på jorden går vi til Paradis med sang. Kirkeindvielse i Nigeria Lilly Krarup besøgte i slutningen af 2016 Nigeria, blandt andet for at deltage i indvielsen af den kirke, hvor Ruth Ulea er præst for døve. LMF-Bladet har fået billeder fra turen. Der kom også en tv-udsendelse ud af Lillys rejse. Dorthe Skov-Østergaard er formand for LMF s bestyrelse. Der var ikke plads til dem i herberget, den nat Maria skulle føde. De lagde ham i en krybbe og pludselig fyldtes luften af sang der lød en himmelsk hærskare:»i dag er os en Frelser født«. Ordene har lydt igen og igen igennem snart 2000 år. Når I læser dette, er vi begyndt på et helt nyt år hvad mon det vil bringe os? Hvilke forventninger har vi selv til det kommende år? I LMFs bestyrelse mødes vi stadig fire gange årligt med tre bestyrelsesmøder i Tyrstrup Menighedshus. Vi planlægger blandt andet sommerstævnet, som i 2017 er omdannet til et weekendstævne på Hotel Nyborg Strand, da der er Nordisk Stævne i juli i Norge. Tak for de mange julehilsener, der er kommet til os fra jer derude. Tak, at I har taget jer tid til at skrive til os. Tak til de mange i kredsene, der stadig mødes og samler penge ind, som vi får lov til at forvalte for derved at give andre mulighed for at gøre noget ude i verden. Også tak til jer som sender julehilsner til Bed for LMF s bestyrelse! Næste bestyrelsesmøde er lørdag den 8. april 2017 os. Tak for den store gave ved vort sommerstævne. Vi gør vort bedste til at forvalte pengene så godt som muligt. I bestyrelsen er vi ikke så mange, som vi kunne være, så kender I et par stykker, der kunne tænke sig at gå ind i bestyrelsesarbejdet, hører vi meget gerne fra jer. Forslag til bestyrelsesvalg skal fremsendes senest 1. marts. Ønske om en tryg verden»julefryd, englefryd«er der så meget at fryde sig over, når vi lader blikket glide ud i verden? Mennesker kriges, forfølges, slår hinanden ihjel, ikke kun i et enkelt hjørne af verden, men overalt. Tanken har strejfet mig er det begyndelsen til de sidste tider? Eller har det altid været sådan? Nu får vi blot nyhederne serveret minutter efter, at de er sket? Jeg ved det ikke; men mit behov for at vide mig nær ved Gud er blevet stadig større. Da USA valgte en ny præsident, var der mange af vore elever, der begyndte at spørge, om der nu kom en 3. verdenskrig. Tanker, som da jeg var på deres alder, aldrig strejfede mig; men nu tænker børn og unge på det. For mig var disse udsagn meget tankevækkende. Det var tanker fyldt med angst og bekymring. Hvilken verden lever vi i? Jeg vil ønske for alle, at 2017 må blive et år, hvor vi mærker Guds nærhed, og at vi må bede om fred på jord. Velsignet nytår til jer alle. Om billederne: Herover: Ruth Ulea prædiker i kirken søndagen efter indvielsen. Stor billede: Den fine Døvekirke Til højre: Biskop Yakubu ved indvielsen Nederst til højre: Lovsang i kirken Herunder: Der plantes to træer Se tv-udsendelsen her: www.kortlink.dk/phrf 4 5

Frygt, fordomme og fjendebilleder nedbrydes af dialog og venskab af Amalie Ehmsen Beirut har både forladte og overbefolkede bygninger. Størstedelen har skudhuller på væg og tag. Det vidner om en turbulent fortid med en konfliktfyldt borgerkrig mellem landets etniske og religiøse grupperinger fra 1975 til 1990. Libanon deler grænse med Syrien, og nu opholder 1 mio. registrerede syriske flygtninge sig i landet. Nybyggede skyskrabere blander sig med flygtningelejre. Tomme plastikflasker triller ned af bakkerne, og der kaldes til bøn i byens moskeer, som ofte har en kirke til nabo. Her er korruption, politisk og religiøst kaos. Religiøse symboler er ikke gemt væk. Her er religion offentligt. Det er fredeligt. Her snakker du med fremmede på gaden. Gensidig hjælpsomhed er svær at skjule. Man er ikke stille og surmulende som i den københavnske Netto-kø, hvor man for ofte forholder sig som fremmed for alle. Her er hvert et gadehjørne et mødested. Beirut overrasker mig hver dag med smil og spændende samtaler. Her føler jeg mig hjemme, imens jeg er volontør for Danmission hos Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD). Interreligiøs dialog FDCD er en organisation, som har flere initiativer. Udover uddeling af nødhjælp i Syrien arbejder vi også med konfliktløsning, interreligiøs dialog og at fremme fred og menneskerettigheder. Det gør vi for eksempel ved at arrangere workshops, konferencer og andre former for møder. Her skaber vi et mødested og rum for sammen at finde løsninger og opfordre til samtale og fredelig sameksistens. I Libanon er det ligesom hjemme i Danmark nødvendigt at få nedbrudt de fjendebilleder, der eksisterer i alle befolkningsgrupper. Holder grupperne sig hver for sig, opstår og gradvist opbygges der ofte et fjendebillede af den anden. Af frygt for, at historien skal gentage sig, bruger vi redskaber til konflikthåndteringen og den interreligiøse dialogs muligheder for at nedbryde fjendebilledet og grænser mellem grupperingerne. Mennesker mødes, horisonten udvides Min primære opgave er at hjælpe FDCD med afvikling af og formidling om deres initiativer. Derfor deltager jeg selv i deres programmer og får derved glæden ved at møde mennesker, som sætter spor. Ofte mødes jeg med venlighed, gæstfrihed og samtaler uden ende. Efterlades med indtrykket af, at grænser og afstande ikke har den store betydning. Motiveret til at være lige så interesseret i andre, som viser selvsamme oprigtige og opmærksomme interesse, som jeg modtager. Mine kinder er tit ømme af grin og smil. Jeg prøver at give jer et kort indblik i et af mine møder. I august startede jeg mit ophold ved at deltage på en dialoglejr, som foregik i bjergene nord for Beirut. Det var en skelsættende oplevelse, som nu er på afstand. Uvurderlige minder fra en uge med 34 andre unge fra 14 forskellige lande har jeg dog stadig et fast greb om. Et tatoveret kors på håndleddet I køen til aftensmaden faldt jeg i snak med 25-årige Remon fra Egypten. Under selskabslegen tidligere på terrassen, lagde jeg mærke til, at han havde et kors tatoveret på håndleddet. Tatoveringen så på ingen måde ny ud eller havde en sirlig streg. For mig så den hjemmelavet ud og lignede ikke mine danske venners korstatoveringer lavet af en professionel. Han fortalte mig, hvordan det var at være i Egypten under revolutionen. Forhåbningerne om en bedre fremtid. Demonstrationerne og tilstedeværelsen på Tahrir Pladsen i Kairo. Han lyste op. Men lyset forsvandt, da han begyndte at fortælle om, hvad revolutionen efterlod af større, politisk kaos. Da jeg spurgte ind til korset på hans håndled, fortalte han, at han fik det som 2-årig, som tegn på at han er koptisk kristen:»det er en traditionel koptisk skik. Det er for at erklære vores tro overfor andre«. Mine forældre tog mig med til et kloster i det nordlige Egypten, hvor jeg fik mærket. Et tatoveret kors på håndleddet er for ham en måde at bære vidne om sin tro på Jesus. En form for samtalestarter, om man vil. Min undren og spørgsmål til tatoveringen tog samtalen til et niveau, som jeg ikke vil være foruden. Vi fik lov at tale tro og vores forskellige perspektiver på det. Mod på mere Lejren var starten på mange gode venskaber på trods af kulturelle, religiøse og sproglige forskelle. Venskabet med Remon er blot en af dem. Det var mit første møde med en koptisk kristen. Venter spændt på flere møder og flere fortællinger om en hverdag, der er så umådelig anderledes end min egen. Er godt begyndt og med endnu mere mod på flere venskaber og nedbrydelse af frygt og fjendebilleder. Amilie Ehmsen blandt venner Amalie Ehmsen modtog i september 2016 et rejselegat fra LMF. 6 7

Guds ord er for børn... Dorthe og Cornel Pascu er udsendt af Det Danske Missionsforbund til Rumænien. De fortæller her om børnearbejde i Rumænien. Fem børneklubber på fem år Gud har velsignet dette arbejde, som i dag er vokset til fem børneklubber i vores område Onești, Albele, Sănduleni, Poduri og Tulcea. Gud har givet os nogle ledere, som er kreative og gør et fantastisk arbejde. De bruger den samme model, som vi har i børneklubben i Onești. Vi mødes med børnene 1-2 gange om ugen, vi synger, beder, lærer bibelvers og lytter til bibelhistorier. Vi laver kreativt arbejde, har det sjovt, tager på udflugter og lejr sammen. Noget af det vigtigste arbejde, vi er involveret i som familie og menighed, er børnearbejdet. For cirka fem år siden begyndte vi at samle en lille gruppe børn i vores hjem for at lære dem om Jesus. Nogle af de familier, der kom i vores fællesskab, begyndte også at bringe deres børn. Da vi så behovet og en stor interesse, begyndte vi at holde faste børnemøder i Onești i et lokale i centrum af byen, hvor vi også holder gudstjenester. Stor børnelejr I sommeren 2016 var vi på lejr i Suceava med 70 børn. Det har været en fantastisk oplevelse at være sammen med næsten 180 børn fra andre steder i landet. Gud har rørt meget stærkt ved deres hjerter og sidste aften på lejren valgte over 50 børn at følge Jesus. De fleste børn, vi arbejder med, kommer fra familier, som ikke har et personligt forhold til Jesus. Forældrene kender til vores arbejde, de synes, at børnene har noget godt at lære, og derfor opmuntrer de dem til at komme. LMF-støttet gaveuddeling I december holdt vi julefester for over 600 børn. Det har været en stor glæde at kunne formidle budskabet om Jesu Kristi fødsel til så mange børn. Vi havde blandt andet en stor julefest på biblioteket i Onești. Mange forældre og søskende var også tilstede. Vi er meget glade for, at vi kunne give børnene en julegave og med støtte fra LMF et Ny Testamente. Børnene virker meget interesserede og ønsker at læse Guds Ord. De har lært mange bibelvers, og mange har lært hele salmer. Vi oplever igen og igen, hvordan Gud gennem sit Ord arbejder stærkt i børnenes hjerter. På vegne af alle som har fået Guds Ord takker vi af hele hjertet for hjælpen. Vi takker også for forbøn og støtte på alle måder. I er til stor opmuntring og velsignelse for os, der er i missionsmarken. Vidnesbyrd fra en pige ved navn Lavinia, som er meget trofast i børneklubben: Jeg tror virkelig, at Gud virker i mig, beskytter mig, prøver mig, elsker mig, opmuntrer mig og opløfter mig åndeligt. Jeg takker Gud, der har en plan for mit liv, at jeg skal lære Ham endnu bedre at kende, at jeg skal prise Ham med glæde i min sjæl og kende Hans ord. Når jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, hvad jeg skal vælge, at gå eller ikke gå, så beder jeg til Gud og siger: Rens mine øjne, Herre! Lad mig ikke blive offer for den onde. Kære Gud, vis mig den vej, jeg skal gå, der fører hen til dig. Og Han er ikke sen til at vise mig vejen. Jeg elsker Gud, jeg ønsker at behage ham og ikke gøre noget forkert. Må Herren hjælpe mig. 8 9

LMF-kredsene og deres missionærer LMF har en række kredse fordelt ud over landet. Kredsene mødes som regel en gang om måneden. Ofte er der besøg af en missionær eller volontør, man læser breve fra missionærer, der er tilknyttet kredsen, og beder for hver enkelt missionær. Program for de enkelte kredse findes på LMF s hjemmeside under punktet Kredse. Kontaktperson for kredsene er Ellen Lauritsen, Ingemannsvej 23, 8850 Bjerringbro, Tlf. 86 68 42 95, Mail: ellenlauritsen@mail.dk ANS Ellen Lauritsen, Ingemannsvej 23, 8850 Bjerringbro tlf. 86 68 42 95, mail: ellenlauritsen@mail.dk Missionærer: Lone og Winterford Barua, Katja og Max de Hernandez, Anne og Brighton Juel Katabaro, Cathrine Sørensen, Thomas Kildeholm Jensen ESBJERG Karen Ingrid Thing, Elmegården 5 st, 6740 Bramming tlf. 75 10 14 75, mail: kareningridthing@gmail.com Missionærer: Ruth og Philip Bach-Svendsen, Tabitha og Torkild Jensen, Knud Elmo Knudsen, Mirjam og Rolf B. Leinum, Inge-Marie og Simon Roager HADERSLEV Laila Hansen, Thorsvej 22, 6100 Haderslev tlf. 74 52 69 19, mail: lailakhansen@outlook.dk Missionærer: Kæthe Andersen, Dina og Henrik Borch Jacobsen, Tine og Anders Pradsgaard Møberg, Stine og Rasmus Roager, Berit Østby og Mehret-Ab Beraki KØBENHAVN Elisabeth Holtegaard, Duevej 4,2.th. 2000 Frederiksberg tlf. 38 32 13 27, mail: holtegaard@mail.dk Missionærer: Kirsten og Peter Buch, Rebekka og Thomas Kjær, Maja og Samuel Klitlyng Pedersen, Stine H. Pedersen, Elisabeth og David Serner, Christian M. Hermansen LEMVIG Elisabeth Hejbøl, Vestergade 15,1. 7620 Lemvig tlf. 97 89 11 35, mail: elhejbol@post10.tele.dk Missionærer: Malene og Andreas Vejnø Andersen, Anne Karin og Peter Michael Lauritzen, Christian Vestergaard SKJERN Anne Grethe Mortensen, Irisalle 47, 6920 Videbæk tlf. 97 17 22 20, mail: leifbennymortensen@live.dk Missionærer: Lea Kjeldsen, Mette og Alex Bjergbæk Klausen, Solveig og Søren Eriksen SLAGELSE Sonja Jørgensen, Harevænget 24, 4200 Slagelse tlf. 58 52 54 65, mail: sonjalaura24@gmail.com Missionærer: Stella Christtreu, Annelise og Axel Rye Clausen, Susanne Tjagvad Madsen og Kim Seng Mony, Ulla og John Østergaard Nielsen, Hanna Rasmussen ÅRHUS Edel Brus Mikkelsen, Tirstrupvej 22,1. 8240 Risskov tlf. 86 36 13 45, mail: edelbrusmikkelsen@gmail.com Missionærer: Jette og Lyle Hall, Else Højvang, Susanne og Leif Madsen, Lene og Ole Malmgaard, Sathiyaa og Payoon Maprang, Connie Meyer, Ruth Osmundsen, Jonas Høyer Rohde, Anna Marie Wemmelund LØGUMKLOSTER Kontakt: Bente Krarup Sørensen, Holmpladsen 15, 6240 Løgumkloster tlf. 75 92 00 70, mail: bks@lic-mail.dk Missionærer: Kirsten Solveig Larsen og Raimundo N. Valentim Pinheiro THISTED Kontakt: Anne Marie Ranneries, Dr. Louise Gade 12B, 7000 Thisted tlf: 97 97 70 72, mail: amranneries@gmail.com Missionærer: Dorthe og Cornel Pascu FÆRØERNE: Jorun Eid Johannesen, Rættarvegur 18, FO-695 Hellurnar KLAKSVIK Missionærer: Meifrid og Bryan Mahendran Kontakt foran et navn angiver, at kredsen ikke er i funktion, men personen, hvis navn står ved kredsen, varetager forbindelsen til kredsens missionærer. 10 11

Aboubakary og hans forlovede, Violet Aboubakary er vokset op i et muslimsk hjem, hvor faderen var øverste shehe (præst) i Tabora region, og han selv blev uddannet gennem 19 år til at efterfølge sin far. Han boede i Dar Es Salaam, hvor han gik på et Saudi Arabisk sponsoreret universitet. Derudover var han en rigtig god fodboldspiller. For omkring ni måneder siden var en fodboldturnering mellem forskellige kirker, hvor spillerne kunne få betaling for at spille. Aboubakary og en kammerat gav sig ud for at være kristne og blev optaget på et af holdene. Hver aften efter kampene blev der givet vidnesbyrd, og folk blev opfordret til at give deres liv til Jesus.En aften besluttede Aboubakary sig for at overgive sit liv til Jesus. Siden da har han måttet leve hos et præstepar i skjul for sin familie og andre muslimer, som står ham efter livet. Han fortæller om, hvor nyt og fantastisk det er at være kommet ind i Guds lys med sit liv efter at have levet hele sit liv i Islams åndelige verden. Han har læst Bibelen fra ende til anden tre gange siden sin omvendelse og har begyndt et bibelstudie for 14 bodabodachauffører (De små motorcykeltaxaer). Inden han blev en kristen, var han blevet kæreste med Violet, og de har en lille søn, Modrec, på omkring 1½ år. Violet er forældreløs og bor hos en tante, som er meget imod, at hun nu pludselig tager sin kristne tro alvorligt. Aboubakary og Violet har ikke boet sammen, siden de er blevet kristne, men de ønsker at blive gift, så snart Aboubakary får et arbejde, så han kan forsørge dem. Han har allerede solgt alle sine ejendele for at tage sig af Violet og sønnen, til og med sin seng og sit bestik! For dette unge par var kurset en god forberedelse til ægteskabet. De fortæller, at de nu har set, at man kan sætte pris på hinandens forskelle i stedet for at prøve at ændre hinanden. Ægteskabskursus i Tanzania Jette og Lyle Hall fortæller fra Tanzania: Vi er som familie i år vendt tilbage til Tanzania efter fem år i Zambia og tre år i USA. Vi søgte i sommers om projektstøtte fra Lærernes Missionsforening til to forskellige projekter. 1. At købe 13 solopladende audiobibler på maasaisproget, som kan hjælpe mange af de maasaier, Lyle møder på sine ture, som ikke kan læse, eller som ikke ejer en bibel på deres eget sprog. Vi har modtaget disse små radiolignende lydbibler og glæder os til at kunne give dem ud næste gang Lyle besøger maasaierne. 2. Vi bad om hjælp til at afholde ægteskabskursus her på Masumbo Camp uden for Iringa by, hvor vi bor og arbejder. Vi kunne med jeres hjælp dække udgifterne for tre ægtepar som kom her til en uge med undervisning, godt fællesskab og god mad! Jeg vil gerne fortælle jer om to af de par, som var med. Her er Kaizer og Martha Mwakilema De har været gift i 21 år, og har arbejdet med kirken i omkring 19 år. De var begge den første i deres familie til at blive kristen og oplevede megen afvisning fra familien. Dette var deres andet ægteskabskursus her på Masumbo Camp. Efter kurset i juni var de så begejstrede, at de tog direkte hjem og inviterede deres kirke til ægteskabskursus, hvor de brugte deres notater og gav alt det videre, de havde lært. Denne gang var de inviteret med som gruppeledere for at blive bedre udstyret til at fortsætte med undervisning ude i de forskellige kirker, hvor invitationerne strømmer ind. Mange tak for hjælpen, 12 13 LMF

Det går desværre ikke altid, som man drømte om. LMF-Bladet bringer her en åben og ærlig skildring fra en ung kvinde, Amalie Westh Jensen, hvis drømme om en tid som volontør faldt fra hinanden. Læs artiklen til eftertanke. Amalie om det at være kaldet: Det dér med at være kaldet er en svær størrelse at forklare svær, fordi kaldet grundlæggende beror på en følelse, vi får. Når kaldet kommer som en følelse eller en indskydelse, kan det være svært at vurdere, hvis stemme vi hører: Guds eller vores egen. At forstå vores kald kræver, at vi kender Gud, hans stemme og hans måde at tale til os på det er en individuel sag. At modtage et kald betyder, at Gud lægger noget i vores hjerter, der peger os i retning af en konkret opgave. Det kan nærmest føles som en brand i ens indre. Det kan også føles helt modsat: at Gud udfordrer os og ønsker noget af os, som vi egentlig ikke føler os rustet og klar til det kan være en ret modsætningsfyldt oplevelse. Gud er det dig, der kalder? I september 2016 drog jeg til England sammen med et soon-to-be missionærpar, deres tre børn og en anden volontør. Mit primære job bestod i at undervise børnene, mens forældrene modtog undervisning på»all Nations Christian College«. Vi skulle være i England i knap ti uger, hvorefter vi drog videre til Tanzania, i Afrika, hvor vi skulle være i et halvt års tid altså en, alt i alt, knapt ni måneder lang rejse for den anden volontør og jeg for familiens vedkommende, fire år. Kaldet kom til mig Tilbageblik: Jeg sad i bilen på vej hjem fra mine bedsteforældre og så et opslag på Facebook, og med det samme mærkede jeg, hvordan det talte til mig. Jeg har førhen arbejdet fast på en skole og vidste, at jeg med min erfaring kunne bringe noget Amalie W. Jensen ved Mariager fjord godt til familiens to døtre i undervisningen. Derudover var jeg meget begejstret for det arbejde, som familien nu skulle indgå i og være en del af Jeg havde sådan en lyst til at tjene dem og hjælpe dem til at få en god start på deres rejse. Et halvt år forinden havde jeg sat mit studie i bero, fordi min mor blev syg, og i den mellemliggende tid havde jeg prøvet at finde ud af, hvad jeg så skulle få tiden til at gå med. Jeg havde undersøgt flere muligheder, heriblandt et højskoleophold. Men jeg havde svært ved, at se hvordan min økonomi skulle kunne slå til. Da jeg blev ringet op og fik fortalt, at jeg havde fået volontørjobbet og få uger efter skulle med en familie til henholdsvis England og Afrika, blev jeg selvfølgelig rigtig glad og lettet over at vide, at jeg igen vidste, hvad jeg skulle få tiden til at gå med. Forventningfuld afrejse Dagen for afrejsen kom, og jeg tog fra København til Billund Lufthavn. Jeg havde kun mødt familien og den anden volontør én gang forinden mødet i lufthavnen. Mit indtryk af dem var godt, så selv om vi ikke kendte hinanden så godt, var jeg meget rolig omkring situationen. Vi kommer til England, og alt går som det skal. Den anden volontør og jeg får hurtigt etableret en god relation til både hinanden, børnene og forældrene. Vi fejrer min fødselsdag, spiser sammen, tager på ture, vi har det godt. Men som vi når halvvejs ind i de 10 uger i England, begynder nogle ting så småt at ændre sig. Der opstår udfordringer, både omkring undervisningen, men også i det private. Vi finder det svært at kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde, selv om alle parter desperat forsøger. Mit personlige indtryk er også, at vi ikke oplever at få den fornødne, og lovede hjælp fra dem, vi er udsendt af. Forståelse opstår bagud Mange af de erkendelser, jeg er nået frem til, har jeg først fået øje på, efter jeg er kommet hjem. I det, at hele situationen var spidset så voldsomt til, føltes det hele bare som et stort virvar af»jeg føler«intet sagligt, intet konkret, alt byggede på følelser. Det hele virkede sammen til, at jeg begyndte at tvivle på mine evner som underviser, jeg var ked af det, når undervisningen var ovre, jeg fik angstlignende symptomer og havde svært ved både at sove og spise. Men dét, der nagede mig mest, var min frustration over, at jeg på den ene side følte mig kaldet af Gud og på den anden side så, at samarbejdet ikke fungerede, og at vi ikke kunne få det til at gå op i en højere enhed. Spørgsmålet om, hvorvidt det var et Guds kald over mit liv, eller om det var mit eget ønske om at rejse og få indhold i hverdagen, blev større og større. Efter systematisk at have afprøvet alle de forslag jeg kunne se som potentielle løsninger på de problemstillinger, vi oplevede, uden den ønskede effekt, besluttede jeg mig for at tage hjem. Jeg genkendte et usundt mønster, og for min egen skyld måtte jeg til sidst trække mig tilbage. Den svære beslutning er truffet Hvad skete der i mig, da jeg skulle træffe den beslutning og i dagene efter? Jo, først og fremmest tænkte jeg, om jeg nu svigtede Gud? Dernæst om jeg svigtede familien, jeg var sendt afsted med, og til sidst om jeg svigtede mig selv. fortsættes næste side 14 15

... fortsat fra forrige side Havde Gud en plan med mig, som jeg nu vendte ryggen til? Spørgsmålene var mange. Et eller andet sted vidste jeg godt, at Gud elsker mig så højt, at han altid vil tage vare på, hvordan jeg har det. Jeg vidste også, at hans nåde er større end mine problemer. Sidst men ikke mindst, så vidste jeg også, at Gud kan vende enhver situation til noget godt. Hvad er lige meningen? Men Gud, hvad var meningen så med det hele, og hvorfor skulle det gå sådan? Det er nok ikke et spørgsmål, vi kommer til at undgå som kristne, og det kan være svært at svare på. Jeg tror på, at mange svar først er at finde senere i livet. Frygten for ikke at kende hele sandheden må dog ikke afholde os fra at tage chancer, fra at kaste os derud og stole på, at Gud griber os, når vi ønsker at gøre det gode, i Hans navn. Vi må bare have tillid til, at han er i kontrol, at han er større og kan se længere ud over det bjerg, vi sommetider står over for. Jeg tror, det er vigtigt at huske, at Gud ikke kun har en plan for os, men at han også har en plan med os, og deri ligger der en kæmpe forskel; dét at han har en plan med os, forudsætter også, at vi har os (i det her tilfælde mig) med. Situationen lige nu På nuværende tidspunkt har jeg ikke noget hjem at vende hjem til, jeg har ikke noget job og min økonomiske situation er dårligere end nogensinde før, men jeg hviler i, at Gud ser til mig, han ser mit hjerte og mine intentioner, og jeg ser, at han baner vejen. Jeg tog hjem fra England i slutningen af november måned 2016. Vi er nu gået ind i det nye år, og jeg sidder netop nu på mit værelse på Mariager Højskole og skriver dette indlæg. For mig er det et bevis på, at Gud ikke svigter. Han er ikke begrænset af min situation han har det hele i sin hånd, præcis som lovet: Matthæusevangeliet, kapitel 28: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Varm tak fra Stella Ndyekobora Ved nytårstid sendte Stella LMF en hjertevarm tak for den gode pengegave, som LMF ved trofaste støtters hjælp var i stand til at sende til Stella til understøttelse af hendes børns uddannelse. Tilbage og så dog Efter syv år i Afrika er det underligt pludselig at skulle finde sig til rette i en lejlighed i Aalborg. Omstillingsprocessen tager tid. Men nu føler vi, at vi er landet. Selv om det har været en hård tid, så er det lidt mindre hårdt, da vi ved, at vi stadig skal fortsætte med arbejdet i Afrika. Vi har skrevet en treårig kontrakt med Mission Afrika. Det betyder, at vi hvert år vil tilbringe to måneder i Sierra Leone, hvor vi skal fortsætte undervisningsprogrammet med træning af kirkeledere. Relay Trust Udover samarbejdet med Mission Afrika er vi blevet ansat af»relay Trust«. Det er en engelsk fond, hvis primære formål er at styrke de svageste kirker i det globale syd gennem uddannelse af kirkeledere. Vi skal arbejde med uddannelse på flere niveauer, fra landmanden i den lille landsby til præsten i hovedstaden. Vi begynder i henholdsvis Guinea og Sierra Leone, men Mette og Alex Bjergbæk Klausen fortæller om at komme hjem og tage af sted igen på sigt skal vi også arbejde i lande som Gambia og DR Congo. Det nye arbejde kommer til at indebære en masse rejser til Afrika. Fremover forventer vi at tilbringe cirka halvdelen af vores arbejdstid i Afrika og resten af tiden i Europa, hvor vi skal sikre kvaliteten af de uddannelsesforløb, som vi er med til at sætte i gang. Analfabetisme og teknologi Et fokusområde bliver træning af analfabeter til at være kirkeledere i deres lokalområder. Et af vores målsætninger bliver at inddrage moderne teknologi, så evangeliet derigennem kan blive en del af den lokale fortælling i landsbyerne. Mange af vores erfaringer vil vi naturligvis glæde os til at dele med jer. Tak for forbøn for det arbejde, som venter foran os. Vi ønsker alle et velsignet nytår og Guds Fred! 16 17

Det var lige godt kattens... Connie Meyer har gennem 25 år arbejdet i Moskva. Hun har sendt en længere reportage om udviklingen i arbejdet og om»human Care Russia«til LMF-bladet, som bringes i næste nummer. Men her følger en morsom, lille beretning fra reportagen. Connie fortæller: Lige fra begyndelsen af min tjeneste først i 1990 erne tog Fader Pavel mig med på besøg på hospitaler, institutioner og i private hjem. Her husker jeg en pudsig oplevelse, da fader Pavel skulle holde en oliesalvingsgudstjeneste i et privat hjem. Gudstjenesten består af syv bønner, syv læsninger fra Evangelierne og syv salvninger med olie. Der skal også brænde syv lys, som i dette tilfælde var samlet sammen af de tilstedeværende, som flest var naboer. Det betød, Connie Meyer at vi havde lys i alle størrelser og tykkelser, og de blev behørigt tændt. En af flammerne flaksede, hvilket tiltrak husets store hankat, som på ægte kattevis sneg sig op på spisebordet og begyndte at gribe efter flammen.»fjern den kat«nærmest hvislede fader Pavel ud af mundvigen midt i den første læsning. Jeg er vokset op med katte, så jeg tog et fast greb i missens nakken og bar ham ud i gangen, hvor jeg placerede ham på en bænk. Med den typiske russiske opdragende pegefinger sagde jeg, at han skulle blive liggende helt stille. Da gudstjenesten var forbi, gik jeg ud for at se, hvor katten var. Han lå fuldstændig, som jeg havde lagt ham en god times tid tidligere. Nyt fra kontoret Hjertelig tak for de mange gaver, der er indgået til LMF i fjerde kvertal 2016 i alt kr. 95.434 Personlige gaver: kr. 30.890 Gavebreve: kr. 26.175 Kredsgaver og kollekter: kr. 3.875 Øremærkede gaver: Projekt 5, Victory Association: kr. 15.375 Projekt 7, Immanuelshj. Phibun kr. 1.500 Projekt 8, Stella Ndyekobora kr. 3.900 Projekt 20, House of Care, kr. 4.200 Projekt 27: Human Care Russia, kr. 9.519 I næste nummer vil der være mere om LMFs økonomi. Hvor kommer LMFs penge fra, og hvad bruger LMF penge til. Julekonkurrencen og vinderen blev Decembernumret af LMF- Bladet rummede en lille julehjerteoptællingskonkurrence. Blandt de korrekte besvarelser blev der den 22. december udtrukket en vinder. Jens Ewald, en ældre, men særdeles frisk herre på 97 år, agerede lykkens gudinde. Tove Høst blev den heldige vinder, som fik tilsendt bogen»simplere«af Bill Hybels. I øvrigt havde der gemt sig i alt 11 hjerter i bladet. Tove Høsts besvarelse lød:»jeg har talt 11 julehjerter i mit blad. Men da der er trykt 500 blade, må der jo være 500 x 11 julehjerter = 5.500 julehjerter. Sikke mange glade julehjerter!«bedekalenderen Mette og Alex Bjergbæk Klausen fortæller på side 17 om at komme hjem og tage af sted igen. Desværre har netop denne faktor,»tilbage og så dog«, bevirket, at Mette og Alex ikke er med på bedekalenderen, der var trykt i sidste nummer af LMF-Bladet. Derfor er opfordringen fra bestyrelsen, at du selv tilføjer Mette og Alex på datoerne den 9. og den 24. Valg til LMFs bestyrelse Ved LMFs generalforsamling, som i år afholdes Lørdag den 30. september kl. 15 i forbindelse med LMFs stævne på Nyborg Strand skal der afholdes bestyrelsesvalg. Bestyrelsen gør opmærksom på, at kandidatforslag i følge vedtægterne skal sendes til formanden senest den 1. marts. Kandidater skal, også i følge vedtægterne, have 10 stillere. Dorthe Skov-Østergaard Det mangler i bladet Desværre er der ikke som lovet nyt om Nordisk Stævne 2017. I næste blad vil der dog være meget nyt om stævnet inklusive pris og tilmelding. Vi mindes Oda Pedersen, Kolding Anne Sørensen, Thisted 18 19

AFSENDER: Lærernes Missions Forening Hammelmosevej 6 9382 Tylstrup Begejstrede unge i Libanon fejrer, at de har lært hinanden at kende og gennem dialog er kommet tættere på gensidig forståelse. Læs artiklen på side 6-7.